Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3411 - 3420 af 3700

NYT: Offentlige virksomheder investerede for 47 mia. kr.

Den offentlige sektors finanser 2023

Den offentlige sektors finanser 2023, I 2023 investerede de offentligt ejede virksomheder for 47 mia. kr. Dette var en stigning på 1,7 mia. kr. i forhold til året før, og investeringerne fortsætter derfor det høje niveau fra 2022. Branchegruppen , bygge og anlæg, handel mv., havde den største stigning på 1,2 mia. kr. Udviklingen skyldes især Femern Bælt-tunnelen, hvor anlægsaktiviteten har været støt stigende siden 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, De største investeringer lå i , energiforsyning, og , vandforsyning og spildevand, I 2023 var , energiforsyning, samt , vandforsyning og spildevand, de områder, der blev investeret mest i. Deres samlede investeringer lå på hhv. 15,6 mia. kr. og 9,5 mia. kr., hvilket svarer til 33,2 pct. og 20,4 pct. af de samlede offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer. , Den offentlige sektors investeringer som andel af dansk økonomi, Investeringerne i den samlede offentlige sektor - altså stat, kommuner, regioner og offentligt ejede virksomheder - udgjorde 21,3 pct. af den samlede danske økonomis investeringer i 2023. De offentligt ejede virksomheder tegnede sig for de 7,4 pct. af investeringerne, mens , offentlig forvaltning og service, , dvs stat, kommuner og regioner, stod for de 13,9 pct., Anlægsprojekter i det offentlige kan indgå i selskabssektoren eller i offentlig forvaltning og service. Den københavnske metro er placeret i de offentlige virksomheder, fordi den er selvfinansierende (bl.a. via billetindtægter) og indgår dermed i selskabssektoren. En enhed som Banedanmark ligger i offentlig forvaltning og service, da de markedsmæssige indtægter udgør under halvdelen af deres samlede udgifter., Den offentlige sektors bruttoinvesteringer som andel af den samlede danske økonomi, , 2019, 2020, 2021, 2022*, 2023*, , pct., Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den private sektor, 78,3, 77,5, 79,4, 79,7, 78,7, Den offentlige sektor, 21,7, 22,5, 20,6, 20,3, 21,3, Offentlig forvaltning og service, 15,1, 16,1, 14,1, 13,4, 13,9, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,8, 0,8, 0,7, 0,6, 0,7, Offentlige virksomheder, 5,8, 5,7, 5,9, 6,3, 6,7, Anm.: Sammenligningsgrundlaget er nationalregnskabsversionen, der udkom 30. september 2024 i , Nationalregnskab 2. kvt. 2024 revideret, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:285)., *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, og , nasd24, Bruttoværditilvæksten faldt, I 2023 faldt bruttoværditilvæksten, dvs. , produktionen, minus , forbrug i produktionen, , med 12,2 mia. kr. til i alt 73,3 mia. kr. og er derved på niveau med 2021., Det største fald i bruttoværditilvæksten lå i e, nergiforsyning, på 11,4 mia. kr. Dette skyldes blandt andet at energipriserne er faldet igen efter det høje niveau i 2022. Samlet stod , Energiforsyning, dog stadig for mere end en fjerdedel af den samlede bruttoværditilvækst i de offentligt ejede virksomheder i 2023., Den største stigning var i branchegruppen , transport, post og tele,, hvor bruttoværditivæksten steg med 1,4 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. december 2024 - Nr. 349, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2025, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50991

Nyt

NYT: Bolig, transport, mad og tøj er tunge budgetposter

Forbrugsundersøgelsen 2023

Forbrugsundersøgelsen 2023, Ændret 17. februar 2025 kl. 16:10, Der var desværre fejl i en række tal. Der er derfor rettet i både figurer, tabeller og tekst. De rettede dele er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Hver gang en husstand brugte 1.000 kr. i 2023, gik der 369 kr. til posten , boligbenyttelse mv.,, 166 kr. til posten , transport, samt 161 kr. til posten , fødevarer, beklædning mv., Disse tre forbrugsposter udgjorde næsten 70 pct. af det samlede forbrug i en dansk husstand i 2023. Det er hovedsageligt husleje, fjernvarme og elektricitet, pengene er gået til under posten , boligbenyttelse mv., Under posten f, ødevarer, beklædning mv., var den største udgift fødevarer med 112 kr., efterfulgt af 32 kr. anvendt på tobak og alkohol, mens der kun blev anvendt 17 kr. i gennemsnit på tøj og sko. 133 kr. er gået til posten , fritid, restaurant og hoteller,, 35 kr. til personlig pleje, mens 92 kr. lå under posten , andet,, hvor den tungeste post var forsikringer. Forbrugsmønsteret varierer alt efter husstandens sammensætning og indkomst., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/fu13, . , (figuren er justeret i forhold til oprindelig version), Enlige med børn brugte flest penge på boligbenyttelse, Enlige med børn anvendte , 437, kr. af de 1.000 kr. og dermed , 68, kr. mere end landsgennemsnittet på , boligbenyttelse mv., Gruppen anvendte , 16, kr. mindre end gennemsnitshusstanden på , fødevarer, beklædning mv., og , 7, kr. mindre på posten fritid, restauranter mv. , Husstande , med to voksne, uden børn brugte pengene på fornøjelser, Husstande med to voksne under 60 år uden børn anvendte , 169, kr. af de 1.000 kr. og dermed , 36, kr. mere end landsgennemsnittet på , fritid, restauranter mv., Det er overvejende restaurantbesøg , og takeaway, pengene anvendes til efterfulgt , af overnatninger på hoteller, pakkerejser samt, sportslig, kulturelle- og fritidsaktiviteter. , Husstande med to voksne, hvor hovedpersonen er 60 år og derover brugte 7 kr. mere end landsgennemsnittet på fornøjelser., Enlige på 60 år og derover uden børn brugte flest penge på boligbenyttelse, Enlige på 60 år og derover uden børn brugte i gennemsnit , 469, kr. ud af de 1.000 kr. på , boligbenyttelse mv., , mens enlige under 60 år uden børn i gennemsnit brugte 414 kr. Husstande med to voksne, hvor hovedpersonen er 60 år eller derover uden børn anvendte i gennemsnit , 379, kr. af 1.000 kr. på , boligbenyttelse mv., Udgifter til elektricitet, gas og andet brændsel udgør omkring 20 pct. af de samlede udgifter til posten bolig, vand, elektricitet og andet brændsel., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Dette er første offentliggørelse af Forbrugsundersøgelsen baseret på nyeste COICOP nomenklatur, COICOP2018. COICOP2018 betyder at man går fra 12 til 15 overordnede forbrugsgrupper, hvori der kun anvendes 13 forbrugskategorier til forbrug. De eksisterende Statistikbankstabeller FU01-FU08 som har været baseret på ECOICOP på hhv. 3 og 5 aggregeringsniveauer er blevet erstattet af nye tabeller. Tabellerne er fortsat på 3 og 5 aggregeringsniveauer, men er erstattet af den nye nomenklatur. Dette betyder også at vores tabeller i Statistikbanken er blevet genberegnet tilbage til og med 2015., Forbrug fordelt efter husstandstyper, nedskaleret til 1.000 kr. 2023, , Enlige, under 60 år, uden børn, Enlig, 60 år og, derover , uden børn, Enlige , med, børn, 2 voksne, , hp under, 60 år , uden børn, 2 voksne,, hp 60 år, og derover, uden børn, 2 voksne, med, børn, Husstande , med mindst, 3 voksne, Hele , landet, , , forbrug af 1.000 kr., Fødevarer, beklædning mv., 151, 150, 145, 161, 167, 169, 163, 161, Boligbenyttelse mv., 414, 469, 437, 347, 379, 325, 299, 369, Transport, 125, 113, 85, 164, 159, 184, 248, 166, Kommunikation, 56, 46, 85, 47, 40, 33, 36, 43, Fritid, restauranter mv., 131, 107, 126, 169, 140, 127, 127, 133, Personlig pleje ol., 29, 29, 41, 26, 23, 70, 25, 35, Andet, 95, 86, 81, 87, 93, 91, 102, 92, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/fu13, ., Forbrug efter husstandstyper. 2023, , Enlige, under 60 år, uden børn, Enlig, 60 år og, derover , uden børn, Enlige , med, børn, 2 voksne, , hp under, 60 år , uden børn, 2 voksne,, hp 60 år , og derover, uden børn, 2 voksne, med, børn, Husstande , med mindst, 3 voksne, Hele , landet, , , kr. pr. husstand, Forbrug i alt, 230, 034, 223, 566, 373, 072, 378, 027, 451, 926, 537, 738, 613, 508, 374, 247, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 22, 879, 23, 926, 36, 597, 40, 474, 51, 137, 66, 492, 73, 220, 42, 086, Alkoholiske drikkevarer og tobak , 4, 687, 4, 729, 2, 850, 6, 990, 10, 247, 5, 735, 7, 280, 6, 298, Beklædning og fodtøj, 7, 282, 4, 926, 14, 672, 13, 439, 14, 021, 18, 786, 19, 426, 11, 900, Bolig, vand, elektricitet mv., 81, 924, 94, 841, 119, 275, 111, 610, 147, 061, 151, 814, 157, 705, 118, 853, Bolig-, og husholdningstjenester mv., 13, 197, 9, 923, 43, 731, 19, 461, 24, 030, 23, 212, 25, 974, 19, 137, Sundhed, 6, 432, 7, 310, 10, 183, 9, 667, 17, 281, 11, 939, 11, 701, 10, 398, Transport, 28, 785, 25, 336, 31, 749, 61, 907, 71, 705, 98, 929, 151, 942, 62, 198, Information og kommunikation, 12, 771, 10, 322, 31, 823, 17, 629, 17, 855, 18, 010, 22, 370, 16, 229, Fritid, sport og kultur, 14, 456, 14, 448, 20, 840, 25, 477, 36, 231, 34, 940, 38, 637, 25, 268, Undervisning, 3, 279, 169, 3, 586, 434, 139, 4, 272, 8, 696, 2, 428, Restauranter og hoteller, 15, 600, 9, 426, 26, 230, 38, 457, 27, 063, 33, 377, 39, 175, 24, 470, Forsikring og finansielle tjenesteydelser, 12, 173, 11, 678, 16, 318, 22, 758, 24, 747, 32, 808, 42, 011, 21, 696, Personlig pleje samt diverse varer og tjenester, 6, 570, 6, 532, 15, 217, 9, 723, 10, 410, 37, 425, 15, 371, 13, 286, , antal, Antal personer i husstanden, 1,0, 1,0, 2,4, 2,0, 2,0, 3,8, 3,9, 2,1, Antal husstande i undersøgelsen, 452, 376, 115, 295, 518, 380, 190, 2, 326, Antal husstande i Danmark (1.000), 604,0, 592,1, 114,4, 348,7, 507,9, 411,8, 285,7, 2, 864,6, Antal personer i Danmark (1.000), 604,0, 592,1, 279,0, 697,5, 1, 015,8, 1, 569,4, 1, 119,1, 5, 876,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu13, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. februar 2025 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2025, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, For at lette forståelsen er forbruget nedskaleret til 1.000 kr., da man på denne måde kan se forskellene i forbrugsmønstrene på tværs af husstandstyper. Forbrugsundersøgelsen 2023, er baseret på en stikprøveundersøgelse der omfatter 2.326 private husstande. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2023. Se mere detaljerede oplysninger om kilder og metoder på , emnesiden Forbrugsundersøgelsen, eller, statistikdokumentationen Forbrugsundersøgelsen, . Her er det også muligt at se på usikkerhedsberegninger for undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51022

Nyt

NYT: Over 40 mio. overnatninger på hoteller mv. i 2023

Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. december 2023

Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. december 2023, I 2023 var der i alt 40,1 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem, campingpladser og i lystbådehavne. Det er første gang, der har været flere end 40 mio. overnatninger på et år. På hotellerne var der i 2023 19,1 mio. overnatninger. Hotelovernatningerne stod dermed for næsten halvdelen af overnatningerne på hoteller og campingpladser mv. i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Lille stigning i udenlandske overnatninger i december, I december 2023 var der 1,7 mio. overnatninger på danske hoteller, feriecentre, vandrerhjem og campingpladser. Det er en mindre stigning på 31.000 sammenlignet med december 2022 og det højeste antal overnatninger i en december måned i statistikkens levetid. Stigningen skyldes udelukkende flere overnatninger af udenlandske gæster. De danske decemberovernatninger i 2023 var uændret sammenlignet med december året før og oversteg dermed 1 mio. for andet år i træk., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Stigning i overnatninger på hoteller - fald på campingpladser, På hotellerne var der 19,1 mio. overnatninger i 2023. Det er en stigning på 676.000 sammenlignet med 2022 og første gang, der er flere end 19 mio. hotelovernatninger på et år. Stigningen skyldes udelukkende udenlandske gæster, der havde 761.000 flere hotelovernatninger end i 2022, mens de danske hotelovernatninger faldt med 84.000. På campingpladserne var der et fald på 551.000 overnatninger sammenlignet med 2022. Danske gæster havde i 2023 658.000 færre campingovernatninger end i 2022, mens de udenlandske campingovernatninger steg med 107.000., Overnatninger, faktiske tal, , December, Æn-, dring, Hele året, Æn-, dring, , 2022, 2023, , 2022, 2023, , , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 1, 687,7, 1, 718,4, 2, 39, 615,5, 40, 084,9, 1, Heraf danske, 1, 062,0, 1, 063,7, 0, 25, 584,1, 24, 873,2, -3, Øst for Storebælt, 1, 037,1, 1, 057,7, 2, 16, 974,1, 18, 131,8, 7, Vest for Storebælt, 650,6, 660,7, 2, 22, 641,4, 21, 953,1, -3, Hoteller mv. , 1, 190,3, 1, 210,0, 2, 18, 469,9, 19, 146,7, 4, Heraf danske, 712,2, 722,4, 1, 11, 638,2, 11, 554,0, -1, Øst for Storebælt, 821,0, 828,9, 1, 11, 044,6, 11, 936,9, 8, Vest for Storebælt, 369,4, 381,2, 3, 7, 425,3, 7, 209,7, -3, Feriecentre, 212,7, 222,9, 5, 4, 662,8, 4, 840,6, 4, Heraf danske, 179,2, 179,8, 0, 3, 378,1, 3, 427,7, 1, Øst for Storebælt, 35,8, 40,0, 12, 1, 003,4, 1, 058,0, 5, Vest for Storebælt, 176,9, 182,9, 3, 3, 659,4, 3, 782,5, 3, Campingpladser, 120,0, 118,0, -2, 12, 751,3, 12, 200,0, -4, Heraf danske, 99,7, 96,6, -3, 8, 680,9, 8, 022,8, -8, Øst for Storebælt, 38,5, 39,8, 3, 2, 733,7, 2, 678,0, -2, Vest for Storebælt, 81,5, 78,3, -4, 10, 017,6, 9, 521,9, -5, Vandrerhjem, 164,6, 167,4, 2, 2, 555,8, 2, 776,5, 9, Heraf danske, 70,9, 64,8, -9, 1, 320,6, 1, 314,1, 0, Øst for Storebælt, 141,8, 149,0, 5, 1, 844,1, 2, 110,7, 14, Vest for Storebælt, 22,8, 18,4, -20, 711,6, 665,8, -6, Lystbådehavne, •, •, •, 1, 175,6, 1, 121,2, -5, Heraf danske, •, •, •, 566,2, 554,6, -2, Øst for Storebælt, •, •, •, 348,3, 348,1, 0, Vest for Storebælt, •, •, •, 827,4, 773,1, -7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Stigning i den sæsonkorrigerede opgørelse, Når der korrigeres for normale sæsonudsving, var der i december 2023 en stigning på 2,9 pct. i det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem i forhold til november 2023. Samlet for perioden oktober-december var der en stigning på 1,9 pct. i forhold til de foregående tre måneder., Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2023, , Juli, Aug., Sept., Okt., Nov., Dec., , Okt.-dec./, juli-sept., Dec./, nov., , 1.000, , pct., I alt, 3, 160,0, 3, 251,5, 3, 336,1, 3, 276,6, 3, 283,2, 3, 377,5, , 1,9, 2,9, Hoteller, 1, 556,6, 1, 616,9, 1, 640,9, 1, 619,6, 1, 625,9, 1, 646,0, , 1,6, 1,2, Feriecentre, 399,3, 396,5, 409,9, 397,2, 395,5, 420,6, , 0,6, 6,3, Camping, 964,3, 998,1, 1, 044,1, 1, 020,7, 1, 033,2, 1, 078,2, , 4,2, 4,4, Vandrerhjem, 239,8, 240,0, 241,2, 239,1, 228,7, 232,7, , -2,8, 1,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, Nyt fra Danmarks Statistik, 9. februar 2024 - Nr. 32, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Nanna Nonboe-Nygaard, , , tlf. 20 56 39 57, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47584

Nyt

NYT: Grønne tage spirer frem

Bestanden af bygninger 1. januar 2025

Bestanden af bygninger 1. januar 2025, Der står 4,9 mio. bygninger i Danmark pr. 1. januar 2025. Bygningernes tage dækker over et samlet areal på 627,0 mio. m, 2, , hvilket er 3,3 mio. m, 2, mere end i 2024 svarende til en stigning på 0,5 pct. De fleste tage er lavet af , fibercement, inkl. asbest, , som nu dækker 205,2 mio. m, 2, , dog er det 2,5 pct. lavere end 2024. Derimod ses den største stigning i arealet af , grønne tage, på hele 7,7 pct., som nu dækker 1,1 mio. m, 2, . I løbet af de sidste ti år er antallet af grønne tage blevet 15 gange større fra blot 680 tage i 2015 til 10.270 tage i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb50, Fortsat fald i antallet af asbestholdige tage, Bygningsbestandens mest almindelige tagdækningsmateriale i Danmark er , fibercement, inkl. asbest, , og det har det været i al den tid, denne statistik har opgjort tal for tagdækningsmateriale. Det har dog været faldende fra 1,56 mio. tage ved første opgørelse i 2011 til nu 1,33 mio. i 2025, svarende til et fald på 14,6 pct. I samme periode er antallet af bygninger med , fibercement (asbestfri), fordoblet fra 106.000 i 2011 til 213.000 tage i 2025. Arealet af tage med , fibercement, inkl. asbest, udgjorde 41,3 pct. af hele bygningsbestanden i 2011, men er nu faldet til 32,7 pct. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb34, Færre avls- og driftsbygninger i brug, Det samlede etageareal (inkl. kælder) i hele landet var 852,0 mio. m, 2, pr. 1. januar 2025. Set på sammensætningen af bygningsbestanden er den største gruppering , helårsbeboelse, , som dækker 406,9 mio. m, 2, svarende til 47,8 pct. af den samlede bestands areal. , Avls- og driftbygninger, dækker 108,9 mio. m, 2, svarende til 12,8 pct., og er den eneste gruppering, der er faldet siden 2024. Over de sidste ti år er arealet af , avls- og driftbygninger, faldet med 20,5 pct. fra 137,0 mio. m, 2, . i 2015. Dengang var 46,6 pct. af bygningsmassen , helårsbeboelse, mens 17,2 pct. var , avls- og driftbygninger, ., Tagdækket areal efter tagdækningsmateriale 1. januar 2025, , Tagdækket, areal i alt, Heraf, , , Built-up (fladt tag), Fibercement, inkl. asbest, Fibercement (asbestfri), Grønne tage, Tegl, Øvrige tag- dæknings- materialer, , mio. m, 2, 2015, 576,8, 47,9, 228,1, 34,7, 0,1, 78,6, 187,3, 2016, 579,8, 48,4, 226,9, 36,0, 0,2, 79,0, 189,4, 2017, 583,0, 49,1, 225,6, 37,1, 0,2, 79,3, 191,7, 2018, 593,0, 50,3, 224,7, 39,7, 0,3, 80,0, 198,0, 2019, 594,6, 50,8, 223,6, 40,2, 0,4, 80,2, 199,4, 2020, 598,9, 51,7, 221,9, 41,8, 0,5, 80,7, 202,4, 2021, 609,9, 54,3, 220,3, 43,6, 0,7, 81,5, 209,5, 2022, 614,7, 56,4, 218,0, 44,9, 0,8, 82,0, 212,6, 2023, 619,2, 59,0, 215,2, 46,2, 0,9, 82,5, 215,3, 2024, 623,7, 61,7, 210,5, 48,7, 1,0, 83,1, 218,6, 2025, 627,1, 63,6, 205,2, 51,4, 1,1, 83,7, 222,0, , andel i pct., 2025, 100,0, 10,1, 32,7, 8,2, 0,2, 13,3, 35,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb50, Det samlede bygningsareal fordelt på bygningens anvendelse. 1. januar, , Bygningsareal, i alt, Heraf, , , Helårs-, beboelse, , Avls- , og , drifts-, bygninger, Fabrikker, og, værk-, steder, Kontor, , handel og, admini, stration, Institutioner, og , kulturelle, formål, Sommer-, huse, , , mio. m, 2, 1986, 566,4, 293,8, 121,7, 41,7, 43,5, 32,9, 11,3, 1991, 606,1, 308,2, 127,4, 47,3, 51,3, 35,1, 12,1, 1996, 629,1, 317,0, 130,9, 49,9, 54,8, 36,9, 12,8, 2001, 653,0, 329,3, 130,8, 52,9, 58,9, 39,2, 13,5, 2006, 686,8, 344,5, 134,6, 55,3, 64,9, 41,7, 14,9, 2011, 778,8, 362,5, 137,6, 55,9, 71,8, 41,2, 16,7, 2015, 798.0, 372,4, 137,0, 55,6, 75,1, 43,0, 17,4, 2016, 802,8, 374,8, 136,7, 55,5, 75,8, 43,3, 17,6, 2017, 808,1, 377,8, 136,7, 55,4, 76,7, 43,7, 17,7, 2018, 808,8, 378,6, 136,7, 50,8, 81,1, 43,6, 17,8, 2019, 813,7, 381,9, 134,0, 44,8, 88,4, 44,4, 18,0, 2020, 820,5, 386,4, 125,5, 43,2, 91,9, 44,7, 18,2, 2021, 826,4, 390,7, 122,7, 42,7, 93,2, 44,8, 18,3, 2022, 831,6, 395,1, 114,1, 42,4, 93,8, 45,0, 18,5, 2023, 838,0, 399,6, 110,5, 42,3, 95,3, 45,2, 18,8, 2024, 846,4, 403,8, 109,8, 42,4, 97,5, 45,6, 19,0, 2025, 852,0, 406,9, 108,9, 42,4, 99,0, 46,0, 19,2, , andel i pct., 2025, 100,0, 47,8, 12,8, 5,0, 11,6, 5,4, 2,3, Anm.: Fra og med opgørelsen 1. januar 2011 er garager, carporte og udhuse (småbygninger) medtaget. Bygningsarealet er summen af etageareal og kælderareal. Restkategorien uoplyst/under opførelse regnes ikke med i tabellens total., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb34, , , bygb33, og , bygb3, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. marts 2025 - Nr. 85, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2026, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Opgørelsen over bygningsbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bygningsopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48242

Nyt

NYT: Hver skattepligtig betalte 105.138 kr. i slutskat

Indkomstskat for personer 2023

Indkomstskat for personer 2023, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 105.138 kr. i 2023. Det er en stigning på 4,9 pct. i forhold til året før. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm kommuner betalte mest i skat med en gennemsnitlig slutskat på over 185.000 kr. Vest for Storebælt var Billund, Favrskov, Middelfart, Rebild, Silkeborg, Skanderborg og Vejen de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 105.000 kr. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig i landet i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2023 med 4,8 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 4,7 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2023 med stigende beskæftigelse og høj økonomiske vækst, se , Samlet indkomst før skat steg markant i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:270). , De skattepligtige indkomster var 1.422,1 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 512,4 mia. kr. i 2023., Ændringer i skattesatser, I 2023 blev bundskatten sænket fra 12,09 pct. til 12,06 pct. Endvidere blev dag-til-dag-rente for restskat og procenttillæg for restskat hævet fra hhv. 1,7 og 3,7 pct. i 2022 til hhv. 5,5 og 7,5 pct. i 2023. Endelig blev grøn check til andre over 18 år samt håndværkfradrag udfaset., Indkomster og fradrag, , 2022*, 2023*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 596,2, 1, 666,2, 4,4, 2. Kapitalindkomst, -46,8, -44,2, -5,6, 3. Ligningsmæssige fradrag, 194,8, 200,3, 2,8, 4. Overført underskud, 3,5, 0,4, -88,6, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 358,1, 1, 422,1, 4,7, 6. Aktieindkomst, 86,4, 103,3, 19,5, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, Beskatningen ved slutligningen, , 2022*, 2023*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 565,8, 597,6, 5,6, A-skat, 487,7, 510,4, 4,7, B-skat, 27,1, 24,9, -8,1, Aktieskat, 19,2, 22,5, 17,2, Frivillige indbetalinger, 29,7, 38,5, 29,6, § 55 udbetalinger, -0,1, -0,1, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 2,3, 1,5, -34,8, 2. Overført restskat, 1, 3,5, 3,3, -5,7, 3. Hævede opsparede overskud, 3,1, 2,4, -22,6, 4. Slutskatter, 537,1, 568,3, 5,8, Indkomstskatter, 489,0, 512,4, 4,8, Bundskat, 164,1, 172, 4,8, Topskat, 22, 23,0, 4,5, Skat for begrænset skattepligt, 2,6, 3,0, 15,4, Kirkeskat, 7,3, 7,6, 4,1, Kommuneskat, 284,1, 298,4, 5,0, Virksomhedsskat, 5,5, 5,0, -9,1, Forskerskat, 2,9, 3,2, 10,3, Øvrige skatter, 0,5, 0,2, -60,0, Aktieskat, 33,6, 41,3, 22,9, Ejendomsværdiskat, 14,4, 14,6, 1,4, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 104,7, 108,6, 3,7, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 28,3, 28,4, 0,4, , 1.000 personer, pct., Antal personer under ligning, 5, 414, 5, 446, 0,6, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 21.000 kr. i 2020 og under 21.400 kr. i 2021 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. november 2024 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2025, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2021 bygger oplysningerne på en ændringskørsel foretaget i november 2023, mens opgørelserne for indkomstårene 2022 og 2023 bygger på en kørsel fra oktober 2024. Alle år er opregnet til fuld population., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49719

Nyt

NYT: Stigning i realindkomsten før skat i 2024

Indkomster for personer 2024

Indkomster for personer 2024, Den samlede indkomst før skat udgjorde i 2024 i gennemsnit 414.900 kr. pr. person i alderen 15 år og derover. Det svarer til en stigning på 4,9 pct. i den gennemsnitlige indkomst før skat i forhold til 2023, hvor den var 395.500 kr. Korrigeret for inflationen på 1,4 pct. i 2024, jf. , www.statistikbanken.dk/pris8, , steg realindkomsten før skat pr. person i 2024 med 3,5 pct. i forhold til året før. Den relative stigning i realindkomsten før skat i 2024 var et halvt procentpoint højere end i 2023, hvor den var 3,0 pct. Da inflationen toppede i 2022 faldt realindkomsten derimod med 6,9 pct. på årsbasis., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Erhvervsindkomsten steg med 4,8 pct. i løbende priser, Erhvervsindkomsten steg samlet set i gennemsnit fra 275.500 kr. i 2023 til 288.700 kr. i 2024, svarende til en relativ fremgang på 4,8 pct., målt i løbende priser. Det var især lønindkomsten, der med en stigning på 12.700 kr. til 268.700 kr. i 2024 eller 5,0 pct. bidrog mest, mens virksomhedsoverskud for selvstændige steg med 1,9 pct. i forhold til 2023 og i gennemsnit udgjorde 19.000 kr. pr. person i alderen 15 år og derover i 2024., Indkomst fra offentlige overførsler steg næsten 4 pct., Offentlige overførselsindkomster steg samlet set i gennemsnit fra 66.500 kr. i 2023 til 69.100 kr. i 2024, svarende til en relativ stigning på 3,9 pct. Årsagen hertil er især udviklingen i indkomst fra offentlige pensioner samt fra arbejdsløshedsdagpenge. Indkomst fra de offentlige pensioner steg med 1.800 kr. til 44.500 kr. i gennemsnit i 2023, svarende til 4,2 pct. Antallet af personer, der på et tidspunkt i løbet af året har modtaget arbejdsløshedsdagpenge steg med 8.900 personer til 235.600 personer i alt fra 2023 til 2024. Dette er en medvirkende årsag til, at de gennemsnitlige udbetalinger af arbejdsløshedsdagpenge pr. person over 15 år steg fra 2.900 kr. i 2023 til 3.200 kr. i 2024 svarende til 10,3 pct., Stor relativ stigning i indkomst fra private pensioner i 2024, Indkomst fra private pensioner, der inkluderer arbejdsmarkeds- og tjenestemandspension samt pensionsudbetalinger fra ATP, steg fra 25.600 kr. i 2023 til 27.100 kr. i 2024, svarende til 5,9 pct. i løbende priser., Fortsat fremgang på de finansielle markeder 2024, Efter et markant relativt fald på 29 pct. i formueindkomsten fra 2021 til 2022, var året 2023 et bemærkelsesværdigt godt år på de finansielle markeder, hvor den gennemsnitlige formueindkomst steg med hele 77 pct. i forhold til 2022. I det efterfølgende indkomstår 2024 fortsatte denne stigning, dog i et mere moderat omfang. Den gennemsnitlige formueindkomst før skat steg således med 2.700 kr. fra 24.500 kr. i 2023 til 27.200 kr. i 2024, svarende til en relativ stigning på 11 pct. målt i løbende priser. Formueindkomsten dækker primært over renteindtægter og aktieindkomster., Lønindkomst udgjorde over en tredjedel af indkomst for 65-69 årige i 2024, Lønindkomstens andel udgjorde i 2024 omkring 65 pct. af den samlede personlige indkomst før skat for alle personer i alderen 15 år og derover. For personer i eller tæt på pensionsalderen falder lønindkomstens bidrag generelt til den samlede indkomst, men den har været stigende igennem de senere år. Det er en udvikling, der for alvor startede allerede fem år før, at folkepensionsalderen blev forhøjet første gang med et halvt år i 2019 til 65,5 år. For 65-69-årige udgjorde lønindkomstens andel af den samlede indkomst før skat således i 2013 i gennemsnit lidt under 20 pct. af den samlede indkomst før skat. I 2018 var lønindkomstens andel for de 65-69-årige steget til 24 pct. for i 2024 at udgøre knap 37 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp111, Stor forskel på mænd og kvinder i lønandelen for aldersgruppen 65-69 år, Der er forholdsvis stor forskel imellem kønnene, i forhold til hvor meget lønnen udgør af den samlede indkomst før skat for personer i aldersgruppen 65-69 år, når der sammenlignes med alle fuldt skattepligtige personer i alderen 15 år og derover. Således udgjorde lønindkomst 24 procent af den samlede indkomst før skat for mænd i aldersgruppen 65-69 år i 2013, hvor andelen for kvinder samme år kun udgjorde 14 pct. I 2024 var lønandelen vokset til 41 pct. for mænd og til godt 30 procent for kvinder i den aldersgruppe. Til sammenligning udgjorde lønandelen i gennemsnit 67 procent for mænd og 62 procent for kvinder for alle personer i alderen 15 år og derover., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp111, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. september 2025 - Nr. 269, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2025, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstulighed, herunder lavindkomst og relativ fattigdom beregnes på ækvivaleret disponibel indkomst. Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49930

Nyt

NYT: Jordbrugets gæld steg i 2024

Jordbrugets renter og gæld 2024

Jordbrugets renter og gæld 2024, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2024 opgjort til 270 mia. kr., hvilket var 7 mia. kr. mere end i 2023. Dermed afveg 2024 fra tendensen fra de seneste år, hvor jordbrugets gæld er faldet fra et topniveau i 2014 på 352 mia. kr. Gælden er opgjort i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Både realkredit- og banklån blev forøget, Lån i realkreditinstitutter blev forøget med 6 mia. kr. til 214 mia. kr. og banklån inkl. kassekreditter med 1 mia. kr. til 32 mia. kr. Samtidig var der en forøgelse i anden gæld (fx gæld til leverandører) med 264 mio. kr. til 24 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Fortsat stigning i jordbrugets finansieringsomkostninger, Jordbrugets finansieringsomkostninger steg med 2,2 mia. kr. til 12,0 mia. kr. i 2024. Målt i løbende kr. er der tale om det højeste niveau siden finanskrisen. Realkreditrenter steg med 1,3 mia. kr. til 9,2 mia. kr. i 2024, mens bankrenter faldt med 0,1 mia. kr. til 1,9 mia. kr., selvom gælden steg. som beskrevet ovenfor. For realkreditlån svarede det til en stigning i den gennemsnitlige rente på 0,5 procentpoint til 4,3 pct. i 2024, mens der modsat for bankgæld var et fald på 0,6 procentpoint til 6,1 pct. i 2024 (målt på gælden ved udgangen af året). Ændringen for realkreditlån skyldes både højere renter ved refinansiering af rentetilpasningslån og omlægning af fastforrentede lån med lav rente. I 2024 var der en mindre realiseret gevinst ved låneomlægninger mv. på 0,2 mia. kr., der indgår med en positiv påvirkning af de samlede finansieringsomkostninger., Jordbrugets renter og gæld, , 2010, 2015, 2020, 2023, 2024, , mia. kr., Gæld i alt, 355,1, 339,3, 294,4, 262,8, 270,0, Realkredit, 261,3, 246,6, 224,7, 208,1, 214,1, Bank, 69,6, 65,8, 42,5, 30,8, 31,8, Andet, 24,1, 26,9, 27,2, 23,9, 24,1, Finans.omk. i alt, 11,1, 8,2, 5,6, 9,8, 12,0, Realkredit, 6,8, 4,0, 2,6, 7,9, 9,2, Bank, 3,5, 3,3, 2,0, 2,1, 1,9, Andet, 0,8, 0,8, 0,8, 1,0, 1,1, Realiseret tab mv., 3,2, 1,0, 0,1, -1,1, -0,2, , pct., Gns. rente, 3,1, 2,4, 1,9, 3,7, 4,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. oktober 2025 - Nr. 286, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. oktober 2026, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50006

Nyt

NYT: Danmark har den højeste andel nyansatte i EU

Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2022

Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2022, Danmark havde i andet kvartal 2022 den højeste andel af nyansatte i EU-landene, når man betragter aldersgruppen 25-74-årige. Således var 5,5 pct. af de danske beskæftigede startet på deres arbejde inden for de seneste tre måneder, hvilket ligger en del højere end EU-27 gennemsnittet på 3,5 pct. Slovakiet lå lavest med en andel af nyansatte på 1,5 pct. I Finland, Spanien og Sverige lå andelen af nyansatte tæt på andelen i Danmark. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse offentliggjort af , Eurostat, ., Kilde: , Eurostat, Labour Force Survey, Andelen af nyansatte er tilbage efter midlertidigt dyk, Efter at være faldet fra 5,1 pct. i 2017 til 3,8 pct. i 2020 er andelen af nyansatte steget de to seneste år. Niveauet i andet kvartal 2022 er det højeste i denne seksårige periode. Dette skal ses i lyset af et par år med en stærk stigning i beskæftigelsen. Samme tendens ses på tværs af EU, hvor andelen af beskæftigede, der var nyansatte, nåede sin bund på 2,2 pct. i andet kvartal 2020 og nu er steget tilbage til 3,5 pct. - den samme andel som i 2017., Nederlandene, Irland og Norge er steget mest, Andelen af nyansatte i Nederlandene, Irland og Norge er i perioden andet kvartal 2017 til andet kvartal 2022 steget med mere end 1 procentpoint og er dermed de lande i EU, der har oplevet den største stigning. Omvendt er andelen af nyansatte i Slovakiet, Slovenien og Litauen i samme periode faldet med mere end 1,5 procentpoint og udgør dermed de lande, der har oplevet det største fald., Andelen af beskæftigede, der er nyansatte. 2. kvt. 2017 - 2. kvt. 2022, , 2. kvt., , 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, , pct., Belgien, 2,6, 2,4, 2,5, 1,8, 2,8, 2,8, Bulgarien, 3,5, 2,9, 3,0, 2,3, 2,7, 2,5, Cypern, 5,9, 5,7, 5,8, 2,8, 4,2, 4,6, Danmark, 5,1, 4,3, 4,1, 3,8, 4,9, 5,5, Estland, 4,3, 4,5, 4,5, 3,4, 3,5, 4,6, EU-27, 3,5, 3,4, 3,3, 2,2, 3,3, 3,5, Finland, 5,6, 5,9, 5,5, 4,3, 5,6, 5,5, Frankrig, 3,5, 3,4, 3,3, 2,1, 3,3, 3,8, Grækenland, 3,9, 4,0, 3,6, 1,5, 2,7, 3,5, Irland, 2,6, 3,4, 3,4, 1,8, 3,4, 3,9, Island, 4,4, 3,6, 3,2, 3,1, 5,1, 4,8, Italien, 3,0, 3,1, 3,1, 1,9, 3,4, 3,0, Kroatien, 5,5, 5,0, 3,2, 1,1, 4,0, 3,5, Letland, 4,1, 4,7, 5,1, 2,1, 2,6, 2,8, Litauen, 5,3, 4,9, 5,0, 3,5, 3,5, 3,4, Luxembourg, 2,8, 2,8, 2,3, 2,2, 2,3, 3,4, Malta, 2,3, 2,2, 2,6, 0,8, 2,7, 2,2, Nederlandene, 3,2, 3,2, 3,0, 2,2, 3,7, 4,3, Norge, 2,5, 2,9, 2,9, 2,3, 4,6, 3,8, Polen, 2,9, 2,6, 2,3, 1,4, 2,1, 2,0, Portugal, 4,0, 4,3, 4,2, 2,4, 2,9, 3,2, Rumænien, 2,1, 1,4, 1,8, 1,3, 1,9, 1,6, Schweiz, 3,6, 3,4, 4,0, 3,2, 3,6, 3,3, Slovakiet, 3,4, 2,4, 2,2, 1,2, 1,4, 1,5, Slovenien, 3,6, 1,8, 2,8, 1,9, 2,9, 1,8, Spanien, 5,8, 5,5, 5,2, 2,8, 5,3, 5,2, Sverige, 5,5, 5,3, 5,5, 4,6, 4,5, 4,9, Tjekkiet, 2,3, 2,4, 2,0, 1,5, 2,0, 2,2, Tyskland, 3,1, 3,2, 3,1, .., 3,1, 3,6, Ungarn, 3,3, 3,1, 3,0, 2,9, 3,4, 2,8, Østrig, 4,0, 3,7, 4,2, 2,7, 3,5, 3,8, Anm.: .. angiver at observationen mangler eller er for usikker til at angive., Kilde: , Eurostat, Labour Force Survey, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. november 2022 - Nr. 367, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40162

Nyt

NYT: Forbedring af jordbrugets bytteforhold

Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2022

Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2022, Jordbrugets bytteforhold, som belyser forholdet mellem jordbrugets salgspriser og priser på forbrug i produktionen, landede på indeks 107 i tredje kvartal 2022. Det er 16,3 pct. højere end foregående kvartal. Høje omkostninger i produktionen har således ikke kunnet slå de kraftige stigninger i salgspriserne på kvæg, svin, mælk og korn. Til sammen er jordbrugets salgsprodukter steget med 20,3 pct. fra andet til tredje kvartal og ender på indeks 147, mens forbruget i produktionen er steget med 3,6 pct. fra indeks 136 til 141., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisudvikling på salgsprodukter, Landmandens priser på korn, mælk og svinekød lå betydeligt højere i tredje kvartal end for et år siden. I september 2022 var prisindekstallene for korn og mælk de højeste, begge på 182. Priserne på svin har været stigende i 2022 og lå i september på indeks 134. Priserne på kvæg er faldet lidt fra juli til september i år, men er steget over 50 pct. siden tredje kvartal sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Priser på forbrug i produktionen stiger kraftigt, Også på omkostningssiden viser priserne på jordbrugets forbrug i produktionen kraftige stigninger over de seneste år. Især priserne på energi, gødning og foder er steget. Gødningsstoffer lå i september 2022 på indeks 230 og energi på 226. Energi er steget 129 pct. i forhold til september 2015, mens kunstgødning er steget med 141 pct., hvilket bl.a. skyldes energi, der betyder meget i fremstillingen af gødning. Prisen på foder er samtidig steget 34 pct. det seneste år. De store prisstigninger kan primært relateres til usikkerhed i verden, som følge af krigen i Ukraine., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Stigende priser på korn og foder, Større prisstigninger på korn og foderstoffer har medvirket til et fald i svinebestanden, da det bedre har kunne betale sig at sælge kornet, frem for at bruge det som svinefoder. Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. oktober 2022 viser et betydeligt fald i bestanden på 10 pct., mens antallet af søer er faldet med 9 pct. på et år, se , www.statistikbanken.dk/svin, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2022, 3. kvt. , 2022, 3. kvt. 2021 , - 3. kvt. 2022, 2. kvt. 2022 , - 3. kvt. 2022, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 92, 107, 7,0, 16,5, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 122, 147, 30,5, 20,3, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 145, 159, 31,9, 10,1, Heraf, , , , , , Korn, 131, 185, 183, 51,2, -1,4, Raps , 33, 222, 169, 25,4, -23,8, Grøntsager og prydplanter, 78, 122, 125, 9,9, 2,2, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 117, 139, 29,5, 19,0, Heraf, , , , Kvæg , 46, 145, 166, 57,0, 14,7, Svin , 308, 117, 128, 21,3, 9,3, Fjerkræ , 26, 120, 130, 43,4, 8,1, Mælk , 195, 159, 181, 46,6, 14,0, Forbrug og investeringer, 1.000, 132, 137, 22,0, 3,2, Forbrug i produktionen, 876, 136, 141, 24,3, 3,6, Heraf, , , , Energi , 49, 226, 226, 44,4, 0,0, Gødningsstoffer , 37, 200, 230, 115,1, 14,8, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 100, 7,0, 6,8, Foderstoffer, 297, 144, 151, 34,4, 5,1, Vedligeholdelse og reparation, 81, 112, 112, 4,0, 0,3, Investeringsgoder, 124, 113, 113, 7,0, 0,4, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. november 2022 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40693

Nyt

NYT: 100.000 flere feriehusovernatninger i december

Feriehusudlejning december 2023

Feriehusudlejning december 2023, I december 2023 var der 845.000 overnatninger i udlejede danske feriehuse. Det er en stigning på 100.000 overnatninger sammenlignet med december 2022. I løbet af de seneste ti år er det samlede antal af feriehusovernatninger i december steget med næsten 50 pct. Med en stigning på 85 pct. over de seneste ti år har decemberovernatninger af danske gæster den største procentvise stigning. Selvom de danske gæsters feriehusovernatninger i december er steget i løbet af de seneste ti år, er det dog stadig primært de tyske gæster, der holder jul og nytår i danske feriehuse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Flest bookede husuger for det kommende år trods fald i decemberbookinger, Ved udgangen af december var der 304.000 bookede husuger for 2024. Ultimo november var der 249.000 bookede husuger for 2024. I løbet af december 2023 blev der dermed booket 55.000 husuger for 2024, hvilket er 10.000 færre bookede husuger, end hvad der i december 2022 blev booket for 2023. Til trods for, at der i december 2023 var færre bookinger for det kommende år end i december 2022, har antallet af bookinger ultimo december aldrig været højere end i december 2023., Feriehusudlejning gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal, , December, Æn-, dring, Hele året, Æn-, dring, , 2022, 2023, , 2022, 2023, , , 1.000, pct., 1.000, pct., Udlejede husuger, 22,9, 25,7, 12, 780,3, 785,4, 1, Antal lejemål, 21,9, 24,9, 14, 656,2, 672,2, 2, Overnatninger i alt, 743,3, 845,3, 14, 23, 261,8, 23, 010,7, -1, Danske, 218,1, 227,7, 4, 6, 459,9, 6, 076,4, -6, Udenlandske i alt, 525,2, 617,5, 18, 16, 801,9, 16, 934,3, 1, Svenske, 1,9, 2,9, 55, 179,0, 165,1, -8, Norske, 2,7, 3,3, 23, 598,7, 546,8, -9, Tyske, 487,4, 569,5, 17, 14, 974,0, 15, 051,1, 1, Nederlandske, 8,5, 11,1, 30, 476,2, 517,0, 9, Andre lande, 24,7, 30,7, 24, 573,9, 654,3, 14, , antal, , antal, , Gns. personer pr. hus, 4,6, 4,7, , 4,3, 4,2, , Gns. uger pr. lejemål, 1,0, 1,0, , 1,2, 1,2, , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Foreløbige tal viser lavere antal overnatninger i 2023 sammenlignet med 2022, De foreløbige tal for 2023 viser et mindre fald i feriehusovernatninger på 251.000 sammenlignet med antallet af overnatninger i 2022. Der var et fald i overnatninger foretaget af gæster fra Danmark, Sverige og Norge sammenlignet med 2022, mens der var stigning i overnatninger foretaget af gæster fra Tyskland, Nederlandene og andre lande. De endelige tal for overnatninger, udlejede husuger og kontrakter i feriehuse offentliggøres d. 24. april 2024. , Bookede husuger for det kommende år fordelt på gæsternes nationalitet. Pr. ultimo december, , I alt, , Danmark, , Sverige, , Norge, , Tyskland, , Neder-, landene, Andre, , , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, , 1.000, I alt, 272,6, 304,4, 33,5, 35,5, 1,0, 0,9, 3,7, 2,5, 226,3, 253,8, 4,1, 4,8, 3,9, 6,9, Januar, 13,7, 14,7, 2,5, 2,6, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 10,7, 11,4, 0,2, 0,2, 0,2, 0,5, Februar, 9,3, 11,4, 3,5, 3,9, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 5,5, 7,0, 0,1, 0,2, 0,1, 0,3, Marts, 15,9, 22,1, 1,8, 3,4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, 13,8, 18,2, 0,1, 0,1, 0,1, 0,3, April, 25,9, 24,0, 3,1, 1,9, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, 21,7, 20,9, 0,7, 0,6, 0,3, 0,5, Maj, 33,4, 38,0, 4,2, 4,6, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, 27,6, 31,4, 1,0, 1,1, 0,4, 0,7, Juni, 41,4, 48,3, 5,1, 5,1, 0,2, 0,3, 0,7, 0,5, 34,1, 40,5, 0,7, 0,9, 0,6, 1,1, Juli, 38,8, 40,2, 7,5, 7,7, 0,4, 0,2, 2,2, 1,4, 27,4, 28,9, 0,3, 0,4, 1,0, 1,5, August, 44,8, 48,4, 2,9, 3,1, 0,2, 0,1, 0,3, 0,2, 39,9, 42,8, 0,7, 0,9, 0,9, 1,4, September, 28,5, 33,6, 1,7, 1,9, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 26,2, 30,8, 0,3, 0,3, 0,2, 0,5, Oktober, 15,3, 16,6, 0,7, 0,7, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 14,4, 15,6, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, November, 3,4, 3,9, 0,3, 0,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 3,0, 3,5, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, December, 2,3, 3,1, 0,2, 0,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 2,0, 2,8, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Nyt fra Danmarks Statistik, 9. februar 2024 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Nanna Nonboe-Nygaard, , , tlf. 20 56 39 57, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46662

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation