Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1011 - 1020 af 2418

En ud af fem tilmeldte på erhvervsuddannelser mødte ikke op

Nye tal fra Danmarks Statistik beskriver elever, som var tilmeldt en erhvervsuddannelse – men ikke mødte op og begyndte. Tallene giver et mere detaljeret indblik i det generelt høje frafald på disse uddannelser., 4. september 2017 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Sommeren er ved at være forbi, og landet over er flere tusinde nye elever begyndt på en erhvervsuddannelse. Men sammenligner man med antallet af tilmeldte forud for studiestart, er der sandsynligvis færre nye elever på erhvervsuddannelserne, end man kunne forvente ud fra antallet af tilmeldte. , , Danmarks Statistik har for første gang samlet data om de såkaldt aldrig påbegyndte elever i perioden 2011 til 2016, og opgørelsen viser, at 20 pct. af de tilmeldte elever i perioden ikke mødte op. Aldrig påbegyndte defineres som elever, der har tilmeldt sig et grundforløb på en erhvervsuddannelse, men ikke begynder på uddannelsen. Elever, der tilmelder sig uddannelsen, men ikke får lov til at begynde på grund af adgangsbegrænsninger, indgår også frem til 2015. Adgangsbegrænsninger findes dog kun på få erhvervsuddannelser, og den samlede andel aldrig påbegyndte ville derfor ikke ændres markant, hvis disse ikke talte med. , Ud af de tilmeldte elever, der i perioden 2011-2016 ikke mødte op, var lidt over halvdelen i 2016 stadig hverken i gang med eller havde fuldført en anden ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Frafald præger dog også de tilmeldte elever, der begynder på grundforløbet. I denne gruppe er det lidt mindre end en tredjedel af de elever, der begynder på et grundforløb, som i 2016 ikke har fuldført eller er i gang med en uddannelse., Man skal være opmærksom på, at begge grupper indeholder elever fra hele perioden 2011 til 2016. Således har nogle af de inkluderede elever gået mere end 5 år uden at tage eller begynde en anden uddannelse, mens andre har gået i blot ét år eller mindre., , Forskelle mellem køn, I forhold til kønsfordelingen blandt elever på erhvervsuddannelserne er kvinder overrepræsenterede blandt de aldrig påbegyndte. 21 pct. af de tilmeldte kvinder begynder ikke på uddannelsen, mens det kun er tilfældet for 18 pct. af de tilmeldte mænd. Mændene er til gengæld mere tilbøjelige til at falde tidligt fra, når de først er begyndt på uddannelsen., Indvandrere og efterkommere falder lidt oftere fra, Indvandrere og efterkommere, som udgør hhv. 9 og 5 pct. af de tilmeldte elever, er mere tilbøjelige til at falde tidligt fra. 25 pct. af de tilmeldte indvandrere og 24 pct. af de tilmeldte efterkommere møder ikke op på uddannelsen. Blandt personer med dansk oprindelse er det 18 pct., der ikke begynder., Forældres indkomst og uddannelsesniveau, Den sociale baggrund ser også ud til at spille ind på, hvorvidt man begynder på uddannelsen. Blandt tilmeldte elever, hvis forældres indkomst er under 300.000 kroner, er det 23 pct., der ikke går i gang med uddannelsen. Børn af forældre i indkomstgruppen 600-699.999 kroner har det laveste frafald. Her er det 17 pct., der falder fra. Forskellene mellem de højere indkomstgrupper er dog ganske små. , , Hvis man ser på forældrenes uddannelse, er der også en tendens til, at tilmeldte elever ikke begynder på uddannelsen, hvis forældrenes højeste uddannelsesniveau er grundskole eller en gymnasial uddannelse. , Danmarks Statistik har desuden set på elevernes karaktergennemsnit i grundskolen, men forskellene mellem elever med forskelligt karaktergennemsnit er ret små., 44 pct. af aldrig påbegyndte uden uddannelse står uden for arbejdsstyrken, Ser man alene på aldrig påbegyndte i perioden 2011 til 2015, som i 2015 ikke var i gang med eller havde fuldført en anden uddannelse, var 44 pct. i 2015 uden for arbejdsstyrken (f.eks. personer, der modtager passiv kontanthjælp eller førtidspension, eller personer, der forsørges af andre). Tager man personer, der er kursister eller produktionsskoleelever ud, er 36 pct. uden for arbejdsstyrken. Af de resterende aldrig påbegyndte fra perioden 2011-2015 var 6 pct. arbejdsløse og 39 pct. i beskæftigelse. Resten var enten i gang med uddannelse på det tidspunkt (en lavere uddannelse - f.eks. 10. klasse) eller var ikke registreret i Danmarks Statistiks register over befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet., Om statistikken, Danmarks Statistik har været i kontakt med en række erhvervsskoler, og på baggrund af disse samtaler beskæftiger denne artikel sig kun med aldrig påbegyndte over hele perioden fra 2011 til 2016. På grund af usikkerheder i den præcise tidsregistrering for de aldrig påbegyndte er det ikke muligt at beregne retvisende tal for enkeltår. Læs mere om statistikken i statistikdokumentationen: , http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/aldrig-paabegyndte--erhvervsuddannelser, Hvis du har spørgsmål til teksten, er du meget velkommen til at kontakte Nikolaj Kær Schrøder Larsen på mail , nkl@dst.dk, eller telefon 3917 3259.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-09-04-en-ud-af-fem-tilmeldte-paa-erhvervsuddannelserne-moedte-ikke-op

Bag tallene

It-projekter øger indtjeningen i hver anden virksomhed

Større indtjening og udvikling af produkter hænger i høj grad sammen med virksomheders investering i it-projekter. Over halvdelen af de virksomheder, der investerer i it-projekter, øger nemlig indtjeningen som en direkte følge deraf., 28. april 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Over halvdelen af de virksomheder, der investerer i it-projekter, øger indtjeningen som en direkte følge deraf. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik., Ser man udelukkende på virksomheder med intensiv it-anvendelse, oplever endnu flere en større indtjening gennem it-projekter. Fx har it-projekter øget indtjeningen i tre ud af fire virksomheder med avancerede hjemmesider., - Det er et tydeligt bevis for, at de virksomheder, som investerer i teknologi-løsninger, også bliver belønnet for det. Uanset om der er tale om brug af avancerede it-løsninger eller mere bredt, så kommer det virksomheden til gode. Det er meget glædeligt, siger Morten Bangsgaard, administrerende direktør i brancheforeningen IT-Branchen., Effekter ved it-projekter, Danmarks Statistik har målt fire oplevede effekter af virksomhedernes it-projekter: omlægninger eller forenklinger af arbejdsgange, udvikling af nye produkter, frigørelse af ressourcer samt større indtjening., Den hyppigste effekt er omlægninger og forenklinger af arbejdsgange. Otte ud af ti virksomheder har mærket dette i høj eller nogen grad. I lidt færre virksomheder - nemlig syv ud af ti - har it-projekter frigjort ressourcer., Som nævnt, har over halvdelen af virksomheder med it-projekter øget indtjeningen som følge af it-projekterne, mens fire ud af ti virksomheder har udviklet nye produkter og ydelser i forbindelse med it-projekter., Sparer arbejdskraft, IT-Branchens Morten Bangsgaard peger på, at det ikke nødvendigvis kun er virksomhederne, der får noget positivt ud af en it-investering., - Den offentlige sektor sparer arbejdskraft ved at omlægge til digitale løsninger som fx selvbetjeningssystemer. Samtidig oplever man faktisk også en høj grad af øget borgertilfredshed. Før skulle du tilpasse dig det offentlige kontors åbningstider. Nu kan du betjene dig selv, uanset om det er weekend eller morgen eller aften, forklarer han., Danmarks Statistik har i en særanalyse af effekterne undersøgt virksomheder med intensiv it-anvendelse nærmere. Her svarer fx ni ud af ti virksomheder med avancerede hjemmesider, at it-projekter har frigjort ressourcer. Det samme svarer otte ud af ti virksomheder med intensiv e-læring., Større indtjening hos virksomheder med intensiv e-læring, Samtidig vurderer to ud af tre virksomheder med intensiv e-læring også, at it-projekter har været med til at øge indtjeningen, mens hele tre ud af fire virksomheder med udvikling af nye produkter og ydelser vurderer, at de har haft større indtjening som følge af it-projekter., Øget indtjening og frigørelse af ressourcer hænger altså i høj grad sammen med investeringen i it-projekter. Morten Bangsgaard fra IT-Branchen håber da også på, at Danmarks Statistiks undersøgelse får endnu flere virksomheder til at investere i it., - Der er kun én vej, og det er fremad. Det er vigtigt at sikre, at der er en ordentlig it-infrastruktur i Danmark, fordi det både kommer den offentlige og private sektor til gode. It er en af de væsentlige faktorer til at sikre et ordentligt vækstgrundlag og give velfærd til os alle, siger han., Hvis du vil videre, Undersøgelsen af danske virksomheders brug af it baserer sig på besvarelser fra it-ansvarlige i 4.303 private virksomheder med mindst ti ansatte. Du kan læse mere om undersøgelsen og gratis downloade publikationen Danske virksomheders brug af it 2009 på , www.dst.dk/it, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 28. april 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-04-28-It-projekter

Bag tallene

Globalisering og handel med intellektuel ejendom kan udfordre tolkning af BNP-tal

3. oktober 2019 kl. 15:00 , Af , Jørgen Elmeskov, Revisioner er en naturlig del af statistikproduktion, og på langt sigt er de med til at skabe mere retvisende og dermed mere brugbar statistik. Men for brugerne af tallene er revisioner naturligvis generende, hvilket er baggrunden for at jeg tidligere har adresseret emnet i klummen , BNP revisioner - hvad kan der gøres, ? , Baggrunden for nogle af revisionerne i nationalregnskab og betalingsbalancestatistik er danske virksomheders stigende globalisering, som blandt andet kommer til udtryk i at såkaldt processing og merchanting har været stærkt stigende over de seneste 10-15 år. Der er her tale om virksomheders internationale aktiviteter, der resulterer i vareeksport, som aldrig har krydset den danske grænse. Der er imidlertid også andre former for international organisering, som kan påvirke fx opgørelsen af BNP og betalingsbalancen., For virksomhederne ligger indenlandsk og udenlandsk aktivitet i forlængelse af hinanden, og koncerninterne handler med både intellektuel ejendom, råvarer, og færdigvarer kan gøre det vanskeligt at opdele værdiskabelsen i en indenlandsk og en udenlandsk del. Hvis man alligevel prøver, og her gælder alle mulige forbehold, så er bidraget fra de ekspanderende udenlandske processing og merchanting aktiviteter vokset fra i størrelsesordenen 1 pct. af BNP i 2005 til mere end 4 pct. i 2018. , Få virksomheder fylder meget, Det er i høj grad de meget store virksomheder, der står for den stærke globalisering. Danmarks Statistik har derfor etableret en selvstændig overvågning af de 25 mest betydende koncerner - i vores egen jargon omtaler vi dem som forretningskritiske virksomheder. Her prøver vi at danne os et overblik over virksomhedernes organisering og at forstå bedre, hvordan sammenhængene er mellem forskellige aktiviteter i ind- og udland. Vi kan også sammenligne virksomhedernes indberetninger til forskellige statistikker, som på forskellig vis føder ind i vores nationalregnskaber. På den måde kan vi identificere mulige uoverensstemmelser, som vi derpå kan diskutere med virksomhederne., Vi har generelt oplevet en meget positiv indstilling fra virksomhederne omkring dette arbejde. Men det er også klart, at det i sin natur er noget som tager tid. Det betyder igen, at vores første opgørelser for en given periode typisk vil have brug for at blive revideret, når vi sammen med virksomhederne er blevet klogere og er nået frem til de rigtige tal. Ofte fører denne proces til, at vi får ny viden om virksomhedernes udenlandske aktiviteter, hvor vi ikke har god information på den helt korte bane. Dette har nogle gange ført til betydelige opadgående revisioner af BNP, økonomisk vækst og betalingsbalance., Ingen klare tendenser i udviklingen, Kunne vi så ikke bare lave et tillæg til vores første estimater som et gæt på effekten af den information omkring virksomhedernes globale aktiviteter, som vi først får senere? Her viser erfaringen desværre, at udviklingen varierer rigtig meget fra det ene år til det næste. Og selv om et historisk mønster kunne findes, er det jo ikke givet, at det vil gælde fremadrettet. Det gælder måske specielt i en tid, hvor reglerne for international kommerciel aktivitet er under politisk beskydning i nogle lande., Intellektuel ejendom skaber nye udfordringer for statistikproduktionen , Ud over den effekt fra globalisering, som vedrører virksomhedernes handel med varer, bliver statistikkerne også potentielt påvirket af handel med intellektuel ejendom og de tjenestestrømme, som de giver anledning til. Det hidtil grelleste eksempel på dette resulterede i en irsk BNP vækst på over 25% i 2015. , Heldigvis har vi ikke oplevet noget tilsvarende i Danmark. Men i 2017 fandt en engangsbetaling sted for udnyttelse af nogle patentrettigheder. Betalingen bidrog med 0,4 procentpoint til BNP-væksten i 2017. Normalt ville vi have spredt betalingen ud over den periode, som rettighederne vedrørte. På daværende tidspunkt havde vi dog ikke nok oplysninger til at fastsætte perioden, blandt andet på grund af verserende retssager. Vi valgte derfor at bogføre hele betalingen i 1. kvartal 2017. På den måde blev vores væksttal kun påvirket i et enkelt kvartal, og vi kunne fortælle vore brugere, hvad det handlede om. Nu har vi efterhånden fået tilstrækkeligt mange oplysninger til at lave en statistisk robust fordeling af betalingen over en længere periode. Den revision alene kommer til at betyde en nedadgående revision af BNP og betalingsbalance i 2017 og en opadgående revision i 2018. Dertil kommer naturligvis revisioner fra andre igangværende undersøgelser, som nævnt ovenfor., Vi er fuldt bevidste om, at vores brugere ikke holder af revisioner. Det gør vi heller ikke. Men i en situation, hvor globaliserede aktiviteter udvikler sig meget dynamisk og på kort sigt er vanskelige at opgøre i vores kildestatistikker, er de desværre svære at undgå. Det er vigtigt, at fortolkningen af vores tal sker i bevidsthed om dette forhold.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2019/2019-10-03-globalisering-og-handel-med-intellektuel-ejendom-kan-udfordre-tolkning-af-BNP-tal

Rigsstatistikerens klumme

Hver anden ung bekymrer sig ikke om, at deres onlineaktiviteter registreres

Én ud af to unge i Danmark mellem 15 og 18 år er overhovedet ikke bekymrede over, om deres onlineaktiviteter bliver registreret gennem cookies. Det står i skarp kontrast til de voksne internetbrugere, hvor størstedelen er noget eller meget bekymrede. Vi bør alle være bekymrede, vurderer forsker i it-sikkerhed., 6. februar 2017 kl. 11:00 , Af , Marie Hohnen, , Er du bekymret over, om dine hjemmesidebesøg registreres på internettet? Eller klikker du ligegyldigt "acceptér cookies", når du internetshopper? Registrering af oplysninger på internettet er ikke noget, der bekymrer de unge synderligt. Hver anden ung tænker nemlig slet ikke over, om der bliver lagret oplysninger om dem på internettet, og kun én ud af ti er meget bekymrede., For de voksne internetbrugere gælder imidlertid, at op mod halvdelen blot er noget bekymrede, mens hver fjerde er meget bekymrede. Det viser Danmarks Statistiks bog , It-anvendelse i befolkningen 2016, , som for første gang inkluderer de 15-årige., Kun hver fjerde ung blokerer for cookies, Én ud af fire af de unge har ændret indstillinger i deres webbrowser for at forhindre eller begrænse accepten af cookies på computeren. Til sammenligning er syv ud af ti af de unge klar over, at cookies kan bruges til at følge brugerens færden på internettet med henblik på markedsføring og reklamer., Forsker: "Man kan lave julenumre med cookies", De unge er vokset op med teknologi og har derfor vænnet sig til ikke at bekymre sig på internettet. Det vurderer forsker i datalogi og it-sikkerhed Ivan Bjerre Damgård, som samtidig sider i bestyrelsen i Rådet For Digital Sikkerhed. Når de unge allerede har kendskab til cookies, undrer det ham, at de ikke er mere bekymrede., "Vi bør alle være bekymrede. Man målretter reklamer mod forbrugeren, som ikke ved, hvad der er foregået," siger Ivan Bjerre Damgård. Han mener, at cookies kan bruges til at snyde forbrugeren., "Man kan lave mange julenumre med cookies. Når de gemmes, kan man spore, om internetbrugeren har været inde på hjemmesiden før, og hvad han har foretaget sig. Så kan man fx sætte prisen op på det, man ved, brugeren er interesseret i," siger Ivan Bjerre Damgård., Danskerne er mindre bekymrede end andre EU-borgere, Danskernes bekymring over cookies er mindre end de resterende EU-borgeres. Ser man på alle danskere mellem 16 og 74 år, er der 29 pct., der slet ikke er bekymrede over cookies. I gennemsnittet for hele EU, er det derimod kun 22 pct. Alligevel har danskerne det største kendskab til cookies. Hele 78 pct. kender til cookies, hvor det samme kun gælder for 59 pct. af EU-borgerne. Det viser tal fra , Eurostat, ., Internetsikkerhed markeres gennem international kampagne, De 15 til 18-årige er talstærkt til stede på nettet. 100 pct. af dem bruger internettet mindst én gang om ugen. Heraf bruger 98 pct. internettet via deres mobil, mens 88 pct. er online på en bærbar computer. Derudover er hele 97 pct. tilstede på de sociale medier. Det viser publikationen , It-anvendelse i befolkningen 2016, . Der kan derfor være grund til at tænke over sikkerhed på internettet. Det markeres på Sikker Internet Dag, som afholdes over hele verden i morgen. Her sættes fokus på ansvarlig og positiv brug af internettet blandt børn og unge., , Hvad er cookies?, En cookie er en lille tekstfil, der giver mulighed for at lagre oplysninger på brugerens pc eller smartphone med det formål at indhente data om brugeren. Det kan fx være webbutikker, som bruger cookies til at huske varerne i brugerens indkøbskurv., Cookies kan også bruges af virksomheder til at gemme information om brugerens adfærd på nettet for at målrette reklamer., Kilde: Erhvervsstyrelsen,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-06-hver-anden-ung-bekymrer-sig-ikke-om-at-deres-onlineaktiviteter-registreres

Bag tallene

Indvandrerkvinder får færre børn

Indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande føder markant færre børn i Danmark end nogensinde før. For 16 år siden fødte indvandrerkvinderne dobbelt så mange børn som kvinder med dansk oprindelse. I dag er antallet stort set det samme., 8. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Indvandrerkvinder ligner kvinder med dansk oprindelse mere og mere. I dag føder indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande stort set lige så mange børn som deres medsøstre med rødder i Danmark., Det er ikke mere end 16 år siden, at indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande ifølge tal fra Danmarks Statistik i gennemsnit fødte over dobbelt så mange børn som kvinder med dansk oprindelse. Indvandrerkvinderne fik 3,41 børn i 1993, mens kvinder med dansk oprindelse kun gav liv til 1,69 børn., I dag ser tingene helt anderledes ud. Indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande føder 1,95 børn mod 1,91 børn for kvinder med dansk oprindelse. Udviklingen er gået særlig stærkt i perioden 2000-2005., Der er stor forskel på de forskellige oprindelseslande. For hele gruppen af indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande var fertiliteten som gennemsnit for 2004-2008 på 2,11 mod 1,82 for kvinder med dansk oprindelse., Kvinder fra Somalia lå højest med en fertilitet på 4,24, mens Bosnien-Hercegovina lå lavest med 1,57. De fire lande Afghanistan, Irak, Libanon og Pakistan lå i intervallet fra 2,79 til 2,90, mens Tyrkiet var nede på 2,09. Til sammenligning var fertiliteten for hele befolkningen som gennemsnit på 1,89., - Indvandrerkvindernes udvikling mod fertilitet på niveau med danske kvinders kan opfattes som et iøjnefaldende tegn på integration. Det skal utvivlsomt ses i sammenhæng med de indvandrede kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, der i en årrække har været stigende, siger fuldmægtig Anna Qvist fra Danmarks Statistik., Længere opholdstid, Hun påpeger, at gruppen af kvinder indvandret fra ikke-vestlige lande samtidig i de samme år har haft en stigende gennemsnitlig opholdstid i Danmark. Tallene viser da også, at jo længere opholdstid, jo større andel i beskæftigelse., Hertil kommer betydningen af uddannelse. Inden for det område markerer indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund sig med stærkt stigende uddannelsesaktivitet., Publikationen , Befolkningens udvikling 2008, fra Danmarks Statistik viser, at jo højere uddannet en kvinde er, jo færre børn får hun. Mere uddannelse hænger altså sammen med lavere fertilitet. En anden faktor, der har nær sammenhæng med fødselshyppigheden er den ægteskabelige status., Andelen af gifte blandt indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande er gået mærkbart ned i årenes løb. Dette gælder alle aldersgrupper, men mest de unge. Blandt indvandrerkvinder under 30 år fra ikke-vestlige lande er andelen af gifte faldet fra 69 pct. i 1993 til 32 pct. i 2008., - Sammenlagt er alt dette udtryk for, at integrationen er gået stærkt for indvandrerkvinderne fra ikke-vestlige lande. Langt stærkere end for mændene, forklarer Anna Qvist., , Hvis du vil videre..., Læs temapublikationen , Befolkningens udvikling 2008, på , www.dst.dk/pubomtale/13468, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 8. december 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-12-08-Indvandrerkvinder-faerre-boern

Bag tallene

Kun i én kommune var der flere valgte kvinder end mænd ved kommunalvalget 2017

Da stemmerne var optalt efter kommunalvalget i 2017, var Gentofte den eneste kommune, hvor flere kvinder end mænd endte i kommunalbestyrelsen., 11. november 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Ved sidste kommunalvalg i 2017 blev der i Gentofte Kommune valgt 11 kvinder og 8 mænd. Kvinder udgjorde således 58 pct. af de valgte. Det gør kommunen til den eneste af landets 98 kommuner, hvor der blev stemt flere kvinder ind end mænd., På landsplan satte kvinder sig på 33 pct. af pladserne i kommunerne., Statistikbanken har data for de seneste fire kommunalvalg tilbage til 2005. Ser man her på kønsfordelingen, har procentdelen af valgte kvinder faktisk været over 50 pct. ved alle valgene i Gentofte Kommune, og det valgresultat har kommunen næsten holdt for sig selv., ”I løbet af de seneste fire kommunalvalg er der kun to andre kommuner, der har haft et valgresultat, hvor over halvdelen af de valgte var kvinder. Det drejer sig om Lyngby-Taarbæk Kommune i 2009 og Hillerød Kommune i 2013. I begge kommuner var 52 pct. af de valgte kvinder,” siger afdelingsleder i Danmarks Statistik Dorthe Larsen., Fakta:, Gentofte er en kommune med konservativt flertal, hvor 13 ud af 19 valgte repræsenterer Det Konservative Folkeparti. Heraf er 7 kvinder, mens 6 er mænd., Den kommune, der kom tættest på at have en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder ved 2017-valget, er Københavns Kommune, hvor 49 pct. af de valgte var kvinder. Brøndby Kommune var med 11 pct. kvinder den kommune med den laveste procentdel af valgte kvinder., Generelt var Region Hovedstaden med 38 pct. den af de fem regioner, der havde den højeste procentdel af valgte kvinder ved sidste kommunalvalg. Region Nordjylland er den region, der med 28 pct. valgte kvinder, havde den laveste procentdel., Andel valgte kvinder ved kommunalvalget i 2017 fordelt på kommuner, Kilde: , www.statistikbanken.dk/VALGK3, Forskellen kan også ses blandt partierne, Kigger man nærmere på partierne på landsplan, er Alternativet det parti, der havde den mest ligelige kønsfordeling, da 50 pct. af stemmerne gik til kvinder. Der blev valgt 10 kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Alternativet af hvert køn., ”Der er dog en afstikker i Nye Borgerlige, hvor kvinder udgjorde 100 pct. af de valgte. Men det skal ses i sammenhæng med, at partiet kun fik valgt én kandidat fra stemmeseddel til kommunalbestyrelse på landsplan, og det var i Hillerød Kommune,” forklarer Dorthe Larsen., Liberal Alliance var med 29 pct. valgte kvinder det parti, hvor kvinder fik den laveste procentvise andel på landsplan., Ser man på de to partier, der ved kommunalvalget i 2017 var størst, lå kønsfordelingen på 35 pct. kvinder mod 65 pct. mænd i Socialdemokratiet og 29 pct. kvinder mod 71 pct. mænd i Venstre., Valgte kvinder ved kommunalvalget 2017 fordelt på partier (hele pct.) , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VALGK3, Data til artiklen er leveret af afdelingsleder Dorthe Larsen. Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte hende på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-11-11-kun-i-en-kommune-flere-valgte-kvinder

Bag tallene

Rekord få cykler blev meldt stjålet i 2020

Antallet af cykler, der meldes stjålet, er faldet med 43 pct. på ti år og har nået et rekordlavt niveau. Der meldes om færre stjålne cykler i alle Danmarks landsdele., 14. april 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Politiet får stadig færre henvendelser fra borgere, som har fået deres cykel stjålet. I 2020 modtog politiet 40.642 anmeldelser om cykeltyveri, hvilket er 31.094 færre, end de modtog for 10 år siden, svarende til et fald på 43 pct., Ser man udviklingen i forhold til året forinden, så faldt antallet af cykeltyverier med 12 pct. I 2019 blev der anmeldt 46.212 cykeltyverier, hvilket på daværende tidspunkt var det hidtil laveste niveau. , ”Faldet i cykeltyverier er en del af en større tendens, hvor der generelt anmeldes færre ejendomsforbrydelser såsom indbrud og tyverier i Danmark,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Isabell Bang Christensen., ”Disse trends indikerer, at en betragtelig del af faldet i cykeltyverier er reelt og ikke blot skyldes, at folk i mindre grad anmelder cykeltyverier til politiet, om end der altid vil være et mørketal.”, Antal anmeldte cykeltyverier. 1995-2020, Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/STRAF20, Faldet er kraftigst i Vest- og Sydsjælland, Faldet i cykeltyverier er sket over hele landet, men ikke lige markant i alle Danmarks landsdele., Ser man bort fra landsdelen Bornholm, hvor kun 0,1 pct. af alle årets cykeltyverier fandt sted, så er det kraftigste fald sket i landsdelen Vest- og Sydsjælland, som omfatter en række sjællandske kommuner som fx Næstved, Lolland og Kalundborg., I Vest- og Sydsjælland blev der anmeldt 1.280 cykeltyverier i 2020, hvilket er 65 pct. færre end i 2010, hvor der blev anmeldt 3.672. 3 pct. af alle anmeldte cykeltyverier i Danmark var fra Vest- og Sydsjælland i 2020., Næststørst fald er sket i landsdelen Vestjylland, hvor antallet af cykler, som blev meldt stjålet, er faldet fra 3.356 til 1.339 fra 2010-2020 svarende til et fald på 60 pct. 3 pct. af alle landets anmeldte cykeltyverier kom fra denne landsdel i 2020., De mindste procentvise fald er sket i Byen København og Københavns omegn, som samtidig er de landsdele i Danmark, hvor der anmeldes flest stjålne cykler. Her er antallet af anmeldelser faldet med henholdsvis 25 og 32 pct. fra 2010-2020., 41 pct. af alle anmeldte cykeltyverier i 2020 kom fra Byen København, mens 13 pct. af alle anmeldelser om cykeltyverier kom fra Københavns omegn., Antal anmeldte cykeltyverier, landsdele 2010 & 2020, , Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/STRAF22, Fakta: Anmeldelser af cykeltyverier og sigtelser, I 2020 blev der anmeldt 40.642 cykeltyverier, hvor af der blev rejst sigtelse i 615 af sagerne. Dermed ligger sigtelsesprocenten på 1,5 pct., Sigtelsesprocenten var i 2020 højest i landsdelene Bornholm og Vestjylland med 3,3 og 3,1 pct. Dernæst følger Sydjylland med 2,7 pct. og derefter Nordjylland med 2,4 pct., Den samlede sigtelsesprocent i 2020 ligger på omtrent samme niveau, som den gjorde i starten af nullerne. I slutnullerne var sigtelsesprocenten i flere år nede på 0,5-0,8 pct., Sigtelsesprocenten var højest i 1995, hvor der også blev anmeldt rekordmange cykeltyverier. Her var sigtelsesprocenten 2,9 pct., Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken/STRAF20 og www.statistikbanken/STRAF22, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Isabell Bang Christensen på telefon: 39 17 33 06, mail: IBC@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-04-14-rekord-faa-cykler-blev-meldt-stjaalet-i-2020

Bag tallene

Grundskylden stiger i stort set alle kommuner

Den gennemsnitlige grundskyld for boligejere stiger i 96 af de 98 kommuner. Stigningen gælder både for ejere af en-familiehuse og lejligheder, viser tal fra Danmarks Statistik. Stigningen er relativt størst i Midtjylland, men størst i kroner og ører tæt på København. , 18. juni 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Grundskylden stiger fra 2017 til 2018 for både en-familiehuse og ejerlejligheder. For en-familiehuse lyder stigningen på i gennemsnit 5,0 pct. eller 511 kr., så den ender på 10.813 kr. i 2018, mens stigningen for ejerlejligheder i gennemsnit er på 5,4 pct. eller 235 kr., så den ender på 4.604 kr. i 2018. , Grundskylden er i gennemsnit højere og stiger mere for to-familiehuse end for både ejerlejligheder og en-familiehuse. Stigningen i procent er i de enkelte kommuner den samme for de forskellige beboelsesejendomme, men der er forskel i udviklingen i grundskylden kommunerne imellem., Grundskylden stiger relativt mest i Midtjylland, Målt i procent stiger grundskylden for en-familiehuse og ejerlejligheder relativt meget i en del kommuner i Midtjylland fra 2017 til 2018. Det er dog Holbæk Kommune, som topper stigningerne med 11,7 pct. efterfulgt af Ikast-Brande (11,2 pct.) og Herning (10,4 pct.). Også Rebild (8,2 pct.), Horsens (7,8 pct.), Randers (7,7 pct.) og Silkeborg (7,6 pct.) kommuner er blandt de ti kommuner med højest procentuel stigning i grundskylden fra 2017 til 2018., Grundskylden stiger i 96 af 98 kommuner. Kun i Billund (-2,7 pct.) og i Dragør (-0,8 pct.) kommuner falder grundskylden i 2018. I Slagelse (0,1 pct.), Egedal (0,5 pct.) og Aabenraa (0,9 pct.) kommuner stiger grundskylden mindst., Data for samtlige kommuner kan finde i dette regneark, Faktaboks: Datakilder, Data kommer fra to kilder. Tallene for 2017 kommer fra SKAT og bygger på de faktisk udskrevne ejendomsskatter, mens tallene for 2018 kommer fra Indenrigsministeriet og bygger på kommunernes indberetning af deres budgetter i efteråret 2017., Da der i 2018 kun findes aggregerede data for landbrugsejendomme og resten af ejendommene for hver kommune, er fordelingen på de enkelte boligtyper for hver kommune sket med samme fordeling som i 2017. Ligeledes er der i 2018 brugt samme antal ejendomme som i 2017, da vi ikke har nogen information herom i 2018. , Tal for kommunernes regnskaber og budgetter kan findes i , Statistikbanken, . , , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , Ejendomsbeskatningen, , Grundskylden stiger mest i kroner og øre tæt på København, Stigningen i grundskyld opgjort i kroner og ører er størst for boligejere i kommunerne tæt på København. Det gælder både for ejere af en-familiehuse og lejligheder. , For en-familiehuse er stigningen størst i Frederiksberg (2.621 kr.), Lyngby-Taarbæk (2.307 kr.) og København (1.857 kr.) kommuner. For ejerlejligheder er den størst i Hørsholm (402 kr.), Lyngby-Taarbæk (389 kr.) og Helsingør (386 kr.) kommuner., Vest for Storebælt ses de største stigninger i grundskylden for en-familiehuse i Aarhus Kommune (924 kr.) og for ejerlejligheder i Silkeborg Kommune (332 kr.)., Data for samtlige kommuner kan finde i dette regneark, Den gennemsnitlige grundskyld for en-familiehuse i 2018 er i øvrigt højest Frederiksberg Kommune efterfulgt af Rudersdal og København kommuner. For ejerlejligheder er grundskylden størst i Hørsholm, Rudersdal og Helsingør kommuner. Grundskylden er i gennemsnit lavest for en-familiehuse i Morsø, Tønder og Vesthimmerland kommuner. For ejerlejligheder ligger Vesthimmerland, Ærø og Thisted lavest., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , Ejendomsbeskatningen, Artiklen her er skrevet samarbejde med Per Svensson, som har udarbejdet dette regneark med data for alle kommunerne. , Per Svensson, afdelingsleder, 39 17 34 53, , PSV@DST.dk, , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-18-grundskylden-stiger

Bag tallene

Kapaciteten fra landvindmøller er størst mod vest

Med kun en enkelt udtagelse lå alle kommuner med størst kapacitet til at danne energi fra vindmøller på land i Jylland. Både i forhold til antal landvindmøller og den samlede kapacitet for vindmøllerne, er det Region Midtjylland, der ligger højest., 22. december 2020 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Når vinden blæser henover landet, er der i de danske kommuner næsten 4.200 landvindmøller med en kapacitet til at danne omkring 4,4 mio. Kw energi i timen, hvis det blæser helt optimalt. Ud fra det såkaldte Vindmøllestamregister er det muligt at se, hvor de danske landvindmøller er placeret rundt omkring i de danske kommuner. Det skal bemærkes, at en landvindmølle, som er placeret i en given kommune, kun undtagelsesvist ejes af den pågældende kommune. , Vindmøllestamregisteret viser, at der er markante geografiske forskelle på kapaciteten til produktion af energi fra landvindmøller. , Mens der er produktionskapacitet fra landvindmøller i alle kommuner i Jylland og på Fyn, er det ikke tilfældet for 19 kommuner på Sjælland, hvor der ikke er registreret landvindmøller med kapacitet på mere end 25 Kw. Landvindmøllerne placeret i Ringkøbing-Skjern Kommune har med næsten 0,5 mio. Kw Danmarks absolut største kapacitet. , Det er næsten 75 procent større kapacitet, end den man finder i Lolland Kommune, hvor landvindmøllerne med 0,3 mio. Kw har landets næststørste kapacitet. , ”Fordelingen af landvindmøller har til dels noget at gøre med politiske beslutninger, men det hænger nok især sammen med, at der i nogle kommuner bare er bedre vindforhold og bedre plads til at opstille landvindmøller, end det er tilfældet i andre,” fortæller specialkonsulent Ole Olsen og fortsætter: , ”Vi ser for eksempel, hvordan kapaciteten i Region Midtjylland og Nordjylland er større end kapaciteten i de resterende regioner tilsammen. Forskellen er mere markant når der ses på kommuneniveau, idet halvdelen af den samlede danske kapacitet er samlet på 12 kommuner”. , Havvindmøller, Ultimo 2019 stod landets 558 havvindmøller for omtrent 25 procent af Danmarks samlede kapacitet til at danne energi fra vindmøller., Her kan du finde kommunefordelingen af land- og havvindmøller samt deres kapacitet: , Land- og havvindmøller, Produktionskapacitet, Kapacitet er i denne artikel defineret som den mængde Kw energi i timen vindmøllerne kan producere, hvis det blæser optimalt., , Kommunalt fordelt kapacitet for produktion af energi fra landvindmøller målt i Kw/time. Ultimo 2019 , Anm: Kapaciteten af landvindmøller placeret i de danske kommuner er opgjort for landvindmøller med en kapacitet på mere end 25 Kw., Kapaciteten for landvindmøller svinger fra kommune til kommune, Den geografiske fordeling af landvindmøller i Danmark ligner, ikke overraskende, fordelingen af kapaciteten til at producere energi med landvindmøller. , Dog skal man være forsigtig med at sammenligne fordelingerne en til en. Ringkøbing-Skjern Kommune er både den kommune, hvor der er placeret flest landvindmøller, og hvor der er størst kapacitet til produktion af energi med disse. , Sammenhængen mellem kapacitet og antal landvindmøller stopper dog allerede på andenpladsen over antal møller. I Tønder er der placeret det næststørste antal landvindmøller (blot syv færre end i Ringkøbing-Skjern). Kapaciteten i Tønder er dog landets fjerdestørste og ligger 100.000 Kw under Lolland, hvor landvindmøllerne har landets næststørste kapacitet til produktion af energi. , ”Forskellen skyldes blandt andet, at der kan være forskel i sammensætningen af kommunernes landvindmøller, hvor møllerne i nogle kommuner har en større kapacitet end i andre. Det har også sammenhæng med, hvornår de er sat op. Vindmøller er blevet både mere effektive og større med årene”. , ”Man kan også se dette på regionsniveau. For eksempel er det Region Syddanmark, der er tættest på Region Midtjylland i antal landvindmøller, men når man ser på kapaciteten, ligger Region Nordjylland tættere på Midtjylland – på trods af, at de har mere end 100 færre landvindmøller i regionen,” siger specialkonsulent Ole Olsen., Antal landvindmøller fordelt på kommuner. Ultimo 2019, Anm: Opgørelsen dækker landvindmøller med en kapacitet på mere end 25 Kw., Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent Ole Olsen, der via Energistyrelsens Vindmølle-stamregister også har leveret data til artiklen. Kun landvindmøller over 25 kw er medregnet. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte Ole Olsen på olo@dst.dk eller 39173863.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-12-22-kapaciteten-fra-landvindmoeller-er-stoerst-mod-vest

Bag tallene

Mænd får oftere job gennem netværk og bliver lidt oftere headhuntet end kvinder

Knap en tredjedel af nyansatte mænds jobskifte var på baggrund af netværk ifølge Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse fra 2017, mens dette blot var tilfældet for knap en fjerdedel af kvinderne. Vejen til nyt job ser forskellig ud alt efter jobsøgendes køn, og hvorvidt den jobsøgende allerede er i job, eller er arbejdsløs. , 10. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2017 var der 651.000 lønmodtagere i Danmark, som havde siddet i deres nuværende job i op til 1 år, og som dermed enten havde skiftet job eller var kommet i arbejde efter arbejdsløshed mv. , 31 pct. af de nyansatte mænd fik job gennem bekendte – altså deres netværk - mens dette gjaldt for 24 pct. af kvinderne. Dermed var netværket de nyansatte mænds primære vej til det nye job. Kvindernes primære vej til nyt job kom fra jobannoncer, hvorigennem 32 pct. fik nyt job., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistiks , Arbejdskraftundersøgelse (AKU), . AKU er en kontinuerlig interviewundersøgelse. Den er kvartalsvis og baserer sig på en stikprøve. 85.000 danskere i alderen 15-74 år deltager årligt i undersøgelsen., Anm: Spørgsmål om, hvordan man har fundet sin stilling er stillet til beskæftigede lønmodtagere, der har været ansat i deres nuværende job i op til 1 år., De nyansatte mænd fik også i lidt højere grad end kvinder deres nye job ved at blive kontaktet af arbejdsgiveren – altså headhuntet. Knap hver syvende nyansatte mand (14 pct.) blev headhuntet mod hver tiende nyansatte kvinde (10 pct.). Mænd og kvinder havde stort set samme held med at få arbejde ved at kontakte arbejdsgiveren uopfordret – her fik 16 pct. af mændene deres nye arbejde mod 15 pct. af kvinderne. , Hver sjette beskæftigede jobsøger blev headhuntet, Ca. halvdelen af de 651.000 lønmodtagere, som i 2017 havde været ansat i op til 1 år i deres job, angav at have været i arbejde året forinden, mens 10 pct. kom fra arbejdsløshed og 39 pct. kom fra ”andet,” hvilket dækker over en lang række mindre grupper herunder værnepligtige, alderspensionister, førtidspensionister, efterlønnere, langtidssygemeldte m.fl. , De allerede beskæftigede jobsøgende blev oftere headhuntet af en ny arbejdsgiver, end de arbejdsløse jobsøgende gjorde. Det var tilfældet for hver sjette beskæftigede jobsøger (17 pct.), mod knap hver tiende arbejdsløse (9 pct.). , De beskæftigede havde også mere held med at finde et job ved at svare på jobannoncer end de arbejdsløse, (31 pct. mod 25 pct.) og fik også oftere job via deres netværk (26 pct. mod 21 pct.). , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistiks , Arbejdskraftundersøgelse (AKU), . , Anm: Svarkategorierne ”annoncerede selv” og ”praktikplads via seminarium” er udeladt grundet stikprøveusikkerhed. Oplysningerne om tidligere status er baseret på spørgsmålet ’Hvad betragtede du dig hovedsagligt som for et år siden?’, Ikke overraskende fandt de arbejdsløse oftere end de beskæftigede nyt job via kommunen, a-kassen eller jobcentre, (22 pct. mod 7 pct.) og fik også oftere deres nye job via vikarbureauer (5 pct. mod 3 pct.). Den mest gængse vej i arbejde for arbejdsløse var dog stadig at svare på annoncer (25 pct.). , Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent Sofie Valentin Weiskopf. Har du spørgsmål til tal i denne artikel, kan du kontakte Sofie Valentin Weiskopf på 39 17 34 64, , swe@dst.dk, . Flere artikler fra Arbejdskraftsundersøgelsen kan findes , her, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-10-Maend-faar-oftere-job-gennem-naetvaerk-og-bliver-lidt-oftere-headhuntet-end-kvinder

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation