Forside

Søgeresultat

Viser resultat 711 - 720 af 2417

Publikation: Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser

Publikationen belyser, hvordan de gymnasiale studenter fra 1989 til 2003 bevæger sig gennem uddannelsessystemet., Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, giver et samlet billede af, hvor hurtigt studenterne kommer i gang med en anden uddannelse, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får en anden uddannelse. Både de almengymnasiale og erhvervsgymnasiale studenter indgår i undersøgelsen., Publikationen viser bl.a., at 19 pct. af de almengymnasiale studenter og 39 pct. af de erhvervsgymnasiale studenter fra årgang 2003 påbegyndte en anden uddannelse med det samme. Ti år efter eksamen har 70 pct. af de almengymnasiale studenter fuldført en anden uddannelse, og 14 pct. er hverken under uddannelse eller har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det samme gør sig gældende for 23 pct. af de erhvervsgymnasiale studenter. , Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, belyser restgruppen i forhold til dem, som har fuldført en uddannelse, ved sammenligning af bl.a. karaktergennemsnit, beskæftigelse og indkomst. , Undersøgelsen kommer også ind på forskelle i adfærden hos de almengymnasiale studenter i forhold til de erhvervsgymnasiale studenter. , Publikationen bidrager til den samlede belysning af uddannelsesområdet., Se også omtalen af den beslægtede publikation , Videre fra grundskolen - de unges uddannelse, ., Hent som pdf, Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, Kolofon, Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1477-8, Udgivet: 20. juni 2005 kl. 09:30, Antal sider: 45, Kontaktinfo:, Christian Vittrup, Telefon: 24 46 89 90

https://www.dst.dk/pubomtale/9192

Publikation

Publikation: Indeksberegninger i Danmarks Statistik

Formålet med denne publikation er at dokumentere opgørelsesmetoderne og datagrundlaget for de indeks, DanmarksStatistik offentliggør., Indeks bruges til at beskrive udviklingen i en lang række samfundsøkonomiske størrelser som fx priser, produktion og udenrigshandel., Derudover anvendes forskellige prisindeks til regulering af fx kontrakter og lovbestemte ydelser., Opbygning af Indeksberegninger i Danmarks Statistik, Det indledende generelle kapitel om indeksberegninger beskriver de forskellige typer af indeks, måling af basiskomponenter og dannelsen af aggregerede og kædede indeks. , De efterfølgende kapitler gennemgår de enkelte indeks, som Danmarks Statistik opgør. Herunder beskrives indeksets egenskaber, sammenlignelighed over tid, og hvordan indekset er beregnet., Omtalte indeks, Publikationen gennemgår følgende indeks: , Indeks for udenrigshandelen , Pris- og mængdeindeks for landbrug , Lønindeks for den private sektor , Lønindeks for den offentlige sektor , Nationalregnskabets mængdeindeks , Detailomsætningsindekset , Industriens ordre- og omsætningsindeks , Prisindeks for industriens omsætning af egne varer og tjenester , Produktionsindeks for industrien , Byggeomkostningsindeks for boliger , Omkostningsindeks for anlæg , Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning , Købekraftpariteter , Huslejeudviklingen , Forbrugerprisindekset , Nettoprisindekset , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning , Prisindeks for ejendomme , Aktieindekset KFX , Aktieindekset KAX , Aktieindekset SmallCap , Aktieindekset MidCap, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1985, 1971, Hent som pdf, Forside og kolofon, Forord, Indholdsfortegnelse, Indeksberegninger, Beskrivelser af Danmarks Statistiks indeks, Indeks for udenrigshandelen, Pris- og mængdeindeks for landbrug, Lønindeks for den private sektor, Lønindeks for den offentlige sektor, Nationalregnskabets mængdeindeks, Detailomsætningsindekset, Industriens ordre- og omsætningsindeks, Prisindeks for industriens omsætning af egne varer og tjenester, Produktionsindeks for industrien, Byggeomkostningsindeks for boliger, Omkostningsindeks for anlæg, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning, Købekraftpariteter, Huslejeudviklingen, Forbrugerprisindekset, Nettoprisindekset, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Prisindeks for ejendomme, Aktieindeks, Litteratur, Stikordsregister, Hele publikationen, Kolofon, Indeksberegninger i Danmarks Statistik, Økonomi, ISBN: 87-501-1487-5, Udgivet: 23. december 2005 kl. 09:30, Antal sider: 194, Kontaktinfo:, Peter Tibert Stoltze, Telefon: 26 74 35 83

https://www.dst.dk/pubomtale/9560

Publikation

Godstransport med lastbil

Hvor meget gods transporteres rundt med lastbil - både til, fra og i Danmark? Her er statistikken om godstransport med lastbil.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/godstransport/godstransport-med-lastbil

Emneside

Unge uden for beskæftigelse og uddannelse (NEET)

Hvor mange unge står uden for beskæftigelse og uddannelse i dag? Find svaret i dette register (NEET).

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/befolkningens-arbejdsmarkedsstatus/unge-uden-for-beskaeftigelse-og-uddannelse-neet

Emneside

Undgå fejltagelser - brug statistik

Formand for regeringens tænketank for integration, Erik Bonnerup, kritiserer politikere for ikke at bruge statistikken i deres beslutningsprocesser., 8. maj 2002 kl. 0:00 , , Politiske beslutninger og udmeldinger bør i langt højere grad bygge på fakta end myter og anelser. Og statistik er netop vigtigt i den tid, vi lever i nu, sagde formanden for regeringens tænketank for integration, Erik Bonnerup, på et seminar om Danmarks Statistik, der for nylig blev holdt i København. , "Tingene ændrer sig lynhurtigt, og det stiller krav om, at vi også kan følge med i udviklingen, så vi kan agere hurtigt. Derfor skal data fra Danmarks Statistik være hurtige, præcise og pålidelige og vise dagens problemer og ikke gårsdagens," sagde Bonnerup og anførte, at mange store fejltagelser kunne være undgået, hvis man havde set på, hvad tallene viste - og rettet sig efter det. , Han kritiserede derfor politikernes manglende brug af statistik: , "Adgangen til Danmarks Statistiks tal er et demokratisk gode, som man langt fra har i alle lande, men så er vi også forpligtiget til at bruge tallene." , Angst for tallene, Erik Bonnerup fortalte, at han som formand for tænketanken for integration havde mærket politikernes angst for tallene. Tænketanken er blevet kritiseret for at føre skræmmekampagne mod indvandrere, fordi den med hjælp fra Danmarks Statistik har fået sat tal på indvandrernes integration på arbejdsmarkedet samt fået fremskrivninger af, hvor mange indvandrere og efterkommere der vil være i Danmark fremover. Det fik flere politikere til at melde ud, at de mente, at tallene om indvandrere ville blive misbrugt, når de kom frem: , "Nu har vi i mange år manglet tal og fakta om indvandrere, og det er i den grad blevet misbrugt. I årevis har politikere og befolkning talt som den blinde om farverne, når det handlede om integration af indvandrere, og nu har vi endelig fået helt klare tal for, hvordan det går. Måske er jeg for optimistisk, men jeg tror da, at det har været med til at rykke ved en lang række myter," sagde Bonnerup og fortsatte: , "Der har også været meget kritik af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger til tænketanken, men jeg mener, at disse tal er et væsentlig bidrag til en mere nuanceret og solid politisk diskussion." , 235 personer var mødt op til seminaret om Danmarks Statistik, der ud over København også er blevet holdt i Århus. Seminarerne satte fokus på, hvad man kan bruge Danmarks Statistik til, og hvilke muligheder der er for at få adgang til data.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-08-Undgaa-fejl

Bag tallene

Københavnerne fører i skilsmisser

For femte år i træk er skilsmisserne steget i Danmark, og det er københavnerne, der fører. Indbyggerne i hovedstaden skilles nemlig to og en halv gang så hyppigt som parrene i flere jyske amter. Mest trofaste er parrene i Ringkøbing Amt, hvor skilsmisserne ligger i bund., 23. oktober 2002 kl. 0:00 , , Et ud af fyrre ægteskaber gik i stykker i Københavns Kommune i fjor, hvorimod kun ca. et ud af hundrede ægteskaber gik i stykker i Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Ribe Amt. Det viser nyudgivelsen , Befolkningens bevægelser 2001, . , Men hvorfor render københavnerne fra hinanden? En af årsagerne er, at unge par hyppigere bliver skilt end ældre par, og netop Københavns Kommune er præget af mange unge par. En anden årsag er storbylivet, ifølge David Fog, kontorfunktionær i Bryllupskontoret på Københavns Rådhus: , "Vi ser i Bryllupskontoret ofte folk, der kommer ind for at blive gift for tredje gang, og i visse tilfælde kommer mænd og kvinder også for at blive viet for fjerde eller femte gang. I hovedstaden skal der tilsyneladende mindre til, at ægteskabet bliver brudt, og folk prøver så atter at finde en partner i storbylivet," siger han til , Bag tallene. , Passer syvårskrisen?, Befolkningens bevægelser 2001, har også fulgt Danmarks ægteskaber fra bryllup til grav, og kan derfor vise, hvornår risikoen for skilsmisser er størst. Chefkonsulent Anita Lange fra Danmarks Statistik kan dermed be- eller afkræfte, om den påståede syvårskrise i ægteskabet er reel: , "Selv om man i folkemunde taler om syvårskrisen, så kan vi se på tallene, at den krise i hvert fald ikke giver stigning i skilsmisserne. Den største risiko for skilsmisse er derimod fire år efter bryllupsklokkerne har lydt," siger Anita Lange. , Har man først klaret de første fire års ægteskab, så bliver risikoen for skilsmisse til gengæld langt mindre. Der er dog nogle små hop opad i skilsmisserisikoen et godt stykke henne i ægteskabet. De ligger hhv. 17, 25 og 31 år efter brylluppet - så ikke engang et sølvbryllup er en garanti for, at ægteskabet holder. , Befolkningens bevægelser 2001, kan bestilles i Danmarks Statistiks e-boghandel på , www.dst.dk/boghandel, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-10-23-Skilsmisser

Bag tallene

Antallet af meget gamle eksploderer

De sidste 25 år er antallet af danskere over 100 år næsten firedoblet. Og i løbet af de næste 25 år vil antallet blive firedoblet én gang til, såfremt udviklingen forløber i overensstemmelse med Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning., 27. februar 2005 kl. 0:00 , , Siden slutningen af 70'erne er antallet af meget gamle mennesker steget voldsomt. Hvor der for 25 år siden kun var 159 mennesker i Danmark på 100 år og derover, er der i dag ca. 625. Det er næsten en firedobling. , Kraftig stigning , De næste 25 år kan meget vel byde på en ny firedobling i antallet af meget gamle personer. Det vil ske, hvis udviklingen forløber i overensstemmelse med den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. I så fald vil der i år 2030 være 2.150 personer i Danmark på 100 år og derover. , I 2040 vil antallet være vokset til 3.814, og i 2050 vil der ifølge befolkningsfremskrivningen være over 8.000 mennesker i Danmark på 100 år og derover. Denne udvikling bygger selvsagt på de forudsætninger, der ligger til grund for den seneste befolkningsfremskrivning. , Her er de opstillede antagelser om udviklingen i dødeligheden afgørende, mens forudsætningerne om ind- og udvandring med stor sandsynlighed er mindre vigtig for antallet af meget gamle mennesker. Befolkningsfremskrivningens antagelser om udviklingen i fødselstallet har selvsagt ingen betydning for antallet af meget gamle mennesker de næste 45 år frem til 2050. , Mændenes andel vokser , For 25 år siden var tre ud af fire personer over 100 år kvinder (75 pct.) Denne kvindeandel er siden vokset, så det i dag er 85 pct. af de meget gamle mennesker, der er kvinder. Kun 15 pct. er mænd. , Hvis udviklingen fremover forløber i overensstemmelse med den seneste befolkningsfremskrivning, vil mændenes andel af de meget gamle mennesker imidlertid atter vokse. I 2030 vil det således igen være en ud af fire på over 100 år, der er mænd og i 2040 vil det være hver tredje af de meget gamle, som er mænd. Befolkningsfremskrivningen indebærer altså en voksende ligestilling i den forstand, at den voldsomme overvægt af kvinder blandt de meget gamle bliver mindre voldsom. , Flere oplysninger: Kontakt Frank Dahlgaard på 26 21 67 52.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-02-27-Flere-100-aarige

Bag tallene

Arbejdsplan 2004

Danmarks Statistiks Styrelse har vedtaget en arbejdsplan for 2004 som foreskrevet af Lov om Danmarks Statistik. Arbejdsplan 2004 redegør for ressourceanvendelsen i Danmarks Statistik og gennemgår de forskellige statistikområder. Desuden omhandler den indsatsen på det teknisk-administrative og det formidlingsmæssige område samt nye internationale opgaver og indtægtsdækket virksomhed., 12. januar 2004 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Sidst i arbejdsplanen er der en række bilag, der blandt andet rummer en oversigt over Danmarks Statistiks økonomi og personaleforhold og en detaljeret opgørelse over årsværksforbruget. Desuden er der en gennemgang af de nye EU-retsakter på statistikområder for 2003-2004. , , Arbejdsplan 2004, lægger vægt på, hvad der er kommet og vil komme ud af Budgetanalysen, som blev foretaget i 2003. To internationale eksperter i statistikproduktion konkluderede, at Danmarks Statistik producerer stort set de samme officielle statistikker med stort set den samme kvalitet som sammenlignelige lande, men at Danmarks Statistik bruger betragteligt færre ressourcer på arbejdet. , I forlængelse af budgetanalysens anbefalinger indeholder Finanslov 2004 en udvidelse af Danmarks Statistiks budget. Budgetudvidelsen er målrettet en række initiativer, som Danmarks Statistik skal gennemføre i perioden 2004-2007. Blandt andet skal Danmarks Statistik etablere og drive en ny betalingsbalancestatistik og lette virksomhedernes indberetningsbyrde via digitalisering. , Arbejdsplan 2004, kan bestilles gratis i trykt form gennem Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , Mere information , Hvis du ønsker at vide mere om , Arbejdsplan 2004, , kan Rigsstatistiker Jan Plovsing kontaktes på tlf. 3917 3901. , Arbejdsplanen udkom den 9. januar 2004 og er på 104 sider. , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-01-12-Arbejdsplan

Bag tallene

Over 17.000 idrætsudøvere kan følge deres sportsgren til Vinter-OL 2018

Ved dette års Vinter-OL er Danmark repræsenteret i tre sportsgrene, der tilsammen har flere end 17.000 medlemmer herhjemme, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik., 9. februar 2018 kl. 10:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, , Curling, skiløb og skøjteløb er de tre sportsgrene, som danske atleter skal deltage i til Vinter-OL 2018. Ifølge de danske idrætsorganisationers medlemstal fra 2016 er der godt 17.300, der muligvis er ekstra spændte på at følge netop deres sportsgren til Vinter-OL., Med knap 14.500 tegner skiløb sig for størstedelen af disse medlemmer efterfulgt af skøjteløb, der har lige under 2.000 registrerede medlemmer. Derudover er der næsten 900 curling-medlemmer tilknyttet danske idrætsorganisationer., Til sammenligning er der mere end 366.000 medlemmer, der dyrker fodbold, som dermed er de , danske idrætsorganisationers mest populære idrætsaktivitet, ., Ser man på de tre sportsgrene, som Danmark deltager i ved Vinter-OL 2018, så er der kun relativt små ændringer i medlemstallene for de år, som opgørelsen dækker. Historiske tidsserier med specialforbundenes medlemstal kan ses hos , Danmarks Idrætsforbund, ., Selvom curling er den mindste af de tre sportsgrene herhjemme målt på medlemstal, så er det alligevel denne holdsport, hvor til flest er udtaget til , Vinter-OL 2018, , nemlig fem kvinder og fem mænd. Yderligere fire er udtaget til skiløb, mens tre danske atleter skal deltage i skøjteløb., Hvis du har spørgsmål til statistik om idrætsorganisationernes medlemstal, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Henrik Huusom via hhu@dst.dk eller på tlf.: 39 17 38 66.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-09-17000-idraetsudoevere-kan-foelge-deres-sportsgren-til-vinter-ol-2018

Bag tallene

Mangel på arbejdskraft i flere sektorer

Inden for både bygge- og anlæg, industri og i serviceerhvervene melder stadig flere virksomheder om mangel på arbejdskraft, viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometre., 28. marts 2018 kl. 13:45 , Af , Magnus Nørtoft, Især inden for bygge- og anlægssektoren er det svært at skaffe hænder. Men også i industrien og inden for serviceerhvervene oplever stadig flere virksomheder, at de har så svært ved at skaffe arbejdskraft, at det går ud over produktionen., Siden 2014 er andelen af virksomheder (vægtet efter størrelse), der oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, steget fra stort set ingen til 24 pct. inden for bygge- og anlæg og 15 pct. i serviceerhvervene i 2. kvartal 2018 og 9 pct. i industrien i 1. kvartal 2018. Det viser , Danmarks Statistiks konjunkturbarometre, ., , Anm.: Figuren viser andelen af virksomheder vægtet efter størrelse, som oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft. Tallene for 2. kvartal 2018 baserer sig udelukkende på marts. Kilde: Danmarks Statistik: , www.Statistikbanken.dk/bar03, ; , www.statistikbanken.dk/kbyg33, ; , www.statistikbanken.dk/kbs2, , I 4. kvartal 2017 var andelen af virksomhederne inden for bygge og anlæg, der oplevede mangel på arbejdskraft som en produktionshæmmende faktor, 31 pct., ”Når andelen inden for bygge og anlæg er faldet siden 3. kvartal 2017, skyldes det, at manglen på arbejdskraft traditionelt tager af i vinterhalvåret. Så trenden er stigende”, siger Erik Slentø, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Den stigende andel virksomheder, som oplever mangel på arbejdskraft, falder sammen med en generel stigende tendens i antallet af ledige stillinger fra 3. kvartal 2011, viser tal for ledige stillinger, som , Danmarks Statistik offentliggjorde den 12. marts, ., Trods de høje niveauer er manglen på arbejdskraft noget lavere end i årene inden finanskrisen i 2008, hvor næsten 45 pct. af virksomhederne indenfor bygge- og anlæg og over 15 pct. af virksomhederne i industrien oplevede, at de ikke kunne skaffe tilstrækkelig med arbejdskraft., Kontakt vedrørende konjunkturbarometrene, : Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88, , esl@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-28-mangel-paa-arbejdskraft-i-flere-sektorer

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation