Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1191 - 1200 af 2421

Danmark på to hjul

Landevejscykling er en populær idrætsaktivitet i Danmark, hvor den gennemsnitlige husstand desuden bruger flere penge på cykler end for fem år siden. Dog har antallet af medlemmer i foreningslivet inden for cykling været faldende de seneste år. , 27. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Om få dage lyder startskuddet til Tour de France i København, hvor nogle af de bedste cykelryttere i verden indtager de danske veje. De tre danske etaper finder sted i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark og ender i Sønderborg søndag den 3. juli. , Danmark bliver ofte forbundet med at være en cykelnation, og det er langt fra et særsyn at se cykler på de danske landeveje eller i bybilledet., ”Inden for motions- og sportsvaner viser de seneste tal fra 2020, at flere dyrker motion ved at træde i pedalerne på de danske landeveje,” siger Søren Østerballe, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , En stikprøveundersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut viser, at 13 pct. i 2020 dyrkede landevejscykling som aktivitet. Fordelt på køn svarede dette til, at 17 pct. af mænd og 9 pct. af kvinder dyrkede landevejscykling i 2020. , Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/IDRVAN1A, Stikprøvestørrelser 2016: 3.914 2020: 6.917., Stikprøveundersøgelsen ’Elektronik i hjemmet’ viser, at 13 pct. af de danske familier i år er i besiddelse af en el-cykel, og forbrugsundersøgelsen viser desuden, at en husstand i gennemsnit brugte 1.312 kr. på cykler i 2020 mod 1.045 kr. i 2015 i faste priser., Flest medlemmer inden for cykling i Sydjylland, Hvis man virkelig holder af at træde i pedalerne, kan man melde sig ind i en cykelforening. Tal fra Det Centrale Foreningsregister viser, at idrætsorganisationer sidste år på landsplan havde 50.645 medlemmer inden for aktiviteten cykling, hvor mænd udgjorde 39.767 medlemmer og kvinder 10.878. På tværs af begge køn dominerede antallet af medlemskaber inden for cykling i Sydjylland med 7.776 medlemmer i 2021. Dernæst følger Østjylland med 7.253 medlemmer og København med 6.589 medlemmer. , Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/IDRAKT01, I 2017 lød medlemstallet i hele landet på 55.876 medlemmer mod 51.512 i 2020 og 50.645 i 2021. Cykling inden for foreningslivet vedrører også indendørs cykeldiscipliner, hvorfor COVID-19 kan have haft indflydelse på medlemstallene i sidstnævnte periode., ”Medlemstallene i landets cykelforeninger har været gradvist faldende siden 2017, men udviklingen de seneste år kan nok også ses i lyset af COVID-19, hvor meget indendørssport har været berørt af nedlukningerne. Et faldende antal medlemskaber skyldes ikke nødvendigvis, at cykling er blevet mindre populært som sport. Det kan også være et tegn på, at folk praktiserer cykling på egen hånd eller i andre organiserede sammenhænge,” siger Søren Østerballe, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Dog har der været fremgang i medlemstallene i nogle landsdele fra 2020 til 2021 - f.eks. Nordjylland, Vestjylland og Østsjælland., Flest mænd kommer til skade på cykel, Desværre er der cyklister, som hvert år kommer til skade i trafikken. I 2018 indberettede politi, sygehusenes akutmodtagelser og sygehuse 16.441 personskader i færdselsuheld med cykel (inkl. el-cykler) som transportmiddel, hvoraf 56 pct. var mænd og 44 pct. kvinder., Ni internationale medaljer sidste år, På medaljefronten er Danmark også med. I 2021 høstede Danmark ni internationale medaljer i cykeldiscipliner ved hhv. verdensmesterskaberne, europamesterskaberne og de olympiske Lege i Tokyo, hvoraf tre var guld, fire sølv og to bronze. Medaljer i cykling er registreret under Danmarks Cykle Union, som blandt andet dækker disciplinerne landevej, banecykling, Parløb mv. , Hvis du har spørgsmål i forbindelse med denne artikel, så kan du kontakte fuldmægtig Søren Østerballe på telefon 2342 3297 eller , srb@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-27-Danmark-paa-to-hjul

Bag tallene

Markant færre nye sommerhuse

Sommeren er over os, og for rigtig mange betyder det ferie i sommerhus i Danmark. Men chancen for at ferien bliver tilbragt i et helt nyt sommerhus er mindre end nogensinde før. Byggeriet af nye sommerhuse er nemlig næsten gået i stå., 25. juni 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Højsæsonen står for døren med solbadning, strandtur, afslapning og ren råhygge. For mange betyder det afslapning i sommerhus i Danmark. Stadig flere danskere vælger at holde ferie i fædrelandet i stedet for at rejse udenlands., Men chancen for at ferien bliver tilbragt i et helt nyt sommerhus er mindre end nogensinde før. Byggeriet af sommerhuse er nemlig næsten gået i stå., Tal fra Danmarks Statistik viser, at mens der i 2007 blev påbegyndt byggeri af knap 1.200 sommerhuse, blev der i 2009 kun påbegyndt byggeri af 416 sommerhuse svarende til en nedgang på hele 65 pct., Ikke siden begyndelsen af årtusindet er der påbegyndt så få nye sommerhuse som nu. Udviklingen bekymrer Dansk Byggeri, der er bygge- og anlægssektorens erhvervs- og arbejdsgiverorganisation., - Det er en meget trist udvikling. Vi forsøger på bedst mulig vis at orientere vores medlemmer om situationen, så de kan tilpasse virksomhederne efter det lave niveau, forklarer Finn Bo Frandsen, seniorøkonom i Dansk Byggeri., Han forklarer, at faldet i det påbegyndte byggeri af sommerhuse i høj grad hænger sammen med, at antallet af sommerhuse til salg er større end nogensinde, og liggetiden er høj. Det er med til at presse priserne i bund., - Nybyggeriet mister konkurrenceevnen, når prisen på udbudte boliger falder. Der er ingen tvivl om, at nybyggeriet oplever den værste krise i mange år, fastslår Finn Bo Frandsen., Midtjylland relativt hårdest ramt, Inden for det seneste år er det især Region Midtjylland, der har mærket til den markante nedgang i påbegyndte byggerier af sommerhuse. I 2008 blev der påbegyndt 194 nye sommerhuse i Region Midtjylland, mens der i 2009 kun blev påbegyndt 59 sommerhuse - et fald på 70 pct., Antalsmæssigt skiller Region Syddanmark sig mest ud. Der blev i den syddanske region påbegyndt 491 nye sommerhuse i 2008, mens der året efter kun blev påbegyndt 169 sommerhuse - et fald på 322 sommerhuse svarende til 66 pct., - Vi kan tydeligt mærke, at vi ikke har haft lige så meget at lave som for et par år siden, fortæller tømrermester Poul Erik Rasmussen fra Blåbjerg Huse, der bl.a. bygger sommerhuse i det sydjyske og på den jyske vestkyst., Ordrer mere end halveret, I perioden før den økonomiske afmatning byggede virksomheden årligt omkring 12 nye sommerhuse, men i 2009 blev ordrerne mere end halveret., - Det var et meget sløjt år, som vi dog kom igennem ved at udføre tilbygninger og reparationer hos vores faste kunder. Men det er som om, at det er begyndt at lysne nu. Vi får flere og flere henvendelser og har heldigvis meget travlt, siger Poul Erik Rasmussen., Der ligger flest sommerhuse i Region Sjælland med 65.000, mens der i Region Syddanmark er færrest med 34.000 sommerhuse., Der ligger relativt flest større sommerhuse i Region Hovedstaden, hvor hvert femte sommerhus er over 100 m2. Til gengæld er sommerhusene i Region Sjælland relativt mindst. Her er næsten ni ud af ti sommerhuse mindre end 100 m2., Hvis du vil videre, Læs mere om boligbyggeri i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/BYGV33, og se bestanden af boliger på , www.statistikbanken.dk/BYGB11, ., Tilmeld dig nyhedsservice, - Få tilsendt e-post, når der kommer en ny artikel i Netmagasinet Bag Tallene., Foto: Esmarch., Denne artikel er offentliggjort 25. juni 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-06-25-Sommerhuse

Bag tallene

Ledere fylder dobbelt så meget i det private som i det offentlige

Siden 2010 har andelen af lønmodtagere med ledelsesarbejde i det private ligget omkring 5,0 pct., mens det samme tal er ca. 2,4 i det offentlige. Generelt er flest af lønmodtagerne med ledelsesarbejde mænd, og de mandlige ledere tjener sædvanligvis mere end de kvindelige. , 10. januar 2019 kl. 15:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Lønmodtagere med ledelsesarbejde udgør en væsentlig større andel af den samlede beskæftigelse i virksomheder og organisationer (det private), end det er tilfældet i offentlig forvaltning og service. I 2016 var andelen af ledere i den private sektor dobbelt så stor, som den var i den offentlige. Forskellen har været stabil i hele perioden 2010 til 2016, hvor andelen i det private har ligget cirka 2,6 procentpoint over det offentlige. I det private har andelen af ledere således ligget omkring 5,0 pct., og i det offentlige har den ligget omkring 2,4 pct. , , Definition, Lønmodtagere med ledelsesarbejde anvender mindst halvdelen af arbejdstiden på ledelsesarbejde. Ledelsesarbejde omfatter planlægning, ledelse, koordinering og evaluering af de overordnede aktiviteter i virksomheder, den offentlige sektor og andre organisationer eller organisationsenheder samt formulering og revidering af disses politikker, love, regler og bestemmelser., , De fleste ledere er mænd, I 2016 var der næsten 107.000 lønmodtagere, der faldt inden for Danmarks Statistiks definition af en lønmodtager med ledelsesarbejde. Ud af dem var 71 pct. mænd. Undersøger man udviklingen i kønsfordelingen fra 2010 til 2016, er der ikke sket markante ændringer. Godt nok er andelen af kvindelige ledere steget fra 2010 til 2016, men det er med 1,4 procentpoint fra 27,4 pct. i 2010 til 28,8 pct. i 2016. Både for den offentlige og den private sektor gælder det, at der er lidt mere end dobbelt så mange mandlige ledere, som der er kvindelige. Overordnet set er andelen af både kvindelig og mandlige ledere højere i det private end i det offentlige. , Mandlige ledere i det private er lønførende, For både den private og det offentlige sektor gælder det at årslønnen er steget siden 2013 for mandlige såvel som og kvindelige ledere. Mandlige ledere i den private sektor havde den højeste gennemsnitlige årsløn igennem hele perioden. I 2017 var den på omkring 937.000 kr. Mænd i den offentlige sektor havde de næsthøjeste årslønninger. I 2017 var den i gennemsnit lige over 805.000 kr. Kvinder i det private havde i 2017 en gennemsnitlig årsløn på ca. 758.000 kr., mens tallet for kvinder i det offentlige var 681.000 kr. Det skal her bemærkes, at gruppen af ledere er mere ensartet i det offentlige, end det er tilfælde i det private. Dermed kan der være større forskelle i forhold til de individuelle lønninger i det private, end det er tilfældet for i det offentlige., Lederne er blevet lidt ældre, Igennem perioden 2010 til 2016 har andelen af ledere været højest i aldersgrupperne 40-49 år og 50-59 år. Sammenligner man 2016 med 2010 er lederne blevet ældre. I alle grupperne op til 49 år, er der sket en tilbagegang i andelen af ledere fra 2010 til 2016, mens der er sket en fremgang i grupperne over 49 år. Især er andelen i gruppen 50-59 år vokset (+5,0 procentpoint), mens den er faldet mest i gruppen 30-39 år (-5,2 procentpoint). , Data til denne artikel er leveret af Pernille Stender og Christian Törnfelt. Har du yderligere spørgsmål til andelen af beskæftigede lønmodtagere med ledelsesarbejde, er du velkommen til at kontakte Pernille Stender på , psd@dst.dk, eller 3917 3404. Har du spørgsmål vedrørende lønniveauer for ledere, kan du kontakte Christian Törnfelt på , cht@dst.dk, eller 3917 3447

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-10-ledere-fylder-dobbelt-saa-meget-i-det-private-som-i-det-offentlige

Bag tallene

Priser på kulturoplevelser stiger mere end de generelle forbrugerpriser

Prisen for at besøge museer, zoologiske haver, tivolier, biografer og teatre er i løbet af de seneste syv år steget mere end forbrugerpriserne generelt. Billetprisen til svømmehallen holder sig dog tæt på den generelle prisudvikling., 4. april 2023 kl. 7:30 , , Forår er lig med åbningstid for tivolier, cirkusser, temaparker og oplevelsescentre. Efter vintersæsonen kan vi igen stige ombord i rutsjebaner og radiobiler, se akrobater i cirkusmanegen eller tage på familietur til en temapark. Vi skal dog af med flere penge for oplevelsen., Priserne på de forårsprægede kulturtilbud er nemlig - ligesom en række andre populære kulturtilbud - steget mere end forbrugerpriserne generelt i løbet af de seneste syv år., Den største stigning blandt kulturtilbuddene er sket på museer og zoologiske haver. Her koster billetten ifølge en særkørsel fra Danmarks Statistik gennemsnitligt forbrugeren 41 pct. mere, end den gjorde for syv år siden. Det svarer til, at en billet til et museum eller en zoologisk have, der kostede 100 kroner i 2016, koster 141 kroner i februar i år. Det er den største stigning blandt de målte kulturtilbud., I samme periode er forbrugerpriserne samlet set steget 18 pct., Prisudviklingen på udvalgte kulturtilbud 2016-23, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Prisen for en billet til både et tivoli og en biograf er steget med 29 pct.; teaterbilletter følger lige efter med en stigning på 23 pct., Svømmebilletter på niveau med generelle prisstigninger, Prisstigningen for en svømmetur i badeland, friluftsland eller svømmehal er til gengæld kun steget en anelse mere end de generelle forbrugerpriser i løbet af de seneste syv år., ”I en årrække - fra starten af 2019 til slutningen af 2022 - steg prisen på en tur i svømmehallen også mere end de generelle forbrugerpriser. Men ser man samlet på udviklingen fra 2016 frem til i dag, er billetter til svømmehaller steget med 19 pct. - dvs. kun en smule mere end de generelle prisstigninger,” siger Asla Husgard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Hun gør opmærksom på, at det markante styrtdyk i priserne på museumsbilletter i sommeren 2020, skyldes den politiske beslutning om en ’sommerpakke’ som bl.a. gav rabat på museumsbesøg. Pakken skulle stimulere bl.a. kulturoplevelser for at få gang i økonomien igen efter COVID-19-nedlukningen, ikke mindst i nogle af de erhverv, som var hårdest ramt af nedlukningen., FAKTA: Hvad er forbrugerindeks?, •, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik vare koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig i en given periode., •, Forbrugerprisindekset opgøres månedligt på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles fra ca. 1.800 butikker, virksomheder og institutioner., , 13 pct. i zoologisk have om foråret, Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse besøgte 13 pct. af alle voksne danskere sidste år zoologiske haver eller dyreparker i løbet af foråret (tal fra 2. kvartal 2022). I samme periode indløste 11 pct. billet til en forlystelses- eller temapark., Besøg i zoologiske anlæg, temaparker mv. 2. kvartal 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUFRI1, FAKTA, Alle priser på kulturtilbud er sat til indeks januar 2016 = 100, Der er en vis usikkerhed i tallene, da de er baseret på stikprøver af priser, Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en type af kulturtilbud, ligesom priser på både sæson- og turkort og enkeltbesøg indgår.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-04-04-Dyrere-at-bruge-kultur

Bag tallene

Næsten 49.000 nye studenter på vej

48.915 unge mennesker er netop nu i gang med sidste år af deres gymnasiale uddannelse og har i denne uge har sat slutspurten ind mod studentereksamen. Lidt over halvdelen af de potentielt kommende studenter er indskrevet på den gymnasiale uddannelse, STX., 20. juni 2023 kl. 7:30 , , Af de 48.915 elever, som i år går på det sidste år af en gymnasial uddannelse, er et flertal på 52,3 pct. indskrevet på den almene gymnasiale uddannelse, STX. Resten er indskrevet på den merkantile HHX (19,2 pct.), en HF (16,8 pct.) eller den tekniske studenteruddannelse HTX (9,0 pct.). Resten, en lille andel på 2,7 pct., er indskrevet på studenterkurser, internationale gymnasiale uddannelser mm., Studerende indskrevet på sidste år af gymnasiale uddannelser juni 2022, Kilde: Særkørsel på Elevregistret, Ni ud af ti bor hjemme, De unge, der netop nu er ved at afslutte det sidste år af en gymnasial uddannelse, fordeler sig med 54,7 pct. piger og 45,3 pct. drenge, . , 12,6 pct. af dem er indvandrere eller efterkommere af indvandrere., Ni ud af ti af de potentielt kommende studenter bor hjemme - 88,2 pct. helt nøjagtigt., Og hjemmet ligger for et flertals vedkommende i en kommune, hvor den største by har mindst 30.000 indbyggere - det gælder for 65,6 pct. af de potentielt kommende studenter. , 27,9 pct. bor i én af de såkaldte hovedstadskommuner, dvs. Københavns Kommune eller én af de 23 omkringliggende kommuner. Disse kommuner er kendetegnet ved, at de alle har en jobtilgængelighed på mindst 200.000, dvs. at der i kommunen er 200.000 job, som man kan nå inden for en rimelig pendlingsafstand., 25,2 pct. kommer fra såkaldte provinsbykommuner; de er kendetegnet ved at den største by har mindst 30.000 indbyggere – det gælder fx Esbjerg og Køge Kommuner., Studerende på sidste år af gymnasiale uddannelser, fordelt på kommunetyper (andel, pct.), juni 2022, Kilde: Samkørsel af Elevregistret med Befolkningsregistret, Anm: , Hovedstadskommuner:, Jobtilgængelighed på mindst 200.000. Københavns Kommune + 23 kommuner omkring hovedstaden. , Storbykommuner: , Mindst 100.000 indbyggere i største by - opfyldes kun af Århus, Ålborg og Odense., Provinsbykommuner:, Mindst 30.000 indbyggere i største by. 16 kommuner, fx Esbjerg og Køge., Oplandskommuner:, Under 30.000 i største by, jobtilgængelighed mindst 40.000. 24 kommuner, fx Assens og Odder. , Landkommuner:, Under 30.000 i største by, jobtilgængelighed under 40.000. 31 kommuner, fx Lolland og Skive., Den måde som de potentielt kommende studenter fordeler sig på i landet afspejler i store træk, hvordan befolkningen fordeler sig på i kommunerne. , Hue på Mathilde, Emma, Frederik og Lucas, Hvilke navne, der vil stå på en del af eksamensbeviserne, kan navnestatistikken give en pejling på: langt de fleste af dem, der lige nu går på sidste år af en gymnasial uddannelse, er fra årgang 2003 og 2004. , Det mest populære pigenavn for nyfødte fra årgang 2003, er Emma. Mathilde har andenpladsen og Julie tredjepladsen. Det mest populære drengenavn på samme årgang er Frederik efterfulgt af Mikkel og Mathias. , For årgang 2004 hedder pigernes Top Tre: Mathilde, Emma og Laura – drengenes hedder Lucas, Mathias og Magnus. , Så der er en vis sandsynlighed for, at navne som Mathilde, Emma, Lucas og Frederik vil stå på en del af eksamensbeviserne., Note, Ifølge Elevregistret er 49.047 personer indskrevet på sidste år af en gymnasial uddannelse. Af disse kan 48.915 genfindes i befolkningsregistret og dermed blive tilknyttet de baggrundsoplysninger, som historien trækker på. Alle præsenterede tal omhandler derfor de 48.915 elever der kunne genfindes i befolkningsregistret. Og ikke den totale population på 49.047.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-06-20-student2023

Bag tallene

Ukrainere i Danmark

Ved årsskiftet boede der lidt over 16.000 personer med ukrainsk oprindelse i Danmark. Halvdelen er på arbejdsmarkedet og arbejder inden for især svine- og kvægproduktion. , 18. marts 2022 kl. 7:30 - Opdateret 21. marts 2022 kl. 13:50 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Vi har opdaget en fejl i tallet for offentligt forsørgede i afsnit 2. Tallet er rettet og markeret med rødt., 16.422. Så mange ukrainere boede der i Danmark den 1. januar 2022. Det er mere end en tredobling siden 2008. Ukrainerne i Danmark fordeler sig ligeligt mellem mænd og kvinder, og 13.363 er indvandrere, mens 3.059 er efterkommere. 2.186 har et dansk statsborgerskab., Personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark over tid, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOLK2, Region Midtjylland er den landsdel, der huser flest med ukrainsk oprindelse og dernæst følger Region Syddanmark. Der bor færrest i Region Sjælland., De bosatte i Danmark med ukrainsk oprindelse er forholdsvist unge, og her bor flest, der har kunnet fejre deres 30-års fødselsdag inden for det seneste år., ”Størstedelen af personer med ukrainsk oprindelse i Danmark er i 20’erne og 30’erne, og meget få er over 50 år. Der er også en stor andel af helt små børn, hvilket formodentlig skyldes, at dem i 30’erne har fået børn inden for de seneste år,” siger statistikansvarlig Dorthe Larsen., Aldersgruppefordeling af personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOLK1C, ”De personer med ukrainsk baggrund, der kommer til Danmark i de kommende måneder, vil formentlig have en anden køns- og alderssammensætning end den ukrainske befolkning, der allerede bor i Danmark. Det vil for eksempel sandsynligvis primært være kvinder og børn, der kommer hertil,” understreger Dorthe Larsen., Tilknytning til arbejdsmarkedet, I slutningen af november 2020 var der 8.694 lønmodtagere med ukrainsk oprindelse på det danske arbejdsmarked. Her tæller både indvandrere og efterkommere med. Over halvdelen, 4.808, arbejdede inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, og dernæst var en del ansat inden for handel og transport samt i industrien., Det er især i svine- og kvægbranchen, der findes mange lønmodtagere med ukrainsk oprindelse. I svinebranchen var der 2.016 beskæftigede, mens der var 1.593 i kvægbranchen. , ”Hver fjerde af de beskæftigede lønmodtagere i den danske svineproduktion kom i 2020 fra Ukraine. I kvægbranchen var det hver femte. Det er ikke ualmindeligt, at beskæftigede fra et land fylder meget i en branche på denne måde. Det kan skyldes, at beskæftigede i én branche tiltrækker arbejdskraft fra sit eget land til samme branche,” forklarer Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Beskæftigede med ukrainsk oprindelse, 2020-tal , Kilde: Særkørsel på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik , , Mod slutningen af 2019 var 247 personer med ukrainsk oprindelse arbejdsløse, mens , 238 var på offentlig forsørgelse eksklusiv SU, . Derudover var 5.279 ukrainere i andre grupper uden for arbejdsstyrken, herunder var 1.597 under uddannelse, og 1.813 var børn og unge., ”Meget få var arbejdsløse eller offentligt forsørgede. Det skyldes højst sandsynligt, at de fleste med ukrainsk oprindelse, som er i den normalt erhvervsaktive alder, er kommet til Danmark for at arbejde,” siger Pernille Stender., Ved spørgsmål angående befolkningstal er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på , dla@dst.dk, eller tlf. 3917 3307, Ved spørgsmål angående beskæftigelsestal er du velkommen til at kontakte Pernille Stender på , psd@dst.dk, eller tlf. 3917 3404

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-03-18-ukrainere-i-danmark

Bag tallene

Nordens mødre bliver ældre og ældre

Nordiske kvinder vil have styr på både karrieren, boligen og drømmeprinsen, inden de føder børn. Halvdelen af børnene i Norden bliver nu født af kvinder, der er over 30 år. Alligevel har Norden rekord i frugtbarhed., 17. oktober 2001 kl. 0:00 , , Nordiske kvinder bliver ældre og ældre, før de begynder at tænke på babymos og bletilbud. Fra 1990 til 1999 er andelen af børn i Norden, der bliver født af mødre over 30 år, vokset fra 38 til over 50 pct. Det viser dette års udgave af Nordic Statistical Yearbook, der netop er udkommet. , I Danmark er andelen af børn født af mødre over 30 år steget fra 34 pct. i 1990 til 49 pct. i 2000. En nybagt mor i Danmark er nu gennemsnitligt 29,6 år, hvor hun i 1990 var 28,5 år. Tendensen i resten af Norden er, at kvinderne er i slutningen af 20'erne, før de får deres første barn. , "Nutidens kvinder stiller langt større krav til, at det hele skal være perfekt, før de får børn. At få børn er et positivt valg - og kvinder vil helst have fuldstændig styr på både boligen, arbejdet og partneren først," siger Lisbeth B. Knudsen, sociolog og forskningslektor på Demografisk Forskningscenter på Syddansk Universitet. , Derudover har kvinderne i Norden nu langt bedre mulighed for at kontrollere og styre, hvornår de vil have børn. Adgangen til prævention og muligheden for abort betyder, at risikoen for uplanlagte graviditeter er meget lille. , Længere ungdom, Samtidig er ungdomsperioden blevet langt længere end tidligere - og der går dermed længere tid, før vi etablerer os. Det skyldes dels, at kvinder i højere grad tager længere uddannelser, men også i høj grad den stærkere individualisering, som præger samfundet: Vi vil gerne selv nå nogle ting, inden vi får børn. Lisbeth B. Knudsen har fastslået, at det er kvinder med lange videregående uddannelser, der som regel venter med at blive mødre. Til gengæld tyder det på, at de får barn nummer to langt hurtigere end dem, der får børn i en ung alder. , "En anden faktor er, at uddannelsesforløbet er blevet langt mere presset end tidligere. Der er nogle tidsrammer, som skal overholdes, og det betyder, at der ikke på samme måde som før er plads til at få børn, mens man er under uddannelse," siger Lisbeth B. Knudsen. , Den nordiske frugtbarhed i top, Men selvom kvinderne i dag i stigende grad venter med at få børn, er det ikke ensbetydende med, at de vælger at få færre børn end hidtil. Faktisk føder kvinderne i Norden i gennemsnit flere børn end kvinderne i EU. Den samlede fertilitet - dvs. det antal børn, som en kvinde i løbet af den fødedygtige alder kan forventes at føde - ligger for alle lande i Norden over EU-gennemsnittet, som er på 1,53. Antallet af børn pr. kvinde mellem 15 og 49 år varierer dog meget. Færøerne topper med 2,58 børn pr. kvinde, og i Danmark ligger gennemsnittet på 1,77 (2000). , I EU er det blandt andet lande som Italien og Spanien, der har en meget lav fertilitet. Det skyldes ifølge Lisbeth B. Knudsen, at udviklingen med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet er kommet senere i Sydeuropa. , "I Norden har vi opbygget nogle velfærdsmodeller, der hjælper til, så familien kan fungere, selvom kvinderne er på arbejdsmarkedet. I Sydeuropa er samfundet endnu ikke på samme måde gearet til, at kvinderne er på arbejdsmarkedet," siger Lisbeth B. Knudsen. , Kilde: , Nordic Statistical Yearbook 2001 -

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-10-17-Nordens-modre

Bag tallene

Pædagogstuderende fuldfører oftere deres studie end andre lignende studerende

Forældre til danske pædagogstuderende har oftest en erhvervsuddannelse, og de tilhører i højere grad de lidt lavere indkomstgrupper, end forældre til øvrige studerende på mellemlange videregående uddannelser. Næsten tre ud af fire pædagogstuderende gennemfører deres studie. , 2. december 2019 kl. 7:30 , Af , Presse, Antallet af pædagoger i de danske pasningstilbud er et aktuelt emne – både i den politiske dagsorden og i den bredere befolkning. I denne artikel ser vi lidt nærmere på udvalgte træk ved de pædagogstuderende og sammenligner dem med studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser (fx sygeplejerske-, lærer- eller maskinmesteruddannelsen)., Fakta om pædagogstuderende per 1. oktober 2018, Den største aldersgruppe blandt pædagogstuderende er de 20-24-årige, der udgør: 46,1 procent., Kønsfordeling: 74,4 procent kvinder og 25,6 procent mænd., Oprindelse: 86,4 procent dansk, 12,2 procent indvandrere og efterkommere samt 1,4 procent uoplyst. , Hvis man tager udgangspunkt i data, der er tilgængelig i Statistikbanken ser man, at der 1. oktober 2018 var lige over 17.700 pædagogstuderende i Danmark (få mere information fra , Statistikbanken, i faktaboksen). Men datamaterialet om de pædagogstuderende kan vise mere, end hvad der umiddelbart ligger tilgængeligt i Statistikbanken. Blandt andet kan man opgøre, at gennemsnitsalderen for pædagogstuderende er 26,7 år, hvilket ligger en smule over de øvrige mellemlange videregående uddannelser, hvor den er 25,8 år. Der foreligger desuden data for gennemførselsraterne for pædagogstuderende, og her kan man se, at cirka hver fjerde ikke gennemfører studiet inden for fem år. For studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser er det cirka hver tredje studerende, der ikke gennemfører., ”Vi kan se, at de pædagogstuderende gennemfører deres studie en smule oftere, end det er tilfældet for de studerende på landets øvrige mellemlange videregående uddannelser,” siger Nikolaj Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik, og fortsætter:, ”For årgangen, der startede i 2013, kan vi se, at det var lidt over 70 procent af de pædagogstuderende, der gennemførte studiet. På de øvrige mellemlange uddannelser var det cirka 64 procent”., Pædagogstuderendes forældre er underrepræsenteret i de højere indtægtsgrupper, Generelt gælder det, at den samlede indkomst for forældre til pædagogstuderende, har en tendens til at ligge på et lidt lavere niveau, end det er tilfældet for forældre til studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser. Andelen af pædagogstuderende med forældre, der tilsammen har en indkomst før skat på mindre end 500.000 kr., er 40,4 procent, mens den er 30,9 procent for den anden gruppe., ”For begge grupper gælder det dog, at lige over 40 procent af de studerende har forældre, der har en indkomst på mellem 500.000 og 749.999 kr. før skat om året”, siger Nikolaj Larsen. , Over 25 procent af pædagogstuderende har forældre med grundskolen som højeste uddannelsesniveau , For både pædagogstuderende og studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser gælder det, at deres forældre oftest har en erhvervsfaglig uddannelse. For de pædagogstuderende gælder det for 39,5 procent af mødrene og 46,8 procent af fædre, mens det for den anden gruppe er 37,2 procent af mødrene og 43,6 procent af fædrene., ”Når man ser på forældrenes uddannelse, er fordelingen mellem de pædagogstuderende og studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser rimelig ens,” fortæller Nikolaj Larsen og fortsætter:, ”De største forskelle finder man, når man ser på andelen af forældre med en grundskoleuddannelse som den højeste fuldførte uddannelse. Her er andelen af både mødre og fædre til pædagogstuderende lige omkring 27 procent, mens det er cirka 19 procent for den anden gruppe.”, Du kan finde flere informationer om de pædagogstuderende i , statistikbanken, ., Data til denne artikel er bearbejdet af Nikolaj Larsen. Har du spørgsmål til disse, er du meget velkommen til at kontakte ham på 3917 3259 eller NKL@dst.dk..

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-11-29-paedagogstuderende-fuldfoerer-oftere

Bag tallene

Driftsudgifterne per folkeskoleelev er steget siden sidste kommunalvalg

Driftsudgifterne til folkeskolen var højere i 2016 end i 2012 i de fleste kommuner. I 2016 var den gennemsnitlige klassekvotient mellem 19 og 23 elever i langt de fleste kommuner. , 14. november 2017 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Driftsudgifterne til folkeskolen per folkeskoleelev, er i faste priser steget fra 2012, som var året før seneste kommunalvalg, med 7,4 pct. til i gennemsnit 64.243 kr. per elev i 2016., Folkeskoleudgifterne per elev faldt frem til 2013 og steg efterfølgende i 2014 og 2015. En del af forklaringen på det relativt lave niveau i 2013 skyldes lockouten af lærerne i april 2013, der gjorde at udgifterne til folkeskolen lå lavere dét år. Derudover kan udviklingen være påvirket af aftalen fra 2012 med målsætning om, hvor mange elever der skal inkluderes i folkeskolen samt af folkeskolereformen fra 2014., Nettodriftsudgifter, I denne artikel er udgifter til folkeskoler opgjort som nettodriftsudgifter. Netto refererer til, at der er tale om kommunernes samlede reelle udgifter, så indtægter fra fx statsrefusioner er trukket fra udgifterne. Driftsudgifter relaterer sig til den løbende aktivitet., Kilde: , Danmarks Statistik, ., Driftsudgifter per folkeskoleelev er dog ikke de samme i hver kommune. I 2016 var driftsudgifterne per folkeskoleelev højest i Langeland (86.466 kr.), Morsø (84.966 kr.) og Læsø (83.809 kr.) . Seks kommuner brugte mere end 80.000 kr. per folkeskoleelev, mens Kolding (48.801 kr.), Sorø (51.865 kr.) og Dragør (53.819 kr.) brugte mindst., Find flere , kommunale nøgletal, , og se , kommunernes udgifter per folkeskoleelev på et kort, ., I forhold til 2012 - året før seneste kommunalvalg - er , udgifterne i faste priser per elev til folkeskolen, steget i 87 af de 98 kommuner. I syv kommuner er driftsudgifterne per folkeskoleelev steget med over 20 pct. I Næstved (30,4 pct.), Frederikshavn (25,3 pct.) og Jammerbugt (23,7 pct.) er udgifter steget mest, mens udgifterne er faldet mest i Ærø (10,8 pct.), Herlev (8,1 pct.) og Kolding (6,7 pct.)., Anm.: Driftsudgifterne er opgjort i faste priser. Kilde: , Danmarks Statistik, Forbehold og afgrænsning, Tallene skal tolkes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan., Udgifterne til folkeskolen indeholder udgifter vedrørende kommunens folkeskoler, herunder relateret til undervisningen, IT, administration på skolerne, inventar, rengøring, lokaler, udgifter til udenomsarealer mv. Udgifterne indeholder ikke udgifter til privatskoler, ligesom privatskoleelever ikke er medregnet i , antallet af folkeskoleelever i kommunerne, ., Se også , statistikdokumentation, for afgrænsning af driftsudgifterne til folkeskolen., Klassekvotienter ofte mellem 19 og 23 elever, Ser man i stedet på , klassekvotienter, , svinger den mellem 14,7 og 23,9 elever. I 89 kommuner var den gennemsnitlige klassekvotient dog mellem 19 og 23 elever i 2016. Klassekvotienterne var højest i Dragør (23,9 elever), Gentofte (23,5 elever) og Langeland (23,4 elever) kommuner og lavest i Læsø (14,7 elever), Samsø (17,3 elever) og Lemvig (18,6 elever) kommuner. De lave klassekvotienter i Læsø og Samsø kan skyldes, at der kun er én skole med ét spor på hver at de to øer, så alle eleverne på et givent klassetrin går i samme klasse i de to kommuner., Kilde: , Danmarks Statistik, Spørgsmål om driftsudgifter:, Fuldmægtig Kevin Reinholdt Vejrup, 39 17 34 66, , kev@dst.dk, Spørgsmål om klassekvotienter:, Fuldmægtig Lene Riberholdt, 39 17 31 85, , lri@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-13-Driftsudgifterne-per-folkeskoleelev-er-steget-siden-sidste-kommunalvalg

Bag tallene

Flere leaser deres bil

Over halvdelen – 56,4 pct. – af de nye biler i 2023 var leaset. Det er en stigning på 13,2 procentpoint i forhold til 2020. Elbilerne udgjorde 25,7 pct. af de leasede biler i 2023 mod 3,8 pct. i 2020., 6. maj 2024 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Skal man købe eller lease sin bil? Det spørgsmål er der mange, der forholder sig til, når der skal erhverves en ny bil. Sidste år blev 56,4 pct. af de nye biler, svarende til 97.800 biler, leaset. Heraf stod erhvervene for 64,8 pct., mens husholdningerne stod for 35,2 pct. , I 2020 udgjorde leasing totalt set 43,2 pct. af de nye biler. Dermed er der siden 2020 sket en stigning i leasings andel af nye biler på 13,2 procentpoint. I husholdningerne er de leasede bilers andel af tilgangen i årene 2020 til 2023 steget fra 23,5 pct. til 34,6 pct., mens leasingandelen af tilgangen i erhvervene er steget fra 76,0 pct. til 85,9 pct., ”Mange finder det attraktivt at lease frem for at eje i disse år. Det kan bl.a. skyldes, at leasing kan bidrage til at eliminere en del af de økonomiske usikkerheder, der er ved at have egen bil i indkørslen, bl.a. usikkerhed om værditabet, samtidig med at de månedlige udgifter er kendte. Den hastige teknologiske udvikling på især elbilsmarkedet er sikkert også en parameter, når mange vælger at lease,” siger Søren Dalbro, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. , Leasing af den samlede tilgang af nye biler fordelt på husholdninger og erhverv, 2020-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIL55, 26 pct. af de nye leasingbiler i 2023 var elbiler mod 3,8 pct. i 2020, Ser vi på fordelingen af leasingbilerne på drivmidler, er elbilernes andel steget fra 3,8 pct. i 2020 til 25,7 pct. i 2023. Stigningen modsvares af en nedgang i benzinandelen fra 61,0 pct. til 51,0 pct. og en nedgang i dieselandelen fra 29,7 pct. til 12,3 pct. Plugin hybriderne udgjorde 11,0 pct. af de leasede biler i 2023 mod 5,4 pct. i 2020., 13,4 pct. af alle privatleasede elbiler i perioden 2020-2023 ’bor’ i Københavns Kommune, Ser man på, hvor de nye privatleasede elbiler ’bor’, havde 13,4 pct. af de 16.300 leasede elbiler i perioden 2020-2023 en bruger med adresse i Københavns Kommune. Dernæst følger Aarhus Kommune med 5,8 pct., Gentofte Kommune med 4,5 pct., Rudersdal Kommune med 3,3 pct. og Aalborg Kommune med 3,1 pct. Det er nogle markant større andele end fordelingen af de købte elbiler – 74.900 – hvor 6,1 pct. var i København, 1,2 pct. i Århus, 0,8 pct. i Gentofte og 0,4 pct. i Rudersdal og Aalborg., Hvis vi i stedet kigger på den andel, som privatleasede elbiler udgør af de privatleasede biler i kommunerne i samme periode, er der betydelige forskelle. Mens landsgennemsnittet er 15 pct., kører mere end 20 pct. af de leasede biler på el i Favrskov, Samsø og Lejre Kommuner, mens det samme kun gør sig gældende for omkring 10 pct. af de leasede biler i Brøndby og Rødovre og Langeland Kommune. , Andel af eldrevne leasingbiler af alle leasingbiler, 2020-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks bilregister. En ny leaset bils geografiske placering er opgjort ved brugerens hjemkommune ved første registrering af den nye bil., Husholdninger leaser flest SUV’er, Inddeler man de leasede biler i husholdningerne på segmenter, så viser tallene, at 44,9 pct. af de leasede biler i 2023 var SUV’er, og 24,2 pct. var af størrelsen small. De to segmenter er også de største, når vi ser på, hvilke segmenter husholdningerne købte sidste år. Her var tallene for SUV og small hhv. 57,8 og 14,7 pct. , Fordeling af købte og leasede biler i husholdninger på segmenter i 2020-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks bilregister., Fakta og kilder: , Opgørelserne er foretaget fra Danmarks Statistiks bilregister og Erhvervsregistret. Se mere i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Segmentinddelingen af personbiler foretages primært ud fra en vurdering af køretøjernes dimensioner (længde, bredde og højde), men vægt, motoreffekt og udstyr samt anvendelse mv. kan også spille ind.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-05-06-flere-leaser-deres-bil

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation