De lange tidsserier giver gode muligheder for at få et overblik over dansk økonomis udvikling gennem de sidste tre årtier, både konjunkturmæssigt og strukturelt.

https://www.dst.dk/pubomtale/3855

Publikation

Publikation: Dokumentation af det private konsum i nationalregnskabet. Kilder og metoder 1986

I dette arbejdsnotat dokumenteres kilder og metoder til beregning af det private forbrug i det danske nationalregnskab.

https://www.dst.dk/pubomtale/4837

Publikation

NYT: Fald i produktionen af økologisk mælk

Animalsk produktion (halvårlig, kvartal) 1. januar 2025

Animalsk produktion (halvårlig, kvartal) 1. januar 2025, Produktionen af økologisk mælk er faldet 11 pct. i 2024, mens den samlede produktion af mælk er uændret i forhold til 2023. Ud af den samlede produktion af 5.692 mio. kg. mælk var 635 mio. kg. økologisk mælk. I samme periode faldt det samlede antal malkekøer, og den seneste opgørelse pr. 31. december 2024 viste, at der var 543.000 malkekøer , Kvæg- og svinebestanden er faldet 9 pct. på ti år, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:29)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, Fortsat større eksport af smågrise end slagtninger af svin, I fjerde kvartal 2024 blev der eksporteret 4,0 mio. svin (primært smågrise) og slagtet 3,7 mio. svin på slagterierne i Danmark. Både eksporten og slagtningerne var større i fjerde kvartal 2024 end i fjerde kvartal 2023. Den seneste opgørelse af bestanden af svin den 1. januar 2025 viste, at der var 11,6 mio. svin, hvilket var en stigning på 1,9 pct. i.f.t. januar 2024 , Kvæg- og svinebestanden er faldet 9 pct. på ti år, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:29), . Siden andet kvartal 2023 er der blevet eksporteret flere svin, end der er blevet slagtet i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, Stigning i den animalske produktion, I fjerde kvartal 2024 var der en stigning i produktionen af svin, fjerkræ og æg, mens produktionen af kvæg faldt. Produktionen af mælk var stort set uændret. Antallet af slagtede dyr på slagterierne var i fjerde kvartal 2024 på 113.500 stk. kvæg, 3,7 mio. stk. svin og 26,6 mio. stk. fjerkræ, primært kyllinger., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2023, 2024, Ændring, 4. kvt. 2023, , , 3. kvt, 4. kvt., 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2024, , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 96,9, 96,5, 99,8, 101,9, 96,9, 98,0, 1,6, Kvæg, 46, 100,7, 108,6, 101,9, 111,7, 95,9, 98,4, -9,4, Svin, 308, 86,7, 88,2, 93,5, 92,9, 87,1, 91,9, 4,1, Fjerkræ, 26, 110,3, 109,5, 106,1, 109,6, 113,0, 113,6, 3,8, Mælk, 2, 195, 109,3, 103,5, 107,4, 111,3, 108,6, 104,1, 0,5, Æg, 10, 117,2, 121,2, 121,6, 128,8, 127,8, 126,5, 4,4, 1, Nedenfor er kun de mest betydende salgsprodukter nævnt og det seneste kvartal er foreløbig., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promille angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani302, Animalsk produktion, , 2023, 2024, , Ændring, 4. kvt. 2023, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , - 4. kvt. 2024, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , , Samlet produktion, 125,8, 129,1, 117,0, 123,7, 121,8, 127,9, , -0,9, Slagtninger, 1, 112,0, 115,7, 103,2, 110,8, 108,7, 113,5, , -1,9, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,8, 13,4, 13,8, 13,0, 13,1, 14,4, , 7,3, Heraf kalve, 13,1, 12,2, 12,9, 12,2, 12,6, 13,2, , 7,8, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , , Samlet produktion, 7, 015,6, 7, 387,0, 7, 672,9, 7, 824,5, 7, 505,9, 7, 683,3, , 4,0, Slagtninger, 1, 3, 420,2, 3, 615,0, 3, 705,4, 3, 501,9, 3, 393,2, 3, 652,8, , 1,0, Eksport af levende svin, 3, 595,3, 3, 772,0, 3, 967,5, 4, 322,6, 4, 112,8, 4, 030,5, , 6,9, Heraf smågrise, 3, 457,5, 3, 681,9, 3, 858,6, 4, 214,6, 4, 014,5, 3, 934,2, , 6,9, , 1.000 stk., , , Fjerkræ, , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 26, 489,3, 26, 265,7, 25, 440,0, 25, 536,6, 27, 720,8, 26, 638,7, , 1,4, , mio. kg., , , Mælk, , , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 462,2, 1, 385,9, 1, 436,8, 1, 487,6, 1, 452,3, 1, 393,3, , 0,5, Indvejet på mejerierne, 1, 442,7, 1, 366,4, 1, 417,3, 1, 468,1, 1, 432,8, 1, 373,8, , 0,5, Heraf konventionel, 1, 274,2, 1, 202,0, 1, 246,2, 1, 304,0, 1, 281,2, 1, 225,6, , 2,0, Heraf økologisk, 168,5, 164,4, 171,1, 164,1, 151,6, 148,2, , -, 9,9, , mio. kg., , , Æg, , , , , , , , , Samlet produktion, 3, 20,6, 21,3, 21,3, 22,6, 22,4, 22,2, , 4,4, Buræg, 2,0, 2,1, 1,9, 2,1, 2,3, 2,1, , -0,3, Æg fra fritgående høns, 1,4, 1,5, 1,4, 1,4, 1,6, 1,5, , -0,3, Skrabeæg, 8,9, 9,1, 9,4, 10,3, 9,9, 10,1, , 10,6, Økologiske æg, 5,2, 5,6, 5,6, 5,8, 5,7, 5,6, , -0,4, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,0 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , 4, Eksport af avlsvin indgår ikke i opgørelsen. Den samlede eksport er foreløbigt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Nyt fra Danmarks Statistik, 4. marts 2025 - Nr. 56, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. september 2025, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53782

Nyt

NYT: Markant stigning i provenuet fra selskabsskatten

Selskabsbeskatning i indkomståret 2021

Den danske selskabsskattesats har pånær i 2016 og 2017 ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet.

https://www.dst.dk/nyt/40281

Nyt

NYT: Husholdningerne sparer fortsat meget op

Kvartalsvise sektorregnskaber 4. kvt. 2015

Kvartalsvise sektorregnskaber 4. kvt. 2015, Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto), der kan beskrives som forskellen mellem disponibel indkomst og kapitaloverførsler på den ene side og forbrug samt bruttoinvesteringer, bl.a. i ejerboliger, på den anden side var i fjerde kvartal 3,2 mia. kr. Det er et fald på 9,0 mia. kr. i forhold til det foregående kvartal. Overordnet set lå husholdningernes finansielle opsparing dog højt i 2015, hvilket især gør sig gældende for årets to første kvartaler., Den finansielle opsparing, En positiv finansiel opsparing betyder, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, kontanter og bankindeståender mere, end de har øget deres gæld. Omvendt betyder en negativ finansiel opsparing, at de har øget nettogælden. Det høje niveau i 2015 for både bruttoopsparing og den finansielle opsparing skyldes primært tre faktorer: Et relativt højt niveau for udbytter, et foreløbigt skøn for pensionsafkastskatten i 2015, der er markant lavere end den opgjorte værdi for 2014. Desuden var omfanget af omlægninger af kapitalpensioner markant lavere end i 2014. , Efterlønsbidrag og beskatning af kapitalpension, Udviklingen har siden 2012 været påvirket af nogle ekstraordinære forhold i forbindelse med en omlægning af beskatningen af kapitalpensioner og en ekstraordinær tilbagebetaling af indbetalte bidrag til efterlønsordningen. I figuren er den faktiske udvikling stillet over for udviklingen, hvis der korrigeres for de ekstraordinære effekter. Husholdninger omfatter i denne opgørelse også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne, men deres finansielle opsparing er ganske lav., Udsvingene i husholdningernes finansielle opsparing i de senere år er lidt mere afdæmpede, når man ser på de korrigerede størrelser. De ekstraordinære forhold betyder, at der registreres et fald i husholdningernes opsparing. Omlægningen af beskatningen af kapitalpensioner bestod i, at husholdningerne kunne opnå en rabat ved at afregne skatten nu i stedet for at afvente udbetalingen af pensionen. Det betyder, at der i sektorregnskaberne registreres et fald i husholdningernes pensionsformue svarende til den fremskyndede skattebetaling. Samlet set er husholdningerne bedre stillet efter omlægningen, fordi faldet i pensionsformuen, på grund af rabatten, er mindre end den skat, der ellers skulle have været betalt ved udbetalingen af pensionen., Sædvanlige udsving, Udviklingen i husholdningernes finansielle opsparing påvirkes også af forhold, der ikke har ekstraordinær karakter. Fx påvirkes opsparingen af udviklingen i udbetalte udbytter og - især - udviklingen i den skat, husholdningerne betaler af afkastet af deres skattebegunstigede pensionsopsparing - den såkaldte PAL-skat. I år med store kursstigninger på aktier skal der betales en høj PAL-skat. Da den værdiforøgelse af aktierne, der følger af kursstigningerne, ikke indgår i sektorregnskabernes indkomstopgørelse, betyder det, at husholdningerne har mindre til rådighed til finansiel opsparing. , Kursændringer på aktier, herunder aktier i pensionsordninger, fører naturligvis til ændring i husholdningernes finansielle formue. Men i sektorregnskaberne registreres ændringen gennem omvurderinger/kursreguleringer, der opgøres i de finansielle konti og ikke gennem den finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto). , Sektorernes fordringserhvervelse, netto, , Året, , 2014, 2015, , 2014, 2015, , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto, , , , , , , , , , I alt , 149,6, 139,2, , 49,0, 41,4, 28,2, 32,0, 43,5, 35,6, Ikke-finansielle selskaber, 110,4, 63,4, , 44,3, 48,5, 9,1, -9,2, 32,2, 31,2, Finansielle selskaber, 52,0, 18,3, , 11,9, 9,1, -3,8, 8,8, 8,2, 5,1, Offentlig forvaltning og service, 28,5, -41,1, , 11,2, 11,2, -20,8, -7,3, -9,1, -3,9, Husholdninger mv., -41,3, 98,6, , -18,4, -27,3, 43,6, 39,6, 12,2, 3,2, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2014, 2015, , , 2014, 2015, , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 943, 1, 019,2, , 232,3, 240,4, 255,5, 257,8, 250,7, 255,1, 2, Forbrugsudgift, 926,5, 951,8, , 231,8, 234,8, 236,2, 237,3, 238,5, 239,8, 3, Korr. for ændr. i pensionskassereserver, 26,3, 84,4, , 5,1, 3,0, 20,9, 27,0, 18,2, 18,2, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 42,7, 151,8, , 5,6, 8,7, 40,3, 47,5, 30,4, 33,6, , , real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 1,5, 7,5, , -0,8, 2,3, 8,2, -0,1, -3,0, 0,8, 6, Forbrugsudgift, 0,5, 2,1, , 0,2, 0,6, 0,9, 0,0, 0,6, 0,3, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 4,4, 13,8, , 2,3, 3,6, 14,6, 16,7, 11,3, 12,3, Nyt fra Danmarks Statistik, 31. marts 2016 - Nr. 156, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20529

Nyt

NYT: Fald i de disponible indkomster

Regionale regnskaber for husholdningerne 2013

Regionale regnskaber for husholdningerne 2013, Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger faldt i 2013 med 0,8 pct. i forhold til året før, svarende til 1.200 kr. Faldet var størst i Region Hovedstaden og Region Nordjylland. I Region Sjælland var indkomsterne stort set uændrede., Positiv vækst i de primære indkomster, På trods af den negative udvikling i de disponible indkomster, så steg de primære indkomster i 2013 med 1,1 pct. Region Hovedstaden oplevede den højeste vækst i primære indkomster. De primære indkomster består hovedsageligt af løn- og formueindkomster samt overskud af selvstændig virksomhed. , Høj vækst i skatter, bidrag til sociale ordninger og overførselsindkomster, I 2013 var der en høj vækst i både skatter, bidrag til sociale ordninger og overførselsindkomsterne. Den høje vækst i skatterne skyldes bl.a. omlægningen af kapitalpensionsordningen., Små regionale forskelle i disponible indkomster, Generelt er der kun små regionale forskelle i de disponible indkomster. Således var der i 2013 en forskel på 9.500 kr. mellem de højeste disponible indkomster, der fandtes i Hovedstaden, og de laveste fra Syddanmark., De primære indkomster varierer mere end de disponible indkomster med en forskel på 43.400 kr. mellem de højeste og de laveste indkomster, der ligeledes fandtes i hhv. Region Hovedstaden og Syddanmark. Forskellen mellem primær indkomst og disponibel indkomst kan forklares ved, at der sker en omfordeling af de primære indkomster via skatter, sociale overførsler og pensionsindbetalinger., Sammenhæng med indkomststatistik for personer, Indkomststatistikken for personer, som også udkommer i dag (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 643, ) opgør også de disponible indkomster. De to statistikker er ikke umiddelbart sammenlignelige. Dels er populationerne i de to opgørelser forskellige, idet nationalregnskabet laver gennemsnit for hele befolkningen, og dels er definitionerne af den disponible indkomst lidt forskellige. Forskellen mellem udviklingen i de disponible indkomster fra 2012 til 2013 i de to opgørelser kan til dels forklares af omlægningen af kapitalpensionsordningen. , Denne har en negativ effekt på de disponible indkomster i nationalregnskabet, idet betalingen af afgift ved omlægning til aldersopsparing er fratrukket husholdningernes disponible indkomst. Det er den ikke i indkomststatistikken., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første opgørelse af regionale husholdningskonti for 2013, Med denne udgivelse offentliggøres for første gang regionale husholdningskonti for 2013, og tallene for 2011 og 2012 er reviderede i forhold til den seneste offentliggørelse. 15. september 2014 blev de regionale regnskaber for husholdningerne revideret tilbage til 2000 i forbindelse med overgangen til ESA2010. De vigtigste effekter af revisionen på de regionale regnskaber er beskrevet i kapitel 10 i temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser ESA2010., Indkomst for husholdninger pr. indbygger fordelt på regioner, , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012*, 2013*, Vækst, 2013, Gns. , årlig vækst, , løbende priser i 1.000 kr., pct., Primær bruttoindkomst, , , , , , , , , , Hele landet, 193,8, 199,2, 194,8, 200,2, 202,8, 206,9, 209,2, 1,1, 1,3, Hovedstaden, 213,1, 220,4, 218,1, 224,5, 227,5, 232,3, 235,4, 1,3, 1,7, Sjælland, 188,0, 190,7, 187,5, 192,4, 194,0, 198,1, 200,2, 1,1, 1,0, Syddanmark, 180,5, 186,6, 180,2, 185,1, 187,2, 190,6, 192,0, 0,7, 1,0, Midtjylland, 191,5, 196,0, 190,4, 194,8, 197,1, 200,3, 202,4, 1,0, 0,9, Nordjylland, 179,4, 183,7, 177,6, 183,7, 187,5, 192,4, 193,6, 0,6, 1,3, Disponibel bruttoindkomst, , , , , , , , , , Hele landet, 137,2, 140,4, 143,6, 152,6, 156,4, 159,3, 158,1, -0,8, 2,4, Hovedstaden, 140,2, 144,4, 148,5, 158,7, 163,0, 165,4, 163,6, -1,1, 2,6, Sjælland, 135,9, 138,0, 142,1, 150,9, 154,4, 157,9, 157,7, -0,1, 2,5, Syddanmark, 134,4, 137,7, 139,9, 148,7, 152,4, 155,2, 154,1, -0,7, 2,3, Midtjylland, 137,0, 139,9, 142,8, 150,4, 153,6, 156,4, 155,2, -0,8, 2,1, Nordjylland, 136,9, 138,7, 141,1, 150,2, 154,7, 158,3, 156,6, -1,0, 2,3, * Foreløbige tal., Regionalfordelte husholdningskonti pr. indbygger på regioner. 2013, , Brutto-, overskud , af prod.,, blandet, indkomst , Aflønning, af ansatte, Formue-, indkomst, , netto, Primær , brutto-, indkomst, Sociale , ydelser og andre løb. overførsler, netto, Indkomst- , og formueskatter, Bidrag til sociale , ordninger , Disponibel brutto-, indkomst, , 1, 2, 3, 4=1+2+3, 5, 6, 7, 8=4+5-6-7, , løbende priser i 1.000 kr., Hele landet, 26,9, 174,8, 7,5, 209,2, 70,0, 93,2, 28,0, 158,1, Hovedstaden, 24,7, 200,7, 10,0, 235,4, 67,4, 107,0, 32,1, 163,6, Sjælland, 27,1, 168,4, 4,7, 200,2, 74,6, 90,2, 26,8, 157,7, Syddanmark, 27,2, 158,8, 6,0, 192,0, 72,6, 85,2, 25,3, 154,1, Midtjylland, 28,1, 166,5, 7,7, 202,4, 67,5, 87,8, 26,9, 155,2, Nordjylland, 29,7, 157,8, 6,2, 193,6, 71,9, 84,0, 24,9, 156,6, Nyt fra Danmarks Statistik, 16. december 2014 - Nr. 644, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De regionale regnskaber for husholdningerne omfatter en opgørelse af primær og disponibel bruttoindkomst for husholdningssektoren for regioner og landsdele. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19203

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation