Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3431 - 3440 af 3701

NYT: Rekordstor mælkeproduktion efter ophør af kvoter

Animalsk produktion (tillæg) 3. kvt. 2015 udvikling i mælkeproduktionen

Animalsk produktion (tillæg) 3. kvt. 2015 udvikling i mælkeproduktionen, Ved udgangen af marts 2015 ophørte EU's mælkekvoter. Det betyder, at de europæiske mælkebønder nu kan levere frit til mejerierne, uden at skulle betale en afgift, hvis de overskrider en øvre grænse. I Danmark har det allerede medført en stigning i produktionen, og mængden af leveret mælk til mejerierne vil i år overstige niveauet fra 1983, hvor den hidtil største mængde blev registreret. 1983 var samtidig det sidste år, inden mælkekvoterne blev indført. I dag er der imidlertid 45 pct. færre malkekøer, nemlig 561.000 mod ca. 1 mio. i 1983. Reduktionen i antallet af bedrifter med malkekøer er endnu større, og kun 10 pct. af bedrifterne er tilbage, men de har nu seks gange så mange køer pr. bedrift. I 1983 var der 35.000 bedrifter, dvs. 28 malkekøer pr. bedrift i gennemsnit. I dag er der under 3.500 bedrifter og de har i gennemsnit 160 malkekøer., Næsten 10.000 kg mælk pr. ko, I 1974 gav en malkeko 4.313 kg mælk om året, og i 2014 var tallet steget til over det dobbelte med 9.337 kg. Inden for et par år forventes det, at en ko giver over 10.000 kg mælk årligt. Dette skyldes et stort avlsarbejde. Samtidig er der i perioden sket en kraftig strukturudvikling, hvor de små brug er blevet nedlagt, og der er sket en specialisering, og ikke mindst en mekanisering og effektivisering af malkekvægsbedrifterne. Stordriftsfordelene er markante, og antallet af malkekøer pr. bedrift har stor betydning for driftsresultatet. I 2014 opnåede de store bedrifter med over 200 malkekøer det bedste driftsresultat, mens dem med under 100 malkekøer havde det laveste. Se publikationen , Regnskabsstatistik for jordbrug 2014, . , Kraftigt fald i mælkeprisen i 2015, Prisen på mælk er faldet kraftigt i 2015. I tredje kvartal 2015 faldt den 20 pct. i forhold til samme kvartal 2014. , De konventionelle bedrifter, som udgør ca. 90 pct. af både population og den samlede mælkeproduktion, vil blive hårdt ramt af dette fald i prisen. Særligt de store bedrifter er følsomme over for udsving i mælkeprisen, og hvis prisen ikke ændrer sig, vil det isoleret set betyde, at driftsresultatet forringes med 1,6 mio. kr. og ender på minus 290.000 for bedrifter med mindst 200 malkekøer. For de mindre bedrifter med under 100 malkekøer vil driftsresultatet falde med ca. 300.000 kr. til 37.000. , Danske mælkeproducenter ved en skillevej, Bestanden af malkekøer er nu svagt stigende, efter at have nået det laveste antal i nyere tid med 547.000 ved udgangen af 2014. Ved den seneste opgørelse i september 2015 var bestanden steget til 567.000, og spørgsmålet er, om stigningen i antal malkekøer vil fortsætte. Sammenlignet med 2014 vil det nuværende prisniveau medføre en betydelig forringelse af driftsresultatet, og meget vil komme til at afhænge af prisudviklingen i de kommende år, når de danske mælkeproducenter skal forsøge at udnytte ekspansionsmulighederne efter mælkekvotens ophør. Forbliver priserne på det nuværende niveau, vil det medføre øget risiko for, at producenter må lukke., Mælkeproduktion på udvalgte år, , Malkekøer, Bedrifter med malkekøer, Gns. antal køer , pr. bedrift, Gns. , mælkeydelse, Indvejet på mejerier, Samlet mælke-produktion, 1, Gns. pris ab landmand, 2, Sødmælk, forbrugerpris, , stk., kg pr. ko, mio. kg, øre pr. kg, øre pr. liter, 1973, 1.085.503, 72.078, 15, 4, 357, 4529,4, 4, 729, 93,0, 189, 1974, 1.109.720, 68.492, 16, 4, 313, 4729, 4, 929, 102,9, 198, 1983, 1.002.874, 35.483, 28, 5, 416, 5, 227, 5, 427, 231,8, 445, 1984, 950.720, 33.522, 28, 5, 452, 5, 034, 5, 234, 232,8, 539, 1990, 753.114, 21.935, 34, 6, 248, 4, 542, 4, 742, 269,3, 639, 2000, 635.519, 10.327, 62, 7, 218, 4, 520, 4, 720, 245,9, 619, 2010, 568.202, 4.245, 134, 8, 546, 4, 829, 4, 909, 251,8, 740, 2014, 562.631, 3.516, 160, 9, 337, 5, 112, 5, 191, 301,7, 798, 2015, *, 561.000, 3.480, 161, 9, 581, 5, 257, 5, 336, 238,2, 697, Anm.: I 1973 indgår Danmark i EU. 1. april 1984 indføres mælkekvoten, 31. marts 2015 ophæves mælkekvoten., * Estimeret., 1, Inkl. skønnet forbrug af mælk hos producenter til foder og konsum., 2, Prisen efter fradrag af diverse afgifter og inklusiv diverse producentstøtter., Nyt fra Danmarks Statistik, 21. december 2015 - Nr. 623, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25628

Nyt

NYT: Industri- og engroslagre steg i fjerde kvartal

Industriens og engroshandlens lagre (år) 2018

Industriens og engroshandlens lagre (år) 2018, Værdien af industriens og engroshandlens lagre steg samlet set med 2,1 mia. kr. i fjerde kvartal 2018 set i forhold til tredje kvartal. Industriens lagre steg med 0,9 mia. kr., mens engroshandlens lagre steg med 1,2 mia. kr. Lagrene er dermed steget for begge brancher i alle kvartaler i 2018 bortset for andet kvartal, hvor lagrene faldt i engroshandlen. Tallene er ikke korrigeret for sæsonudsving og prisudvikling, og derfor er en del af ændringerne i lagrene udtryk for normale sæsonmæssige udsving og prisændringer. Sæsonudsvingene kommer bl.a. til udtryk ved, at der i første kvartal typisk er en stigning i industriens lagre, mens der i fjerde kvartal oftest er et fald i lagrene især inden for industrien. Dermed er fjerde kvartal atypisk fra tidligere år, hvilket især skyldes store stigninger for , medicinalindustri og kemisk industri mv, . og , bilhandel og bilværksteder mv, ., Industriens lagre af råvarer steg i fjerde kvartal, Værdien af industriens lagre steg i fjerde kvartal for to af lagervaretyperne og mest for , råvarer,, hvor stigningen var 1,6 mia. kr. Til sammenligning faldt lagerværdien af , råvarer, med 0,7 mia. kr. i samme kvartal året før. Industriens beholdning af , fremstillede færdigvarer, faldt med 0,8 mia. kr. fra tredje til fjerde kvartal. , Udviklingen i branchegruppernes lagre, Tallene for udviklingen i branchegruppernes lagre korrigeres for normale sæsonudsving. Korrigeret for sæsonudsving steg industriens lagre med 3,8 mia. kr. i løbet af fjerde kvartal. Den største stigning var hos , medicinalindustri og kemisk industri mv.,, hvor stigningen var på 1,2 mia. kr., men også , maskin- og transportmiddelindustri, bidrog væsentligt til stigningen med 1,0 mia. kr. Denne branche indeholder bl.a. fremstilling af vindmøller, som svinger meget over året., Stigning i engroshandlens lagre, Korrigeret for sæsonudsving steg engroshandlens lagre med 2,6 mia. kr. i løbet af fjerde kvartal. Branchegruppen , bilhandel og bilværksteder mv., havde den største stigning på 1,9 mia. kr., mens , andre maskiner, havde et fald i lagrene på 0,4 mia. kr., Kvartalsvise lagerændringer i industri fordelt på varetyper, faktiske tal, , Beholdning, Ændringer, , 2017, 1, 2017, 2018, , 2017, 2018, , Primo, 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*, , løbende priser, mia. kr., , 2010-priser, mia. kr., Industri i alt, 92,4, -3,2, 3,0, 1,6, 2,0, 0,9, , -3,0, 2,7, 1,5, 1,9, 0,9, Råvarer, 37,5, -0,7, -0,2, -0,8, 0,9, 1,7, , -0,6, -0,3, -0,8, 0,9, 1,6, Varer under fremstilling , 20,0, -1,4, 1,0, 0,4, -0,1, 0,3, , -1,3, 1,0, 0,4, -0,1, 0,2, Fremstillede færdigvarer, 33,7, -0,9, 2,1, 2,1, 0,9, -0,9, , -0,9, 2,0, 2,0, 0,9, -0,8, Handelsvarer, 1,3, -0,2, 0,1, -0,1, 0,3, -0,2, , -0,2, 0,0, -0,1, 0,2, -0,2, * Foreløbige tal., 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., Kvartalsvise lagerændringer fordelt på brancher, sæsonkorrigerede tal, Beholdning, Ændringer, , 2017, 1, 2017, 2018, , Primo, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*, , løbende priser, mia. kr., I alt industri og engroshandel, 164,2, 1,3, 2,6, 1,5, 1,5, 2,1, -1,2, 2,8, 6,4, Industri i alt, 92,4, 1,7, -0,3, 0,4, -0,3, 1,3, 0,4, 2,0, 3,8, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 15,3, -0,5, -0,2, -0,3, -0,1, 0,3, 0,7, 0,2, 0,0, Tekstil- og læderindustri, 2, 2,4, -0,1, 0,1, 0,2, -0,2, 0,0, 0,0, 0,3, 0,0, Træ- og papirindustri samt grafisk industri, 2,7, -0,2, 0,0, 0,1, 0,0, 0,1, -0,1, 0,1, 0,3, Medicinalindustri og kemisk industri mv., 2, 28,9, 2,4, 0,5, -0,8, -0,2, 0,9, -1,3, -0,3, 1,2, Metalindustri, 6,5, -0,1, 0,4, 0,1, -0,2, -0,3, -0,4, 0,0, 0,6, Fremst. af elektronik og elektrisk udstyr, 6,9, 0,3, 0,1, 0,3, 0,2, 0,1, 0,2, 0,4, 0,5, Maskin- og transportmiddelindustri, 22,8, -0,3, -1,2, 0,7, 0,1, 0,2, 1,0, 1,1, 1,0, Møbel og anden industri mv., 7,0, 0,1, -0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,3, 0,3, 0,2, Engroshandel i alt, 71,8, -0,4, 3,0, 1,1, 1,8, 0,8, -1,6, 0,8, 2,6, Bilhandel og bilværksteder mv., 2, 9,1, 0,4, -0,3, -0,1, 0,3, 0,7, -0,5, -0,3, 1,9, Korn og foderstof, 1,7, -0,3, -0,2, 0,4, 0,1, -0,4, 0,0, 0,3, -0,1, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 2, 8,7, -0,5, -0,2, 0,5, 0,7, -0,3, -0,4, 0,6, 0,3, Tekstiler og husholdningsartikler, 18,4, -0,1, 2,8, 0,1, -0,3, -0,6, 0,1, -0,2, 0,3, It-udstyr, 3,1, 0,1, 0,0, 0,0, -0,1, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, Andre maskiner, 2, 10,3, -0,1, 0,4, -0,1, 0,5, 0,8, 0,4, -0,2, -0,4, Anden engroshandel, 20,5, 0,1, 0,4, 0,3, 0,5, 0,6, -1,4, 0,6, 0,5, *Foreløbige tal., 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., 2, Serierne sæsonkorrigeres ikke., Nyt fra Danmarks Statistik, 26. februar 2019 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28473

Nyt

NYT: Værdien af nordsøolien er halveret siden 2013

Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen 2016

Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen 2016, Værdien af de danske olie- og naturgasreserver i Nordsøen udgjorde 152 mia. kr. i 2016. Det var 143 mia. kr. mindre end i 2013, hvor værdien var 294 mia. kr. Alene i 2015 faldt reservernes værdi med 56 mia. kr. Værdien af olie- og naturgasreserverne blev således næsten halveret fra begyndelsen af 2013 til begyndelsen af 2016. Værdien af reserverne er her opgjort primo året og i løbende priser., Fald i værdien på grund af indvinding, En medvirkende årsag til faldet i reservernes værdi er et jævnt fald i den fysiske beholdning, dvs. hvor meget olie og naturgas, der henregnes til reserven. Faldet i de fysiske olie- og naturgasreserver fra 2013 til 2016, opgjort i petajoule, var på 11 pct., og skyldes, at indvindingen i perioden har været større end nye fund og andre mængdejusteringer. , I 2015 betød indvindingen af olie- og naturgas et fald i reservernes værdi på 7,6 mia. kr. En opadgående justering af reserven pga. nye fund og andre revurderinger af mængderne hævede til gengæld værdien af reserven med 4,7 mia. kr. Sammenlagt betød mængdeændringen på 326 PJ olie og naturgas således, at reservernes værdi faldt med 2,9 mia. kr. , Fald i nettoindtjeningen, Hovedårsagen til faldet i reservernes værdi er dog, at nettoindtjeningen pr. enhed olie- og naturgas, der indvindes, er faldet. Når nettoindtjeningen falder, påvirker det forventningerne til den fremtidige indtjening og bevirker derved, at reservernes markedsværdi må omvurderes. Nettoindtjeningen er meget afhængig af priserne på olie og naturgas, og et fald i disse har påvirket nettoindtjeningen i nedadgående retning i perioden 2013-2016. , I 2016 var den samlede nettoindtjening fra Nordsøen 2,8 mia. kr. Til sammenligning var den på 20,5 mia. kr. og 7,6 mia. kr. i hhv. 2014 og 2015. Opgjort pr. petajoule olie og naturgas, der blev indvundet, var nettoindtjeningen på 6 mio. kr. pr. petajoule i 2016, mens den i 2014 og 2015 var på hhv. 39 og 15 mio. kr. pr. petajoule., Det kraftige fald i nettoindtjeningen samt ændrede forventninger til hvornår reserverne vil blive udnyttet, medførte en omvurdering af reserverne på i alt 54 mia. kr. i nedadgående retning i 2015. I 2014 var den negative omvurdering på 47 mia. kr., Ressourceregnskab for olie- og naturgasreserverne, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016*, , mia. kr., Primobeholdning (1) , 336,9, 242,2, 230,2, 252,9, 293,9, 268,3, 207,6, 151,1, Indvinding (2) , 27,9, 33,0, 39,7, 39,1, 29,9, 20,5, 7,6, 2,8, Nye fund mv. (3), 17,4, 9,2, 9,5, 10,0, 7,6, 6,9, 4,7, .., Omvurdering (4), -84,3, 11,8, 52,9, 70,2, -3,3, -47,3, -53,5, .., Ultimobeholdning (5)=(1)-(2)+(3)+(4) , 242,2, 230,2, 252,9, 293,9, 268,3, 207,6, 151,1, .., , petajoule, Fysisk primobeholdning, 11, 532, 11, 234, 10, 747, 10, 369, 10, 018, 9, 662, 9, 345, 9, 019, Anm.: Posten for nye fund mv. indeholder også værdien af andre ændringer i den fysiske reserve fremkommet på baggrund af nye analyser og ny viden. , * Foreløbige tal., Nordsøskatten inddrog godt og vel halvdelen af nettoindtjeningen, Indvindingsvirksomhedernes nettoindtjening på 7,6 mia. kr. i 2015 og den tilsvarende nedgang i reservernes værdi kan ses som et udtryk for, at virksomhederne gennem aktiviteterne i Nordsøen har fået overdraget en tilsvarende del af det danske samfunds naturressourcer., En del af denne værdi blev dog umiddelbart opkrævet af staten via virksomhedernes betaling af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed. I 2015 udgjorde disse skatter i alt 4,2 mia. kr. svarende til 56 pct. af nettoindtjeningen. For 2016 viser de foreløbige tal, at skatterne udgjorde 1,5 mia. kr. eller 53 pct. af nettoindtjeningen, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:272, ., Antagelser bag opgørelsen, Opgørelsen af værdien af olie- og naturgasreserverne er baseret på en række antagelser bl.a. om den fremtidige indtjening ved indvindingen. Andre antagelser vil give andre skøn over olie- og naturgasreservernes værdi og ændringerne i dem., Ressourceregnskab for olie og gas er del af grønt nationalregnskab, Regnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Det er opgjort efter retningslinjerne i FN's og andre internationale organisationers retningslinjer , SEEA Central Framework, . Regnskabet har selvstændig interesse, men vil også kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt grønt BNP, som er under udvikling i et forskningsprojekt under ledelse af Københavns Universitet (se www.dst.dk/groentBNP)., Det grønne nationalregnskab er i sin helhed tilgængeligt i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk. Læs mere om det grønne nationalregnskab på , dst.dk/groentnr, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 6. december 2017 - Nr. 471, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Kilder og metode, Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen bygger på data fra Energistyrelsen, nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik samt en række antagelser om bl.a. diskonteringsrente mv. Tallene viser beholdninger og årsagerne til ændringer i beholdningerne af olie og naturgas. De danske olie- og naturgasfelter handles ikke på et marked, og det er ikke muligt at observere en markedsværdi. Værdien af olie- og naturgasreserverne må derfor opgøres indirekte. Dette er gjort ved hjælp af at udregne nutidsværdien af den nettoindtjening, som indvindingen giver i årene fremover. Nettoindtjeningen kaldes også ressourcerenten, og det er den del af produktionsværdien for olie og naturgas, som er tilbage, efter at omkostningerne ved indvindingen er fratrukket. Den fremtidige indtjening og omkostning er tilbagediskonteret ved brug af en samfundsøkonomisk real diskonteringsrate på 4 pct. for de første 35 år og 3 pct. derefter (baseret på anbefalinger fra Finansministeriet). Ved beregning af værdien er der taget hensyn til de fremtidige såkaldte dekommissioneringsomkostninger, dvs. omkostninger ved skrotning af platforme og anden oprydning, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Olie og naturgas i Nordsøen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29487

Nyt

NYT: Fald i import af økologiske varer, stigning i eksport

Udenrigshandel med økologiske varer 2023

Udenrigshandel med økologiske varer 2023, Importen af økologiske varer faldt 4 pct. fra 5,2 mia. kr. i 2022 til 5,0 mia. kr. i 2023. Det er første gang siden statistikkens start i 2003, at importen er faldet. Eksporten steg omvendt 4 pct., nemlig fra 3,4 mia. kr. i 2022 til 3,5 mia. kr. i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko4, Fald i import af foderstoffer og drikkevarer, Værdien af importerede økologiske varer i alt faldt 4 pct. Importen af , Foderstoffer, faldt dog mere, nemlig 13 pct. fra 551 mio. kr. i 2022 til 478 mio. kr. i 2023. Det skete samtidigt med et fald i antallet af køer i økologiske landbrug på 8 pct. fra 2022 til 2023 - se , www.statistikbanken.dk/hdyroeko, . En anden varegruppe, hvor importen faldt var , Drikkevarer, med 27 pct. fra 327 mio. kr. i 2022 til 240 mio. kr. i 2023. Importen af økologiske drikkevarer består overvejende af vin fra Frankrig, Italien og Spanien. Endelig faldt importen af , sukker, sukkerprodukter og honning, 33 pct. fra 217 mio. kr. i 2022 til 146 mio. kr. i 2023. , Størst fald i import fra Nederlandene og Amerika, Alene importen fra Nederlandene faldt 12 pct. fra 787 mio. kr. i 2022 til 682 mio. kr. i 2023. Importen fra Amerika faldt 32 pct. fra 276 mio. kr. i 2022 til 189 mio. kr. i 2023. Det er især , frugt og grøntsager, , der importeres fra Nederlandene, dog er importen af frugt og grønt fra Spanien stadig størst. Fra Amerika importeres især , kaffe, te mv., , , frugt og grøntsager, samt, sukkerprodukter og honning, . , De største importlande for alle økologiske varer er Tyskland og Italien, hver med 17 pct. af importen, Nederlandene 14 pct., Spanien 13 pct. og Sverige 10 pct. EU tegner sig for i alt 89 pct. af importen., Stigende eksport af plantedrikke og korn, Eksporten af økologiske , drikkevarer, - især plantedrikke - steg 39 pct. fra 254 mio. kr. i 2022 til 353 mio. kr. i 2023 og fortsatte dermed en høj vækst fra de forrige år. Eksporten af , Korn og kornvarer, steg tilsvarende 39 pct. fra 155 mio. kr. i 2022 til 216 mio. kr. i 2023. , Mejeriprodukter og æg fortsat største varegruppe til eksport, Mejeriprodukter og æg, var uforandret den største varegruppe i eksporten med 1,0 mia. kr. i både 2022 og 2023. Eksporten af , andre næringsmidler, - bl.a. mælkepulver - steg 7 pct. fra 384 mio. kr. i 2022 til 410 mio. kr. i 2023. Disse varer sælges især til Asien. , De vigtigste eksportlande for alle økologiske varer i 2023 er Tyskland med 49 pct., Sverige 11 pct., Nederlandene 6 pct. og Kina 6 pct. EU tegner sig for i alt 86 pct. af eksporten., Økologi udgør 4 pct. af den samlede udenrigshandel med fødevarer, Økologiske varer udgjorde 4,3 pct. af værdien af den samlede import af føde- og drikkevarer samt foder i 2023, mod 4,4 pct. i 2022. Eksportens andel var uændret 2,2 pct. i 2023. På hjemmemarkedet er den økologiske andel noget højere - fx udgjorde økologiske varer 12 pct. af detailomsætningen af fødevarer, se , Uændret økologisk detailsalg, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:119), ., Det danske forbrug påvirker i betydelig grad udviklingen af import og eksport. Detailomsætningen af økologiske fødevarer var omtrent uændret fra 2022 til 2023, mens salget af varer til foodservice steg 5 pct., se , Uændret økologisk detailsalg, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:119), og , Vækst i salg af økologiske varer til foodservice, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:206), . , Udenrigshandel med økologiske varer fordelt på varegrupper, løbende priser, , Import, Eksport, , 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023, , mio. kr., I alt, 5, 048, 5, 203, 4, 986, 3, 267, 3, 376, 3, 497, Levende dyr, -, -, -, 13 , 14 , 30 , Kød og kødvarer , 109, 88, 77, 524 , 607 , 550 , Mejeriprodukter og æg , 121, 136, 176, 1, 087, 1, 014, 1.013, Fisk, krebsdyr og bløddyr , 33, 43, 20, 68 , 71 , 81 , Korn og kornvarer, 485, 602, 603, 221 , 155 , 216 , Frugt og grøntsager , 2, 304, 2, 055, 2, 148, 426 , 482 , 473 , Sukker, sukkerprodukter og honning , 283, 217, 146, 76 , 90 , 81 , Kaffe, te, kakao, chokolade, krydderier, 364, 453, 442, 73 , 68 , 87 , Foderstoffer (undt. umalet korn) , 357, 551, 478, 38 , 71 , 15 , Andre næringsmidler, 1, 299, 363, 336, 412 , 384 , 410 , Drikkevarer , 313, 327, 240, 99 , 254 , 353 , Olieholdige frø og frugter (undt. udsæd), 2, 183, 184, 137, 40 , 47 , 44 , Planter og frø , 57, 33, 19, 103 , 85 , 103 , Animalske olier og fedtstoffer , 1, 1, 1, 4 , 6 , 8 , Vegetabilske olier og fedtstoffer , 125, 125, 149, 78 , 23 , 30 , Bearbejdede olier , 2, 18, 2, 0 , 0 , 0 , Andre varer, 3, 11, 7, 12, 7 , 4 , 4 , Anm.: Løbende priser, ekskl. moms. , 1, Omfatter bl.a. en række kolonialvarer, som ikke er omfattet af de øvrige grupper, fx saucer, dressinger, pastaprodukter, babymad, mælkepulver m.m., 2, En stor del antages anvendt som foder til husdyr. , 3, Stivelse med mere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko4, ., Import og eksport af økologiske varer fordelt på områder, løbende priser, , Import, Eksport, , 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023, , mio. kr., mio. kr., I alt, 5, 048, 5, 203, 4, 986, 3, 267, 3, 376, 3, 497, Europa, 4, 533, 4, 543, 4, 532, 2, 872, 2, 978, 2, 998, Heraf:, , , , , , , EU-27 , 4, 395, 4, 438, 4, 438, 2, 642, 2, 736, 2, 734, Frankrig, 1, 187, 237, 229, 117, 102, 103, Italien, 746, 783, 861, 41, 46, 42, Nederlandene, 2, 771, 787, 682, 215, 172, 221, Spanien, 786, 580, 633, 10, 17, 16, Sverige, 489, 520, 478, 411, 435, 378, Tyskland, 888, 896, 852, 1, 622, 1, 714, 1, 702, Øvrige Europa, 3, 138, 105, 94, 230, 242, 264, Afrika, 53, 70, 68, 0, 2, 1, Amerika, 4, 233, 276, 187, 133, 104, 111, Asien, 223, 309, 196, 252, 288, 382, Heraf:, , , , , , , Kina, 37, 32, 113, 141, 170, 198, Oceanien, 6, 4, 3, 9, 4, 3, Anm.: Løbende priser, ekskl. moms. , 1, Inklusive Monaco. , 2, En del af handlen med Nederlandene vedrører omlastede varer til/fra andre lande. , 3, Inklusive Storbritannien alle år. , 4, Inklusive Grønland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko55, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. november 2024 - Nr. 328, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2025, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Udenrigshandel med økologiske varer er baseret på indberetninger fra bedrifter og virksomheder, som er godkendt af Fødevarestyrelsen eller Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til handel med økologiske varer. Statistikken vedrører fødevarer og foderstoffer, der kan være økologiske. Opgørelsen er gennemført siden 2003. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har bidraget til finansiering af undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med økologiske varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51057

Nyt

NYT: Borgere i Vestdanmark gik mest til lægen i 2024

Lægebesøg mv. 2024

Lægebesøg mv. 2024, I 2024 havde borgerne i Norddjurs Kommune og Nordfyns Kommune i gennemsnit flest kontakter til alment praktiserende læge. Hver borger havde i gennemsnit 8,3 kontakter i løbet af året. En kontakt kan være et fysisk besøg, en telefon-, video- eller e-konsultation. Modsat var antallet af kontakter lavest i Egedal Kommune og Københavns Kommune. Her havde borgerne et gennemsnitligt antal lægekontakter på hhv. 5,9 og 6,1 kontakter. Landsgennemsnittet var 7,2 kontakter pr. borger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygk1, og , folk1a, Personer med højest uddannelsesniveau gik mindst til lægen, I aldersgruppen 30-59 år havde personer med en ph.d.-uddannelse eller en tilsvarende uddannelse færrest kontakter med den alment praktiserende læge i 2024 sammenlignet med personer med en anden uddannelsesbaggrund. Der ses generelt blandt de 30-59 årige en tendens til færre lægekontakter des højere uddannelsesniveau., Det ses endvidere, at kvinder i alderen 30-59 år generelt havde flere kontakter til den alment praktiserende læge end mænd uanset uddannelsesniveau. Gennemsnitsalderen inden for de respektive grupper kan have betydning for antallet af lægekontakter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygudd, Førtidspensionister gik mest til lægen, Førtidspensionister i alderen 30-59 år havde flere kontakter til den alment praktiserende læge i 2024 end øvrige personer i samme aldersgruppe. Kvindelige førtidspensionister havde i gennemsnit 14,3 kontakter til den alment praktiserende læge, mens mandlige førtidspensionister havde 10,1 kontakter. , I den anden ende af skalaen med færrest kontakter til den alment praktiserende læge i 2024 var personer under uddannelse m.v. eller i beskæftigelse. Kvinder under uddannelse mv. eller i beskæftigelse havde i gennemsnit hhv. 6,5 og 7,9 kontakter, mens det for mænd var hhv. 3,4 og 4,6 kontakter. Det ses endvidere, at kvinder i alderen 30-59 år generelt havde flere kontakter til den alment praktiserende læge end mænd uanset beskæftigelsessituation. , Gennemsnitsalderen inden for de respektive grupper kan have betydning for antallet af lægekontakter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygarb, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. maj 2025 - Nr. 151, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2026, Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51067

Nyt

NYT: Stigning i økologisk detailsalg

Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2024

Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2024, Detailsalget af økologiske føde- og drikkevarer i 2024 steg 3 pct. og endte på 16,0 mia. kr. Målt i mængder er der tale om en stigning på 2 pct. De økologiske varers andel af det samlede salg af fødevarer i kr. estimeres til 11,6 pct. i 2024 - et lille fald fra 11,8 pct. i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko3, Stigning i salg af frugt og grønt, Salget af grøntsager steg 7 pct. til 4,2 mia. kr. fra 2023 til 2024, men mængden steg kun 4 pct. Medvirkende til udviklingen var bl.a. et stigende salg af , gulerødder, på 17 pct. og , kartofler, på 15 pct., som overvejende skyldes stigende priser, da mængden af gulerødder kun steg 3 pct. og kartofler 1 pct. Salget af tomater faldt 3 pct. i værdi og 6 pct. i mængde. Salget af frugt steg 6 pct. i værdi og 4 pct. i mængde. Bl.a. andet steg , frisk bær og stenfrugt, 10 pct. i værdi og 2 pct. i mængde. , Salget af kød faldt 1 pct. i værdi og 2 pct. i mængde. Dog steg salget af , kyllingekød, 9 pct. i værdi og , svinekød, 5 pct. , Juice, frugtsaft, o.l., steg 11 pct. i værdi men kun 1 pct. i mængde, da prisen steg i gennemsnit. Salget af , vin, spiritus, øl o.l., var omtrent uændret. , Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l., steg 8 pct. i værdi, men faldt 4 pct. i mængde., I gennemsnit steg priserne på de økologiske varer 1 pct. fra 2023 til 2024 (også uden alkoholiske drikke). Det er mindre end prisindekset på føde- og ikke-alkoholiske drikkevarer, som steg 4 pct. i samme periode - se , Fald i inflationen i januar, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:28), . , Frugt og grønt er den største økologiske varegruppe, Frugt og grønt var fortsat den største varegruppe med en omsætning på 6,1 mia. kr. i 2024, svarende til 38 pct. af omsætningen for alle økologiske varer. Grøntsager udgjorde to tredjedele af frugt- og grøntomsætningen og frugt den sidste tredjedel. , Bananer, tegner sig alene for 523 mio. kr., og er den mest solgte vare inden for frugt og grønt. Det svarer til 3 pct. af det samlede detailsalg af økologiske varer., Den næststørste varegruppe var mælk og ost med et salg på 3,4 mia. kr. eller 21 pct. (inkl. plantedrikke for 209 mio. kr.). Der blev endvidere solgt økologiske , æg, for 788 mio. kr. Produktionen af økologiske æg udgjorde 30 pct. af alle æg i 2024 - se , www.statistikbanken.dk/ani81, ., Salget af økologisk kød udgjorde 921 mio. kr. i 2024, svarende til 6 pct. af det samlede salg. Heraf udgjorde , okse- og kalvekød, 299 mio. kr. fulgt af , svinekød, med 154 mio. kr. og , kyllingekød, med 110 mio. kr. , Kødpålæg, udgjorde samlet 211 mio. kr. og , andre forarbejdede kødprodukter, udgjorde 133 mio. kr. Resten - 14 mio. kr. udgøres af , andet kød, , fx indmad. , Der blev solgt andre drikkevarer end mælk for i alt 1,1 mia. kr. Heraf udgjorde , juice, frugtsaft o.l., 50 pct., og , alkoholiske drikke, udgjorde også 50 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko3, Stigende areal i Danmark med økologiske grøntsager, Det samlede økologiske areal i Danmark faldt 3 pct. fra 2023 til 2024. Det gjaldt dog ikke økologiske gartneriafgrøder, hvor arealet steg 6 pct. efter et fald de foregående to år. Gartneriafgrøder vedrører primært frugt og grøntsager. Den økologiske andel af det samlede areal med gartneriafgrøder steg fra 30 pct. i 2023 til 32 pct. i 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko11, og , afg5, Detailomsætningen af økologiske fødevarer, , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024, , tons, 1.000, kr., Omsætning i alt, økologi , 544, 083, 524, 478, 533, 554, 15, 546, 580, 15, 482, 591, 15, 960, 592, Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager, 54, 554, 51, 737, 48, 814, 1, 563, 601, 1, 543, 464, 1, 431, 242, Kød, pålæg, indmad , 8, 837, 7, 668, 7, 533, 1, 073, 758, 927, 616, 921, 262, Fisk, skaldyr (opdræt), 371, 253, 250, 90, 668, 67, 826, 63, 227, Mælk og ost, 1, 179, 537, 186, 122, 190, 665, 3, 146, 679, 3, 341, 820, 3, 422, 878, Æg, 18, 723, 16, 314, 17, 186, 781, 012, 754, 823, 787, 636, Fedtstoffer, madolier, 2, 7, 272, 6, 155, 5, 810, 575, 283, 543, 903, 549, 621, Frugt, 3, 87, 387, 71, 530, 74, 617, 1, 995, 344, 1, 832, 923, 1, 950, 295, Grøntsager, 3, 123, 822, 123, 660, 128, 302, 3, 714, 617, 3, 899, 124, 4, 152, 794, Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l. , 8, 917, 8, 477, 8, 157, 560, 694, 575, 278, 622, 974, Krydderier, suppeterninger o.l, .4, 9, 177, 8, 537, 8, 381, 580, 847, 532, 737, 528, 859, Kaffe, te, kakao o.l. , 3, 467, 3, 392, 3, 317, 417, 213, 430, 841, 443, 167, Juice, frugtsaft o.l. , 28, 377, 27, 592, 27, 892, 469, 342, 490, 541, 542, 546, Vin, spiritus, øl o.l. , 13, 642, 13, 040, 12, 630, 577, 522, 541, 695, 544, 092, Anm.: Omsætning i kr. er inkl. moms og målt i løbende priser. , 1, Inklusive plantedrikke og tofu. , 2, Inklusive smør. , 3, Inklusive konserves. , 4, Diverse kolonialvarer, herunder babymad, dressinger, krydderier og supper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko3, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. april 2025 - Nr. 112, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. maj 2026, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetninger fra de store supermarkedskæder samt de største grossisters salg til øvrige butikskæder, købmænd og kiosker (omregnet til detailsalg). Gård- og stalddørssalg og salg fra specialbutikker (fx grønthandlere) er ikke omfattet. Omsætningen er inkl. moms. , Undersøgelsen er gennemført med finansieringsbidrag fra Miljø- og Fødevareministeriet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51107

Nyt

NYT: Vores materialeforbrug er steget 9 pct. siden 2014

Materialestrømsregnskab 2023

Materialestrømsregnskab 2023, Det samlede materialeforbrug i dansk økonomi var 136 mio. ton i 2023, hvilket svarede til 22,9 ton pr. indbygger. Materialeforbruget er steget med 9 pct. siden 2014. Forbruget af ikke-metalliske mineraler og produkter heraf er faldet med 12 pct. fra 2022 til 2023. I samme periode er aktiviteten inden for bygge- og anlægsaktiviteter faldet. Materialeforbruget opgøres som dansk ressourceindvinding (af råstoffer, afgrøder, fangst mv.) plus import fratrukket eksport. Den fortsatte stigning i forbruget af materialer indikerer en negativ udvikling i forhold til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Læs mere om verdensmålene på vores temaside i afsnittet: , Delmål 12.2: Brug og håndter naturressourcer bæredygtigt, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Høj materialeanvendelse i Danmark sammenlignet med EU, Den danske økonomi har et højt materialeforbrug pr. indbygger sammenlignet med det gennemsnitlige forbrug i EU, der lå på 13,9 ton pr. indbygger i 2023. Vi brugte dermed 65 pct. flere ton materialer sammenlignet med det europæiske gennemsnit. Det er især vores brug af biomasse, der ligger over EU-gennemsnittet (120 pct.), men også vores forbrug af ikke-metalliske mineraler, herunder sand og grus, og fossil energi ligger væsentligt over EU gennemsnittet. Derimod ligger vores forbrug af metalliske mineraler under EU gennemsnittet. Vores materialeforbrug pr. indbygger er på niveau med Sverige (22,5 ton), men er højere end andre nabolande. Forskellen mellem materialeforbruget i forskellige lande kan skyldes den økonomiske struktur, hvor naturressourcer fx forekomst af metalliske og ikke-metalliske råstoffer har stor betydning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, og , eurostat, Sand og grus udgør den største mængde materialer, Sand og grus udgør den største vægtandel af det indenlandske materialeforbrug og var på 60,0 mio. ton i 2023. Dette svarer til 44 pct. af det indenlandske materialeforbrug. Sand og grus anvendes primært i bygge- og anlægsaktiviteter. Forbruget af fossil energi var 24,0 mio. ton og græs og halm mv. 17,0 mio. ton. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, De fleste materialer stammer fra Danmark, Størstedelen af det direkte materialeinput stammer fra indenlandsk ressourceindvinding (99,8 mio. ton), mens 74,1 mio. ton kommer fra import. Vi indvinder selv størstedelen af det sand og grus vi bruger, mens vi importerer fossil energi. Vi eksporterer mest biomasse (12,2 mio. ton) efterfulgt af fossil energi (8,4 ton)., Dansk økonomis fysiske materialestrømme. 2023, , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5., , mio. ton, I alt, 100, 74, 174, 38, 136, Biomasse, 35, 19, 54, 12, 41, Metalliske mineraler , 0, 7, 7, 6, 1, Sand og grus og andre ikke-metalliske mineraler, 61, 13, 74, 4, 70, Fossil energi , 4, 28, 32, 8, 24, Andre produkter, 0, 5, 5, 5, 1, Affald til endelig anvendelse og deponering, 0, 2, 2, 3, -1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Vi producerer korn, importerer træ og eksporterer svinekød, Kategorien biomasse dækker fx over landbrugsafgrøder, træ og animalske produkter. Den danske indvinding af biomasse på 34,6 mio. ton bestod især af græs, halm og korn. Importen af biomasse var på 18,9 mio. ton i 2023, heraf stod træ og landbrugsafgrøder i form af foder for de største mængder. Eksporten af biomasse var 12,2 mio. ton i 2023, heraf var omkring en tredjedel svinekød og mejeriprodukter mv., Nyt fra Danmarks Statistik, 9. april 2025 - Nr. 99, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. marts 2026, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51110

Nyt

NYT: Stigning i antal af underretninger om børn og unge

Underretninger om børn og unge 2024

Underretninger om børn og unge 2024, I 2024 modtog kommunerne i alt 182.600 underretninger om bekymring for et barn eller en ungs trivsel og udvikling. Det er en stigning på 7 pct. sammenlignet med året før, hvor antallet lå på 170.500. De 182.600 underretninger handlede om 98.300 forskellige børn og unge. Det svarer til en stigning på 6 pct. i forhold til 2023, hvor tallet var 92.500. Siden afslutningen på COVID-19 har der været stigning i antallet af underretninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, og , und2, Ved hvert tredje barn er der indgivet flere underretninger, For ca. to ud af tre børn (63 pct.), som kommunerne modtog underretninger om, blev der indgivet én enkelt underretning. For de resterende 37 pct. blev der indgivet to eller flere underretninger i løbet af året. Antallet af børn og unge, for hvem der blev modtaget mere end én underretning om, steg fra 34.300 i 2023 til 36.600 i 2024, svarende til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und2, Flere underretninger om unge piger end unge drenge i 2024, I 2024 modtog myndighederne underretninger om 49.700 drenge og 45.900 piger. Blandt pigerne var lidt under halvdelen (46 pct.), svarende til 21.000, i alderen 13 til 18 år, mens resten af pigerne, der blev underrettet om, var i alderen 0-12 år. Hos drengene fylder andelen af de 13-18 årige lidt mindre, idet 18.900, svarende til 38 pct., var i den aldersgruppe, mens 30.800 af de drenge, der blev underrettet om, var 0-12 år., Antal børn mellem 0-18 år, som kommunen har modtaget underretning om, fordelt på alder og køn, , 2023, 2024, , antal, I alt, 89, 909, 95, 567, Børn 0-12 år, 52, 031, 55, 847, Unge 13-18 år, 37, 878, 39, 720, , , , Drenge i alt, 46, 557, 49, 700, 0-12 år, 28, 707, 30, 802, 13-18 år, 17, 850, 18, 898, , , , Piger i alt , 43, 352, 45, 867, 0-12 år, 23, 324, 25, 045, 13-18 år, 20, 028, 20, 822, Anm.: I alt er eksklusive ufødte børn og øvrige børn, hvor køn og/eller alder ikke er oplyst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und2, Skoler og sundhedsvæsenet underretter mest, Hovedparten af de underretninger, kommunerne modtog i 2024, stammede fra skoler el. andre uddannelsessteder og sundhedsvæsenet. Tilsammen udgjorde disse to sektorer 43 pct. af alle underretninger registreret i løbet af året. De største procentvise stigninger ses også blandt disse underettere. Antallet af underretninger fra skoler og uddannelsesinstitutioner steg fra 35.300 i 2023 til 38.900 i 2024 svarende til en stigning på 10 pct. Tilsvarende steg antallet af underretninger fra sundhedsvæsenet fra 34.500 i 2023 til 39.000 i 2024, hvilket udgør en stigning på 13 pct. sammenlignet med året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. juni 2025 - Nr. 183, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juni 2026, Kontakt, Marko Malic, , , tlf. 51 70 56 95, Kilder og metode, En underretning er det skriftlige dokument, som en borger sender til kommunen, og som omhandler borgerens bekymring omkring et barn 0-17 år eller et ufødt barns trivsel eller udvikling. Statistikken omfatter data for 2015-2021 fra landets kommuner, der har indsendt og godkendt data om underretninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Underretninger om udsatte børn og unge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51276

Nyt

NYT: Danske lastbilers transportarbejde faldt i 2. kvartal

Godstransport med danske lastbiler 2. kvt. 2025

Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,1 mia. tonkm , 2. kvt. 2025, -1,5 %, fra 1. kvt.2025 til 2. kvt. 2025, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 2. kvt. 2025, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler faldt 1,5 pct. i andet kvartal 2025 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,1 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Faldet var i det internationale transportarbejde, som faldt 10,9 pct., mens det nationale transportarbejde var uændret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Udenlandske lastbilers andel af dansk international vejtransport stabiliseret, Udenlandsk indregistrerede lastbiler har i mange år stået for langt hovedparten af den danske internationale transport med lastbiler. I 2024 var de udenlandske lastbilers samlede internationale transportarbejde 15,5 mia. tonkm, mens de dansk indregistrerede lastbiler stod for 2 mia. tonkm. De udenlandske lastbilers andel af transporten var således 88,5 pct. Efter et hop på et par procentpoint omkring 2020, har de udenlandske lastbilers andel været ret stabil omkring 88 pct. efter en lang årrække med stigende andele. , Det samlede internationale transportarbejde til og fra Danmark med både dansk og udenlandske lastbiler var 17,5 mia. tonkm i 2024. Det har været faldende siden 2022, hvor det var 19,6 mia. tonkm., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uvg1, , , ivg41, og , nvg1, Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret, , 2023, 2024, 2025, Ændring, , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 2. kvt. 2025 ift. 1. kvt. 2025, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 4, 097, 3, 888, 4, 091, 4, 261, 4, 096, 4, 229, 4, 185, 4, 121, -64, -1,5, National kørsel, 3, 468, 3, 366, 3, 421, 3, 603, 3, 615, 3, 760, 3, 601, 3, 601, 0, 0,0, Vognmandskørsel, 2, 886, 2, 989, 2, 981, 3, 211, 3, 179, 3, 309, 3, 217, 3, 127, -90, -2,8, Firmakørsel, 582, 377, 439, 392, 436, 451, 384, 474, 90, 23,3, International kørsel, 629, 522, 670, 658, 480, 469, 583, 520, -64, -10,9, Fra Danmark til udlandet, 420, 306, 400, 433, 299, 259, 383, 346, -37, -9,7, Fra udlandet til Danmark, 152, 161, 204, 163, 116, 145, 109, 116, 6, 5,6, Øvrig kørsel, 1, 56, 55, 66, 62, 65, 66, 91, 59, -33, -35,8, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 42,5, 39,5, 43,3, 46,3, 43,0, 45,6, 44,1, 45,1, 1,0, 2,3, National kørsel, 41,3, 38,6, 42,3, 45,1, 42,2, 44,8, 43,3, 43,4, 0,1, 0,2, Vognmandskørsel, 33,3, 32,2, 34,2, 39,1, 36,5, 38,7, 37,7, 36,8, -0,9, -2,5, Firmakørsel, 8,0, 6,4, 8,1, 5,9, 5,8, 6,1, 5,6, 6,6, 1,0, 18,0, International kørsel, 1,2, 0,9, 1,0, 1,2, 0,8, 0,8, 0,8, 1,7, 0,9, 118,3, Fra Danmark til udlandet, 0,7, 0,4, 0,5, 0,7, 0,5, 0,3, 0,4, 0,4, 0,0, 2,7, Fra udlandet til Danmark, 0,3, 0,3, 0,4, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,0, 1,5, Øvrig kørsel, 1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, 0,2, 0,2, 1,1, 0,9, 555,8, , mio. km, , Kørte km i alt, 363, 347, 361, 376, 361, 360, 364, 356, -8, -2,3, National kørsel, 320, 308, 318, 332, 327, 327, 322, 320, -2, -0,7, Vognmandskørsel, 254, 259, 261, 273, 271, 276, 270, 266, -4, -1,6, Firmakørsel, 66, 50, 57, 60, 56, 51, 52, 54, 2, 3,8, International kørsel, 43, 39, 43, 43, 35, 33, 42, 36, -6, -14,0, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,1 mia. tonkm , 2. kvt. 2025, -1,5 %, fra 1. kvt.2025 til 2. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. september 2025 - Nr. 273, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2025, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51332

Nyt

NYT: Fortsat færre på kontanthjælp

Kontanthjælpsydelser (kvt.) 2. kvt. 2025

Kontanthjælpsydelser (kvt.) 2. kvt. 2025, I andet kvartal 2025 faldt antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser med 1.200, så der var 86.100 i juni. Det samlede antal kontanthjælpsydelsesmodtagere er nu halveret i forhold til udgangen af 2015. Den faldende tendens siden 2015, blev kortvarigt afbrudt i andet kvartal 2020 som følge af udbruddet af COVID-19 og igen i andet kvartal 2022 som følge af tilgangen af ukrainske flygtninge. Samtlige modtagerantal i denne artikel er sæsonkorrigeret og afrundet til hele 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Færre på kontanthjælp, uddannelseshjælp og i tilbud til udlændinge, Fra marts til juni er antallet af modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og SHO-ydelse (Tilbud til udlændinge) faldet med hhv. 500, 300 og 800, svarende til fald på hhv. 1,1, 1,1 og 5,4 pct. , Færre jobparate og aktivitetsparate ydelsesmodtagere, Fra marts til juni faldt antallet af , aktivitetsparate, ydelsesmodtagere med 900, svarende til et fald på 1,2 pct., mens antallet af , jobparate, ydelsesmodtagere faldt med 300, svarende til et fald på 2,0 pct. De jobparate er opgjort inklusiv underkategorien , åbenlyst uddannelsesparate, . De jobparate er personer, der vurderes at kunne påtage sig et arbejde eller begynde på en uddannelse med det samme, og disse personer regnes derfor også med i opgørelsen af ledigheden, se , Ledigheden steg med 300 i juli, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:249)., Størst fald for de ældste aldersgrupper, Fra marts til juni faldt antallet af mænd, der modtog kontanthjælpsydelser, med 600, svarende til et fald på 1,3 pct., mens der for kvinder ligeledes var tale om et fald på 600, svarende til et fald på 1,3 pct. Antallet af 25-39-årige og antallet af 40-66-årige faldt begge med 500, svarende til fald på 1,5 pct., mens antallet af 16-24-årige kun faldt med 200, svarende til et fald på 0,8 pct. , Antal personer på kontanthjælpsydelser efter ydelsestype, visitation, køn og alder, sæsonkorrigeret, , 2025, Ændring, , Jan., Feb., Mar, Apr., Maj, Juni, Mar. 2025, - Juni 2025, , 1.000 personer, pct., Kontanthjælpsydelser i alt, 87,6, 87,5, 87,3, 86,7, 86,4, 86,1, -1,3, Ydelsestype, , , , , , , , Kontanthjælp, 44,2, 44,1, 44,0, 43,7, 43,6, 43,5, -1,1, Uddannelseshjælp, 28,7, 28,6, 28,5, 28,4, 28,3, 28,2, -1,1, Tilbud til udlændinge, 1, 13,8, 14,2, 14,3, 14,0, 13,8, 13,5, -5,4, Løntilskud, 0,2, 0,2, 0,2, 0,3, 0,2, 0,2, -6,7, Forrevalidering, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, -10,3, Revalideringsydelse, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 1,0, -4,6, Visitationskategori, , , , , , , , Jobparat, 2, 15,4, 15,5, 15,5, 15,4, 15,3, 15,2, -2,0, Aktivitetsparat, 3, 72,2, 72,0, 71,8, 71,4, 71,2, 70,9, -1,2, Køn, , , , , , , , Mænd, 44,5, 44,5, 44,5, 44,2, 44,0, 43,9, -1,3, Kvinder, 43,1, 43,0, 42,8, 42,5, 42,4, 42,3, -1,3, Alder, , , , , , , , 16-24 år, 21,2, 21,2, 21,2, 21,1, 21,1, 21,1, -0,8, 25-39 år, 33,6, 33,6, 33,5, 33,2, 33,1, 33,0, -1,5, 40-66 år, 32,8, 32,7, 32,6, 32,4, 32,3, 32,1, -1,5, Anm.: I tabellen med opdeling efter ydelsestype stemmer totalerne ikke overens med summen af undergrupperne, fordi en person kan optræde under flere forskellige kontanthjælpsydelser i løbet af en måned, ., 1, Tilbud til udlændinge er ikke sæsonkorrigeret pga. fraværet af sæsonmønster i serien, og derfor anvendes i stedet faktiske tal i tabellen for denne ydelsestype., 2, Inkl. åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Jobparate og åbenlyst uddannelsesparate er samtidig de personer, der, alt andet lige, indgår som bruttoledige kontanthjælpsmodtagere i den registerbaserede ledighedsstatistik., 3, Inkl. uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og personer med uoplyst visitationskategori. I uoplyst indgår bl.a. modtagere af revalideringsydelse, da de ikke tildeles visitationskategorier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Nyt fra Danmarks Statistik, 11. september 2025 - Nr. 263, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. december 2025, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter personer, som modtager kontanthjælpsydelser, dvs. kontanthjælp og beslægtede ydelser. Denne udgivelse er baseret på sæsonkorrigerede tal. Tilbud til udlændinge sæsonkorrige¬res dog ikke pga. fraværet af sæsonmønster i serien, og derfor anvendes i stedet faktiske tal. Modtagere af kon-tant¬hjælpsydelser bliver indplaceret i visitationskategorier i forhold til deres rådighedsforpligtigelse for arbejdsmarke¬det. Modtagere, der er visiteret som enten jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, indgår også ved opgørelsen af den registerbaserede bruttoledighed, med mindre de har modtaget en midlertidig fritagelse for rådighed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kontanthjælpsydelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51465

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation