Søgeresultat

HFAUDD

Navn, HFAUDD , Beskrivende navn, Højest fuldførte uddannelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-12-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for en persons højest fuldførte uddannelse på et givent tidspunkt. Den højest fuldførte uddannelse dannes på baggrund af oplysningerne i to registre, elev3- og kvalifikationsregistret., Detaljeret beskrivelse, Kilden til den højest fuldførte uddannelse fremgår af variablen hf_kilde., Den højest fuldførte uddannelse vælges efter følgende princip :, 1. Højeste prioriteret kilde, 2. Dernæst højeste hovedgruppe, idet hovedgruppe 20 og 35 er sidestillede, 3. Dernæst højeste PRIA, 4. Dernæst den seneste fuldførte., 5. Hvis der er 2 record med samme audd opdateres registret kun, hvis der ikke findes en audd med hf_kilde = 15 i forvejen., I registret indgår kun fuldførte uddannelse med kompetence, dvs. KOMP = 1 (kompetencegivende almen uddannelse), 3 (erhvervskompetencegivende uddannelse) eller 7 (overbygning på en videregående uddannelse). , Undtagelsen herfra er uddannelser/klassetrin på grundskoleniveau, hvor afsluttede klassetrin alle medtages uanset værdien af variablen KOMP., 6. klasse er det laveste klassetrin som bliver brugt som den højest fuldførte uddannelse., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer med en højest fuldført uddannelse, Personer i Danmarks Statistiks registre over højst fuldført uddannelse, Værdisæt, HFAUDD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hoejst-fuldfoerte-uddannelse/hfaudd

Dagtilbud er dyrest for Københavns Kommune

Opdatering af Danmarks Statistiks Kommunekort viser bl.a., at Københavns Kommune bruger ca. 60 pct. mere på dagtilbud per 0-10 årig om året sammenlignet med gennemsnittet for de fire største af landets øvrige kommuner, 19. april 2016 kl. 9:00 ,  , Hvert barn mellem 0 og 10 år koster Københavns Kommune ca. 60.000 kr. om året i form af dagtilbud som dagpleje, daginstitutioner, fritidshjem mv. Det er ca. 60. pct. højere end gennemsnittet for de fire største af landets øvrige kommuner, Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg. Her bruger kommunerne i gennemsnit ca. 37.000 kr. per 0-10 årig i dagtilbud. , Forskellen på hovedstadskommunen og de øvrige storkommuner er dog blevet mindre over de seneste år, hvor særligt København og Odense har reduceret deres udgifter til dagtilbud per 0-10 årig mere end Aarhus, Aalborg og Esbjerg. , Sammenligningen er lavet på baggrund af Danmarks Statistiks Kommunekort, hvor du direkte kan se nøgletal for kommuneregnskaber på tværs af landets 98 kommuner. Kommunekortet er nemlig som noget nyt udbygget med nøgletal baseret på kommunernes regnskaber, hvor regnskabsposter er sat i forhold til matchende befolkningstal mv.,  , Se udgifter for de enkelte kommuner, Kommunekortet viser de kommunale indsatser på en række områder. Du skal blot vælge et emne og en eller flere kommuner for at få vist en grafik, der viser udviklingen over tid for de valgte kommuner., Bl.a. viser kortet indsatserne på områderne for ældre, børn og unge, handicappede samt arbejdsløshed og nu altså også med nøgletal for kommunernes regnskaber., Hvis du har lyst til at se, hvordan udgifterne i din kommune er sammenlignet med andre kommuner, kan du se , Danmarks Statistiks Kommunekort, .,  , Danmarks Statistik har også udarbejdet en Nyt, der ser på udgifterne til bl.a. dagtilbud. Læs mere i Nyt’en: , Dagtilbud er dyrest for kommunerne i Hovedstadener, .,  , Hvis du har spørgsmål til nøgletallene for kommuneregnskaberne, er du velkommen til at kontakte Kevin Reinholdt Vejrup, , kev@dst.dk, , tlf: 39 17 34 66. Har du spørgsmål angående kommunekortet er du velkommen til at kontakte Anne Vibeke Jacobsen, , avj@dst.dk, , tlf: 39 17 30 18 .,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-04-19-dagtilbud-er-dyrest

Pressemeddelelse

Publikation: Befolkningens brug af internet 2010

Publikationen beskriver danskernes adgang til og brug af internettet., Statistikken er fordelt på baggrundsvariable som køn, alder, familietype, beskæftigelse, uddannelse og antal børn i familien mv., Undersøgelsen er foretaget i april 2010 og dækker følgende emner:, - adgang til computere og internet, herunder bredbånd og mobilt bredbånd, - brug af internet, herunder brug af sociale netværkstjenetser, - anskaffelse og deling af digitalt indhold - kontakt til offentlige myndigheder, - anvendelse mobiltelefon, - e-handel, herunder pengespil, forbrugsmønstre og problemer med internetkøb, Danskerne er vilde med e-handel, 68 pct. af alle danskere mellem 16 og 74 år handlede i 2010 på nettet. Dermed er danskerne nogle af de ivrigste internet-shoppere i Europa. Kun nordmændene handler mere over nettet end danskerne. 71 pct. af nordmændene købte varer eller tjenester over nettet i 2010., Blandt en lang række andre interessante oplysninger i publikationen er disse facts:, Hver femte internetbruger i alderen 65-89 år er medlem af mindst en social netværkstjeneste. Hver anden køber varer på nettet. , 24 pct. af alle, der har en mobiltelefon, bruger den til at gå på internettet. For mændenes vedkommende er det 31 pct., mens det for kvinderne er 17 pct. , Danskerne ligger højt i EU-statistikken, når det kommer til pengespil på nettet. 18 pct. af de 16-74-årige har deltaget i pengespil på nettet. Gennemsnittet for EU er 4 pct., og Finland ligger højest med 23 pct., Fra og med 2011 er publikationen udkommet med titlen , It-anvendelse i befolkningen, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2010, 2009, Hent som pdf, Befolkningens brug af internet 2010, Kolofon, Befolkningens brug af internet, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-1903-6, Udgivet: 29. april 2011 kl. 09:00, Antal sider: 67, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/pubomtale/15239

Publikation

Publikation: It-anvendelse i virksomheder - EU-sammenligninger 2016

Publikationen beskriver og sammenligner it-anvendelsen i virksomheder i en række europæiske lande. Dansk erhvervsliv har taget informationsteknologien til sig og er førende i EU indenfor områder som sociale medier, e-salg, hurtigt internet, hjemmesidebrug, mobilt bredbånd og Cloud Computing, som er it-services, der benyttes over internettet. Det viser Danmarks Statistiks publikation, It-anvendelse i virksomheder – EU-sammenligninger 2016,  , der udkommer i dag., Danske virksomheder ligger fjerdehøjest i brugen af sociale medier, En af publikationens konklusioner er, at Danmark er højdespringer i brugen af sociale medier. Andelen af danske virksomheder, som brugte sociale medier i perioden 2013-16, steg fra 40 pct. i 2013 til 64 pct. i 2016. I 2016 var andelen af danske virksomheder på de sociale medier kun overgået af Nederlandene, Irland og Norge., Sociale netværk (som fx Facebook og LinkedIn) er den mest populære type sociale medie. 84 pct. af alle store virksomheder (250+ ansatte) i Danmark er aktive på sociale medier, hvor det samme gælder for 63 pct. af de store virksomheder i EU som helhed., Publikationen viser desuden:, De små virksomheder (10-49 ansatte) i Danmark og Tyskland ligger med en andel på 27 pct. i top, når det kommer til at bruge e-salg. I EU som helhed er det 18 pct. af de små virksomheder, der bruger e-salg. Der er dog stor spredning blandt landene, og i den anden ende af skalaen ligger Rumænien med 7 pct., Danske virksomheder også er i top, når det gælder annoncering på internettet. Det gælder særligt for målrettet annoncering, da 29 pct. af de danske virksomheder anvender målrettet annoncering. Det er kun 20 pct. for resten af EU., I forhold til de store virksomheder er små og mellemstore virksomheder bagud indenfor digital teknologi – både i Danmark og i EU. Der er derfor et vækstpotentiale indenfor digitalisering af små og mellemstore virksomheder.,  , Hent som pdf, It-anvendelse i virksomheder - EU-sammenligninger 2016, Kolofon, It-anvendelse i virksomheder - EU-sammenligninger, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2261-6, Udgivet: 16. maj 2017 kl. 09:00, Antal sider: 42, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/28382

Publikation

Publikation: Beskatningen i Danmark - Danmarks Statistiks skatte- og afgiftsmodul 2018

Publikationen gennemgår og dokumenterer de kilder og metoder, der ligger til grund for skatte- og afgiftsmodulet. Læs om begreber, definitioner, kilder og beregningsmetoder., Skatte- og afgiftsmodulet i Danmarks Statistik er et databehandlingssystem, hvori den generelle nationalregnskabsorienterede skattestatistik produceres og lagres. , Kapitel 1 beskriver modulets indretning samt statistikkens definitoriske grundlag og udformning. Et centralt punkt er afgrænsningen af den statistiske enhed, dvs. den enkelte, selvstændige skat eller afgift i systemet og dens placering i nationalregnskabsstatistikken., Kapitel 2 gennemgår de enkelte enheder systematisk. Da modulet og statistikken dækker hele skatte- og afgiftsområdet, er der tale om en gennemgang af den samlede beskatning i Danmark. , Kapitel 3 er en skitsering af kildematerialet og en teknisk redegørelse for de beregninger, som kildematerialet undergår i fremstillingen af den generelle skattestatistik., Kapitel 4 er en gennemgang af kilder og metode til udarbejdelse af de foreløbige årsversioner., Kapitel 5 gennemgår kilder og metode til udarbejdelse af de foreløbige kvartalsskatter., Kapitel 6 belyser, hvorledes ikke-indbetalte pålignede skatter indgår i statistikken., Beskatningen i Danmark - Danmarks Statistiks skatte- og afgiftsmodul, henvender sig til statistikkens brugere såvel som andre interesserede., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2018, 2005, 1987, Hent som pdf, Beskatningen i Danmark 2018, Kolofon, Beskatningen i Danmark - Danmarks Statistiks skatte- og afgiftsmodul, Økonomi, ISBN pdf: 978-87-501-2309-5, Udgivet: 6. november 2018 kl. 08:00, Antal sider: 92, Kontaktinfo:, Ida Balle Rohde, Telefon: 61 24 24 85

https://www.dst.dk/pubomtale/31421

Publikation

Publikation: Innovation og forskning 2018

Viden, herunder forskning og udvikling (FoU), kan karakteriseres som et af de vigtigste aktiver for at fastholde eller forbedre Danmarks internationale konkurrenceevne., Publikationen giver et omfattende billede af udviklingen indenfor FoU i Danmark.,  , 3 pct. af BNP rammer EU-målsætning, Innovation og forskning 2018,  viser også, at både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge andelen af forskning og udvikling i bruttonationalproduktet (BNP)., Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 2000 til 3,2 pct. i 2016, hvoraf erhvervslivet stod for 2,1 pct. af BNP og det offentlige for 1,1 pct. af BNP. Stigningen betyder, at Danmark imødekommer den såkaldte Barcelona-målsætning, der siger, at EU-lande skal bruge 3 pct. af BNP på forskningsudgifter. FoU-personalets samlede indsats svarede til 62.900 fuldtidsstillinger i 2016. I forhold til 2015 er det en stigning på 2.600 årsværk eller 4,4 pct., Innovation og forskning,  udkommer årligt og giver et indblik i:, Innovation i erhvervslivet, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Offentligt forskningsbudget, Ph.d.-uddannelsen, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder), Samt et kapitel med internationale sammenligninger, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2019, 2018, 2017, 2016, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, Innovation og forskning 2018, Kolofon, Innovation og forskning, Uddannelse og forskning, ISBN pdf: 978-87-501-2259-3, Udgivet: 27. august 2018 kl. 08:00, Antal sider: 105, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20758

Publikation

Publikation: Folketingsvalg (historiske) 1918

2 publikationer,  , Rigsdagsvalgene, April-Maj 1918 , med Suppleringsvalg i tiden 1915-18, Hæftet indeholder en oversigt over resultaterne af folketingsvalget i Danmark den 22. april 1918, Valgmandsvalget den 30. april 1918 og Landstingsvalget den 11. maj 1918. Det er det første almindelige valg efter den nye grundlov af 5. juni 1915. De ændrede valglovregler medfører at sammenligninger med tidligere folketingsvalg er delvist udelukket.,  , Der er en oversigt over antallet af vælgere og antallet af afgivne stemmer fordelt på de forskellige kandidater, efter amt og valgkreds. Derudover er der en oversigt over tillægsmandaternes fordeling ved folketingsvalget og et lille tillæg om suppleringsvalgene i 1915-1916 og omvalget i Odense Amts valgkreds i 1918., Til sidst er der en alfabetisk navnefortegnelse over alle kandidater ved valgene., 155 sider., Udgivet i Statistiske Meddelelser, Rk. 4, Bd. 57, , Hft. 1,  , Folketingsvalgene , og, valgmandsvalgene 1918 , - , afstemningen, i de enkelte , kommuner, Bogen indeholder en oversigt over antallet af vælgere fordelt efter køn, antal stemmere, stemmeresultatet på parti og antal ugyldige eller blanke stemmer, for folketingsvalget og valgmandsvalget i 1918, fordelt på amter og kredse. Samt kandidatlister for de forskellige politiske partier., Yderligere er der en oversigt over folketingsvalget på Færøerne i 1918, som også indeholder folketallet på Færøerne i 1916, antal vælgere, antal stemmere, stemmeresultatet på parti og antal ugyldige eller blanke stemmer, fordelt på syssel og distrikt., Indhold: Forord. Folketingsvalget den 22. April 1918 i Hovedstaden. Valgmandsvalget den 30. April 1918 i Hovedstaden Folketings- og Valgmandsvalgene i de enkelte Kredse. Folketingsvalget på Færøerne. Samlet Oversigt over Resultaterne af Folketingsvalgene den 22. april og Valgmandsvalgene den 30. April 1918., 79 sider.,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2007, 2005, 2001, 1998, 1994, 1990, 1988, 1987, 1984, 1981, 1979, 1977, 1975, 1973, 1971, 1968, 1966, 1964, 1960, 1957, 1953, 1951, 1950, 1947, 1945, 1943, 1939, 1936, 1935, 1932, 1929, 1928, 1926, 1924, 1920, 1918, 1915, 1913, 1910, 1909, 1906, 1903, 1901, 1895 + 1898, 1887 + 1890 + 1892, 1881 + 1884, 1876 + 1879, 1869 + 1872 + 1873, 1854 + 1855 + 1858 + 1861, 1852 + 1853, 1849, 1848, Hent som pdf, Rigsdagsvalgene April-Maj 1918, Folketingsvalgene og valgmandsvalgene 1918, Kolofon, Folketingsvalg (historiske), Borgere, Udgivet: 31. december 1918 kl. 09:30, Antal sider: , Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20225

Publikation

Publikation: Statistisk Årbog 1913

Statistisk Årbog 1913 , indeholder hundreder af tusinder af historiske tal og giver et bredt kendskab til det danske samfund og udviklingen i Danmark i starten af forrige århundrede., Danskernes liv er beskrevet fra vugge til grav, og du kan finde alt fra kuriøse informationer om fx en gennemsnitlig dansker til speciel viden om ...., I , Statistisk Årbog 1913, kan du fx læse at omkring 100.000 havde et telefonabonnement, og at antallet af indregistrerede atutomobiler var fordoblet på bare tre år fra 1909 til 1912., Du kan kort sagt både blive klogere på det danske samfund og samtidig få udbygget din paratviden, så du kan dupere dine venner eller kollegaer med pudsige informationer om det danske samfund som det så ud for ganske nylig - i starten af det forrige århundrede .,  , Årbogen lægger vægt på udviklingen fra år til år. Du kan fx følge med i op- og nedturene for dansk økonomi via tal for ledighed, bilkøb, forbrugerpriser og meget mere.,  , Tusindvis af historiske tal, om Danmark ligger nu til rådighed. Hvis du har fået smag for flere historiske tal, så se her., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1969, 1968, 1967, 1966, 1965, 1963-1964, 1962, 1961, 1960, 1959, 1958, 1957, 1956, 1955, 1954, 1953, 1952, 1951, 1950, 1949, 1948, 1947, 1946, 1945, 1944, 1943, 1942, 1941, 1940, 1939, 1938, 1937, 1936, 1935, 1934, 1933, 1932, 1931, 1930, 1929, 1928, 1927, 1926, 1925, 1924, 1923, 1922, 1921, 1920, 1919, 1918, 1917, 1916, 1915, 1914, 1913, 1912, 1911, 1910, 1909, 1908, 1907, 1906, 1905, 1904, 1903, 1902, 1901, 1900, 1899, 1898, 1897, 1896, Hent som pdf, Hele publikationen, Forord, Indholdsfortegnelse..., Kap. 1: Areal og Befolkning, Kap. 2: Erhvervsforhold, Kap. 3: Samfærdsel, Kap.4: Penge- og forsikringsvæsen, Kap. 5: Socialstatistik, Kap. 6: Retsvæsen, Kap. 7: Undervisningsvæsen, Kap. 8: Offentlige valg, Kap. 9: Kommune- og statsfinanser, Kap. 10: Meteorologiske Forhold, Kap. 11: Øer, Kap. 12: Internationale oversigter, Sagsregister, Udgivelser, Kolofon, Statistisk Årbog, Borgere, Udgivet: 1. januar 1914 kl. 09:30, Antal sider: , Kontaktinfo:, Margrethe Pihl Bisgaard, Telefon: 29 31 05 83

https://www.dst.dk/pubomtale/13163

Publikation

Publikation: Danmarks Haandværk og Industri ifølge Tællingen den 26. maj 1914

Indhold: , 1. Indledende Bemærkninger: , a. Fremgangsmaade ved Tællingen. Materialets Art. , b. Sammenligning med tidligere Tællinger. , c. Forklaring til Tabellerne. , 2. Tællingens Hovedresultater: , a. Hele Landet under ét. , b. Landets Hoveddele (Hovedstaden, Provinsbyerne, Landdistrikterne). , c De enkelte Byer og Amter. , 3. De industrielle Virksomheder efter Erhvervsgrupper og Fag: , a. De industrielle Hovedgrupper. , b. De enkelte Fag. , c. De enkelte Fags Udvikling. , 4. De industrielle Virksomheder efter Størrelse: , a. I almindelighed og i de enkelte industrielle Hovedgrupper. , b. De enkelte Fag. , 5. Virksomheder under Stat, Kommune eller Selskaber. Kombinerede Virksomheder: , a. Virksomheder, der drives af Staten eller Kommunerne. , b. Industrielle Virksomheder under Aktie- og Andelsselskaber. , c. Industrielle Virksomheder, der drives som Bierhverv. , d. Bierhverv til Industrivirksomhed som Hovederhverv. , e. Det samlede Antal Virksomheder, der drives i Forbindelse med andet Erhverv, indenfor de enkelte Fag. , f. De største industrielle Virksomheder. , 6. Anvendelse af mekanisk Kraft: , a. Indledende Bemærkninger. , b. De mekanisk drevne Virksomheder og deres maskinstyrke. , c. Maskinkraftens Fordeling efter Kraftkildens Art. , d. Ufuldstændig udnyttet Maskinkraft. , e. Virksomheder, der anvender Vind- og Vandkraft. , 7. De industrielle Virksomheders Personel: , a. Personellets Fordeling efter Stilling i Erhvervet., b. Personellets Fordeling efter Køn., c. De egentlig industrielle Arbejderes Fordeling efter Alder., d. De industrielle Arbejderes Fordeling efter Beskæftigelsens Art., e. Lærlinge; , f. De industrielle Hjemmearbejdere. , Det ved Tællingen benyttede Spørgeskema. , Tabeller. , Systematisk Erhvervsfortegnelse. , Alfabetisk Erhvervsfortegnelse. , do. oversat paa Fransk. , Oversættelse til Fransk af Tabellernes Hoveder og Forspalter., Statistisk Tabelværk, Nr.12, Rk. 5, Litra A,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, den 26. maj 1914 , den 12. Juni 1906 , den 25. Maj 1897 , Hent som pdf, Haandværk og Industri ifølge Tællingen den 26. maj 1914 , Kolofon, Danmarks Haandværk og Industri ifølge Tællingen, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1914 kl. 09:30, Antal sider: 320, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20375

Publikation

Publikation: Indvandrere i Danmark 2009

Publikationen giver et bredt og nuanceret billede af indvandreres og efterkommeres stilling i det danske samfund., Indvandrere i Danmark, beskæftiger sig også med efterkommernes børn., Rekordmange indvandrerkvinder er under uddannelse, En af publikationens mange interessante konklusioner er, at indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande uddanner sig som aldrig før., Andelen af 20-årige ikke-vestlige indvandrerkvinder under uddannelse er i de seneste ti år steget fra 23 pct. til rekordhøje 41 pct. Dermed svarer deres nuværende niveau stort set til det niveau, 20-årige kvinder med dansk oprindelse under uddannelse ligger på. ,  , Indvandrere i Danmark 2009, indeholder en lang række andre interessante oplysninger, bl.a. disse:, Hver sjette dansker vil i 2050 have indvandrerbaggrund mod hver tiende i dag , De ikke-vestlige indvandrere er stærkt overrepræsenterede blandt modtagere af dagpenge- og kontanthjælp. Det gælder i særlig høj grad 18-64-årige kvindelige passive kontanthjælpsmodtagere, hvor de ikke-vestlige indvandrere udgør 31 pct., mens deres andel af befolkningen kun er 6 pct. , Blandt dem, der afsluttede en lang videregående uddannelse i perioden 2004-2006, var beskæftigelsesfrekvensen i 2007 omkring 20 procentpoint højere for personer med dansk oprindelse end for ikke-vestlige indvandrere , Ikke-vestlige efterkommere, som alle er født i Danmark, har en klart højere kriminalitet end ikke-vestlige indvandrere. Kriminaliteten er således 33 pct. højere for mandlige ikke-vestlige indvandrere end for hele den mandlige befolkning, mens den er hele 117 pct. højere for ikke-vestlige efterkommere (begge tal er korrigeret for forskelle i alder og socioøkonomisk status)., Befolkningsfremskrivning, Læs også om Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning i nyhedsbrevet , Nyt fra Danmarks Statistik, . Her fremgår det, at personer med indvandrerbaggrund vil udgøre en stigende andel af borgerne i den erhvervsaktive alder frem mod 2050., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2025, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018 revideret, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 1998, Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Indvandrere i Danmark, Borgere, ISBN: 978-87-501-1807-7, Udgivet: 15. december 2009 kl. 09:30, Antal sider: 219, Kontaktinfo:, Jørn Korsbø Petersen, Telefon: 20 11 68 64

https://www.dst.dk/pubomtale/13467

Publikation