Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3331 - 3340 af 4478

Statistikdokumentation: Jordbrugets investeringer

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Henrik Bolding Pedersen , 20 57 88 87 , HPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Jordbrugets investeringer 2024 , Tidligere versioner, Jordbrugets investeringer 2023, Jordbrugets investeringer 2022, Jordbrugets investeringer 2021, Jordbrugets investeringer 2020, Jordbrugets investeringer 2019, Jordbrugets investeringer 2018, Jordbrugets investeringer 2017, Statistikken belyser jordbrugets investeringer og afskrivninger i avlsbygninger, grundforbedringer samt i maskiner og inventar. Statistikken viser bl.a. om der afskrives mere end der investeres, og dermed hvorvidt det danske jordbrugs kapitalapparat nedslides. Opgørelser over jordbrugets investeringer har været foretaget siden 1947, og er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2005., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af landbrugets investeringer og afskrivninger på landsplan i mio. kr. i efter investeringstype og i både løbende og faste priser., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken har sit afsæt i oplysninger fra Regnskabsstatistik for jordbrug. Regnskabsstatistikken for jordbrug omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput. For at dække små bedrifter under denne grænse hæves resultaterne for investeringer i bygninger med 0,87 pct. (1,39 pct. i 2023, 1,7 pct. i 2022 1,9 pct. i 2021 og 1,0 pct. i 2020) og investeringer i maskiner og inventar med 0,87 pct. (1,39 pct. i 2023 1,7 pct. i 2022 1,9 pct. i 2021 og 1,7 pct. i 2020). Reguleringen tager højde for, at små bedrifter generelt investerer mindre end store bedrifter. Reguleringen justeres årligt. Beregninger i faste priser foretages med prisindeks for jordbrugets investeringsgoder., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er af interesse for fx danske myndigheder, EU og organisationer. Der er tilfredshed med statistikken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en stikprøve, og derfor behæftet med usikkerhed. Stikprøven stratificeres, så alle bedrifter i populationen så vidt muligt repræsenteres. Usikkerheden er forskellig for de enkelte regnskabsposter og vil være størst fx for investeringer, der kan variere meget mellem bedrifter eller over tid. For at øge præcisionen vælges relativt få mindre jordbrug, hvor variationen er lille, mens der vælges relativt flere store jordbrug, hvor variationen er større. Der tages højde for bortfald ved at øge udvælgelsesprocenten i strata, hvor bortfald erfaringsmæssigt forekommer., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives i oktober måned i det efterfølgende kalenderår efter referenceåret. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig fra 2005 og fremefter, mens der mellem 2004 og 2005 sker et brud i sammenligneligheden. Bortset fra et tillæg for små bedrifter er statistikken sammenlignelig med Regnskabsstatistik for jordbrug. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik om , Jordbrugets investeringer, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Økonomi for landbrug og gartneri, . Se mere på , emnesiden, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/jordbrugets-investeringer

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Landbrugs- og gartneritællingen

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Karsten Kjeld Larsen , 21 29 55 76 , KKL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Landbrugs- og gartneritællingen 2025 , Tidligere versioner, Landbrugs- og gartneritællingen 2024, Landbrugs- og gartneritællingen 2023, Landbrugs- og gartneritællingen 2022, Landbrugs- og gartneritællingen 2021, Landbrugs- og gartneritællingen 2020, Landbrugs- og gartneritællingen 2019, Landbrugs- og gartneritællingen 2018, Landbrugs- og gartneritællingen 2017, Landbrugs- og gartneritællingen 2016, Landbrugs- og gartneritællingen 2014, Formålet med Landbrugs- og gartneritællingen er at beskrive landbrugets struktur, fx antal bedrifter fordelt efter størrelse og geografi. , Statistikken har sammenlignelige tidsserier tilbage til 1982. Landbrugsstatikken er dog betydeligt ældre med tal for antal landbrug, husdyr afgrøder mv. tilbage til omkring 1900., Indhold, Statistikken om landbrugets struktur er årlig og omfatter tal om antal bedrifter, husdyr, afgrøder og landbrugsteknologi fordelt efter fx størrelse og geografi. Statistikken publiceres i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysningerne indsamles gennem en årlig spørgeskemaundersøgelse, hvor landmændene udfylder skemaet på virk.dk. Indberetningerne fejlsøges for usandsynlige værdier. , Oplysninger om afgrøder og kvæg hentes dog fra registre, og skal derfor ikke oplyses af den enkelte landmand., Tællingen er en stikprøvetælling stratificeret efter region, størrelse og bedriftstype., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken tilgodeser et behov for en belysning af det danske landbrugs struktur, fx antal landbrug efter størrelse og geografi. Vigtige brugere er EU, ministerier og landbrugets organisationer. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen varierer for de enkelte variable i statistikken. Præcisionen er således størst for det samlede dyrkede areal og bliver mindre præcist, når man ser på specifikke afgrøder, især afgrøder, som kun få landbrug dyrker. Ligeledes er sikkerheden på tallene bedst for husdyr, som mange landbrug har, først og fremmest kvæg. På samme måde gælder det, at usikkerheden stor for små geografiske områder, fx. Bornholm., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tællingen offentliggøres ca. 9-12 måneder efter tællingsdagen. Forskellen skyldes, at tællingen varierer i omfang fra år til år, både i henseende til spørgeskema og stikprøvestørrelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er næsten fuldt ud sammenlignelig fra 1982. Der er også en høj grad af sammenlignelighed med andre europæiske lande. Mellem 2009 og 2010 sker der dog et lille brud i sammenligneligheden, idet statistikken fra og med 2010 medtager visse små bedrifter og desuden bedrifter med pelsdyr. Det betyder, at antallet af bedrifter i 2010 er ca. 1.200 større, end det ellers ville have været., Fra omkring 1900 til 1981 medtog tællingerne også meget små landbrug helt ned til 0,5 ha. Statistikken er tilgængelige for brugerne i papirpublikationer, men ikke online , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken, Nyt Fra Danmarks Statistik, Statistisk tiårsoversigt og i Danmarks Statistiks analyser, se denne analyse om virksomhedsformer. , Analyse, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/landbrugs--og-gartneritaellingen

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kvægbestanden

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Mona Larsen , 24 81 68 47 , MLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kvægbestanden 2025 , Tidligere versioner, Kvægbestanden 2024, Kvægbestanden 2023, Kvægbestanden 2022, Kvægbestanden 2021, Kvægbestanden 2020, Kvægbestanden 2019, Kvægbestanden 2018, Kvægbestanden 2017, Kvægbestanden 2016, Kvægbestanden 2015, Kvægbestanden 2014, Formålet med denne statistik er at belyse kvægbestanden i Danmark. Statistikken anvendes bl.a. til prognoser over kommende slagtninger af kvæg. Kvægbestanden har været opgjort efter forskellige metoder siden 1946, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2008 og frem. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af det totale antal kvæg i Danmark, i grupperne tyre og stude, kvier samt køer af forskellig art, baseret på oplysninger fra Kvægdatabasen samt fra det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR), hvor alt kvæg skal være registreret. Kvægbestanden opdeles geografisk efter regioner og landsdele., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til opgørelse af kvægbestanden indsamles kvartalsvist fra to registre: Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) og Kvægdatabasen. I CHR er hvert enkelt dyr registreret med et individnummer, fødselsdato og køn mv. Disse data kobles med oplysninger fra Kvægdatabasen, hvor der indhentes oplysninger om hvorvidt kvierne er drægtige eller ej. Når alle registerdata er valideret, grupperes de efter type, alder og geografi., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Opgørelsen anvendes af landbrugets organisationer, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt EU, som grundlag for udarbejdelse af prognoser for slagtninger af kvæg. Antallet af kvæg anvendes ligeledes i forbindelse med forskellige økonomiske og miljømæssige opgørelser og analyser. Der er ikke lavet nogen undersøgelse af brugernes tilfredshed, men hovedindtrykket er, at de fleste brugere er tilfredse med statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Pålideligheden af variablerne for kvæg vurderes at være god. Oplysningerne om kvæg stammer fra Fødevarestyrelsens database det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) og kvægdatabasen som ejes SEGES. Der en stor kontrol af data i disse registrerer, da det er lovpligtigt at alt kvæg skal være registreret i CHR. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvis, ca. tre uger efter den sidste dag i referencekvartalet. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form, fuldt ud sammenlignelig fra og med første kvartal 2008. Der er derudover meget høj sammenlignelighed med tidligere opgørelser af kvægbestanden. Dertil er der stor sammenlignelighed med Landbrugs- og gartneritællingen, som medtager alle bedrifter på mindst 5 hektar. Da statistikken er forordningsbestemt, er der også høj grad af sammenlignelighed med andre EU-lande, der leverer tilsvarende statistikker til Eurostat., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årlig fra 2025 i , Nyt fra Danmarks Statistik - Bestanden af landbrugsdyr, . Statistikken blev indtil 2024 udgivet halvårligt i , Nyt fra Danmarks Statistik - Kvægbestanden, og offentliggøres kvartalsvist i Statistikbanken under emnet , Landbrug med dyr, . Derudover indgik tallene indtil 2024 i , Statistisk Tiårsoversigt, og indtil 2017 i , Statistisk Årbog, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kvaegbestanden

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Produktion af foderblandinger

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Simone Thun , 51 36 92 51 , SIT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktion af foderblandinger 2023 , Tidligere versioner, Produktion af foderblandinger 2022, Produktion af foderblandinger 2021, Produktion af foderblandinger 2018, Produktion af foderblandinger 2017, Produktion af foderblandinger 2016, Produktion af foderblandinger 2014, Formålet med statistikken er at belyse den mængdemæssige produktion af foderblandinger til husdyr og opgøre de totale mængder af korn og fodermidler anvendt i foderblandinger. Fodermidler er fx sojaskrå eller hvedeklid. Statistikken viser fx, hvilke type foderblandinger, der produceres mest af, og udviklingen af foderblandinger gennem tid. De totaler mængder af foderblandinger og fodermidler anvendes til beregninger af det danske landbrugs omkostninger i Landbrugets bruttofaktorindkomst. Statistikken er udarbejdet siden 1968, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1990 og frem. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af blandingsfoderproduktionen og fodermidler anvendt i foderblandinger opgjort i mio. kg. Foderproduktionen opgøres for kalenderår og for forskellige foderblandinger til kvæg, svin, fjerkræ og andre husdyrarter. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fejlsøges først ved at sammenligne individuelle indberetninger med tidligere perioders indberetninger. Når dataindsamlingen er slut, fejlsøges data på makroniveau, fx ved at sammenligne med udviklingen i kvæg- og svinebestandene. I 2022 blev dataindsamlingen og databehandlingen for Foderblandingernes indholdsmæssige sammensætning (FBL) omlagt, så den blev identisk med Produktion af foderblandinger (PAF). Omlægningen medfører et databrud i FODER2, da der ikke længere er fuld sammenlignelighed i anvendelsen af fodermidlerne i foderblandinger og deraf mængderne af enkeltfoderstoffer. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken Produktion af foderblandinger er relevant for landbrugets organisationer, ministerier og styrelser, som bruger den til at vurdere mængdeudviklingen i produktionen af foderblandinger i Danmark. Derudover er det et input til Landbrugets bruttofaktorindkomst. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den samlede pålidelighed er god. Statistikken dækker kun produktionen af foderblandinger produceret hos de danske grovvarevirksomheder. Direkte importerede foderblandinger og foderblandinger produceret hos landmænd ikke er inkluderet. Resultatet er derfor ikke fuldt ud retvisende for det samlede forbrug af foderblandinger. I 2022 blev dataindsamlingen- og behandlingen for FBL omlagt, så indsamlingen blev identisk med Produktion af foderblandinger. Omlægningen medfører et databrud i FODER2. Den gamle opregningsmetode har medført en vis overestimering af nogle af fodermidlernes anvendelse i foderblandinger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Fra 2023 offentliggøres statistikken kun én gang om året i maj måned i forbindelse med udgivelsen af Landbrugets Bruttofaktorindkomst, knap 6 måneder efter referencetidspunktet. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er fuld sammenlignelighed i data tilbage til 1990 i tabellen FODER3. De overordnede hovedgrupper er sammenlignelige tilbage til statistikkens start i 1968/69. Hvad angår FBL, som offentliggøres i FODER2, er der fuld sammenlignelighed fra 1992 til 2021. I 2022 blev dataindsamlingen- og behandlingen for FBL omlagt, hvilket medfører et databrud i FODER2. Statistikken udarbejdes i overensstemmelse med den gældende EU-forordning for Landbrugets bruttofaktorindkomst, som er sammenlignelig med den europæiske udgave af statistikken, Economic Accounts for Agriculture (EAA)., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Foder, gødning og pesticider, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktion-af-foderblandinger

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Industriens køb af varer og tjenester

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Morten Skovrider Kollerup , 24 52 61 68 , MSL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Industriens køb af varer og tjenester 2023 , Tidligere versioner, Industriens køb af varer og tjenester 2022, Industriens køb af varer og tjenester 2021, Industriens køb af varer og tjenester 2020, Industriens køb af varer og tjenester 2019, Industriens køb af varer og tjenester 2018, Industriens køb af varer og tjenester 2017, Industriens køb af varer og tjenester 2016, Industriens køb af varer og tjenester 2015, Industriens køb af varer og tjenester 2014, Industriens køb af varer og tjenester 2013, Industriens køb af varer og tjenester 2012, Formålet med Industriens køb af varer og tjenester er at give detaljerede oplysninger om strukturen af industriens køb. Statistikken beskriver de enkelte industribranchers vare-, emballage- og tjenestekøb fordelt på detaljerede kategorier. , Statistikken udgør en del af det grundlæggende materiale, som bruges i forbindelse med udarbejdelse af Nationalregnskabet., Indhold, Oplysningerne omfatter køb af råvarer, komponenter, hjælpestoffer, emballage og tjenester, uanset om de er importeret eller købt på hjemmemarkedet. , Statistikken offentliggøres fordelt på branchegrupper i industrien, samt på detaljerede kategorier af varer, emballage og tjenester., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, De indberettede data fejlsøges og summeres, derudover imputeres der for manglende besvarelser ved at manglende data bliver erstattet af nogle sandsynlige værdier beregnet på baggrund af anden tilgængelig information. I denne statistik imputeres der ved at anvende en kopi af sidste års indberetning fra samme virksomhed. Der er ingen opregning og de offentliggjorte tal dækker derfor kun de omfattede virksomheder (mindst 50 ansatte eller årsomsætning på 100 mio. kr.)., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Den væsentligste bruger af statistikken er Nationalregnskabet, men den bruges også af forskere og til analyseformål., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker ikke den samlede industri, men kun virksomheder med over 50 ansatte eller en årsomsætning på 100 mio. kr. og kan således ikke sige noget de mindre virksomheders køb, da deres køb må antages at være anderledes. Der er knyttet usikkerhed til den detaljerede fordelingen på de enkelte varekoder, da disse ofte er baseret på et skøn. Det samlede køb for de omfattede virksomheder, er omfattet af mindre usikkerhed, da der kun mangler svar fra under 2 pct. af virksomhederne og sidste års tal for køb er anvendt for disse., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i midten af marts ca. 10,5 måneder efter referenceperiodens slutning. Statistikken offentliggøres med høj punktlighed., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er umiddelbart sammenlignelig tilbage til 2002, da der ikke er sket væsentlige ændringer siden da., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet Industriens køb af varer og tjenester., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/industriens-koeb-af-varer-og-tjenester

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: It-anvendelse i befolkningen

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Anne Vibeke Jacobsen , 20 14 84 28 , AVJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, It-anvendelse i befolkningen 2025 , Tidligere versioner, It-anvendelse i befolkningen 2024, It-anvendelse i befolkningen 2023, It-anvendelse i befolkningen 2022, It-anvendelse i befolkningen 2021, It-anvendelse i befolkningen 2020, It-anvendelse i befolkningen 2019, It-anvendelse i befolkningen 2018, It-anvendelse i befolkningen 2017, It-anvendelse i befolkningen 2016, It-anvendelse i befolkningen 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, BBIT nationalt spørgeskema 2025 (pdf), BBit EU spørgeskema 2025 (pdf), Metodedokument for Befolkningens brug af IT 2025 (pdf), Formålet med statistikken IT-anvendelse i befolkningen er at belyse befolkningens digitale adfærd. Statistikken er udarbejdet siden 2001, og hed 'Befolkningens brug af internet' frem til 2011. I sin nuværende form er statistikken sammenlignelig fra 2008 og frem. , Indhold, It-anvendelse i befolkningen er en årlig opgørelse af danskernes adgang og brug af internettet, nye teknologier og digitale løsninger. Undersøgelsen belyser emner såsom e-handel, digital selvbetjening, underholdning, sociale medier, Internet of Things, it-sikkerhed og privacy, e-læring og lignende. Statistikken opgøres både for befolkningen som helhed men også efter køn, alder, beskæftigelse, familietype og indkomst. Geografisk fordeles statistikken på regioner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Undersøgelsens resultater er opregnede for at sikre repræsentativitet i tallene. Efter indsamling af data grupperes stikprøven efter en række variable, herunder alder og køn. Hver besvarelse påføres en personvægt, som korrigerer for et evt. skævt bortfald i forhold til stikprøven. Beregningen sker ved regressionsestimat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af den brede befolkning, myndighederne, interesseorganisationer, journalister mv. som grundlag for politiske tiltag, analyser, artikler, prognoser, eksamensprojekter osv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsen er baseret på simple tilfældige udvalgte stikprøver, og resultaterne er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. For hele befolkningens adgang til internet er usikkerheden dog begrænset, da dækningsgraden her er stor. Usikkerheden afspejler variationer i de indsamlede data i forhold til stikprøvens størrelse. Hvis alle personer/familier var identiske mht. adgang til og brug af internet, ville en stikprøve på 1 i princippet være tilstrækkelig. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives en gang årligt, ultimo august, og publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Ved sammenligning mellem de enkelte års tællinger skal der tages højde for ændringer i undersøgelses-populationens sammensætning. Undersøgelsen er harmoniseret med EU's modelspørgeskema, som anvendes i de fleste medlemslande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives hvert år i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken efter emnet , Digital adfærd, . Derudover indgår tallene i årspublikationen , It-anvendelse i befolkningen, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/it-anvendelse-i-befolkningen

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Internet, radio og tv

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Christian Max Gustaf Törnfelt , 21 63 60 20 , CHT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Internet, radio og tv , Tidligere versioner, Internet, radio og tv 2021, Internet, radio og tv 2020, Internet, radio og tv 2019, Internet, radio og tv 2018, Statistikkens formål er at belyse befolkningens tilslutning til og annonceomsætningen på internettet. Man kan fx se, hvor mange aktive internetabonnementer der er i Danmark eller følge omsætningen på internettet efter annonceringstype. Statistikken er baseret på oplysninger fra Energistyrelsen og Danske Medier og kan anvendes til at få et overordnet indblik i udbredelsen af og omsætningen på internettet., Indhold, Statistikken viser halvårlige opgørelser af hhv. antallet af bredbåndsabonnementer, fordelt på bredbåndstype, og aktive internetabonnementer for hhv. private og erhverv. Derudover indeholder statistikken kvartalvise opgørelser for omsætningen på internettet, fordelt på annonceringstype. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Danmarks Statistiks opgave i forbindelse med denne statistik er udelukkende at kvalitetssikre og viderebringe informationer, som er udvalgt, indsamlet, bearbejdet og formidlet af andre statistikproducenter og dataleverandører. Der henvises til de originale kilder for en detaljeret gennemgang af den statistiske behandling. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner og andre interesserede. Den giver et overskueligt overblik over antallet af bredbåndsabonnementer, aktive internetabonnementer og annonceomsætningen på internettet og kan anvendes til at få et overordnet indblik i udbredelsen af og omsætningen på internettet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistik om bredbåndsabonnementer og aktive internetabonnementer er baseret på Energistyrelsens telestatistik, som bygger på indberetninger fra størstedelen af udbyderne af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i Danmark. Omsætningen på internettet efter annoncetype er baseret på markedsstatistikken fra Danske Mediers Dansk Online Index. Både Markedsstatistikken er brugt og anerkendt af branchen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistik om bredbåndsabonnementer og aktive internetabonnementer offentliggøres ca. otte måneder efter referencehalvårets afslutning. Omsætningen på internettet efter annoncetype offentliggøres i gennemsnit otte til ni måneder efter referencekvartalets afslutning. Statistikkens offentliggørelsestidspunkt kan være forsinket i forhold til planlagte udgivelsestider. Det skyldes, at originalkildernes udgivelsestidspunkter kan variere. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Aktive internetabonnementer omfatter fra første halvår 2008 kun bredbåndsforbindelser, dvs. internetforbindelser med downstream kapacitet på 144 Kbit/s eller mere. Fra andet halvår 2008 og frem, deles erhvervsabonnementer op i abonnementer brugt af hhv. erhverv og private. Der er ikke foretaget nogen sammenligning af denne statistik med tilsvarende internationale opgørelser. For yderligere betragtninger vedr. sammenlignelighed henvises til direkte til originalkilderne., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Internet, radio og tv, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/internet--radio-og-tv

Statistikdokumentation

Over de seneste fem år har 10 pct. flere personer fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste fra kommunerne

I 2022 modtog 15.850 personer kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ifm. langvarig sygdom eller til pasning eller træning af børn med nedsat funktionsevne. Det er 1.420 personer flere end i 2018. De største stigninger ses i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Samlet set udbetalte kommunerne 1,8 mia. kr. som tabt arbejdsfortjeneste i 2022. , 28. september 2023 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Hvis et barn fx har en nedsat funktionsevne eller et handicap, så kan forældre ansøge om tabt arbejdsfortjeneste hos kommunen til pasning eller træning af deres børn. I 2022 var antallet af personer, som fik tildelt tabt arbejdsfortjeneste, steget til 15.850 fra 14.430 personer i 2018. Det er en stigning på næsten 10 pct. over de fem år., Den største stigning ses i Region Hovedstaden, hvor antallet af personer, som modtog tabt arbejdsfortjeneste, over de fem år er steget fra 4.371 i 2018 til 5.057 i 2022, svarende til en stigning på 16 pct. I Region Midtjylland udgør antallet af personer 4.021 i 2022 mod 3.626 i 2018, hvilket er en stigning på 11 pct. , Antal personer, der modtager tabt arbejdsfortjeneste, pr. region, 2018-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/KY051, Antal personer, der modtog tabt arbejdsfortjeneste, 2018-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/KY051, ”Fra 2018 er der sket er stigning i både antallet af personer, der får tabt arbejdsfortjeneste, og det samlede udbetalte beløb fra kommunerne til tabt arbejdsfortjeneste. De største stigninger i antal personer, som får udbetalt tabt arbejdsfortjeneste, ses i Silkeborg, København, Helsingør og Slagelse Kommuner,” siger Carsten Bo Nielsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Omvendt er der i årene 2018 til 2022 sket de største fald i antal personer, som får tabt arbejdsfortjeneste, i Ringkøbing-Skjern og Kolding Kommuner. , Stor stigning i udbetaling til tabt arbejdsfortjeneste på fem år, Kommunerne har samlet set udbetalt 1,8 mia. kr. til tabt arbejdsfortjeneste i 2022 mod 1,1 mia. kr. i 2018 opgjort i løbende priser., Udbetalt beløb til tabt arbejdsfortjeneste fra 2018-2022 (1.000 kr.) , Anm.: De udbetalte beløb er opgjort i løbende priser. , Kilde: , Statistikbanken.dk/KY051, Faktaboks:, Tallene kan være påvirket af, at der mellem kommunerne kan være forskellig registreringspraksis, og at kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste derfor kan være konteret forskelligt i kommunerne. Den forskellige registreringspraksis mellem kommunerne kan give en usikkerhed i landstal, men usikkerheden vurderes især at være mellem kommuner, mens den enkelte kommunes praksis fra år til år normalt vil variere mindre. Dette kan siges at stabilisere udviklingen over tid i landstallene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-09-28-over-de-seneste-fem-aar-har-ti-pct-flere-personer-faaet-udbetalt-tabt-arbejdsfortjeneste

Bag tallene

Statistikdokumentation: Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jeppe Føge Jensen , 40 22 58 23 , JFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2026 , Tidligere versioner, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2025, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2024, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2023, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2022, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2021, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2020, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2019, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2018, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2017, Budgetter og regnskaber for kommuner og regioner redegør for den økonomiske situation i kommuner og regioner. Statistikken viser, hvordan kommuner og regioners midler er blevet brugt, hvordan de er budgetteret samt en status på den økonomiske situation. Tabellerne går tilbage til 2007, hvor den seneste kommunalreform trådte i kraft. , Indhold, Statistikken indeholder kommuner og regioners budgetter og endelige årsregnskaber samt deres balancer. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data bliver leveret årligt fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer. Der foretages omfattende fejlsøgning for at sikre konsistens med kontoplanen. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Budgetter og regnskaber for kommuner og regioner benyttes overordnet i tre henseender: For det første som kilde til statistikproduktion, primært nationalregnskabet for offentlig forvaltning og service. For det andet til offentlige planlægningsformål, som fx de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL og Danske Regioner. For det tredje af brugere med interesse for det kommunale og regionale område eller for delområder som indgår i regnskaberne og budgetterne. Det kan fx være forskere, analytikere eller deltagere i den offentlige debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkerne har stor præcision, da kommunerne og regionerne indberetter alle oplysningerne og der ikke foretages beregninger af værdier. Der foretages tilmed kun i særlige tilfælde revisioner af offentliggjorte tal. Tallene skal dog anvendes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne af budgetter og regnskaber kan variere både på tværs af kommuner/regioner samt over tid., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Budgetter offentliggøres i midten af januar, endelige regnskaber og balancer offentliggøres i den sidste halvdel af april. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenligneligheden hæmmes af, at opgørelsesmetoderne af budgetter og regnskaber kan variere både på tværs af kommuner/regioner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kontoplanerne. Derudover er der et markant databrud i 2007., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Kommuner og regioners budgetter og regnskaber udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnerne , Kommunernes regnskaber og budgetter, og , Regionernes regnskaber og budgetter, . Se også emnesiderne for henholdsvis , kommunerne, og , regionerne, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/budgetter-og-aarsregnskaber-for-kommuner-og-regioner

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Selskabsskatter

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Ida Balle Rohde , 61 24 24 85 , ILR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Selskabsskatter 2023 , Tidligere versioner, Selskabsskatter 2022, Selskabsskatter 2021, Selskabsskatter 2020, Selskabsskatter 2018, Selskabsbeskatningen 2016, Selskabsbeskatningen 2013, Selskabsbeskatningen 2012, Formålet med statistikken Selskabsbeskatningen er at belyse udviklingen i selskabers skattepligtige indkomst og skattebetaling. Statistikken dækker fra perioden 1996 og offentliggøres årligt i marts måned. Statistikken blev første gang udarbejdet i 1922 og principperne i skatteberegningen ikke har ændret sig over tid. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af selskabernes skattepligtige indkomst og skattebetaling, som er lavet på baggrund af selskabernes indberetning til Skattestyrelsen. Statistikken indeholder information om antal selskaber, som betaler selskabsskat i Danmark. Opgørelsen fordeles bl.a. på selskabsformer og brancher., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data modtages en gang om året fra Skattestyrelsen. Selskabernes oplysninger sammenkøres, og tjekkes for sammenhæng mellem en selvangivelsesdel, en ligningsdel, en sambeskatningsdel og en underskudsdel. Validering foregår ved at sammenligne niveauet for de samlede selskabsskatter i forhold til sidste år, hvor der bl.a. også tages højde for konjunkturudsving og eventuelle satsændringer., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken indgår i den økonomiske samfundsdebat. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker alle skattepligtige selskaber. Danmarks Statistik foretager fejlsøgning og kontrol af resultaterne før offentliggørelse. Hvis der registreres fejl og mangler i data, bliver disse rettet i samarbejde med Skattestyrelsen. Selskaberne har stor incitament til at indberette rettidigt, da de ellers skal betale et skattetillæg. Skatten kan dog stige eller falde uforudset, hvilket er umuligt at korrigere for. De uforudsete ændringer opstår bl.a. på grund af fejl i skattepligtig indkomst og lang sagsbehandling. Ændringer til skatteprovenuet henføres tilbage til det relevante år. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i marts måned to år efter indkomståret. De endelige selskabsskater udgives i marts måned tre år efter indkomståret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken blev første gang udarbejdet i 1922 og principperne i skatteberegningen ikke har ændret sig over tid. Dog har skattesatsen ændret sig gennem tiden. Der er definitions- og opgørelsesmæssige forskelle mellem lande, hvilket kan gøre international sammenligning vanskelig. Statistikken benyttes i udarbejdelsen af den offentlige saldo., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken publiceres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Selskabsskatter, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/selskabsskatter

Statistikdokumentation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation