Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3421 - 3430 af 3701

NYT: Øgede udgifter til offentlig forskning og udvikling

Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2014

Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2014, I 2014 blev der udført offentlig forskning og udvikling (FoU) for 22,4 mia. kr. i løbende priser. Det er en stigning på 1,4 mia. kr. eller 7 pct. i forhold til året før. Udgifterne udgør 1,2 pct. af BNP. Universiteterne stod for 73 pct. af den offentlige FoU med udgifter på 16,4 mia. kr. Universiteternes udgifter er steget med 6 pct. fra 2013, hvor de var på 15,4 mia. kr. Dermed er udgifterne til FoU steget hvert år siden 2010 med i alt 5 mia.kr eller 29 pct. En del af væksten kan tilskrives den såkaldte Globaliseringsaftale fra 2009. Læs mere om den samlede offentlige og private FoU i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 43, , der også udkommer i dag., Universitetshospitaler på andenpladsen, Med udgifter til FoU på 4,4 mia. kr. var universitetshospitalerne den næststørste sektor. De stod for 20 pct. af de samlede udgifter, mens de resterende 1,6 mia. kr. blev brugt af andre forskningsinstitutioner, som bl.a. omfatter sektorforskningsinstitutionerne og den private ikke-erhvervsdrivende sektor, også kaldet PNP (Private Non Profit)., Flere årsværk til offentlig FoU, Der blev brugt 24.100 årsværk til FoU i den offentlige sektor i 2014. Det er en stigning på 7 pct. i forhold til året før, hvor antallet var 22.600. Institutioner, der primært forsker inden for sundhedsvidenskab, anvendte flest årsværk, idet 8.200 - eller en tredjedel - af de samlede årsværk blev udført her., Årsværk fordelt på institutionens hovedfag og forskningstype. 2014*, , Grund-, forskning, Anvendt , forskning, Udviklings-, arbejde, I alt, , antal årsværk, I alt, 10, 008, 11, 026, 3, 104, 24, 137, Naturvidenskab, 2, 983, 1, 622, 217, 4, 822, Teknisk videnskab, 647, 2.093, 751, 3, 491, Sundhedsvidenskab, 2, 931, 4.151, 1, 121, 8, 204, Jordbrugs- og veterinærvidenskab, 577, 860, 349, 1, 787, Samfundsvidenskab, 1, 549, 1, 958, 500, 4, 007, Humaniora, 1, 320, 341, 166, 1, 827, * Foreløbige tal., Anvendt forskning og grundforskning stort set lige stort, Anvendt forskning og grundforskning dominerende med hhv. 11.000 og 10.000 årsværk, svarende til hhv. 46 og 42 pct. af det samlede forbrug af årsværk. De sidste 12 pct. anvendes til udviklingsarbejde., Anvendt forskning fylder meget i institutioner, der forsker inden for teknisk videnskab (60 pct.), men udgør også omkring halvdelen af forskningen indenfor sundheds-, samfunds- og jordbrugs- og veterinærvidenskab. Grundforskning dominerer til gengæld inden for humaniora med 72 pct. og naturvidenskab med 62 pct. de samlede årsværk inden for fagområdet., Flere årsværk til både forskere og teknisk administrativt personale, Der var en stigning i forskningsindsatsen målt i årsværk for både forskere (7 pct.) og teknisk administrativt personale (5 pct.). Der var 17.600 forskerårsværk, mens teknisk administrativt personale (TAP) udgjorde 6.500 årsværk i 2014., I dag offentliggøres også , Statens forskningsbudget 2016, i , Nyt fra Danmark Statistik, nr. 44, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 29. januar 2016 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ea Mittet, , , tlf. , Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21513

Nyt

NYT: Tre ud af ti er på offentlig forsørgelse

Offentligt forsørgede 16-64-årige, (år) tema 2015

Offentligt forsørgede 16-64-årige, (år) tema 2015, I 2015 var 30 pct. af de 16-64-årige på offentlig forsørgelse, når SU-modtagere medregnes som offentligt forsørgede. Fordelt på aldersgrupper var det de 40-49-årige med 20 pct., der havde den mindste andel af offentligt forsørgede, mens den højeste andel fandtes blandt de 60-64-årige med 52 pct. Helt som ventet er de yngre aldersgrupper domineret af SU-modtagere og til dels af barselsdagpenge, mens de ældre aldersgrupper er domineret af førtidspension og i særdeleshed af efterløn. Antallet af offentligt forsørgede 16-64-årige er i nærværende udgivelse omregnet til fuldtidsmodtagere - også i figurer og tabel., Mange SU-modtagere blandt de 16-24-årige, Blandt de 16-24-årige var 39 pct. på en eller anden form for offentlig forsørgelse i 2015. Hovedparten af disse, svarende til 32 pct. af samtlige 16-24-årige, var SU-modtagere. , Mange modtagere af SU og dagpenge blandt de 25-29-årige, Blandt de 25-29-årige var der ligeledes 39 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. Her udgjorde SU-modtagerne igen den største gruppe, svarende til 21 pct. af aldersgruppen efterfulgt af de nettoledige og barselsdagpengemodtagere med hhv. 4 og 3 pct. af samtlige 25-29-årige., De 30-39-årige er ligeligt fordelt blandt de forskellige typer af forsørgelse, Blandt de 30-39-årige var 24 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. Ud af disse var der, i forhold til de øvrige aldersgrupper, en relativ høj andel af personer på barselsdagpenge., Lavest andel af offentligt forsørgede blandt de 40-49-årige, Blandt de 40-49-årige var der kun 20 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. I denne aldersgruppe var der relativt mange på førtidspension (6 pct.) og i støttet beskæftigelse (3 pct.)., Mange førtidspensionister blandt de 50-59-årige, Blandt de 50-59-årige var 24 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. Blandt disse var der relativt mange på førtidspension (11 pct.) og i støttet beskæftigelse (4 pct.)., Højest andel af offentligt forsørgede blandt de 60-64-årige, Blandt de 60-64-årige var over halvdelen (52 pct.) på offentlig forsørgelse i alt i 2015. I denne aldersgruppe var der relativt mange på efterløn (25 pct.) og førtidspension (18 pct.)., Kvinder er oftere end mænd på offentlig forsørgelse, Imens omkring én ud af tre kvinder (34 pct.) var på offentlig forsørgelse i 2015, var det kun tilfældet for omkring én ud af fire mænd (26 pct.) De relativt flere kvinder end mænd på offentlig forsørgelse skyldes først og fremmest, at relativt flere kvinder end mænd modtager SU eller barselsdagpenge., Offentlig forsørgelse inklusive SU-modtagere fordelt efter køn og alder. 2015, , SU-modtagere, Nettoledige, Vejledning og opkvalificering, Støttet, beskæftigelse, Barsels-, dagpenge, Førtids-, pension, Efterløn, Øvrige, ydelses-, modtagere, I alt, I alt, 324, 608, 101, 753, 37, 455, 90, 942, 45, 941, 215, 590, 85, 767, 186, 292, 1, 088, 348, Mænd, 144, 919, 50, 243, 19, 499, 39, 893, 4, 433, 98, 930, 35, 144, 83, 516, 476, 579, Kvinder, 179, 689, 51, 510, 17, 956, 51, 049, 41, 507, 116, 660, 50, 623, 102, 777, 611, 770, 16-24 år, 214, 517, 7, 684, 9, 031, 4, 090, 1, 933, 4, 025, -, 21, 106, 262, 385, 25-29 år, 77, 454, 15, 459, 6, 129, 6, 224, 11, 971, 5, 524, -, 19, 685, 142, 446, 30-39 år, 24, 667, 26, 586, 9, 241, 15, 722, 28, 318, 18, 195, -, 41, 626, 164, 354, 40-49 år, 6, 315, 23, 295, 7, 322, 24, 777, 3, 610, 45, 109, -, 47, 983, 158, 411, 50-59 år, 1, 546, 21, 875, 4, 839, 30, 259, 103, 83, 031, -, 43, 747, 185, 403, 60-64 år, 110, 6, 854, 894, 9, 869, 5, 59, 706, 85, 767, 12, 145, 175, 349, Nyt fra Danmarks Statistik, 20. maj 2016 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Denne opgørelse bygger på datagrundlaget for den årlige statistik over de 16-64-årige offentligt forsørgede fra Danmarks Statistik. Statistikken over offentligt forsørgede dækker alle forsørgelsesydelser for de 16-64-årige med undtagelse af SU. Fuldtidsmodtagere er beregnet ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og varigheden af den periode, hvor de hver især har modtaget ydelsen. Fx giver to personer, der begge har været offentligt forsørget i et halvt år, én fuldtidsledig. I denne offentliggørelse er personerne opdelt efter herkomst, hvor der for indvandrere også er set på oprindelsesland. Efterkommerne og personer med dansk oprindelse er opgjort for sig i ovenstående tabel. Bl.a. faktorer som indvandringsår, opholdsgrundlag, køn og alder har indflydelse på, hvor mange offentligt forsørgede der er inden for grupperne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21938

Nyt

NYT: Stadig flere opnår mulighed for ophold i Danmark

Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.) 4. kvt. 2014

Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.) 4. kvt. 2014, I 2014 har 72.339 fået mulighed for legalt ophold i Danmark enten i form af et EU/EØS-opholdsbevis eller i form af en opholdstilladelse. Dette er det højeste niveau siden opgørelsens start i 1984. Der har været en stigende tendens de seneste år, og det nuværende niveau ligger 12 pct. eller 7.777 højere end i 2013., Opholdstilladelse - en samlet betegnelse, I denne offentliggørelse anvendes ordet , opholdstilladelse, som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Ikke alle opholdstilladelser ender med at blive benyttet - det gælder fx tilladelser til arbejde, hvor en del udenlandske studerende og arbejdstagere søger i flere lande på én gang eller fortryder af andre årsager., Fire ud af ti kommer til Danmark for at arbejde, I alle år fra 2006 og til i dag er der kommet flest til Danmark for at arbejde. I det seneste år udgør de 40 pct. af alle opholdstilladelser. Herefter følger uddannelse med 24 pct. Familiesammenføring står for 8 pct. og asyl for 8 pct. af opholdstilladelserne i det seneste år. Fordelingen er relativt konstant fra år til år., Rumænske statsborgere er flest, I den seneste årsperiode er der givet flest opholdstilladelser til statsborgere fra Rumænien, Polen og Syrien. Blandt de ti nationaliteter, der er givet flest opholdstilladelser til, er arbejde klart mest dominerende for de rumænske, polske, indiske, kinesiske og litauiske statsborgere, mens uddannelse fylder mest blandt amerikanere og tyskere. Der er særligt mange opholdstilladelser i kategorien , andet, for ukrainske og filippinske statsborgere; for filippinerne skyldes det primært au pair-ordningen, mens mange ukrainere er praktikanter. 73 pct. af syrerne har fået opholdstilladelse til asyl og 26 pct. opholdstilladelse til familiesammenføring., Fordobling af antal asylansøgninger, Bruttoansøgertallet (dvs. alle personer, der ansøger om asyl i Danmark) er i 2014 næsten fordoblet i forhold til 2013 til 14.815 personer. Syriske statsborgere dominerer klart blandt asylansøgningerne, da 7.185 personer i 2014 søgte asyl i Danmark. Det svarer til 48 pct. af alle asylansøgninger. På de efterfølgende pladser kommer statsborgere fra Eritrea og statsløse., Registreringstallet (dvs. de personer, der faktisk får behandlet deres asylsag i Danmark, efter at bl.a. de "åbenlyst grundløse" ansøgere er blevet afvist) er også stigende, og tallet for 2014 er det højeste siden 2000., Nyt fra Danmarks Statistik, 17. februar 2015 - Nr. 77, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. Opgørelsen over bruttoansøgertallet er 1. januar 2012 overtaget af Nationalt Udlændinge Center (Rigspolitiet)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18861

Nyt

NYT: Rekordhøj skibstonnage under dansk flag

Danmarks skibe 1. januar 2015

Danmarks skibe 1. januar 2015, I 2014 fortsatte stigningen i den samlede tonnage under dansk flag fra året før, som igen i år sætter rekord. 1. januar 2015 var skibenes bruttotonnage på 14,1 mio. mod 12,5 mio. et år før. I lighed med tidligere år skyldes væksten i bruttotonnagen en stigning i containerskibenes tonnage - i 2014 fra 7,4 mio. til 9,1 mio. Ydermere er antallet af containerskibe vokset fra 102 til 110. Bruttotonnage (BT) er et udtryk for rumindholdet af alle lukkede rum i et skib., Færre tankskibe og fiskefartøjer, Antallet af skibe er i samme periode faldet fra 1.772 til 1.742. Der er færre tankskibe og fiskefartøjer, mens der har været en stigning i antallet af tørlastskibe - herunder containerskibe - og "andre skibe", som dækker over en række specialskibe., Flere serviceskibe til offshore-industrien, Blandt specialskibene har væksten hovedsagelig været i antallet af forsynings-, rednings- og vagtskibe, hvor der har været en stigning fra 107 til 131 skibe siden over de seneste to år. Det er skibe, der bl.a. servicerer offshore-industrien gennem mandskabs- og forsyningssejladser, men også ved højrisikooperationer, hvor rednings- og vagtskibe står klar til fx redning, brandslukning og affaldshåndtering i tilfælde af uheld., Fornyelse af flåden, 25 pct. af den samlede BT er i dag under fem år gammel, hvilket er en betydelig stigning fra en andel på 14 pct. året før. Fornyelsen skyldes hovedsageligt nybyggeri af de største containerskibe. I forhold til 2005 er flåden fortsat ældre, da 32 pct. af flåden dengang var under fem år gammel. Omvendt har der været et fald i andelen af de ældste skibe; skibene over 25 år udgør i dag 2 pct. af BT mod 4 pct. i 2005., Den danske handelsflåde består af 484 skibe, Handelsflåden bliver opgjort som lastskibe, færger og passagerskibe med BT på mindst 100. Handelsflåden under dansk flag er i dag på 484 skibe med et samlet BT på 14 mio. Ifølge Danmarks Rederiforening har den dansk-flagede handelsflåde 1,2 pct. af den samlede verdenstonnage for handelsskibe. Den danskejede handelsflåde uanset flagstat udgør 2,3 pct. af den samlede tonnage i verden., Dansk registrerede skibe efter anvendelse. 1. januar, , 2013, 2014, 2015, , antal, 1.000 BT, antal, 1.000 BT, antal, 1.000 BT, Danske skibe i alt, 1, 781, 11, 604, 1, 772, 12, 475, 1, 742, 14, 105, Tørlastskibe i alt, 374, 7, 268, 360, 8, 032, 370, 10, 133, Containerskibe, 99, 6, 624, 102, 7, 401, 110, 9, 153, Ro-ro-lastskibe, 13, 330, 14, 336, 16, 403, Bulkcarriers, 4, 204, 4, 204, 10, 470, Køleskibe, -, -, -, -, -, -, Andre tørlastskibe, 258, 109, 240, 90, 234, 106, Tankskibe i alt, 175, 3, 436, 179, 3, 496, 166, 3, 011, Gastankskibe, 2, 208, 2, 208, 4, 241, Kemikalietankskibe, 23, 280, 23, 225, 20, 186, Supertankere, -, -, -, -, -, -, Andre tankskibe, 150, 2, 947, 154, 3, 062, 142, 2, 584, Passagerskibe og færger, 111, 440, 110, 480, 107, 487, Fiskefartøjer, 564, 112, 548, 118, 519, 124, Andre skibe i alt, 557, 350, 575, 351, 580, 350, Forsyningsskibe, 74, 247, 87, 241, 94, 245, Bugserskibe/slæbebåde, 69, 16, 66, 19, 61, 16, Sandsugere, 21, 17, 22, 17, 23, 19, Stenfiskerfartøjer, 15, 9, 14, 9, 13, 7, Inspektionsskibe, 7, 4, 8, 4, 6, 4, Kabelskibe, 3, 13, 3, 13, 3, 13, Lodsskibe, 6, 0, 6, 0, 5, 0, Redningsskibe, 9, 1, 11, 1, 12, 1, Vagtskibe, 24, 23, 27, 25, 25, 24, Dykkerskibe, 3, 1, 3, 1, 2, 0, Fritidsskibe, 319, 16, 320, 18, 326, 16, Skibe i øvrigt, 7, 3, 8, 3, 10, 4, Anm.: Skibe over 20 BT eksklusive færøske skibe., Dansk registrerede skibe efter alder. 1. januar 2015, , Tank-, skibe, Tørlast-, skibe, Passager-, skibe, Øvrige , skibe, Skibe i alt, , Andel af total BT, , , , , , , , 2015, 2005, , 1.000 BT, , pct., I alt, 3, 011, 10, 133, 487, 474, 14, 105, , 100, 100, 0-4 år, 440, 2, 892, 86, 83, 3, 501, , 25, 32, 5-9 år, 1, 250, 2, 769, 26, 104, 4, 150, , 29, 40, 10-14 år, 1, 131, 3, 051, 46, 90, 4, 318, , 31, 12, 15-19 år, 186, 1, 133, 69, 39, 1, 427, , 10, 9, 20-24 år, -, 223, 67, 42, 331, , 2, 3, 25-29 år, 2, 22, 129, 37, 190, , 1, 2, 30-49 år, 3, 34, 61, 56, 155, , 1, 2, 50 år og over, 0, 8, 2, 23, 33, 0, 0, Anm.: Skibe over 20 BT eksklusive færøske skibe., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. februar 2015 - Nr. 89, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Statistikdokumentation, Danske skibe, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19043

Nyt

NYT: Regionale forskelle i erhvervsfrekvens

Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik november 2013

Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik november 2013, Erhvervsfrekvenserne er høje i omegnskommunerne til København og i de midtjyske kommuner. De sydlige egne af Danmark har derimod forholdsvis lave erhvervsfrekvenser. Det drejer sig om Bornholm, Lolland-Falster, samt de andre sydlige dele af Sjælland, Fyn og Jylland. Endvidere er erhvervsfrekvenserne lave i de største byer, dvs. København, Aarhus, Odense og Aalborg. Erhvervsfrekvensen beregnes som arbejdsstyrken, dvs. beskæftigede plus arbejdsløse, i forhold til befolkningen., Egedal havde den højeste erhvervsfrekvens og Lolland den laveste, Fordelt på kommuner havde Egedal (83,0 pct.), Vallensbæk (82,0 pct.) og Allerød (82,0 pct.) de højeste erhvervsfrekvenser i november 2013. Omvendt havde borgerne i Lolland (65,7 pct.), Ærø (67,6 pct.) og Langeland (68,1 pct.) de laveste erhvervsfrekvenser. I gennemsnit for hele landet var erhvervsfrekvensen for de 16-64-årige på 74,6 pct. , Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik på nyt datagrundlag, Erhvervsfrekvenserne er opgjort på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Fra og med denne opgørelse overgår den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik til et nyt forløbsbaseret datagrundlag. Den gamle tidsserie vil blive revideret tilbage til november 2008 og være tilgængelig i Statistikbanken i løbet af maj., I den nye opgørelse øges niveauet for beskæftigelsen med ca. 20.000 personer, i forhold til hvis opgørelsen var foretaget på det hidtidige datagrundlag. Afgrænses der til de 16-64-årige, øges beskæftigelsesniveauet med ca. 13.000 i forhold til tidligere. Gruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" reduceres med ca. 30.000 personer., Befolkningen efter socioøkonomisk status. November 2013, , Mænd, Kvinder, I alt, 16-64-årige, , personer, Selvstændige, 136, 854, 53, 984, 190, 838, 152, 463, Medarbejdende ægtefæller, 673, 4, 451, 5, 124, 3, 874, Lønmodtagere, 1, 271, 158, 1, 222, 710, 2, 493, 868, 2, 376, 078, Beskæftigede i alt, 1, 408, 685, 1, 281, 145, 2, 689, 830, 2, 532, 415, Arbejdsløse, 65, 525, 59, 768, 125, 293, 125, 293, Arbejdsstyrken i alt, 1, 474, 210, 1, 340, 913, 2, 815, 123, 2, 657, 708, Midlertidigt uden for arbejdsstyrken, 77, 372, 101, 367, 178, 739, 177, 758, Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken, 515, 921, 695, 900, 1, 211, 821, 308, 151, Personer under uddannelse, 457, 788, 439, 258, 897, 046, 274, 405, Børn og unge (ikke under uddannelse), 193, 012, 180, 388, 373, 400, 0, Øvrige uden for arbejdsstyrken, 73, 681, 77, 311, 150, 992, 146, 804, Uden for arbejdsstyrken i alt, 1, 317, 774, 1, 494, 224, 2, 811, 998, 907, 118, Befolkningen i alt, 2, 791, 984, 2, 835, 137, 5, 627, 121, 3, 564, 826, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. april 2015 - Nr. 202, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2025, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet.Tilknytningen til arbejdsmarkedet er udelukkende opgjort som statusopgørelser ultimo november de enkelte år. Det betyder, at personer, der har været i beskæftigelse i alle årene, godt kan have haft, perioder med fx ledighed mellem to statustidspunkter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19094

Nyt

NYT: Fald i de disponible indkomster

Regionale regnskaber for husholdningerne 2013

Regionale regnskaber for husholdningerne 2013, Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger faldt i 2013 med 0,8 pct. i forhold til året før, svarende til 1.200 kr. Faldet var størst i Region Hovedstaden og Region Nordjylland. I Region Sjælland var indkomsterne stort set uændrede., Positiv vækst i de primære indkomster, På trods af den negative udvikling i de disponible indkomster, så steg de primære indkomster i 2013 med 1,1 pct. Region Hovedstaden oplevede den højeste vækst i primære indkomster. De primære indkomster består hovedsageligt af løn- og formueindkomster samt overskud af selvstændig virksomhed. , Høj vækst i skatter, bidrag til sociale ordninger og overførselsindkomster, I 2013 var der en høj vækst i både skatter, bidrag til sociale ordninger og overførselsindkomsterne. Den høje vækst i skatterne skyldes bl.a. omlægningen af kapitalpensionsordningen., Små regionale forskelle i disponible indkomster, Generelt er der kun små regionale forskelle i de disponible indkomster. Således var der i 2013 en forskel på 9.500 kr. mellem de højeste disponible indkomster, der fandtes i Hovedstaden, og de laveste fra Syddanmark., De primære indkomster varierer mere end de disponible indkomster med en forskel på 43.400 kr. mellem de højeste og de laveste indkomster, der ligeledes fandtes i hhv. Region Hovedstaden og Syddanmark. Forskellen mellem primær indkomst og disponibel indkomst kan forklares ved, at der sker en omfordeling af de primære indkomster via skatter, sociale overførsler og pensionsindbetalinger., Sammenhæng med indkomststatistik for personer, Indkomststatistikken for personer, som også udkommer i dag (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 643, ) opgør også de disponible indkomster. De to statistikker er ikke umiddelbart sammenlignelige. Dels er populationerne i de to opgørelser forskellige, idet nationalregnskabet laver gennemsnit for hele befolkningen, og dels er definitionerne af den disponible indkomst lidt forskellige. Forskellen mellem udviklingen i de disponible indkomster fra 2012 til 2013 i de to opgørelser kan til dels forklares af omlægningen af kapitalpensionsordningen. , Denne har en negativ effekt på de disponible indkomster i nationalregnskabet, idet betalingen af afgift ved omlægning til aldersopsparing er fratrukket husholdningernes disponible indkomst. Det er den ikke i indkomststatistikken., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første opgørelse af regionale husholdningskonti for 2013, Med denne udgivelse offentliggøres for første gang regionale husholdningskonti for 2013, og tallene for 2011 og 2012 er reviderede i forhold til den seneste offentliggørelse. 15. september 2014 blev de regionale regnskaber for husholdningerne revideret tilbage til 2000 i forbindelse med overgangen til ESA2010. De vigtigste effekter af revisionen på de regionale regnskaber er beskrevet i kapitel 10 i temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser ESA2010., Indkomst for husholdninger pr. indbygger fordelt på regioner, , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012*, 2013*, Vækst, 2013, Gns. , årlig vækst, , løbende priser i 1.000 kr., pct., Primær bruttoindkomst, , , , , , , , , , Hele landet, 193,8, 199,2, 194,8, 200,2, 202,8, 206,9, 209,2, 1,1, 1,3, Hovedstaden, 213,1, 220,4, 218,1, 224,5, 227,5, 232,3, 235,4, 1,3, 1,7, Sjælland, 188,0, 190,7, 187,5, 192,4, 194,0, 198,1, 200,2, 1,1, 1,0, Syddanmark, 180,5, 186,6, 180,2, 185,1, 187,2, 190,6, 192,0, 0,7, 1,0, Midtjylland, 191,5, 196,0, 190,4, 194,8, 197,1, 200,3, 202,4, 1,0, 0,9, Nordjylland, 179,4, 183,7, 177,6, 183,7, 187,5, 192,4, 193,6, 0,6, 1,3, Disponibel bruttoindkomst, , , , , , , , , , Hele landet, 137,2, 140,4, 143,6, 152,6, 156,4, 159,3, 158,1, -0,8, 2,4, Hovedstaden, 140,2, 144,4, 148,5, 158,7, 163,0, 165,4, 163,6, -1,1, 2,6, Sjælland, 135,9, 138,0, 142,1, 150,9, 154,4, 157,9, 157,7, -0,1, 2,5, Syddanmark, 134,4, 137,7, 139,9, 148,7, 152,4, 155,2, 154,1, -0,7, 2,3, Midtjylland, 137,0, 139,9, 142,8, 150,4, 153,6, 156,4, 155,2, -0,8, 2,1, Nordjylland, 136,9, 138,7, 141,1, 150,2, 154,7, 158,3, 156,6, -1,0, 2,3, * Foreløbige tal., Regionalfordelte husholdningskonti pr. indbygger på regioner. 2013, , Brutto-, overskud , af prod.,, blandet, indkomst , Aflønning, af ansatte, Formue-, indkomst, , netto, Primær , brutto-, indkomst, Sociale , ydelser og andre løb. overførsler, netto, Indkomst- , og formueskatter, Bidrag til sociale , ordninger , Disponibel brutto-, indkomst, , 1, 2, 3, 4=1+2+3, 5, 6, 7, 8=4+5-6-7, , løbende priser i 1.000 kr., Hele landet, 26,9, 174,8, 7,5, 209,2, 70,0, 93,2, 28,0, 158,1, Hovedstaden, 24,7, 200,7, 10,0, 235,4, 67,4, 107,0, 32,1, 163,6, Sjælland, 27,1, 168,4, 4,7, 200,2, 74,6, 90,2, 26,8, 157,7, Syddanmark, 27,2, 158,8, 6,0, 192,0, 72,6, 85,2, 25,3, 154,1, Midtjylland, 28,1, 166,5, 7,7, 202,4, 67,5, 87,8, 26,9, 155,2, Nordjylland, 29,7, 157,8, 6,2, 193,6, 71,9, 84,0, 24,9, 156,6, Nyt fra Danmarks Statistik, 16. december 2014 - Nr. 644, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De regionale regnskaber for husholdningerne omfatter en opgørelse af primær og disponibel bruttoindkomst for husholdningssektoren for regioner og landsdele. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19203

Nyt

NYT: Flere i beskæftigelse i 2014

Arbejdstidsregnskabet (år) 2014

Arbejdstidsregnskabet (år) 2014, Fra 2013 til 2014 steg beskæftigelsen med 21.700 personer, en stigning på 0,8 pct. Det er en noget kraftigere vækst end året før, hvor beskæftigelsen steg med 3.100 personer eller 0,1 pct. Stigningen siden 2012 kommer efter et meget kraftigt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2010 og et noget mere afdæmpet fald fra 2010 til 2012. Samlet set var beskæftigelsen 149.500 personer lavere i 2014 end i 2008., Stigende privat beskæftigelse i 2014, Fra 2013 til 2014 steg beskæftigelsen inden for , virksomheder og organisationer, med 25.200 personer (1,3 pct.), mens beskæftigelsen inden for , offentlig forvaltning og service, faldt med 3.500 personer (0,4 pct.)., Fra 2010 til 2014 har beskæftigelsen inden for , virksomheder og organisationer, været stigende med i gennemsnit 8.800 personer (0,5 pct.) pr. år, mens beskæftigelsen inden for , offentlig forvaltning og service, har været faldende med i gennemsnit 7.300 personer (0,9 pct.) pr. år. Fra 2008 til 2010 var der den omvendte udvikling i sektorerne. Fra 2008 til 2010 faldt beskæftigelsen inden for , virksomheder og organisationer, i gennemsnit med hele 92.100, svarende til 4,6 pct. pr. år, mens beskæftigelsen inden for , offentlig forvaltning og service, gennemsnitligt steg med 14.400 personer svarende til 1,7 pct. pr. år., Stigende beskæftigelse for både mænd og kvinder i 2014, Fra 2013 til 2014 steg mænds beskæftigelse med 8.100 personer eller 0,6 pct., og kvindernes beskæftigelse steg med 13.600 personer (1,1 pct.)., Efter et kraftigt fald fra 2008 til 2010 på hele 106.200 personer har mændenes beskæftigelse været stigende frem til 2014. I 2014 var der 21.900 flere beskæftigede mænd end i 2010. , Kvinders beskæftigelse faldt hvert år fra 2008 til 2012. I alt faldt kvindernes beskæftigelse i denne periode med 87.700 personer. Siden 2012 er kvindernes beskæftigelse steget, og i 2014 var der 22.400 flere beskæftigede kvinder end i 2012., Flere præsterede timer i 2014, Fra 2013 til 2014 steg antallet af præsterede timer med 1,4 pct. Også året før steg antallet af præsterede timer, men dog kun med 1,3 pct. Disse stigninger i præsterede timer kommer efter et voldsomt fald fra 2008 til 2010 og igen et vist fald fra 2011 til 2012. Fra 2010 til 2011 steg antallet af præsterede timer., Beskæftigelse, antal job og præsterede timer fordelt efter sektor og køn, , År, Virksomheder , og , organisationer, Offentlig , forvaltning , og service, , Mænd, Kvinder, , I alt, , , antal beskæftigede, Beskæftigelse, 1, 2008, 2, 052, 817, 817, 383, , 1, 517, 072, 1, 353, 128, , 2, 870, 200, , 2009, 1, 936, 249, 838, 416, , 1, 446, 698, 1, 327, 968, , 2, 774, 666, , 2010, 1, 868, 531, 846, 124, , 1, 410, 922, 1, 303, 733, , 2, 714, 655, , 2011, 1, 874, 578, 831, 334, , 1, 425, 567, 1, 280, 345, , 2, 705, 912, , 2012, 1, 874, 753, 821, 051, , 1, 430, 387, 1, 265, 416, , 2, 695, 803, , 2013, 1, 878, 568, 820, 371, , 1, 424, 726, 1, 274, 214, , 2, 698, 940, , 2014, *, 1, 903, 764, 816, 897, , 1, 432, 828, 1, 287, 832, , 2, 720, 661, , , antal job, Antal job, 1, 2008, 2, 261, 307, 855, 260, , 1, 695, 120, 1, 421, 447, , 3, 116, 567, , 2009, 2, 112, 493, 876, 019, , 1, 601, 203, 1, 387, 309, , 2, 988, 512, , 2010, 2, 032, 729, 885, 127, , 1, 557, 713, 1, 360, 143, , 2, 917, 856, , 2011, 2, 039, 554, 870, 821, , 1, 570, 654, 1, 339, 721, , 2, 910, 375, , 2012, 2, 042, 214, 864, 184, , 1, 575, 994, 1, 330, 404, , 2, 906, 398, , 2013, 2, 052, 966, 867, 253, , 1, 573, 204, 1, 347, 015, , 2, 920, 219, , 2014, *, 2, 085, 217, 865, 410, , 1, 584, 845, 1, 365, 782, , 2, 950, 626, , , 1.000 timer, Præsteret tid, 2008, 2, 944, 482, 1, 068, 923, , 2, 329, 675, 1, 683, 729, , 4, 013, 405, , 2009, 2, 760, 646, 1, 107, 600, , 2, 206, 585, 1, 661, 661, , 3, 868, 246, , 2010, 2, 635, 847, 1, 104, 225, , 2, 125, 025, 1, 615, 047, , 3, 740, 072, , 2011, 2, 682, 584, 1, 092, 554, , 2, 182, 334, 1, 592, 804, , 3, 775, 138, , 2012, 2, 643, 077, 1, 084, 284, , 2, 152, 045, 1, 575, 316, , 3, 727, 361, , 2013, 2, 687, 928, 1, 086, 588, , 2, 158, 131, 1, 616, 385, , 3, 774, 516, , 2014, *, 2, 735, 733, 1, 090, 245, , 2, 191, 206, 1, 634, 772, , 3, 825, 978, Anm.: , Offentlig forvaltning og service, omfatter den ikke-markedsmæssige del af den offentlige sektor, dvs. statslig forvaltning og service, regional forvaltning og service, kommunal forvaltning og service samt sociale kasser og fonde. , Virksomheder og organisationer, omfatter de private virksomheder, de offentlige virksomheder, private nonprofit-organisationer og internationale organisationer samt uoplyst sektor., *, Foreløbige tal., 1, Beskæftigede omfatter personer med tilknytning til et arbejdssted, herunder personer, der er midlertidigt fraværende. Antal job omfatter både de beskæftigedes hovedjob job og evt. bijob, men ikke midlertidigt fravær i form af fx barsel eller anden orlov. Læs mere i notatet , Begrebsforskelle mellem beskæftigelses-statistikker, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 17. juni 2015 - Nr. 299, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Arbejdstidsregnskabet bygger i høj grad på statistikker, der har eIndkomst som kilde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab før 2016-revision (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19501

Nyt

NYT: Stort fald i passagertransport grundet COVID-19

Tog- og færgepassagerer 1. kvt. 2020

Tog- og færgepassagerer 1. kvt. 2020, I første kvartal 2020 var der et fald i antallet af passagerer med færgerne på 17 pct. i forhold til samme kvartal i 2019. Der var i alt 4,3 mio. passagerer i første kvartal 2020 med danske indenrigs- og udenrigsfærger. De seneste to år har passagertallet været omkring 5,3 mio. passagerer i første kvartal. På jernbanerne faldt antallet af passagerer med 24 pct. i første kvartal 2020 sammenlignet med fjerde kvartal 2019, hvor der var en stor stigning til et nyt og højere niveau, grundet åbningen af Metroens Cityring - M3 (læs mere om dette længere nede). I alt var der 65,9 mio. passager på de danske jernbaner i første kvartal 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane25, , , skib33, og , skib34, ., Størst fald i antallet af metropassager, Den samlede nedgang i antallet af passagerer på jernbanerne fra fjerde kvartal 2019 til første kvartal 2020 var gældende for alle typer af jernbanetransport, men blev især trukket af et fald for Metroen på hele 30 pct. svarende til godt 9 mio. passagerer. En del af faldet her skyldes dog, at M3 - Cityringen var lukket i to uger i januar grundet forberedelser til åbningen af M4 - Nordhavnslinjen, der åbnede 28. marts 2020. Derudover skal det nævnes, at den store stigning for Metroen fra tredje kvartal 2019 til fjerde kvartal 2019 hovedsagligt skyldes, at Cityringen åbnede 29. september 2019. På , Danmarks Statistiks hjemmeside for eksperimentel statistik, kan man desuden følge udviklingen i passagertallet i Metroen på ugebasis. , Kilde: Indeks baseret på , www.statistikbanken.dk/bane25, ., Store fald i passager med færger på både indenrigs- og udenrigsruter, Indenrigsruterne lagde godt fra land i starten af 2020 med 7 pct. flere færgepassagerer i perioden december 2019 til februar 2020 end den tilsvarende periode et år forinden. Som en følge af COVID19-nedlukningen i marts faldt antallet af passagerer markant og lå 41 pct. under niveauet i marts 2019. På udenrigsruterne var starten på året ikke helt så flyvende med passagertal 2 pct. lavere end sidste år, men effekten af nedlukningen i marts var til gengæld endnu større. Passagertallet på udenrigsruterne faldt 54 pct. i marts i forhold til marts sidste år., Udenrigsruterne har således været hårdest ramt af nedlukningen og ud over den lille gruppe af øvrige ruter, har det været ruterne til Norge, som har været hårdest ramt med en passagernedgang på 24 pct. i første kvartal, mens ruterne til Sverige havde et fald på 17 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/skib33, og , skib34, ., Persontransport med tog, , 2019, , 2020, , , Ændring seneste, kvartal, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , , , 1.000 passagerer, pct., I alt, 69, 218, 69, 830, 69, 106, 86, 837, 65, 913, , -20, 924, -24, Banedanmarks net, 47, 547, 48, 280, 47, 691, 50, 429, 39, 593, , -10, 836, -22, S-tog, 28, 189, 27, 684, 26, 725, 29, 319, 23, 275, , -6, 044, -21, Landsdækkende trafik, 16, 391, 17, 069, 17, 165, 17, 863, 13, 978, , -3, 885, -27, Øst for Storebælt, 9, 800, 10, 342, 10, 592, 10, 641, 8, 228, , -2, 413, -23, Vest for Storebælt, 4, 719, 4, 890, 4, 578, 5083, 4, 106, , -977, -19, Mellem Øst- og Vestdanmark, 1, 872, 1, 837, 1, 995, 2, 139, 1, 644, , -495, -23, Internationale tog, 2, 967, 3, 528, 3, 802, 3, 247, 2, 341, , -906, -28, Øresundstrafik, 2, 821, 3, 322, 3, 565, 3, 073, 2, 211, , -862, -28, Metro, 16, 290, 16, 222, 15, 722, 30, 584, 21, 486, , -9, 098, -30, Andre baner, 4, 225, 4, 250, 4, 497, 4, 466, 3, 689, , -777, -17, Letbane, 1, 156, 1, 078, 1, 196, 1, 358, 1, 145, , -213, -16, Anm:: Grundet åbningen af Metroens Cityring - M3, så er første kvartal 2020 ikke sammenligneligt med første kvartal 2019. Derfor er ændringen i forhold til seneste kvartal vist i stedet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane25, ., Passager- og færgefart på danske havne, , 2019, , 2020, , Ændring seneste kvt. ift. samme kvt. året før, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , , 1 000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 5, 213, 9, 019, 11, 994, 6, 518, 4, 338, -875, -17, Udenrigsruter, 3, 497, 5, 902, 8, 075, 4, 212, 2, 799, -698, -20, Sverige, 1, 667, 2, 763, 3, 669, 2, 023, 1, 384, -283, -17, Heraf over Øresund, 1, 260, 1, 919, 2, 428, 1, 497, 1, 020, -240, -19, Norge, 607, 992, 1, 483, 618, 460, -147, -24, Tyskland, 1, 215, 2, 117, 2, 867, 1, 561, 952, -263, -22, Øvrige ruter, 8, 30, 56, 10, 3, -5, -63, Indenrigsruter, 1, 716, 3, 117, 3, 919, 2, 306, 1, 539, -177, -10, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib33, og , skib34, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 11. juni 2020 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Statistikdokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Jernbanetransport, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/37807

Nyt

NYT: Danmark har den højeste andel nyansatte i EU

Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2022

Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2022, Danmark havde i andet kvartal 2022 den højeste andel af nyansatte i EU-landene, når man betragter aldersgruppen 25-74-årige. Således var 5,5 pct. af de danske beskæftigede startet på deres arbejde inden for de seneste tre måneder, hvilket ligger en del højere end EU-27 gennemsnittet på 3,5 pct. Slovakiet lå lavest med en andel af nyansatte på 1,5 pct. I Finland, Spanien og Sverige lå andelen af nyansatte tæt på andelen i Danmark. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse offentliggjort af , Eurostat, ., Kilde: , Eurostat, Labour Force Survey, Andelen af nyansatte er tilbage efter midlertidigt dyk, Efter at være faldet fra 5,1 pct. i 2017 til 3,8 pct. i 2020 er andelen af nyansatte steget de to seneste år. Niveauet i andet kvartal 2022 er det højeste i denne seksårige periode. Dette skal ses i lyset af et par år med en stærk stigning i beskæftigelsen. Samme tendens ses på tværs af EU, hvor andelen af beskæftigede, der var nyansatte, nåede sin bund på 2,2 pct. i andet kvartal 2020 og nu er steget tilbage til 3,5 pct. - den samme andel som i 2017., Nederlandene, Irland og Norge er steget mest, Andelen af nyansatte i Nederlandene, Irland og Norge er i perioden andet kvartal 2017 til andet kvartal 2022 steget med mere end 1 procentpoint og er dermed de lande i EU, der har oplevet den største stigning. Omvendt er andelen af nyansatte i Slovakiet, Slovenien og Litauen i samme periode faldet med mere end 1,5 procentpoint og udgør dermed de lande, der har oplevet det største fald., Andelen af beskæftigede, der er nyansatte. 2. kvt. 2017 - 2. kvt. 2022, , 2. kvt., , 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, , pct., Belgien, 2,6, 2,4, 2,5, 1,8, 2,8, 2,8, Bulgarien, 3,5, 2,9, 3,0, 2,3, 2,7, 2,5, Cypern, 5,9, 5,7, 5,8, 2,8, 4,2, 4,6, Danmark, 5,1, 4,3, 4,1, 3,8, 4,9, 5,5, Estland, 4,3, 4,5, 4,5, 3,4, 3,5, 4,6, EU-27, 3,5, 3,4, 3,3, 2,2, 3,3, 3,5, Finland, 5,6, 5,9, 5,5, 4,3, 5,6, 5,5, Frankrig, 3,5, 3,4, 3,3, 2,1, 3,3, 3,8, Grækenland, 3,9, 4,0, 3,6, 1,5, 2,7, 3,5, Irland, 2,6, 3,4, 3,4, 1,8, 3,4, 3,9, Island, 4,4, 3,6, 3,2, 3,1, 5,1, 4,8, Italien, 3,0, 3,1, 3,1, 1,9, 3,4, 3,0, Kroatien, 5,5, 5,0, 3,2, 1,1, 4,0, 3,5, Letland, 4,1, 4,7, 5,1, 2,1, 2,6, 2,8, Litauen, 5,3, 4,9, 5,0, 3,5, 3,5, 3,4, Luxembourg, 2,8, 2,8, 2,3, 2,2, 2,3, 3,4, Malta, 2,3, 2,2, 2,6, 0,8, 2,7, 2,2, Nederlandene, 3,2, 3,2, 3,0, 2,2, 3,7, 4,3, Norge, 2,5, 2,9, 2,9, 2,3, 4,6, 3,8, Polen, 2,9, 2,6, 2,3, 1,4, 2,1, 2,0, Portugal, 4,0, 4,3, 4,2, 2,4, 2,9, 3,2, Rumænien, 2,1, 1,4, 1,8, 1,3, 1,9, 1,6, Schweiz, 3,6, 3,4, 4,0, 3,2, 3,6, 3,3, Slovakiet, 3,4, 2,4, 2,2, 1,2, 1,4, 1,5, Slovenien, 3,6, 1,8, 2,8, 1,9, 2,9, 1,8, Spanien, 5,8, 5,5, 5,2, 2,8, 5,3, 5,2, Sverige, 5,5, 5,3, 5,5, 4,6, 4,5, 4,9, Tjekkiet, 2,3, 2,4, 2,0, 1,5, 2,0, 2,2, Tyskland, 3,1, 3,2, 3,1, .., 3,1, 3,6, Ungarn, 3,3, 3,1, 3,0, 2,9, 3,4, 2,8, Østrig, 4,0, 3,7, 4,2, 2,7, 3,5, 3,8, Anm.: .. angiver at observationen mangler eller er for usikker til at angive., Kilde: , Eurostat, Labour Force Survey, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. november 2022 - Nr. 367, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40162

Nyt

NYT: Forbedring af jordbrugets bytteforhold

Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2022

Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2022, Jordbrugets bytteforhold, som belyser forholdet mellem jordbrugets salgspriser og priser på forbrug i produktionen, landede på indeks 107 i tredje kvartal 2022. Det er 16,3 pct. højere end foregående kvartal. Høje omkostninger i produktionen har således ikke kunnet slå de kraftige stigninger i salgspriserne på kvæg, svin, mælk og korn. Til sammen er jordbrugets salgsprodukter steget med 20,3 pct. fra andet til tredje kvartal og ender på indeks 147, mens forbruget i produktionen er steget med 3,6 pct. fra indeks 136 til 141., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisudvikling på salgsprodukter, Landmandens priser på korn, mælk og svinekød lå betydeligt højere i tredje kvartal end for et år siden. I september 2022 var prisindekstallene for korn og mælk de højeste, begge på 182. Priserne på svin har været stigende i 2022 og lå i september på indeks 134. Priserne på kvæg er faldet lidt fra juli til september i år, men er steget over 50 pct. siden tredje kvartal sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Priser på forbrug i produktionen stiger kraftigt, Også på omkostningssiden viser priserne på jordbrugets forbrug i produktionen kraftige stigninger over de seneste år. Især priserne på energi, gødning og foder er steget. Gødningsstoffer lå i september 2022 på indeks 230 og energi på 226. Energi er steget 129 pct. i forhold til september 2015, mens kunstgødning er steget med 141 pct., hvilket bl.a. skyldes energi, der betyder meget i fremstillingen af gødning. Prisen på foder er samtidig steget 34 pct. det seneste år. De store prisstigninger kan primært relateres til usikkerhed i verden, som følge af krigen i Ukraine., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Stigende priser på korn og foder, Større prisstigninger på korn og foderstoffer har medvirket til et fald i svinebestanden, da det bedre har kunne betale sig at sælge kornet, frem for at bruge det som svinefoder. Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. oktober 2022 viser et betydeligt fald i bestanden på 10 pct., mens antallet af søer er faldet med 9 pct. på et år, se , www.statistikbanken.dk/svin, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2022, 3. kvt. , 2022, 3. kvt. 2021 , - 3. kvt. 2022, 2. kvt. 2022 , - 3. kvt. 2022, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 92, 107, 7,0, 16,5, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 122, 147, 30,5, 20,3, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 145, 159, 31,9, 10,1, Heraf, , , , , , Korn, 131, 185, 183, 51,2, -1,4, Raps , 33, 222, 169, 25,4, -23,8, Grøntsager og prydplanter, 78, 122, 125, 9,9, 2,2, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 117, 139, 29,5, 19,0, Heraf, , , , Kvæg , 46, 145, 166, 57,0, 14,7, Svin , 308, 117, 128, 21,3, 9,3, Fjerkræ , 26, 120, 130, 43,4, 8,1, Mælk , 195, 159, 181, 46,6, 14,0, Forbrug og investeringer, 1.000, 132, 137, 22,0, 3,2, Forbrug i produktionen, 876, 136, 141, 24,3, 3,6, Heraf, , , , Energi , 49, 226, 226, 44,4, 0,0, Gødningsstoffer , 37, 200, 230, 115,1, 14,8, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 100, 7,0, 6,8, Foderstoffer, 297, 144, 151, 34,4, 5,1, Vedligeholdelse og reparation, 81, 112, 112, 4,0, 0,3, Investeringsgoder, 124, 113, 113, 7,0, 0,4, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. november 2022 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40693

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation