Søgeresultat

NYT: Vi ser lyst på fremtiden

Livskvalitetsindikatorer 2015

Livskvalitetsindikatorer 2015, Danskerne er i det store og hele rigtig godt tilfredse med deres liv, og de har en stærk tro på fremtiden. På en skala mellem 0 og 10 scorer den voksne danske befolkning i gennemsnit 7,5 på tilfredshed her og nu, mens de fem år frem i tiden forventer en gennemsnitlig tilfredshed på 8,2., De ældre er mest tilfredse, På en måleskala fra 0 til 10, hvor 0 er "slet ikke tilfreds", og 10 er "fuldt ud tilfreds", er borgerne blevet bedt om at svare på spørgsmålet: , "Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden?"., Den voksne danske befolkning har givet spørgsmålet en samlet score 7,5. Denne score er dog ikke jævnt fordelt over alderen. Aldersgruppen på 18 til 29 år giver spørgsmålet scoren 7,4, aldersgruppen 40 til 49 år scoren 7,2 og aldersgruppen 60 til 69 år scoren 7,9. , Den danske livskvalitetsundersøgelse viser dermed det forhold, der kan genfindes i mange internationale undersøgelser - den såkaldte aldersbetingede U-kurve. Folk starter voksenlivet relativt positivt, hvorefter tilfredsheden daler en smule, efterhånden som man stifter familie og får børn. Tilfredsheden stiger igen, når man nærmer sig og passerer pensionsalderen. , Unge er mest optimistiske omkring fremtiden, Livskvalitetsundersøgelsen viser også, at de yngre mennesker ser mere positivt end den ældre del af befolkningen på fremtiden i forhold til samtiden. , Folk er blevet bedt om at svare på spørgsmålet: , "Alt i alt hvor tilfreds forventer du at være med dit liv om fem år?", . Her giver aldersgruppen på 18 til 29 år spørgsmålet scoren 8,6, aldersgruppen 40 til 49 år scoren 8,3 og aldersgruppen 60 til 69 år scoren 7,9. , Tilfredshedens stiger i takt med indkomsten, Inddrager man folks disponible indkomst i spørgsmålet: , "Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden?",, kan man konstatere, at tilfredsheden stiger jævnt med stigende indkomst. Borgere med en årlig disponibel indkomst på under 100.000 kr. har i denne undersøgelse en score på 7,3, mens personer med en disponibel indkomst på over 600.000 kr. opnår en score på 8,2., Ses der på fremtidsperspektivet: , "Alt i alt hvor tilfreds forventer du at være med dit liv om 5 år?", viser undersøgelsen, at borgere med en disponibel indkomst på under 100.000 kr. er den gruppe, der forventer at forbedre deres situation relativt mest fra nu og til fremtiden - fra en score på 7,3 til en score på 8,3, svarende til 1 procentpoint eller 11 pct. En af forklaringerne er, at der i gruppen er relativt mange unge mennesker., Tilfredshed med livet efter disponibel indkomst,  , For tiden, Forventning om 5 år,  , score, I alt, 7,5, 8,2, 0-99.999 kr., 7,3, 8,3, 100.000-199.999 kr., 7,5, 8,1, 200.000-299.999 kr., 7,7, 8,3, 300.000-399.999 kr., 7,8, 8,4, 400.000-499.999 kr., 7,9, 8,5, 500.000-599.999 kr., 8,0, 8,7, 600.000 kr. og derover, 8,2, 8,8, Interviewundersøgelse i 38 kommuner, Danmarks Statistik har i efteråret 2015 og vinteren 2016 foretaget en livskvalitetsundersøgelse, primært i 38 kommuner, hvor 42.500 personer har svaret på spørgsmål om deres liv og levevilkår. Undersøgelsen er herefter blevet opregnet, så den repræsenterer hele Danmarks voksne befolkning - dvs. 4,5 mio. personer på 18 år og derover. , Undersøgelsen er den første af sin art i Danmark., Se flere detaljerede resultater, På , www.dst.dk/livskvalitet, findes en grafisk præsentation af nogle af hovedresultaterne fra undersøgelsen. Her kan man sammenligne forskellige aspekter af livskvalitet i 38 kommuner og se gennemsnit for hele landet., Nyt fra Danmarks Statistik, 15. september 2016 - Nr. 391, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Livskvalitetsundersøgelsen bygger på skemainterview af voksne danskere. Resultaterne bliver sammenholdt med anden fakta om for eksempel danskernes indkomst, helbred, uddannelse og arbejde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Livskvalitetsindikatorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26448

Nyt

NYT: Otte kommuner ændrer udskrivningsprocenten

Kommunale udskrivningsprocenter 2019

Kommunale udskrivningsprocenter 2019, Når otte kommuner ændrer deres udskrivningsprocent i 2019, er det første gang i syv år, at flere kommuner ændrer udskrivningsprocenten end det foregående år. Fem kommuner hæver udskrivningsprocenten, tre kommuner sætter den ned, og de resterende 90 kommuner fastholder den uændret ift. i år. I 2018 ændrede syv kommuner udskrivningsprocenten, mens ni kommuner ændrede den i 2017, se evt. artiklen om emnet i , Bag tallene, fra 11. oktober 2018. Udskrivningsprocenten bliver fastlagt af de enkelte kommuners kommunalbestyrelser i forbindelse med budgetlægningen., Lille stigning i gennemsnitlig udskrivningsprocent, De kommunale udskrivningsprocenter for 2019 ligger mellem 22,5 og 27,8 pct. med et gennemsnit på 24,93 pct. Gennemsnittet er hævet med 0,02 procentpoint i forhold til 2018., Udskrivningsprocenten er blevet sat op i Frederikssund, Gribskov, Kerteminde, Mariagerfjord og Norddjurs. Faxe, Gladsaxe og Kalundborg har derimod sat udskrivningsprocenten ned., Langeland har højeste og Rudersdal laveste udskrivningsprocent, Den højeste udskrivningsprocent findes i Langeland Kommune (27,8 pct.), mens den laveste findes i Rudersdal Kommune (22,5 pct.). Langeland har haft den højeste udskrivningsprocent siden 2008, mens Rudersdals udskrivningsprocent har været den laveste siden 2011., Nyt fra Danmarks Statistik, 26. november 2018 - Nr. 444, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Denne statistik er baseret på kommunernes indberetninger af udskrivningsprocenter mv. til Indenrigsministeriet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kommunale udskrivningsprocenter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28081

Nyt

NYT: Fald i anmeldte indbrud

Kriminalitet (år) 2024

Kriminalitet (år) 2024, Antallet af anmeldte indbrud faldt med ca. 500 anmeldelser fra 2023 til 2024, svarende til et fald på 2 pct. Dermed er antallet af anmeldte indbrud i forhold til 2005 faldet med 60 pct. eller 45.946 anmeldelser. Det største fald handler om anmeldte indbrud i forretning, virksomhed mv., hvor der i 2024 var 24.311 (75 pct.) færre indbrud end i 2005. Anmeldte indbrud i beboelse følger godt efter med et fald på 14.895 (51 pct.) og til sidst anmeldte indbrud i ubeboede bebyggelser, hvor der i 2024 var 6.740 (45 pct.) færre anmeldelser end i 2005., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, Indbrud i regionerne, Udviklingen i anmeldte , indbrud i alt, fra 2007 til 2024 viser, at der var forskel på udviklingen i regionerne. Det største fald var i Region Nordjylland, hvor der var 76 pct. færre anmeldte indbrud i 2024 end i 2007 - det skyldes især færre anmeldte indbrud i forretninger, virksomheder mv. Det mindste fald var i Region Midtjylland med 54 pct. færre anmeldte indbrud., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf22, Stigning i sigtelsesprocent for indbrud, Der har også været en udvikling i sigtelsesprocenten for , indbrud i alt, fra 2007 til 2024. På landsplan er sigtelsesprocenten steget fra 6 pct. i 2007 til 8 pct. i 2024. En stigende sigtelsesprocent betyder, at en større andel af de anmeldte forbrydelser fører til, at der rejses sigtelse. Stigningen vedrører især Region Nordjylland, hvor andelen af anmeldelser, hvor der bliver rejst en eller flere sigtelser, er steget fra 7 pct. i 2007 til 14 pct. i 2024. I anmeldelsesdata, som bliver leveret af Rigspolitiet til Danmarks Statistik, er der en markering af, om der er rejst en sigtelse eller ikke. Der er ikke angivet, om det er en eller flere sigtelser, der er rejst., Flere anmeldelser om butikstyveri, Siden den stigende tendens i butikstyverier satte ind i 2021, er antal anmeldelser steget med 77 pct., svarende til 12.ooo flere butikstyverier i 2024. I det sidste år, fra 2023 til 2024, steg det 11 pct. fra 25.175 til 27.996. 70 pct. af butikstyverierne anmeldes af dagligvarebutikker (købmand/supermarked/mejeri). Mens de fleste butikker havde oplevet en stigning i antal tyverier, faldt butikstyveri fra beklædning/skind/fodtøj med 13 pct. fra 2023 til 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, og særkørsel, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. februar 2025 - Nr. 47, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2026, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Statistik­dokumentation, Anmeldte forbrydelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51047

Nyt

NYT: Ca. 3 mio. personer med ophold på sygehus i 2024

Sygehusbenyttelse 2024

Sygehusbenyttelse 2024, Antallet af personer med ophold på et sygehus varierede i perioden 2017-2024 fra 2.788.000 i 2017 til 2.963.000 i 2023. Hvis der ses bort fra 2020 og 2021, hvor mange planlagte operationer og behandlinger blev udskudt eller aflyst som følge af COVID-19, ses der overordnet en stigning i det samlede antal af personer med ophold mellem 2017 og 2023. Antallet var tilnærmelsesvis uændret mellem 2023 og 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sbr04, Flere personer med korte ophold og færre personer med lange ophold, I 2024 var antallet af personer med korte ophold (ophold under 12 timer) 2.891.000, mens antallet af personer med lange ophold (12 timer eller mere) var 523.000. Betragtes personer med korte og lange ophold hver for sig, ses en tendens til at antallet af personer med korte ophold steg i perioden 2017-2023, mens antallet af personer med lange ophold faldt i perioden 2017-2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sbr04, Flere sygehusophold blandt personer med korte uddannelser, Blandt de 30-59-årige var andelen af personer, der havde haft kontakt med et sygehus, højest blandt personer med en grundskoleuddannelse (53,0 pct.) og lavest blandt dem, der havde en ph.d.-uddannelse (39,0 pct.) i 2024. Det gennemsnitlige antal sygehusophold per person var ligeledes højere blandt gruppen med en grundskoleuddannelse (2,7 ophold pr. person), sammenlignet med dem, der havde en ph.d.-uddannelse (1,5 ophold per person)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sbr07, Førtidspensionister og langtidssygemeldte havde oftere ophold på sygehuse, Andelen af 30-59-årige personer med ophold på et sygehus i 2024 var højest blandt førtidspensionister samt langtidssyge personer og personer i revalidering (hhv. 64,6 og 64,7 pct.). Den laveste andel fandtes blandt studerende og øvrige personer (36,3 pct.). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sbr06, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. august 2025 - Nr. 235, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2026, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51269

Nyt

NYT: Rekordmange fagforeningsmedlemmer i 2024

Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2024

Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2024, I løbet af 2024 steg antallet af medlemmer af lønmodtagerorganisationerne med tilknytning til arbejdsmarkedet med 21.900 til 1.960.900 pr. 31. december 2024. Stigningen kan ses i lyset af, at det samlede antal lønmodtagere er steget med 33.600 i løbet af 2024. Det samlede medlemstal er steget hvert år siden 2013, og medlemsantallet i 2024 er det højeste siden statistikkens start i 2007., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Flere medlemmer hos AC og Uden for hovedorganisationerne, I 2024 havde Akademikernes Centralorganisation (AC) en stigning på 10.500 medlemmer, svarende til en stigning på 3,2 pct., mens antallet af medlemmer Uden for hovedorganisationerne steg med 15.900, svarende til en stigning på 3,6 pct. Samtidig har der i 2024 været et fald i antallet af medlemmer hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) på 3.400, svarende til et fald på 0,3 pct., og et fald i antallet af medlemmer hos Lederne på 1.100, svarende til et fald på 0,9 pct. Hvis man ser på udviklingen siden 2007, er antallet af medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet i FH faldet med 291.100. I samme periode, er antallet af medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet i AC, Lederne og Uden for hovedorganisationerne steget med hhv. 163.900, 37.500 og 205.200., Fortsat størst andel af kvinder hos FH og størst andel af mænd hos Lederne, I 2024 var 50,8 pct. af fagforeningsmedlemmerne med tilknytning til arbejdsmarkedet kvinder, hvilket er stort set uændret i forhold til 2023, hvor andelen udgjorde 50,7 pct. I 2024 var andelen af kvinder størst hos FH med 55,1 pct. Dernæst fulgte AC med 51,6 pct., mens kvinders andel Uden for hovedorganisationerne var 44,7 pct. Den laveste andel af kvinder fandtes fortsat blandt medlemmerne hos Ledernes Hovedorganisation med 32,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Lønmodtagerorganisationernes medlemstal fordelt på hovedorganisationer. 31. december,  , 2023, 2024,  , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, Medlemmer i alt, 954, 535, 984, 457, 1, 938, 992, 965, 028, 995, 897, 1, 960, 925, FH, 471, 965, 582, 735, 1, 054, 700, 471, 654, 579, 620, 1, 051, 274, AC, 163, 217, 168, 365, 331, 582, 165, 667, 176, 442, 342, 109, Ledernes Hovedorganisation, 77, 429, 37, 390, 114, 819, 76, 601, 37, 153, 113, 754, Uden for hovedorganisationerne, 241, 924, 195, 967, 437, 891, 251, 106, 202, 682, 453, 788, Anm.: Se , De enkelte fagforeningers tilhørsforhold til hovedorganisationer pr. 31.12. 202, 4. Det bemærkes, at 2023-medlemstallet for FH er blevet opjusteret med 6.672 siden sidste års offentliggørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed3, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. maj 2025 - Nr. 140, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2026, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter hovedorganisationerne og fagforbund uden for hovedorganisationerne. Indberetningen er frivillig. Statistikken omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51272

Nyt

NYT: Få studenter læser videre lige efter gymnasiet

Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2024

Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2024, En tiendedel af studenterne, der gennemførte en gymnasial uddannelse i 2024, valgte at gå direkte videre til en ny uddannelse. Det er et markant fald, hvis man sammenligner med årgangen fra 2014, hvor hver fjerde gik direkte videre på et nyt studium. Andelen, som fortsætter studierne direkte efter deres studentereksamen, har været faldende hvert år, hvis 2020-årgangen, som var påvirket af covid-restriktionerne, undtages., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Færre studenter i gang efter et og to sabbatår, Den samme tendens gør sig også gældende for tidligere årgange. Af 2023-årgangen var 27 pct. i gang med en ny uddannelse et år efter, hvilket er under halvdelen sammenlignet med 2013-årgangen, hvor 59 pct. var i gang et år efter. For 2022-årgangens vedkommende havde 55 pct. valgt at gå i gang med et studium to år efter færdiggjort gymnasie. Ti år før var 77 pct. af 2012-årgangen i gang med at læse 2 år efter. , Indvandrere og efterkommer er hurtigst i gang med en ny uddannelse, Det er især studenter med dansk oprindelse, som vælger at tage sabbatår efter gymnasiet. For 2024-årgangen var det 8 pct. af studenterne med dansk oprindelse, som var i gang med et nyt studie 3 måneder efter gymnasiet blev afsluttet. Til sammenligning havde 32 pct. af indvandrerne og 28 pct. af efterkommerne fra 2024-årgangen valgt at gå direkte videre til en ny uddannelse. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Universitetet er det mest populære valg blandt de nybagte studenter, Professionshøjskolerne og universiteterne var de mest søgte uddannelsessteder for 2024-årgangen. 41 pct. af dem fra årgangen, som gik direkte videre på en ny uddannelse, valgte at starte på et bachelorstudium, mens 30 pct. valgte en mellemlang videregående uddannelse. 16 pct. valgte at fortsætte med en erhvervsfaglig uddannelse, og 12 pct. havde valgt en af de korte videregående uddannelser., Hver femte student med dansk oprindelse vælger erhvervsfaglig uddannelse, Der er forskel på uddannelsesvalg, når der fordeles på herkomst. Især studenter med dansk oprindelse vælger at forsætte deres uddannelse på en erhvervsskole. Blandt studenterne med dansk oprindelse, der går i gang med en ny uddannelse direkte efter studentereksamenen er i hus, har 20 pct. valgt en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt studenter med indvandrer- og efterkommer-baggrund er det hhv. 4 pct. og 3 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. juni 2025 - Nr. 191, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2026, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør uddannelsesstatistikken fra og med 2015 ud fra en ny klassifikation - se , www.dst.dk/disced-15, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51701

Nyt

NYT: Ti virksomheder står for en tredjedel af eksporten

Betalingsbalance og udenrigshandel (tema) 2023 fokus på store virksomheder

Betalingsbalance og udenrigshandel (tema) 2023 fokus på store virksomheder, Få virksomheder har stor betydning for den danske udenrigshandel. Set over de første syv måneder af 2023 udgør de ti største virksomheder 32 pct. af den samlede eksport af varer og tjenester. De fem største udgør 27 pct. Andelen er faldet i forhold til 2022, hvor de ti største virksomheder stod for 38 pct. af den samlede eksport. For hele året 2022 eksporterede de ti største virksomheder for 745 mia. kr. ud af en samlet eksport af varer og tjenester på 1.983 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, og særkørsel Danmarks Statistik, De ti største virksomheders andel af vareeksporten er steget i 2023, Når der alene ses på vareeksporten udgør de ti største virksomheder 31 pct. af den samlede vareeksport i de første syv måneder af 2023, hvilket er mere end i 2022, hvor de udgjorde 29 pct. I hele året 2022 eksporterede de ti største virksomheder for 309 mia. kr. ud af en samlet vareeksport på 1.050 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, og særkørsel Danmarks Statistik, Tjenesteeksporten for de ti største virksomheder er faldet i 2023, For tjenesteeksporten udgør de ti største virksomheder 44 pct. af den samlede tjenesteeksport i de første syv måneder af 2023, hvilket er et fald i forhold til 2022, hvor de udgjorde 58 pct. For hele året 2022 eksporterede de ti største virksomheder tjenester for 531 mia. kr. ud af en samlet tjenesteeksport på 933 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, og særkørsel Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. september 2023 - Nr. 330, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51841

Nyt

NYT: Der blev solgt 8,3 mio. bøger i styksalg i 2023

Bogsalg 2023

Bogsalg 2023, Bogsalg, er en ny årlig statistik, der opgør styksalget af bøger i Danmark. Der blev i 2023 solgt 8,3 mio. bøger fra de fysiske bogforhandlere og via websalg. Der blev solgt klart flest i fjerde kvartal med 3,1 mio. bøger, hvilket var mere end det dobbelte af andet kvartal, hvor der blev solgt færrest (1,5 mio.). I fjerde kvartal blev der desuden købt omkring 1 mio. flere bøger end i tredje kvartal, hvor styksalget, som er eksklusiv streaming af bøger, var næsthøjest. Det høje salg i fjerde kvartal hænger sammen med julesalget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs01, Fagbøger, fx kogebøger og biografier, er mest populære op til jul, I fjerde kvartal 2023 var 35 pct. af bøgerne faglitterære, mens andelen af skønlitteratur udgjorde 27 pct. I tredje kvartal var det omvendt, da 31 pct. af salget var skønlitteratur, mens 26 pct. var fagbøger. Fagbøger, der bl.a. omfatter kogebøger og biografier, er dermed mere populært at købe op til jul, mens der i perioden juli-september blev købt mest skønlitteratur - måske til sommerferielæsning?, Bøger til de mindste og krimier hitter mest, Bøger til de helt små, billedbøger, aktivitetsbøger mv., , var den kategori af bøger, som der blev solgt flest af. Med omkring 1,1 mio. solgte eksemplarer udgjorde kategorien 14 pct. af det samlede salg. Den næstmest sælgende kategori var , Krimier, thrillere og spændingsromaner, , som der blev solgt omkring 1 mio. af, svarende til 12 pct. af bogsalget i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs01, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Statistikken om bogsalg er en ny årlig statistik, som belyser styksalget af bøger efter format, genre, udgivelsessprog og originalsprog. Der er tale om en ny statistik, hvor datakilder og dækning fortsat er under udvikling. Revisioner af tallene kan derfor forekomme. , Statistikken vil frem mod næste offentliggørelse blive søgt udvidet med data om streaming af bøger og lydbøger. Det vil også bliver undersøgt, om statistikken kan nuanceres med flere opdelinger, bl.a. i forhold til , Det fælles klassifikationssystem for de danske folke- og skolebiblioteker DK5, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 5. december 2024 - Nr. 352, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2025, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Bogsalgsstatistikken er baseret på transaktionsdata fra de største forhandlere af fysiske bøger, der er beriget med metadata fra DBK (Bogportalen) og Publizon. Kategorierne i Statistikbanken er dannet ved hjælp af disse metadata. Læs mere om kilder og metoder vedrørende undersøgelsen i , statistikdokumentationen om bogsalg, og på , emnesiden om litteratur, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bogsalg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54732

Nyt

IT og Norden: Danmark er i midten

Danmark ligger i midten med brugen af it og internet sammenlignet med de andre nordiske lande. Sammenlignet med andre OECD-lande ligger Norden i front, og it har tilsyneladende ikke opdelt danskerne i et A- og et B-hold. Det viser den nyeste statistik om Informationssamfundet Norden, der offentliggøres i dag., 18. december 2002 kl. 0:00 ,  , Gælder det udbredelsen af it og internet i Norden, så ligger svenskerne hyppigst i front skarpt forfulgt af islændingene, mens Danmark og Norge ligger i midten, og finnerne oftest ligger sidst. Det viser rapporten , Nordic Information Society Statistics 2002, , der netop er udkommet. , "Rapporten viser, at Norden har virkeliggjort informationssamfundet. Internet er mere udbredt i danske hjem end i hjemmene i bl.a. Holland, USA og Canada," siger kontorchef Peter Bøegh Nielsen. Som kontorchef i Danmarks Statistik er han den danske samarbejdspartner i Nordic Information Society Statistics 2002. De andre partnere er statistikbureauerne i Finland, Island, Norge og Sverige. , Befolkningen ikke delt i A- og B-hold, Rapporten viser, at 81 pct. af de højtuddannede danskere benytter internettet, mens det kun gælder for 49 pct. af de lavt uddannede danskere. Men Peter Bøegh Nielsen forklarer, at det ikke nødvendigvis betyder en øget skævvridning i samfundet: , "Det ser ikke ud til, at danskerne bliver delt i et A- og et B-hold på grund af it," siger han og tilføjer: , "Selv om undersøgelsen viser denne forskel mellem højt og lavt uddannede, så betyder det ikke, at de lavt uddannede er koblet fra. Det er nemlig blandt de lavt uddannede, der for tiden er den største vækst i brug af internettet. Udbredelsen af internettet har snart nået mætningspunktet i Danmark, og det var først de højt uddannede, der nåede det, hvorefter de lavt uddannede nu følger efter." , Ifølge rapporten bruger 23 pct. af danskere over 60 år internet, mens tallet er 74 pct. for de 30-49 årige danskere. "Det er helt sædvanligt med ny teknologi at finde en mindre udbredelse blandt ældre. Udbredelsen af it og internet har ikke nødvendigvis adskilt sig specielt fra ibrugtagningen af anden ny teknologi," siger han. , E-handel: Danmark er et bysamfund, På et område ligger Danmark sidst i forhold til både Island, Sverige og Finland. Det er brugen af e-handel og pc-bank, som er mere udbredt hos de tre nordiske brødre. Der er knyttet en vis usikkerhed til denne måling, da spørgemetoden i landene ikke er helt ens, men forklaringen kan også være, at Danmark er tættere befolket end de andre nordiske lande. , "Danmark er som et stort bymæssigt samfund, når det gælder e-handel. I modsætning til en del islændinge, svenskere og finner bor næsten alle danskere i nærheden af en større by, hvor man kan finde et udvalg af detailbutikker og dermed mærke varerne fysisk," siger Peter Bøegh Nielsen. , "Derimod viser rapporten, at det danske erhvervslivs brug af handel over nettet er mere omfattende end i både Norge, Sverige, Finland og Island," siger han og henviser til Electronic Data Interchange (EDI). EDI bruges fx, når grossister og forretningskæder handler indbyrdes. 21 pct. af virksomhederne i Danmark bruger EDI, mens det i Norge er 18 pct., Sverige 17 pct., Finland 14 pct. og Island 12 pct. , Største internet-problem: Sikkerhed, En række virksomheder i Danmark, Finland, Norge og Sverige blev spurgt om, hvilke problemer, der er størst ved internettet. De svarede enstemmigt, at sikkerheden er det største problem, mens andre problemer som udgifter bl.a. til hjemmesider, it-udstyr, langsom forbindelse, mistet arbejdstid, og tekniske problemer betød langt mindre. , De kan læse , Nordic Information Society Statistics 2002, på , www.dst.dk/it, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-12-18-IT-og-Norden

Bag tallene

Byrden fra statistik-indberetninger nede på en halv procent

Efter års målrettet indsats udgør indberetningerne til Danmarks Statistik nu kun en halv procent af virksomhedernes samlede administrative byrde. Men med EU's hjælp kan det komme endnu længere ned., 8. november 2006 kl. 0:00 ,  , Indberetninger til Danmarks Statistik udgør i dag kun en halv procent af erhvervslivets samlede administrative byrder. Det fremgår af en måling, som Rambøll Management har udført for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. , Det pæne resultat af målingen er en følge af adskillige års målrettet arbejde hos Danmarks Statistik. Alene i de seneste to år er det lykkedes at gøre virksomhedernes byrder 12 procent mindre, og samlet er indberetningsbyrden nedbragt med 29 procent siden 1996. , - Resultatet glæder mig, men vi stopper ikke her. Vi fortsætter arbejdet for at mindske byrderne, både herhjemme og i EU, hvor den største del af kravene om statistik kommer fra, siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , 800 slap for indberetninger, De sidste to års lettelser har især kunnet mærkes hos 800 små og mellemstore virksomheder, som fra 2005 er blevet helt fritaget for indberetning af udenrigshandelsoplysninger. Andre 600 virksomheder har fået mærkbare lettelser i disse indberetninger. , - Lettelsen er kommet, fordi det er lykkedes os at få en beslutning i EU om at ændre grænsen for, hvor mange virksomheder, der skal indberette tal for udenrigshandel, siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , Omregnet til penge udgør de seneste to års lettelser 20,9 mio. kr. Dermed er den samlede byrde kommet ned på 146,9 mio. kr. Dette kan man læse i rapporten Indberetninger til Danmarks Statistik 2006, hvor resultaterne fra Rambøl-målingen indgår. , Flere lettelser i støbeskeen, Byrden for især små og mellemstore virksomheder kan blive endnu lettere, hvis indberetningen af oplysninger til udenrigshandels- og momsformål kan ske automatisk, når en virksomhed alligevel laver sin fakturering. Derfor arbejder Danmarks Statistik sammen med blandt andet SKAT på en model, hvor indberetningen bygges ind som en del af virksomhedens almindelige økonomisystem. , Det er anslået, at sådan en integreret løsning kan medføre administrative lettelser for virksomhederne på knapt fire millioner kroner det første år og små 12 millioner efter fire-fem år. , EU er nøglen til mindre byrder, De helt store lettelser skal man til EU for at hente ind, fordi næsten alle kravene til statistik er fastlagt i fælles EU-regler. Alene EU's statistik over udenrigshandel - Intrastat - står for 70 procent af statistikkens indberetningsbyrde på det danske erhvervsliv. , Langt de fleste af EU-statistikkerne ville dog også skulle laves, selv om EU ikke var der - for eksempel udenrigshandlen. Men netop på grund af EU-samarbejdet er der håb om, at man på lidt længere sigt kan skære kraftigt ned i indberetningerne. , - Vi har fra Danmarks Statistiks side længe arbejdet på at få EU til at nedbringe indberetningsbyrden. Og nu ser det faktisk ud til, at holdningerne er ved at skifte. Det bliver mere og mere realistisk, at der kan ske noget mærkbart, siger Jan Plovsing. , På vej mod halvering, Danmark, Holland og Belgien arbejder i øjeblikket på et pilotprojekt, hvor man prøver at skære indberetningsbyrden ned til mindre end det halve. I dag skal virksomhederne både opgive import og eksport, og projektet skal finde ud af, om man kan nøjes med eksporttallene, fordi importtallene i stedet kan trækkes ud af de øvrige landes eksporttal. , For Danmark ville en sådan omlægning betyde, at den samlede byrde på virksomhederne ville blive nedsat fra 146,7 mio. kr. til blot 62 mio. kr. , Hver femte virksomhed indberetter, 60.920 ud af Danmarks knapt 274.000 aktive virksomheder skulle i 2005 indberette til Danmarks Statistik. To tredjedele af virksomhederne var små, med under ti ansatte. I landbrug og fiskeri skulle 56 pct. af de 46.500 virksomheder indberette, mens det fx i industrien kun gjaldt 27 pct. af de 20.500 virksomheder. I alt indsendte erhvervslivet 360.766 spørgeskemaer, og oplysningerne herfra gik til udarbejdelse af 52 erhvervsrettede, lovpligtige statistikker. , Rapporten  Indberetninger til Danmarks Statistik 2006 kan hentes på , www.dst.dk/indberetningsrapport, Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 8. november 2006 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-11-08-Indberetningsbyrde-nede-paa-en-halv-procent

Bag tallene