Forside

Søgeresultat

Viser resultat 441 - 450 af 1388

NYT: Deleøkonomi er mindre udbredt i Danmark end i EU

26. januar 2018, Når det handler om at leje værelse eller lejlighed fra andre privatpersoner via internettet, så ligger danskernes deltagelse i deleøkonomien betydeligt under EU-gennemsnittet. Det fremgår af nye tal fra Eurostat, som viser, at 10 pct. af danskerne købte overnatning fra private personer i 2017. Storbritannien ligger i top med hele 34 pct., og gennemsnittet for EU er 17 pct. Samkørsel eller biludlejning fra private som deleøkonomisk aktivitet er mindre udbredt end overnatning. Også her ligger Danmark med 7 pct. lidt under EU-gennemsnittet på 8 pct. Danmarks Statistik offentliggør i dag en afgrænsning af deleøkonomien i rapporten , Deleøkonomi - hvordan kan den defineres og måles?, Ny afgrænsning af deleøkonomien offentliggøres i dag, Rapporten , Deleøkonomi - hvordan kan den defineres og måles?, introducerer en afgrænsning af begrebet deleøkonomi til statistiske formål, kortlægger eksisterende definitioner, gennemgår hvordan og i hvilket omfang deleøkonomiske aktiviteter påvirker de eksisterende statistikker og opstiller et forslagskatalog til fremtidige tiltag til måling af deleøkonomien., De øvrige nordiske EU-lande ligger også under EU-gennemsnittet, I Finland, Norge og Sverige ligger borgernes køb af overnatninger hos private via internettet også under EU-gennemsnittet. Et resultat, der umiddelbart kan virke overraskende i betragtning af, at de nordiske lande har en digitaliseringsgrad, der ligger betydeligt over EU-gennemsnittet., Færre danskere med høj indkomst deltager i deleøkonomien, For EU som helhed gælder det, at borgernes deltagelse i deleøkonomien stiger med indkomsten. I mange lande er andelen, der køber privat overnatning som deleøkonomisk aktivitet, markant højere blandt den fjerdedel, som har de højeste indkomster sammenlignet med den fjerdedel, som har de laveste indkomster. Denne sammenhæng ses i langt mindre grad i Danmark, hvor køb af overnatninger hos private er næsten lige udbredt i højeste og laveste indkomstkvartil. Det er samtidigt især i gruppen med de højeste indkomster, at anvendelse af deleøkonomien er væsentligt mere udbredt blandt borgere i de andre EU lande (22 pct.) i forhold til danskerne (11 pct.). , Besparelse og bekvemmelighed driver deleøkonomien, Den danske undersøgelse stiller spørgsmål til årsagerne bag anvendelsen af deleøkonomiske tjenester. De fleste danske brugere angiver 'besparelse' og 'bekvemmelighed' som de to vigtigste fordele ved deleøkonomien. To ud af tre brugere peger både på økonomiske fordele og bekvemmelighed, mens kun en mindre andel nævner årsager som 'oplevelse' og 'fællesskab., Miljøhensyn og fællesskab er også vigtigt, når man deler bil, Mens 'besparelse' og 'bekvemmelighed' er de to vigtigste grunde til at bruge både overnatning og transport, er der forskel på betydningen af 'miljøhensyn' blandt brugere af de to deleøkonomiske tjenester. En væsentlig større andel af danskere, der bruger samkørsel eller lejer bil fra andre privatpersoner, angiver 'hensyn til miljøet' som en vigtig grund til at bruge deleøkonomiske transporttjenester. 'Følelse af fællesskab' synes også at have større betydning for denne gruppe sammenlignet med gruppen, der lejer bolig mv. fra andre privatpersoner. For den sidstnævnte gruppe er 'oplevelse' en vigtigere årsag end 'miljøhensyn'., Flere tal om deleøkonomien, Tidligere udgivelser om deleøkonomiens udbredelse i Danmark findes på Danmarks Statistiks hjemmeside: , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:266, - , Hver femte deltager i deleøkonomien,, Bag Tallene, - , Specialiserede platforme faciliterer størstedelen af deleøkonomien, , og , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:560, - , Deleøkonomi: hver tiende køber privat overnatning, ., Køb af deleøkonomisk overnatning i Danmark og i EU, fordelt på indkomstkvartiler. 2017, , Alle, 1. kvartil, 2. kvartil, 3. kvartil, 4. kvartil, , pct. af befolkningen 16-74 år, Lejer eller deler overnatning Danmark, 10, 9, 7, 7, 11, Lejer eller deler overnatning EU-28, 17, 8, 11, 14, 22, De vigtigste grunde til anvendelsen af deleøkonomisk overnatning og transport i Danmark. 2017, , Aftager, overnatning, Aftager, transport, Aftager overnatning, eller transport, , pct. af aftagere af deleøkonomiske tjenester, Bekvemmelighed, 72, 68, 72, Besparelse , 64, 70, 66, Følelse af fællesskab, 8, 13, 9, Miljøvenlig løsning, 15, 29, 19, Oplevelse, 18, 16, 17, Øvrige årsager , 13, 16, 14, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2017 deleøkonomi, EU-tal, 26. januar 2018 - Nr. 27, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. september 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29826

NYT: Hver anden virksomhed bruger avanceret teknologi

3. september 2018, 54 pct. af virksomhederne i den private sektor bruger mindst én af de avancerede teknologier, som indgår i årets undersøgelse om it-anvendelse i virksomheder. Den mest udbredte teknologi er internetforbundne sensorer, som anvendes af hver tredje virksomhed. Teknologien bruges fx i vareproduktionen eller til overvågning. 16 pct. af virksomhederne bruger satellitbaserede tjenester, som omfatter brugen af signaler fra satellitter, fx positioneringssignaler (GPS). Big data analyseres i 14 pct. af virksomhederne, og 10 pct. anvender service- eller industrirobotter. 3D print og kunstig intelligens er de mindst udbredte af de teknologier, der indgik i undersøgelsen. De anvendes kun af hver tyvende virksomhed., Avancerede teknologier er mest udbredt inden for handel og transport, 22 pct. af de virksomheder, der anvender avanceret teknologi, er fra , handel og transport, . Det er især teknologier som internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester og big data analyser, som denne branche anvender. Robotteknologi og 3D print bruges især af virksomheder inden for , industri m.v., , som udgør 12 pct. af virksomhederne, der anvender avanceret teknologi., To ud af tre store industrivirksomheder bruger robotter, Der er stor forskel på anvendelsen af robotter mellem små og store virksomheder inden for , industri mv, . Mens der er industrirobotter i 30 pct. af alle virksomheder i denne branche, så er andelen 22 pct. blandt små virksomheder med 10-49 ansatte og hele 65 pct. blandt de største virksomheder med mindst 250 ansatte. Hver fjerde af de største virksomheder inden for , industri mv., anvender servicerobotter, mens det kun er 2 pct. blandt de små virksomheder. Servicerobotter bruges til lagerstyring i 67 pct. af virksomhederne inden for , industri mv., med servicerobotter, og omkring 20 pct. anvender servicerobotter til monteringsopgaver eller transport., Stigende brug af kunstig intelligens inden for information og kommunikation, 5 pct. af alle virksomheder anvender kunstig intelligens i 2018. Det er på samme niveau som sidste år. Men i branchen for information og kommunikation steg anvendelsen af maskinlæring fra 13 pct. i 2017 til 18 pct. i 2018. I de øvrige brancher var der ikke ændringer i forhold til sidste års niveau. , Internetforbundne sensorer anvendes bredt på tværs af brancher, Sensorer er forbundet med internettet til opsamling og videregivelse af informationer. De benyttes i forbindelse med måling, styring og overvågning inden for flere områder. En tredjedel af alle virksomheder anvender internetforbundne sensorer. Da denne teknologi kan bruges til mange forskellige formål, er anvendelsen fordelt nogenlunde ligeligt på brancherne. Dog er anvendelsen mest udbredt inden for , information og kommunikation, , hvor 44 pct. anvender denne teknologi., 7 pct. af virksomhederne anvender mindst tre avancerede teknologier, Anvendelsen af de avancerede teknologier er mest udbredt inden for , industri mv., samt , information og kommunikation, , hvor lige over 60 pct. af virksomhederne bruger mindst én avanceret teknologi, og hver ottende virksomhed har mindst tre avancerede teknologier. Blandt alle virksomheder anvender 7 pct. mindst tre avancerede teknologier. 55 pct. af virksomhederne indenfor , handel og transport, bruger mindst én avanceret teknologi. Den relativt store andel skyldes, at mange virksomheder indenfor transport anvender satellitbaserede tjenester, som også omfatter GPS., Flere store end små virksomheder bruger avancerede teknologier, Der er stor forskel på anvendelsen af avancerede teknologier mellem store og små virksomheder. 87 pct. af de største virksomheder anvender mindst én af de avancerede teknologier, mens det gælder for 50 pct. af de små virksomheder. Tendensen gælder også for anvendelsen af flere teknologier, da 37 pct. af de største virksomheder anvender mindst tre avancerede teknologier, mens dette kun er tilfældet for 5 pct. af de små virksomheder., Virksomheder der bruger avanceret teknologi. 2018, , Alle, Branche, Antal ansatte, , Virksom-, heder, Industri, mv., Bygge og, anlæg, Handel og, transport, Info. og, komm., Erhvervs-, service, 10 - 49, 50 - 99, 100 - 249, 250+, , pct., Avancerede teknologier i årets undersøgelse:, , , , , , , , , Internetforbundne sensorer, 35, 34, 25, 38, 44, 33, 32, 45, 51, 61, Satellitbaserede tjenester, 16, 9, 28, 17, 10, 14, 14, 20, 25, 35, Big data analyse, 14, 11, 5, 14, 29, 16, 11, 16, 25, 46, Robotter (industri- eller servicerobotter), 10, 32, 2, 5, 3, 5, 7, 17, 25, 33, Industrirobotter, 7, 30, 1, 1, 1, 3, 5, 15, 20, 25, Servicerobotter, 3, 4, 1, 4, 2, 2, 2, 4, 8, 16, 3D-print, 6, 16, 2, 3, 5, 7, 5, 11, 12, 16, Kunstig intelligens , 5, 5, 2, 4, 18, 7, 4, 7, 8, 20, Hvor mange avancerede teknologier bruger virksomheden:, , , , , , , , , Ingen, 46, 39, 54, 45, 38, 50, 50, 30, 23, 13, Mindst 1, 54, 61, 46, 55, 62, 50, 50, 70, 77, 87, Mindst 2, 22, 29, 14, 19, 30, 22, 17, 32, 46, 62, Mindst 3, 7, 12, 3, 5, 13, 7, 5, 10, 17, 37, Mindst 4, 2, 4, 1, 1, 3, 2, 1, 2, 5, 18, Mindst 5, 0,4, 1,0, 0,0, 0,2, 1,0, 0,6, 0,2, 0,9, 1,0, 6,0, Mindst 6, 0,0, 0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 1,4, Anm.: Spørgsmål om 3D print, Big data analyse og satellitbaserede tjenester er stillet i 2018, men refererer til aktiviteter i kalenderåret 2017., It-anvendelse i virksomheder 2018, 3. september 2018 - Nr. 322, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. september 2019, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27484

NYT: Uændret niveau for virksomhedernes it-udgifter

31. maj 2017, Virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte (ansatte omregnet til fuld tid) brugte samlet 54,3 mia. kr. på it i 2015. Dermed steg de samlede udgifter til virksomhedernes brug af it med 1 pct. i forhold til 2014. Den største post, udgifter til, it-serviceydelser, , faldt med 3 pct. fra 2014 til 2015 og udgjorde 50 pct. af it-udgifterne. , It-serviceydelser, inkluderer bl.a. serviceaftaler, konsulentbistand, webhosting og telekommunikation. Udgifter til , leje, af it-udstyr var den mindste udgiftspost og udgjorde 4 pct. af de samlede it-udgifter i 2015., Stigning i køb af software, Software, var den næststørste udgiftspost med en andel på 30 pct. af de samlede it-udgifter. Denne steg med 6 pct., dvs. fra 15,1 mia. kr. i 2014 til 16,1 mia. kr. i 2015. , Software, dækker over , standardsoftware, og , kundespecifikt software,, hvor , standardsoftware, udgjorde 59 pct. af udgiften til , software, . , Uændret gennemsnitsomkostning pr. medarbejder, De gennemsnitlige it-udgifter pr. fuldtidsansat var 56.000 kr. i 2015. Der var store variationer mellem brancherne med hensyn til, hvor store udgifter virksomhederne i gennemsnit havde til it pr. fuldtidsansat. , Information og kommunikation, havde de største it-udgifter pr. fuldtidsansat nemlig 122.000 kr. Det er fx computerprogrammering, produktion af film og videofilm samt udgivelse af bøger. , Erhvervsservice og finans, mv., var den branchegruppe, hvor it-udgifterne pr. fuldtidsansat var næststørst, nemlig 95.000 kr. Branchegruppen dækker blandt andet over den finansielle sektor, der i gennemsnit havde it-udgifter pr. fultidsansat på 221.000 kr. , Bygge og anlæg, lå lavest med 14.000 kr. pr. fuldtidsansat., Store virksomheder brugte flest penge pr. medarbejder på it, Jo større virksomhed desto større var de samlede it-udgifter pr. fuldtidsansat typisk. I virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte udgjorde it-udgifterne i gennemsnit 73.000 kr. pr. fuldtidsansat. I virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte var udgifterne i gennemsnit 35.000 kr., mens virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte i gennemsnit brugte 27.000 kr. på it pr. fuldtidsansat. , Store virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte stod for 80 pct. af de samlede it-udgifter i 2015. Mellemstore virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte stod for 7 pct., og små virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte stod for de sidste 13 pct. Virksomheder med op til ni fuldtidsansatte indgår ikke i denne opgørelse., It-udgifter i virksomheder fordelt på brancher og størrelsesgrupper. 2015, , I alt, Branche, Fuldtidsansatte, , , Industri, , Bygge og, anlæg, , Handel og, transport,, mv., Information, og kom-, munikation, Erhvervs-, service og, finans, mv., 10-49, , 50-99, , 100+, , , mio. kr., It-udgifter i alt, 54, 277, 12, 453, 1, 107, 10, 822, 8, 341, 21, 553, 7, 016, 3, 975, 43, 285, Hardware, 1, 6, 171, 1, 786, 158, 1, 349, 1, 391, 1, 486, 928, 511, 4, 732, Standardsoftware, 2, 9, 477, 2, 937, 212, 1, 580, 1, 401, 3, 348, 1, 127, 656, 7, 694, Kundespecifikt software, 3, 6, 591, 1, 257, 54, 1, 144, 865, 3, 270, 694, 460, 5, 437, Øvrigt it-udstyr, 4, 3, 000, 321, 104, 552, 596, 1, 427, 592, 225, 2, 182, It-serviceydelser, 27, 021, 5, 693, 538, 5, 879, 3, 363, 11, 547, 3, 485, 2, 028, 21, 509, Leje, 2, 017, 458, 41, 318, 725, 476, 191, 95, 1, 731, , 1.000, kr., It-udgifter pr. fuldtidsansat, 5, 56, 50, 14, 31, 122, 95, 27, 35, 73, 1, Computere, skærme, printere og netværksudstyr., 2, Software, der kræver lidt eller ingen tilpasning., 3, Software, som er udviklet eller tilpasset efter virksomhedens behov., 4, Telekommunikationsudstyr og andet it-udstyr (fx video, monitorer, projektorer, højtalere, mikrofoner)., 5, Antal fuldtidsansatte er baseret på en foreløbig opgørelse af antal årsværk., Fald i it-udgifter pr. medarbejder i små virksomheder, Fra 2014 til 2015 faldt it-udgifter pr. fuldtidsansat i små virksomheder med 10-49 ansatte med 7 pct. Samtidig steg it-udgifter pr. fuldtidsansat i mellemstore virksomheder med 6,6 pct. og i store virksomheder med 2 pct. , It-udgifter i virksomheder pr. fuldtidsansat, Fuldtidsansatte, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, , 1.000, kr., I alt, 48,5, 52,4, 54,0, 53,8, 55,2, 56,2, 10-49, 26,3, 24,5, 27,1, 27,3, 28,9, 27,0, 50-99 , 28,9, 33,5, 35,4, 33,2, 32,3, 34,6, 100+, 63,4, 69,6, 69,4, 69,9, 71,6, 73,1, It-udgifter i virksomheder 2015, 31. maj 2017 - Nr. 229, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. maj 2018, Alle udgivelser i serien: It-udgifter i virksomheder, Kontakt, Mahtab Keshavarz , , , tlf. , Kilder og metode, Fuldtidsansatte er defineret som antal ansatte lønmodtagere omregnet til fuldtidsansatte. Antallet skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af virksomhedens ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året., Der er indsamlet besvarelser fra ca. 3.000 firmaer med mindst ti ansatte inden for de private byerhverv og den finansielle sektor. Spørgsmålene er udarbejdet i samarbejde med Eurostat og OECD. Undersøgelsen omfatter udgifter til hardware, standard- og kundespecifik software, telekommunikationsudstyr, audiovisuelt udstyr og andet it-udstyr, it-serviceydelser og leje. Endvidere indgår spørgsmål om de årsværk og lønomkostninger der går til egenudviklet software., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-udgifter i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23526

NYT: Især mænd og unge søger en date på nettet

3. oktober 2017, 7 pct. af danskerne angiver, at de har brugt netdating inden for de seneste tre måneder, dvs. brug af dating-apps eller -sites fx , Single.dk, , , Senior.dk, , , Tinder, eller , Happn, . Det svarer til ca. 320.000 personer i alderen 16-89 år. Der er lidt flere mænd end kvinder at vælge imellem, når man forsøger at finde en 'date' via nettet. Det er især de yngre aldersgrupper, der bruger netdating: tre ud af fire aktive brugere er mellem 16 og 44 år. Hver tredje er mellem 16 og 24 år., Netdating mest udbredt blandt unge mænd, Mænd mellem 16-24 år er den befolkningsgruppe, der har den højeste andel på netdating (18 pct.). Mænd mellem 25-34 år (14 pct.) er på en delt andenplads med kvinder mellem 16-24 år (14 pct.). Hver tiende kvinde i aldersgruppen 25-34 år svarer, at de bruger netdating apps eller sites., Tre ud af fire er single, Ser man på familietype, er langt de fleste brugere singler (73 pct.) dvs. enlige uden (61 pct.) eller med børn (12 pct.). 27 pct. er i parforhold. Uanset om vi ser på singler eller personer i parforhold, angiver en højere andel af mænd end kvinder, at de bruger netdating. , Flest brugere i Hovedstaden, Netdating er mest udbredt i Region Hovedstaden (8 pct.), og mindst i Region Sjælland (5 pct.) Forskellen hænger sammen med en højere andel af yngre indbyggere i Hovedstaden. 6 pct. af nordjyderne er på netdating, det samme gælder region Syddanmark. Andelen er 7 pct. i region Midtjylland., Skolegang gør ingen forskel, I modsætning til alder og køn synes uddannelse ikke at gøre en forskel med hensyn til brug af netdating. Uanset om der er tale om befolkningsgruppen med grundskole som den højeste fuldførte uddannelse eller gruppen med lang videregående uddannelse, er der ca. samme andel, der søger en 'date' via nettet. , Brugere af netdating anvender også nettet til meget andet, Tallene viser, at brugere af netdating er flittige i at bruge internettet til en række andre aktiviteter. Hele 96 pct. er på sociale netværkstjenester. Til sammenligning er det ca. 70 pct. af befolkningen som helhed, der anvender sociale netværks-tjenester. Internetkøb er også mere udbredt blandt de personer, der dater online. Ni ud af ti søger informationer om varer eller tjenester online. Ca. 45 pct. søger arbejde online. , Samme andel på netdating på trods af flere internetbrugere, Andelen, der bruger internettet dagligt, er steget med 15 procentpoint fra 73 pct. i 2011 til 88 pct. i 2017. 70 pct. af befolkningen er på sociale medier i 2017 mod 51 pct. i 2011. Den stigende popularitet af sociale medier kan have medvirket til, at udbredelsen af netdating via dedikerede dating apps eller sites er uændret i forhold til 2011., Udvalgte internetaktiviteter fordelt på køn og alder. 2017, , Mænd, Kvinder, Alle, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år, 75-89 år, , pct. af befolkningen, Internetbrug hver dag eller næsten hver dag, 89, 86, 88, 98, 97, 97, 94, 86, 74, 50, - Heraf internetbrug flere gange om dagen, 76, 73, 74, 91, 92, 89, 82, 67, 47, 27, Internetbrug fra mobilen, 80, 78, 79, 97, 95, 95, 88, 75, 51, 23, Brug af online dating, 8, 6, 7, 16, 12, 5, 6, 4, 1, 1, Brug af sociale netværkstjenester, 69, 72, 70, 97, 93, 86, 76, 60, 38, 16, Informationssøgning om varer eller tjenester, 78, 72, 75, 81, 88, 89, 83, 74, 59, 30, Internetkøb seneste tre måneder, 65, 64, 65, 70, 77, 80, 74, 63, 46, 20, Internetkøb seneste tolv måneder, 76, 75, 76, 85, 89, 88, 84, 74, 57, 27, Jobsøgning på nettet, 21, 22, 21, 36, 40, 26, 21, 15, 2, 0, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2017 netdating, 3. oktober 2017 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29323

NYT: Fortsat flere virksomheder bruger mobilt bredbånd

1. september 2015, I 2015 havde 85 pct. af danske virksomheder med mindst ti ansatte mobilt bredbånd. Det er en fordobling i forhold til 2010 og også en stigning i forhold til 2014, hvor andelen var på 83 pct. Mobilt bredbånd er her defineret som mobil internetforbindelse via bærbar pc, tablet eller mobiltelefon og lignende med minimum 3G., Øget udbredelse på tværs af brancher og størrelsesgrupper, Den fortsatte udbredelse af mobilt bredbånd finder sted inden for alle branchegrupper og både blandt små og store virksomheder. Størst udbredelse har det mobile bredbånd fået inden for , bygge og anlæg, samt , information og kommunikation, , hvor det nu er mere end 90 pct. af virksomhederne med mindst ti ansatte, der har mobilt bredbånd. Blandt virksomhederne med mindst 100 ansatte har 95 pct. mobilt bredbånd, og mere end 80 pct. af de mindre virksomheder med 10-19 ansatte bruger nu mobilt bredbånd., Også flere medarbejdere forsynes med bærbart udstyr og mobilt internet, Der er også flere medarbejdere, der i dag fra virksomhedens side forsynes med bærbart udstyr med mobil internetadgang, end det var tilfældet for et år siden. I 2015 gælder det for 43 pct. af medarbejderne, sammenholdt med 41 pct. i 2014. Det bærbare udstyr er fx mobiltelefon, bærbar pc eller lignende med mobil internetforbindelse. I faktiske tal er det således 349.000 ud af i alt 817.000 medarbejdere, der i 2015 er forsynet med bærbart udstyr med mobil internetadgang til arbejdsbrug. Der er tale om en generel tendens på tværs af stort set alle brancher og virksomhedsstørrelser. Eneste undtagelse er inden for branchegruppen , information og kommunikation, , hvor niveauet i forvejen var markant højere end i andre brancher - og hvor andelen er stort set uændret på 71 pct. , Det er interessant, at der inden for , bygge og anlæg, - som sammenlignet med andre brancher ellers ligger lavt på en række it-anvendelsesparametre - er en relativt høj andel af medarbejdere, der er forsynet med bærbart udstyr og mobilt internet. Det samme gør sig gældende for de mindre virksomheder med 10-19 ansatte, hvor andelen også ligger relativt højt. Det skyldes bl.a. arbejdets ofte mere mobile karakter inden for , bygge og anlæg, , hvilket typisk også gælder for en relativt større del af de ansatte i de mindre virksomheder., It-specialister i hver fjerde virksomhed, Undersøgelsen viser, at hver fjerde virksomhed med mindst ti ansatte i dag beskæftiger it-specialister. Der er flest virksomheder med it-specialister inden for branchegruppen information og kommunikation og blandt virksomheder med 100 eller flere ansatte. It-specialister er defineret som ansatte, der primært arbejder med it-udvikling, it-drift eller andre it-opgaver., I 2014 forsøgte 11 pct. af virksomhederne at rekruttere it-specialister. Branche- og størrelsesmæssigt var det ikke overraskende også de i grupper, hvor flest virksomheder har it-specialister, at flest forsøgte at rekruttere. Men mange virksomheder havde vanskeligt ved at rekruttere it-specialister til de ledige stillinger i 2014. Samlet set gjaldt det for 42 pct. af de virksomheder, der forsøgte at rekruttere en it-specialist. Andelen var omkring 40 pct. på tværs af brancher og størrelsesgrupper, dog oplevede mere end halvdelen af virksomhederne inden for , information og kommunikation, vanskeligheder ved rekruttering af it-specialister sidste år., Beskæftigelse og rekruttering af it-specialister, , Antal , virksom, Branche, , Antal ansatte, , heder, Industri, Bygge , og, anlæg, Handel og , transport mv., Info., og, komm., Erhvervs-service mv. , , 10-19, 20-49, 50-99, 100+, , pct., Virksomheder, der …, , , , , , , , , , , , - beskæftiger it-specialister, 24, 24, 7, 19, 82, 32, , 14, 23, 43, 75, - har rekrutteret eller forsøgt at rekruttere, , , , , , , , , , , , it-specialister i 2014, 11, 8, 3, 7, 64, 13, , 8, 10, 18, 34, - har haft vanskeligt ved at rekruttere, , , , , , , , , , , it-specialister til ledige stillinger i 2014, 5, 3, 0, 3, 33, 5, , 3, 4, 7, 13, , pct. af virksomheder, der forsøgte at rekruttere it-specialister i 2014, - har haft vanskeligt ved at rekruttere, , , , , , , , , , , , it-specialister til ledige stillinger i 2014, 42, 38, .., 36, 51, 40, , 44, 44, 41, 37, It-anvendelse i virksomheder 2015, 1. september 2015 - Nr. 415, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2016, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19976

NYT: Hver anden virksomhed er aktiv på sociale medier

2. september 2014, Virksomhederne tager i stor stil de sociale medier til sig. I 2014 bruger op mod hver anden virksomhed med mindst ti ansatte sociale medier. Det er en markant stigning fra 40 pct. af virksomhederne i 2013, hvor Danmarks Statistik første gang opgjorde virksomhedernes brug af sociale medier. Sociale medier er hjemmesider, hvor indhold kan deles med andre brugere. Aktiv brug forudsætter, at virksomheden har en brugerprofil, konto eller brugerlicens., 46 pct. af virksomhederne bruger sociale netværk, Det er især , sociale netværk, som Facebook og LinkedIn, virksomheder bruger. I 2014 bruger 46 pct. af virksomhederne sociale netværk, mens andelen i 2013 var på 36 pct. Andelen af virksomheder, der bruger andre typer sociale medier, er noget lavere og stort set uændret i forhold til 2013. Andelen, der anvender , tjenester til deling af multimedia, som fx YouTube, Flickr og Picasa, er steget fra 14 til 15 pct. , Egen blog eller mikroblog, , fx Twitter, bruges af 9 pct. mod 8 pct. året før, og det er fortsat kun omkring hver tyvende virksomhed, der bruger , wiki-sider, , dvs. hjemmesider, hvor man kan udvikle web-dokumenter og websider i samarbejde med andre., Det handler om markedsføring og rekruttering, Markedsføring eller PR er langt det mest udbredte formål for virksomhedernes anvendelse af de sociale medier, og andelen er stigende. I 2014 er det således et formål for fire ud af fem virksomheder, der er aktive brugere af de sociale medier. Rekruttering er ligeledes et vigtigt formål, der også er af stigende betydning. I 2014 er rekruttering et formål for 50 pct. af virksomhederne, sammenholdt med 45 pct. året før. De øvrige formål med brug af sociale medier, som fx behandling af kundereaktioner, er til gengæld relevante for en mindre andel af virksomhederne i 2014 end året før., Flere mindre virksomheder bruger sociale netværk til markedsføring, Der er fortsat flere store end små virksomheder, der bruger de sociale medier, men stigningen gælder alle størrelser af virksomheder. Blandt virksomheder med 10-19 ansatte er andelen steget fra 37 til 45 pct., og for virksomheder med 20-49 ansatte er den steget fra 40 til 49 pct. Blandt de mindre virksomheder er markedsføring eller PR blevet endnu vigtigere. Som formål er det nu lige så vigtigt for de mindre som for de større virksomheder. I modsætning hertil er rekruttering især af stigende betydning for de større virksomheder., Den stigende andel af virksomheder på sociale medier slår også igennem i alle brancher, og generelt er markedsføring eller PR af stigende betydning. Det samme gælder rekruttering, med undtagelse af inden for bygge og anlæg., Virksomhedernes brug af sociale medier. 2014, , Brug af sociale medier, , Formål med brug, , Alle typer, Sociale netværk, , Markedsføring/PR, Rekruttering, , 2013, 2014, 2013, 2014, , 2013, 2014, 2013, 2014, , pct., , pct. af virks., der bruger sociale medier, I alt, 40, 49, 36, 46, , 74, 81, 45, 50, Antal ansatte, , , , , , , , , , 10-19, 37, 45, 33, 43, , 73, 80, 40, 44, 20-49, 40, 49, 36, 46, , 74, 82, 45, 49, 50-99, 45, 52, 39, 49, , 78, 80, 55, 64, 100+, 55, 64, 50, 60, , 78, 81, 56, 67, Branche, , , , , , , , , , Industri mv., 30, 35, 22, 31, , 63, 69, 35, 37, Bygge og anlæg, 20, 32, 18, 30, , 59, 69, 39, 34, Handel og transport mv., 43, 53, 40, 52, , 79, 85, 35, 43, Info og kommunikation, 79, 82, 73, 77, , 82, 90, 72, 78, Erhvervsservice mv., 51, 55, 48, 52, , 73, 81, 61, 70, It-anvendelse i virksomheder 2014, 2. september 2014 - Nr. 444, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2015, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18587

NYT: Store virksomheder investerer mere i it-sikkerhed

4. september 2017, Halvdelen af store virksomheder med 100 ansatte eller derover øgede deres investeringer i it-sikkerhed fra 2015 til 2016, mens andelen kun udgjorde en fjerdedel for små virksomheder med 10-49 ansatte. 45 pct. af de store virksomheder havde et uændret niveau for investeringer i it-sikkerhed i 2016 i forhold til 2015, og kun 2 pct. havde et faldende niveau. Andelen af små virksomheder med uændret niveau for investeringer i it-sikkerhed fra 2015 til 2016 udgjorde 72 pct., og 2 pct. havde et faldende niveau., Hver anden virksomhed i information og kommunikation hævede niveauet, Samlet havde 30 pct. af virksomheder med mindst ti ansatte et stigende niveau for investeringer i it-sikkerhed fra 2015 til 2016. Størst var andelen inden for , information og kommunikation, med 48 pct. af virksomhederne, mens , bygge og anlæg, havde den mindste andel på 22 pct. Omkring en tredjedel af virksomhederne inden for , erhvervsservice, og , industri, øgede deres investeringer i it-sikkerhed i perioden, mens andelen var 27 pct. inden for , handel og transport, ., Især små virksomheder anvendte eksterne leverandører til it-sikkerhed, Små virksomheder har ikke altid medarbejdere med de nødvendige kompetencer i forhold til at vurdere hvilke investeringer inden for it-sikkerhed og databeskyttelse, der er behov for. I stedet for at beskæftige egne it-specialister, så havde 70 pct. af de små virksomheder hentet kompetencen hos eksterne leverandører i 2016. Halvdelen af de store virksomheder anvendte eksterne leverandører til sikkerhed og databeskyttelse, og andelen var 64 pct. for de mellemstore virksomheder med 50-99 ansatte. , Kun 18 pct. af de små virksomheder beskæftiger it-specialister, En fjerdedel af virksomheder med mindst ti ansatte beskæftiger it-specialister i 2017, men der er stor spredning i forhold til virksomhedstørrelsen. 18 pct. af de små virksomheder beskæftiger it-specialister, og kun en femtedel havde opkvalificeret de ansattes it-færdigheder i 2016. Til sammenligning beskæftiger 71 pct. af de store virksomheder it-specialister, og 62 pct. havde også opkvalificeret de ansattes it-færdigheder. , 62 pct. af store virksomheder har avancerede sikkerhedstiltag, Fire ud af fem virksomheder har grundlæggende sikkerhedstiltag, som fx opdatering af antivirus, firewall og backup. Avancerede sikkerhedstiltag indebærer bl.a. gennemgang af logs og beredskab for it-sikkerhed og kontrol af sikkerhedstiltag. Andelen af store virksomheder med avancerede sikkerhedstiltag udgør 62 pct., og til sammenligning er andelen 26 pct. i de små virksomheder og 46 pct. i de mellemstore virksomheder. I perioden 2014-2016 havde de mellemstore virksomheder en kraftig stigning i andelen af virksomheder med avancerede sikkerhedstiltag, og de fik indhentet lidt af de store virksomheders forspring. Andelen af mellemstore virksomheder med avancerede sikkerhedstiltag steg fra 35 pct. i 2014 til 46 pct. i 2016 - dvs. en stigning på 11 procentpoint. Udviklingen var anderledes for de store virksomheder, hvor andelen kun steg med 8 procentpoint i samme periode., It-sikkerhed og It-kompetencer i virksomheder med mindst ti ansatte. 2016, , , Branche, Antal ansatte, , Alle , virksom-, heder, , Industri , mv., , Bygge, og, anlæg, , Handel, og, transport, mv., Informa-, tion og , kommu, nikation, Erhvervs, service, mv., , 10-49, , 50-99, , 100+, , , pct.. af virksomheder, Investeringer i it-sikkerhed, *, , , , , , , , , , Stigende niveau fra 2015 til 2016, 30, 31, 22, 27, 48, 35, 26, 39, 53, Uændret niveau fra 2015 til 2016, 68, 67, 76, 70, 51, 63, 72, 59, 45, Faldende niveau fra 2015 til 2016, 2, 2, 2, 3, 1, 2, 2, 2, 2, , , , , , , , , , , Sikkerhed og databeskyttelse, *, , , , , , , , , , Udføres primært af egne ansatte, 24, 24, 16, 20, 68, 26, 22, 32, 48, Udføres primært af ekstern leverandør, 67, 71, 76, 69, 29, 66, 70, 64, 49, Ikke relevant for virksomheden, 8, 5, 7, 10, 3, 8, 8, 4, 3, , , , , , , , , , , Sikkerhedstiltag, , , , , , , , , , Implementeret én eller flere typer sikkerhedstiltag, 83, 86, 77, 81, 96, 87, 81, 92, 97, Formuleret it-sikkerhedspolitik, 45, 45, 22, 43, 75, 57, 39, 66, 81, Retningslinjer om it-sikkerhed til medarbejderne, 57, 55, 36, 57, 83, 67, 52, 75, 87, Dataklassifikation (fx adgangsrettigheder), 40, 41, 22, 38, 67, 51, 36, 58, 64, Risikoanalyse, 39, 38, 23, 37, 67, 50, 34, 55, 69, Grundlæggende tiltag (fx antivirus, firewall og back up), 79, 83, 71, 76, 91, 82, 76, 89, 95, Avancerede tiltag (fx gennemgang af logs og beredskab), 31, 28, 16, 30, 60, 39, 26, 46, 62, Krav til leverandører om it-sikkerhed, 42, 37, 25, 40, 67, 56, 37, 57, 69, Andre it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger, 29, 27, 17, 28, 61, 35, 25, 43, 57, , , , , , , , , , , It-kompetencer, , , , , , , , , , Beskæftiger it-specialister, 24, 26, 8, 19, 84, 27, 18, 41, 71, Har opkvalificeret medarbejderes it-færdigheder , 27, 26, 15, 22, 67, 32, 21, 42, 62, Har rekrutteret (eller forsøgt at rekruttere) it-specialister , 12, 8, 2, 8, 65, 13, 9, 17, 37, *, Pct. andele beregnet af virksomheder, som har besvaret spørgsmålet., It-anvendelse i virksomheder 2017, 4. september 2017 - Nr. 343, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. september 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24611

NYT: Hver sjette føler sig mere overvåget på jobbet

28. november 2018, For en sjettedel af de beskæftigede er overvågning i form af videoovervågning, optagede telefonsamtaler, GPS-trackingsystemer osv. blevet mere almindeligt på de danske arbejdspladser. Ud af 100 beskæftigede mener 17, at deres indsats på arbejdet overvåges hyppigere. Det er kun 5 ud af 100 beskæftigede, som svarer, at der er blevet mindre overvågning. Med 19 pct., der svarer, at overvågningen af arbejdsindsatsen er steget, er det de offentligt ansatte, der oftest giver udtryk for øget overvågning på jobbet. Branchen , handel og transport, kommer lige efter med 18 pct. I de to brancher er der 4 pct., som svarer, at overvågningen er faldet., Øget tidsforbrug til rutineopgaver i det offentlige, Hver tredje beskæftigede oplever, at deres tidsforbrug på gentagende opgaver har forandret sig som følge af digitaliseringen og ny teknologi. Overordnet set er der inden for de forskellige brancher et lille flertal blandt de beskæftigede, som bruger mere tid på gentagende procedurer. Offentligt ansatte er den gruppe, som har oplevet den største stigning i tidsforbr, uget på gentagne procedurer. Hver fjerde offentligt ansat vurderer nemlig, at de bruger mere tid, men, s det kun er hver ottende, som bruger mindre tid. Modsat står det til i branchegruppen , information og kommunikation, forsikring og finansiering, , hvor flest ansatte (23 pct.) oplever at bruge færre timer på gentagelser end tidligere. For de øvrige brancher er der stort set lige mange der oplever, at bruge mere hhv. mindre tid på gentagelser. , Ny teknologi og it understøtter samarbejde, Arbejdspladsens adgang til ny teknologi og it-udstyr påvirker de ansattes samarbejde, og hver femte beskæftigede svarer, at de oplever bedre samarbejdsbetingelser på arbejdspladsen takket være digitaliseringen. 8 pct. oplever, at samarbejdet er blevet dårligere. Hver fjerde inden for , information, kommunikation, forsikring og finans, iering samt , handel og transport, oplever, at samarbejdet på arbejdspladsen er blevet bedre. I , erhvervsservice, og , bygge og anlæg, er der færrest, som har oplevet bedre samarbejdsbetingelser. For , erhvervsservice, er andelen 18 pct., mens det er 16 pct. i , bygge og anlæg., Teknologi og it påvirker jobbet på flere områder, Ud over overvågning, samarbejdsbetingelser og gentagelsesprocesser, spørges der i undersøgelsen om , It-anvendelse i befolkningen, ind til digitaliseringens virkning på tre andre arbejdsforhold: Tid brugt på tilegnelse af it-færdigheder, uafhængighed i tilrettelæggelsen af opgaver og omfang af uregelmæssige arbejdstider. Inden for alle emner svarer over halvdelen, at digitaliseringen ikke har ændret på forholdene inden for det seneste år. Læs også om digitaliserings betydning på arbejdsopgaver i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:447, fra 28. november, ., Har digitaliseringen ændret nogle af følgende forhold i dit arbejde inden for de seneste 12 måneder? 2018, , Alle , (inkl. uoplyst , og øvrige , brancher), Industri, , råstof-, indvinding , og forsyning, Bygge , og , anlæg, , Handel , og , transport,, mv., Information og , kommunikation, , forsikring og , finansiering, Erhvervs-, service, , Offentlig , administration,, undervisning , og sundhed, , pct. af ansatte, 16-64 år, Tid brugt på gentagelsesprocesser, , , , , , , , Er blevet mere, 18, 15, 15, 12, 14, 15, 25, Er blevet mindre, 15, 14, 10, 16, 23, 55, 13, Uafhængighed i tilrettelæggelsen af opgaver, , , , , 21, 13, 14, Er blevet mere, 14, 11, 9, 14, 11, 7, 13, Er blevet mindre, 10, 10, 9, 8, , , , Overvågning af arbejdsindsats, , , , , , , , Er blevet mere, 17, 14, 14, 18, 17, 17, 19, Er blevet mindre, 5, 3, 4, 4, 9, 5, 4, Tid brugt på tilegnelse af nye færdigheder, , , , , , , , Er blevet mere, 29, 23, 21, 23, 33, 27, 37, Er blevet mindre, 7, 9, 3, 8, 11, 5, 7, Samarbejdsbetingelser, , , , , , , , Er blevet bedre, 21, 22, 16, 24, 25, 18, 21, Er blevet dårligere, 8, 8, 5, 7, 6, 6, 12, Omfang af uregelmæssige arbejdstider, (nat, weekend, skiftehold), , , , , , , , Er blevet mere, 10, 10, 7, 12, 13, 10, 9, Er blevet mindre, 4, 3, 3, 7, 8, 3, 3, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 digitaliseringens indflydelse på arbejdsforholdende, 28. november 2018 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2019, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31447

NYT: Hver sjette reducerer madspild ved brug af apps

5. august 2020, En sjettedel af Danmarks befolkning har mindsket madspild via fx , TooGoodToGo, , , YourLocal, , , MadSkalSpises, eller , For Resten, ,, ved enten at gøre et kup i form af en lykkepose hos en forhandler, eller søge information og inspiration til at bruge de madvarer, der i forvejen ligger i køleskabet. Det er i højere grad de yngre og folk i Hovedstadsområdet, som har brugt madspildsapps til at hente overskudsvarer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Det er især personer under 55, der benytter madspildsapps, Det er især personer under 55 år, der benytter sig af apps mod madspild. Derefter falder anvendelsen stødt med alderen. Hver femte fra 16-54 år køber overskudsvarer eller får tips til at bruge sine madvarer for at minimere sit madspild. Det er dobbelt så mange sammenlignet med de 65-74-årige og fire gange så mange sammenlignet med de 75-89-årige. , Ét af FN's verdensmål er, at det globale madspild pr. person skal halveres, Bekæmpelse af madspil er et af FN's verdensmål. Ifølge det mål skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres inden 2030, og fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab af afgrøder efter høst, skal reduceres. Delmålet hører under verdensmålet , Ansvarlig forbrug og produktion, , der bl.a. sætter fokus på forbrugeres og producenters udvinding af ressourcer og bæredygtighed. Forbrugerne kan bidrage til at reducere madspild ved at købe mad, der ikke er blevet solgt i forretningen inden lukketid eller ved at bruge sine rester i køleskabet, så maden ikke ryger i skraldespanden. , 715.000 ton mad spildes årligt i Danmark, Alt i alt løber det samlede madspild op i ca. 715.000 ton årligt i Danmark. se Miljøstyrelsens , rapport, fra 2017. Frugt og grønt udgør den største varegruppe, som smides ud, efterfulgt af kød, brød og kager. Forbrugerne står for størstedelen af det danske madspild, idet 36 pct. af det samlede madspild ryger i skraldespandene i private hjem. Næstmest madspild (23 pct.) står detailhandlen for. Fødevarer-butikkerne smider hvert år ca. 163.000 ton mad ud, ifølge Miljøstyrelsen., 24 pct. enlige med børn har brugt app mod madspild, En fjerdedel af de enlige forældre har brugt en app mod madspild. Ved brug af de forskellige apps er der typisk også penge at spare. Det kan være en fordel, hvis man er eneforsørger med mindre økonomisk råderum. En sjettedel blandt forældrepar med børn har brugt en app. Der er hhv. 15 pct. og 13 pct. blandt de enlige og par uden børn, som har brugt apps til at få overskydende mad. , Kilde: Særkørsel på tal til , Årspublikationen It-anvendelse i befolkningen 2020,, som udkommer i efteråret 2020., Hovedstaden er den region, hvor flest har benyttet apps mod madspild, I forhold til udbredelsen af madspilds-apps i de forskellige regioner, er der flest borgere fra Region Hovedstaden, som har brugt , TooGoodToGo, , , YourLocal, o.l. Her svarer hver femte, at de har brugt apps for at bekæmpe madspild. I Region Syddanmark svarer en sjettedel, at de har brugt apps til at købe overskydende mad. Madspildsapps er mindst udbredt i regionerne Sjælland og Nordjylland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, og særkørsel på tal til , Årspublikationen It-anvendelse i befolkningen 2020,, som udkommer i efteråret 2020., Andre grønne apps til at tjekke produkters miljøvenlighed, Ud over madspildsapps, er der også andre grønne tjenester, der kan hjælpe én med at leve mere miljørigtigt; fx , kemiluppen, , , Co2Food, , , GoGreen, eller , Tjek Kemien, . Det er lidt under hver tiende, der har anvendt denne type apps til at tjekke enten sit forbrugs aftryk på miljøet, skadelige stoffer eller sit Co, 2, -aftryk. , Brugere af grønne apps bidrager i højere grad med genbrugsvarer, Borgere, som benytter sig af grønne apps, har i langt højere grad solgt varer eller tjenester på fx dba.dk, ebay eller netaktioner. Blandt andelen af borgere, der ikke benytter sig af grønne apps, svarer 25 pct., at de har solgt varer eller tjenester på nettet, mens 42 pct. af personer, der benytter sig af grønne apps, har solgt varer eller tjenester online inden for de seneste tre måneder. Der er i alt tre ud af ti mellem 16 og 89 år, som har solgt varer eller tjenester online i 2020. , It-anvendelse i befolkningen (tema) 2020 brug af grønne apps (madspild), 5. august 2020 - Nr. 291, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. august 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39771

NYT: Virksomhedernes it-udgifter uændret 52 mia. kr.

16. marts 2015, Virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte brugte samlet 52 mia. kr. på it i 2013. Dermed har de samlede udgifter til virksomhedernes brug af it været på samme niveau de sidste tre år. Den største post, udgifter til, it-serviceydelser, , steg 3 pct. fra 2012 til 2013 og udgjorde dermed 53 pct. af it-udgifterne. Posten inkluderer bl.a. serviceaftaler, konsulentbistand, webhosting og telekommunikation. Efter , it-serviceydelser, var køb af software den næststørste udgiftspost med en andel på 26 pct. af de samlede it-udgifter i 2013. Udgifter til , standardsoftware, faldt 4 pct., mens udgifter til , kundespecifikt software, steg 4 pct. Det betyder, at , standardsoftware, i 2013 udgjorde 15 pct. af de samlede it-udgifter mod 16 pct. i 2012., Meget stabile andele for de enkelte udgiftsposter, Hardware, har udgjort en stadig mindre andel af de samlede it-udgifter. I 2013 udgjorde , hardware, 11 pct. af de samlede udgifter, hvilket er et fald fra 2012 på 7 pct., For posten , øvrigt it-udstyr, er der sket en stigning i udgifterne på 400 mio. kr., og deres andel af de samlede udgifter er øget fra 5 pct. til 6 pct. Det er særligt udgifter til telekommunikationsudstyr, der er steget. , Endelig faldt udgifterne til , leje af it-udstyr, med 15 pct. og udgjorde i 2013 4 pct. af de samlede it-udgifter. , Finanssektoren bruger 220.000 kr. pr. medarbejder til it, De gennemsnitlige it-udgifter pr. fuldtidsansatte er uændret 54.000 kr. pr år. Der er store variationer mellem brancherne med hensyn til, hvor store udgifter virksomhederne i gennemsnit har til it pr. medarbejder. , Finansiering og forsikring, er den branchegruppe, hvor it-udgifterne pr. fuldtidsansat er størst, nemlig 220.000 kr. , Information og kommunikation, har de næststørste it-udgifter pr. fuldtidsansat nemlig 132.000 kr. , Bygge og anlæg, ligger lavest med 13.000 kr. pr. fuldtidsansat., Store firmaer bruger flest penge pr. medarbejder på it, Jo større virksomheden er, desto større er de samlede it-udgifter pr. medarbejder typisk. I virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte udgjorde it-udgifterne 70.000 kr. pr. fuldtidsansat. I firmaer med 50-99 fuldtidsansatte var udgifterne 33.000 kr., mens firmaer med 10-49 fuldtidsansatte brugte 27.000 kr. på it pr. fuldtidsansat. , Større virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte stod for 79 pct. af de samlede it-udgifter i 2013. Mellemstore firmaer med 50-99 fuldtidsansatte stod for 7 pct., og små firmaer med 10-49 fuldtidsansatte stod for de sidste 14 pct. Firmaer med op til ni fuldtidsansatte indgår ikke i denne opgørelse., It-udgifter i virksomheder fordelt på brancher og størrelsesgrupper. 2013, , I alt, Branche, Fuldtidsansatte, , , Industri, , Bygge, og, anlæg, , Handel og transport, mv., , Informa-, tion og , kommunikation, Finansiering , og , forsikring, Ejendoms-, handel, og anden , service, Viden-, service, , 10-49, , 50-99, , 100+, , , mio. kr., It-udgifter i alt , 52, 093, 10, 906, 989, 10, 410, 8, 982, 15, 462, 1, 988, 3, 357, 7, 319, 3, 840, 40, 935, Hardware, 1, 5, 662, 1, 393, 127, 1, 252, 1, 578, 554, 199, 559, 1, 034, 459, 4, 169, Øvrigt it-udstyr, 2, 3, 085, 306, 78, 469, 1, 115, 853, 77, 187, 455, 240, 2, 390, Standardsoftware, 3, 7, 951, 2, 333, 122, 1, 360, 1, 110, 1, 947, 251, 829, 1, 032, 563, 6, 356, Kundespecifikt software, 4, 5, 724, 1, 179, 39, 896, 840, 2, 167, 418, 185, 618, 567, 4, 539, It-serviceydelser, 27, 618, 5, 219, 584, 6, 147, 3, 456, 9, 726, 973, 1, 512, 3, 962, 1, 892, 21, 764, Leje af it-udstyr, 2, 054, 476, 39, 286, 884, 215, 69, 85, 219, 119, 1, 717, , 1.000, kr., It-udgifter pr. fuldtidsansatte, 5, 54, 44, 13, 30, 132, 220, 26, 42, 27, 33, 70, 1, Computere, skærme, printere og netværksudstyr., 2, Telekommunikationsudstyr, audiovisuelt udstyr og andet it-udstyr, herunder måleinstrumenter og forskningsudstyr., 3, Software, der kræver lidt eller ingen tilpasning., 4, Software, som er udviklet eller tilpasset efter virksomhedens behov., 5, Antal fuldtidsansatte er baseret på en foreløbig opgørelse af antal årsværk., It-udgifter i virksomheder 2013, 16. marts 2015 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. marts 2016, Alle udgivelser i serien: It-udgifter i virksomheder, Kontakt, Mahtab Keshavarz , , , tlf. , Kilder og metode, Fuldtidsansatte er defineret som antal ansatte lønmodtagere omregnet til fuldtidsansatte. Antallet skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af virksomhedens ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året., Der er indsamlet besvarelser fra ca. 3.000 firmaer med mindst ti ansatte inden for de private byerhverv og den finansielle sektor. Spørgsmålene er udarbejdet i samarbejde med Eurostat og OECD. Undersøgelsen omfatter udgifter til hardware, standard- og kundespecifik software, telekommunikationsudstyr, audiovisuelt udstyr og andet it-udstyr, it-serviceydelser og leje. Endvidere indgår spørgsmål om de årsværk og lønomkostninger der går til egenudviklet software., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-udgifter i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19278

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation