Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1001 - 1010 af 2409

      Staten bruger flere og flere penge på dusører til skattejægeres oldtidsfund

      I 2018 afsætter den danske stat 4 millioner kr. til ’danefægodtgørelse’ - altså dusører for smykker, mønter og andre genstande fra Danmarks fortid, som graves op på byggepladser og af skattejægere. Dette er en stigning på 43 pct. i forhold til 2017., 12. november 2018 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Hvert år laver den danske stat med finansloven et budget over, hvad den forventes at bruge af penge på en række områder – herunder kulturområdet. Og i 2018 forventer den danske stat at bruge 4 millioner kr. på fortidens opgravede skatte – det såkaldte danefæ., Det viser opdaterede tal fra Danmarks Statistik om det , offentliges kulturbevillinger, . Dette er et rekordstort beløb og 43 pct. større end det tilsvarende beløb i 2016 og 2017, som var det hidtil højeste niveau. ,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEVIL01, Danskerne indleverer over dobbelt så mange genstande – og flere accepteres, Danskerne er da også blevet langt bedre til at finde og indlevere genstande, som potentielt kan være danefæ. På seks år er antallet af genstande indleveret til vurdering mere end fordoblet fra 6.492 i 2012 til 14.364 i 2017.  , Nationalmuseet mener, at stigningen i indleveringer kan skyldes, at den nyeste generation af metaldetektorer er teknisk mere effektive, samt at flere danskere aktivt leder efter fortidsfund med metaldetektorer. Således er museets kernegruppe af findere, som får udbetaling et givent år, på få år vokset fra ca. 200 til ca. 500 unikke profiler.,  , Kilde: Nationalmuseet, Anm: Tallet for indleverede genstande i 2016 er højt, bl.a. fordi danefæet blev hentet fra lokale museer skævt i kalenderåret. Dermed blev 1½ års fund hentet på samme tid, i stedet for det sædvanlige et-års mellemrum.  , Anm: Nationalmuseets sagsbehandling er glidende over årene, dvs. at et fund der f.eks. er indleveret i 2016 ikke nødvendigvis bliver registreret af sagsbehandlerne samme år., Der er de senere år desuden sket en stigning i antallet af genstande, som accepteres som danefæ. Dette afspejler dog primært, at Nationalmuseet nu afsætter flere ressourcer til vurderingen og dermed kan godkende flere genstande som danefæ, oplyser Nationalmuseet til Danmarks Statistik. , Fakta: Hvad er danefæ?, Danefæ er særligt værdifulde, historiske fund, og er defineret i Museumsloven som: 'Genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, og hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, er danefæ, såfremt de er forarbejdet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi., Danefæ tilhører staten, og det må derfor ikke sælges videre på det private marked eller videregives., Danefæ skal indleveres til et lokalt museum, som indberetter fundet og videresender genstanden til Nationalmuseet. , Nationalmuseet vurderer genstanden. Når genstandene er vurderet, sender Danefæsekretariatet et danefæbrev og anviser en dusør, hvis genstandene er erklæret for danefæ. , Dusørens størrelse afhænger af genstandens materialeværdi, og hvor sjælden den er. Danske medier har således kunne berette om dusører på alt mellem et par hundrede kroner og flere hundredetusind kroner de forgangne år. , Kilder: Museumsloven, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen,  Spørgsmål til statistikken om Offentlige Kulturbevillinger kan rettes til specialkonsulent Henrik Huusom på 3917 3866 eller , hhu@dst.dk,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-11-12-staten-bruger-flere-og-flere-penge-paa-dusoerer-til-skattejageres-oldtidsfund

      Bag tallene

      Flere unge flytter hjem til mor og far

      På ni år er antallet af unge danskere, som flytter tilbage til deres mor og/eller far efter at have boet ude steget med 12 pct. Udviklingen er især drevet frem af mænd og af unge midt i tyverne., 26. oktober 2018 kl. 13:02 , Af , Theis Stenholt Engmann, Et stigende antal danske unge flyver fra reden, for derefter senere at vende hjem igen. I 2017 var der 31.000 flytninger blandt 15-29-årige, som gik hjem til forældrene. Denne type tilbageflytning er steget med 12 pct. siden 2009, hvor statistikken starter. , Især årene efter finanskrisen 2009-2014 stod for stor stigning, hvorefter tendensen har været på højt niveau og svagt faldende frem til 2017.  ,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Anm: Unge, der er flyttet tilbage til forældre og fraflyttet igen inden for samme kvartal er ikke medtaget. Unge, der flytter mellem forældre eller fra udlandet er ikke medtaget., I samme periode er det samlede antal af danskere mellem 15-29 år vokset med 13 pct. Dermed er der også et større antal unge mennesker, som potentielt kan flytte fra- og til deres forældre. , Det gælder både for årgang 2009 og 2016, at ca. 40 pct. af de unge bor hjemme, og 60 pct. af dem bor ude. Hvor længe de unge, der flytter hjem, opholder sig hos forældrene, vides ikke. Nogle af de unge kan være flyttet frem og tilbage flere gange inden for et år. Den årlige opgørelse af hjemmeboende og udeboende unge skal derfor sammenlignes med statistik om unges flytninger med et vist forbehold, ligesom udviklingen i flytninger tilbage til forældrene ikke kan holdes direkte op mod populationen. , Flest unge mænd flytter ud - og hjem igen , Flere unge mænd end kvinder flytter hjemmefra og flere vender også hjem til forældrene igen. Hvor 47.000 mænd flyttede hjemmefra i 2017, gjorde knap 43.000 kvinder det. , 17.500 mænd flyttede hjem til forældrene igen i 2017, mens 13.450 kvinder gjorde det samme., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Anm: Bemærk at der er stor forskel på de to figurers Y-akser i absolutte tal., Antallet af mandlige tilbageflytninger steg især fra 2009-2012 og har sidenhen ligget på et stabilt, højt niveau med i omegn af 17.500 tilbageflytninger til forældrene om året. , For kvinderne derimod ses en nedadgående tendens i flytninger hjemmefra siden 2015 samt 5 pct. færre tilbageflytninger til forældrene siden 2014, hvor flest kvinder flyttede hjem. Den samlede svagt nedadgående tendens i tilbageflytninger til forældrene, som begynder i 2014, kan således tilskrives kvinderne. , Størst stigning blandt unge midt i tyverne, Den største udvikling i tilbageflytninger til mor og far er sket i de lidt ældre aldersgrupper, især blandt de 24 og 25-årige. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Godt trefjerdedele af tilbageflytningerne til mor og far foretages af unge, der har opholdt sig under 2 år i den bolig, de flytter hjem til forældrene fra (se figur 4). De to største grupper i 2017 var unge, som havde boet ude i mellem 6-12 mdr. eller 1-2 år. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Generelt har de yngste i gruppen af unge mellem 15-29 år kortere ophold væk fra forældrene, før de flytter hjem igen. Jo ældre de unge bliver, jo længere har de også boet på egen hånd, før de flytter hjem igen (se figur 5). , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Anm: Antallet af boliger de unge har boet i, siden de flyttede hjemmefra, og frem til de flytter tilbage til forældrene, kendes ikke. Figuren viser alene opholdstiden i den seneste bolig, hvorfra der flyttes hjem., Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stiles til fuldmægtig Henning Christiansen på , HCH@dst.dk, eller tlf: 3917 3305

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-25-flere-unge-flytter-hjem-til-mor-og-far

      Bag tallene

      Flere og større krydstogtskibe lægger til i danske havne

      Fra 2015 er antallet af krydstogtskibe i danske havne steget. Uden for København er der tale om mere end en fordobling. Passagertallet tyder desuden på, at skibene er blevet større, 9. juli 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I 2018 lagde 520 krydstogtskibe til i de danske havne. Går man ti år tilbage til 2008 var tallet 366, hvilket svarer til en stigning på 42 procent fra 2008 til 2018. Stigningen fra 2008 til 2018 dækker over en meget forskelligartet udvikling fra år til år, men skyldes i høj grad, at havnene uden for København har fået besøg af flere krydstogtskibe siden 2014. I Københavns Havn har antallet af krydstogtskibe ligget på et relativt jævnt niveau fra 2008 til 2018. Havnen i hovedstaden er dog fortsat landets absolut mest besøgte havn, når det kommer til krydstogtskibe., Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKIB35,  , Krydstogtskibe i danske havne, Årstal, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Københavns Havn, 300, 332, 303, 368, 357, 343, 313, 283, 311, 325, 345, Øvrige havne, 66, 42, 48, 56, 81, 67, 58, 64, 95, 144, 175, I alt, 366, 374, 351, 424, 438, 410, 371, 347, 406, 469, 520, Flere havne får besøg af krydstogtskibe, En væsentlig årsag til, at der kommer flere krydstogtskibe til Danmark, er, at antallet af havne med anløb af krydstogtskibe er steget. Indtil 2014 blev der hovedsageligt registreret krydstogtskibe i København, Rønne og Aarhus Havn. Men fra 2014 og frem er der også anløb i Kalundborg, Aalborg og Skagen Havn. Især de to sidstnævnte havne har oplevet stor udvikling i antallet af krydstogtskibe, der kigger forbi. I Aalborg anløb to krydstogtskibe havnen i 2014, mens det samme tal var 33 i 2018. Skagen Havn fik besøg af fem krydstogtskibe i 2014 og 43 i 2018. I perioden 2014 til 2018 har 49 krydstogtskibe også besøgt havne, der falder i kategorien øvrige havne.,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKIB35,  , Antal krydstogtskibe der anløber danske havne uden for København, Årstal, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Kalundborg Havn, 5, 0, 1, 6, 1, Rønne Havn, 27, 17, 18, 26, 42, Aarhus Havn, 11, 11, 30, 36, 41, Aalborg Havn, 2, 14, 21, 35, 33, Skagen Havn, 5, 14, 17, 31, 43, Øvrige havne, 8, 8, 8, 10, 15, I alt, 58, 64, 95, 144, 175,  , Passagertallet stiger i hele landet, Ser man på, hvor mange gennemgående passagerer - altså passagerer, der besøger Danmark og sejler videre - der er på krydstogtskibene i de danske havne, er der en generel stigning i perioden fra 2008 til 2018. Stigningen i passagertallet er mere markant end for antallet af krydstogtskibe, men tendensen er den samme. Sammenhængen tyder på, at krydstogtskibene er blevet større og dermed kan medbringe flere passagerer. Der indsamles udelukkende oplysninger om krydstogtskibenes størrelse fra de største havne, og her viser data, at krydstogtskibene generelt er blevet større - særligt i København., Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKIB35,  , Antal gennemgående passagerer på krydstogtskibe i danske havne (enhed: 1.000 personer), Årstal, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Københavns Havn, 245, 272, 314, 381, 318, 479, 319, 323, 387, 422, 463, Øvrige havne, 50, 37, 24, 57, 85, 83, 73, 74, 112, 167, 208, I alt, 295, 309, 338, 438, 403, 562, 392, 397, 499, 589, 671, Har du spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte Carsten Zornig på , czo@dst.dk, eller 3917 3081.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-09-stor-stigning-i-antal-krydstogtskibe

      Bag tallene

      Alkoholrelaterede kontakter med sygehuse og skadestuer på det laveste niveau i ti år

      Siden 2012 er antallet af besøg på sygehuse og skadestue med relation til alkohol faldet, så både antallet af personer og besøg i 2018 var det laveste i ti år. Mænd og personer på mindst 50 år er overrepræsenteret i statistikken., 13. december 2019 kl. 11:37 , Af , Magnus Nørtoft, En ny opgørelse fra Danmarks Statistik, der dækker alle somatiske kontakter med sundhedsvæsenet, viser, at der i 2018 var 12.999 personer på sygehuset eller skadestuen med en diagnose for alkoholproblemer. Det er det laveste antal siden 2009, hvor opgørelsen går tilbage til. Også antallet af kontakter er med 28.453 det laveste i perioden. . Besøg på psykiatriske afdelinger er ikke med i denne opgørelse., Antallet af personer med en diagnose for alkoholproblemer på sygehus og skadestue er faldet næsten hver år siden 2008, mens antallet af kontakter er faldet siden 2012., ”Vi ved ikke, hvad årsagen er, men man kan postulere en sammenhæng med, at salget af alkohol har været faldende i en lang periode,” siger Anne Vinkel Hansen, Ph.d.-stipendiat ved Danmarks Statistik med henvisning til , statistikken for salg af alkohol og tobak, ., Kilde: Særkørsel på landspatientregisteret., Anm.: Kontakter kan både være sygehusindlæggelser, ambulante behandlinger og skadestuebesøg. Se mere i faktaboksen nederst., Især mænd og ældre har alkohol­relaterede kontakter, Over to tredjedele (68 pct.) af personerne med alkoholrelaterede sygehusindlæggelser eller skadestuebesøg er mænd. , Fordelt på alder er de ældre aldersgrupper overrepræsenteret i statistikken. Over en tredjedel (38 pct.) af dem med alkoholrelaterede sygehusindlæggelser eller skadestuebesøg var i 2018 mindst 60 år. Til sammenligning udgjorde denne del af befolkningen 25 pct. af danskerne i 2018., ”Generelt er ældre overrepræsenteret i statistikkerne over kontakter med sundhedsvæsenet. I forhold til alkoholrelaterede kontakter skyldes de mange ældre i statikken, at disse kan blive ramt af konsekvenserne af et højt alkoholforbrug gennem mange år,” siger Anne Vinkel Hansen., Kilde: Særkørsel på landspatientregisteret., Anm.: Kontakter kan både være sygehusindlæggelser, ambulante behandlinger og skadestuebesøg. Se mere i faktaboksen nederst.,  , Unge voksne skiller sig ud i statistikken, De 15-24-årige er oftere end de andre aldersgrupper under 40 år indlagt med alkoholrelaterede problemer. 1.659 personer i denne aldersgruppe var i 2018 indlagt på sygehuset eller besøgte skadestue i relation til alkohol. Som andel af alle i aldersgruppen svarer det til 0,2 pct. af de 15-24-årige. , De unge skiller sig ud fra andre aldersgrupper ved i overvejende grad at være i kontakt med sygehus og skadestue på grund af alkoholforgiftning - akut alkoholintoksikation., ”De unges kontakter er primært ting, der sker efter heftig druk fx i forbindelse med fester. Det er hos de ældre aldersgrupper, vi ser tilfældene af langvarigt alkoholmisbrug,” forklarer Anne Vinkel Hansen. , De unge adskiller sig også ved at have færre kontakter i gennemsnit per person. Blandt de unge er antallet af kontakter og personer med kontakt næsten de samme, mens fx 50-54-årige i gennemsnit har omkring 2,5 kontakter med relation til alkohol., Kilde: Særkørsel på landspatientregisteret., Anm.: Kontakter kan både være sygehusindlæggelser, ambulante behandlinger og skadestuebesøg. Se mere i faktaboksen nederst., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Anne Vinkel Hansen, Ph.d.-stipendiat, 39 17 30 83, , aih@dst.dk, ., Generelle spørgsmål til sundhedsstatistikken kan med fordel stilles til Susanne Brondbjerg, fuldmægtig, 39 17 35 46, , snb@dst.dk, ., om tallene i artiklen, Artiklen bygger på en særkørsel på landspatientregisteret. Alkoholrelaterede kontakter dækker over somatiske kontakter i landspatientregisterets kategori: ”Diagnose for alkoholproblemer (ICD-10-koden F10)”. Kontakter er både sygehusindlæggelser, ambulante sygehusbesøg og skadestuebesøg. Længerevarende ambulante forløb tæller som én kontakt. Dato for kontakten er indlæggelsesdatoen., Definitionerne i artiklen adskiller sig fra definitionerne i , Danmarks Statistiks sundhedsstatistik, . Denne artiklen er derfor ikke sammenlignelig med tabellerne i , Statistikbanken, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-12-13-alkoholrelaterede-kontakter-med-sygehuse-og-skadestuer-paa-det-laveste-niveau-i-ti-aar

      Bag tallene

      Højeste antal døde i april siden 2003

      April 2020 havde flere registrerede dødsfald end nogen april siden 2003. Både marts og maj 2020 lå dog under gennemsnittet for årene før. Det høje antal døde i april skyldes flere døde i gruppen +60-årige., 11. juni 2020 kl. 8:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, COVID19-krisen har i disse måneder sat ekstra fokus på antallet af syge og døde. Hos Danmarks Statistik opgøres løbende antallet af registrerede dødsfald på dags- og ugebasis. Disse tal er dog små, og de svinger noget fra opgørelse til opgørelse, så denne artikel har samlet antal registrerede dødsfald på månedsbasis., Opgørelsen indeholder ikke dødsårsager, og man kan derfor ikke bruge den til at konkludere, om den beskrevne udvikling kan kædes sammen med COVID19. Data fungerer dog fint til at beskrive udviklingen mere generelt, og når man ser nærmere på de seneste måneder, har april været en måned, der udskiller sig fra de generelle tendenser. April 2020 havde nemlig flere registrerede dødsfald end nogen april siden 2003. For at lave en sammenligning med generationer, der har haft nogenlunde de samme levevilkår kan det være hensigtsmæssigt at holde 2020 op mod de seneste fem år. Her ser man, at der i april 2020 var 4.723 dødsfald, mens gennemsnittet for perioden 2015-2019 var 4.441 dødsfald. Med til historien hører dog, at både marts og maj 2020 lå under gennemsnittet for 2015-2019. , ”, Der er ingen tvivl om, at april 2020 skiller sig ud både i forhold til årene fra 2003 til 2019 og for gennemsnittet 2015-2019, men for eksempel var antallet af registrerede dødsfald i visse måneder i 2018 endnu højere end april i år, så man kan ikke beskrive det som enestående højt,, ” fortæller specialkonsulent Lisbeth Harbo og fortsætter:, ”, Desuden lå hele første kvartal 2020 relativt lavt, så måske er det høje tal i april udtryk for en forskydning af antallet af døde. Ud fra vores opgørelse kan man altså ikke uden videre konkludere, om COVID19 har været skyld i det høje antal dødsfald i april, men det er da helt sikkert et interessant sammenfald, ”. ,  , Gruppen +60 år trak april op, Ser man på de registrerede dødsfald er det ikke overraskende de ældre, der fylder mest. Det er også denne gruppe, der har trukket dødstallet i april 2020 op. Grupperne fra 0 år og op til 59 år ligger stort set måned for måned i 2020 under eller på niveau med gennemsnittet for 2015-2019. Det samme gælder i januar, februar og marts for grupperne 60+ år, men i april ligger gruppen 60-79 år højere end gennemsnittet for 2015-2019 med 190 dødsfald. Gruppen 80+ år ligger med 139 dødsfald over gennemsnittet., ”, I april måned kan vi se, at der har været et fald i antal dødsfald blandt de 0- 59-årige. Helt konkret var der 395 dødsfald i gruppen, hvilket er 46 færre end gennemsnittet for 2015-2019, der ligger på 441 dødsfald,, ” siger Lisbeth Harbo., ”, I april 2020 var der dog sammenlagt 4.328 dødsfald i gruppen 60+-årige, hvilket er 329 dødsfald flere end det anvendte gennemsnit, der ligger på 3.999 dødsfald,, ” tilføjer hun., Mænd udgør generelt en stigende andel af dødsfaldene, Ser man på kønsfordelingen i forhold til registrerede dødsfald er der meget tæt på at være en 50-50-fordeling. Dette gælder både, når man ser på 2020 og på gennemsnittet for 2015-2019. Generelt fylder mændene dog en smule mere i det samlede antal dødsfald i 2020, end det er tilfældet i gennemsnittet for 2015-2019. Denne tendens gælder både for marts, april og maj., ”, Mens der i forhold til alder er en helt klar tendens til, at det var de ældre aldersgrupper, der var med til at trække antallet af døde op i april, er det i vores tal svært at se nogen klar tendens i forhold til køn,, ” fortæller specialkonsulent Lisbeth Harbo og fortsætter:, ”, Opgørelsen synes at antyde, at mænd generelt fylder lidt mere i antallet af registrerede dødsfald i 2020, men forskellen er meget lille, så man bør ikke konkludere for meget på baggrund af den – især ikke på månedsbasis, ”.  , Data til artiklen er leveret af Lisbeth Harbo. Hvis du har spørgsmål til disse, er du meget velkommen til at kontakte hende på lhb@dst.dk.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-06-11-hoejeste-antal-doede-i-april-siden-2003

      Bag tallene

      Næsten hver tiende voksne i Danmark kan ikke stemme

      Andelen af indbyggere i Danmark, som ikke kan stemme ved folketingsvalgene, er stigende. Mere end 9 pct. af befolkningen er således udenlandske statsborgere, som ikke har stemmeret i Danmark. I København og nogle kommuner vest for hovedstaden er andelen over 15 pct., 6. marts 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Stadigt flere personer i Danmark kan ikke stemme ved folketingsvalgene, da de ikke er danske statsborgere. 1. januar 2019 var der således 434.000 udenlandske statsborgere på mindst 18 år i Danmark, som ikke har stemmeret. Det svarer til 9,4 pct. af den voksne danske befolkning. I 1980 var andelen 1,8 pct., ”Andelen af befolkningen, der ikke kan stemme, fordi de er udenlandske statsborgere, er altså mangedoblet i løbet af de seneste 40 år, så dem uden stemmeret nu er flere, end de voksne der bor i Aarhus og Odense til sammen,” siger afdelingsleder, Dorthe Larsen., ”Nogle udenlandske statsborgere rejser hurtigt ud igen, men i gennemsnit har de udenlandske statsborgere været i Danmark i over 10 år, viser vores statistik,” tilføjer Dorthe Larsen., Ud over de udenlandske statsborgere kan danske statsborgere også være uden stemmeret, hvis de er umyndiggjorte. , Ifølge Justitsministeriet drejer det sig om ca. 1.900 personer, . Disse personer er ikke med i denne opgørelse., Udenlandske statsborgere som andel af befolkningen. 18+ år. 1. jan., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/folk2, Andelen uden stemmeret er størst i nærheden af København, Andelen af udenlandske statsborgere er størst i Ishøj Kommune, hvor 23 pct. af den voksne befolkning var udenlandske statsborgere 1. januar 2019. Derefter fulgte Københavns og Høje-Taastrup kommuner, hvor 18 pct. af de voksne var udenlandske statsborgere. 16 af de 18 kommuner, hvor mere end 10 pct. af de voksne var udenlandske statsborgere, ligger i Region Hovedstaden. De to resterende kommuner er Horsens og Aabenraa. , Andelen af beboerne, som er udenlandske statsborgere, er lavest i Kalundborg, Sorø, Odsherred, Morsø, Jammerbugt og Rebild kommuner, hvor under 5 pct. af beboerne ikke havde dansk statsborgerskab i begyndelsen af 2019., ”Generelt er andelen af udenlandske statsborger klart størst i hovedstadskommunerne, mens den er lavest i land- og oplandskommuner,” siger afdelingsleder Dorthe Larsen med henvisning til , Danmarks Statistiks kommunetyper, ., Udenlandske statsborgere som andel af befolkningen. , 18+ år., 1. jan. 2019, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/folk1d, Langt de fleste uden stemmeret er fra Europa eller Asien, 45 pct. af de udenlandske statsborgere over 18 år i Danmark er fra et andet EU-land, 19 pct. er fra et andet europæisk land, og 24 pct. er fra Asien. Til sammen udgør udenlandske statsborgere fra Europa og Asien dermed 88 pct. af udenlandske statsborgere, der ikke kan stemme i Danmark.  , Polske statsborgere er den største gruppe (33.500 personer) efterfulgt af rumænske (25.700 personer) og tyrkiske (24.400 personer)., Udenlandske statsborgere fordelt på lande og verdensdele. , 18+ år.,  1. jan. 2019, Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/folk2, Der er forskel på, hvem der har stemmeret til folketingsvalget, kommunal- og regionsrådsvalg og EU-Parlamentsvalg. Læs mere om stemmeretten til de forskellige valg på , Social og Indenrigsministeriets hjemmeside, ., Artiklen er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, som kan kontaktes på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-03-06-uden-stemmeret

      Bag tallene

      Kun i én kommune var der flere valgte kvinder end mænd ved kommunalvalget 2017

      Da stemmerne var optalt efter kommunalvalget i 2017, var Gentofte den eneste kommune, hvor flere kvinder end mænd endte i kommunalbestyrelsen., 11. november 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Ved sidste kommunalvalg i 2017 blev der i Gentofte Kommune valgt 11 kvinder og 8 mænd. Kvinder udgjorde således 58 pct. af de valgte. Det gør kommunen til den eneste af landets 98 kommuner, hvor der blev stemt flere kvinder ind end mænd., På landsplan satte kvinder sig på 33 pct. af pladserne i kommunerne., Statistikbanken har data for de seneste fire kommunalvalg tilbage til 2005. Ser man her på kønsfordelingen, har procentdelen af valgte kvinder faktisk været over 50 pct. ved alle valgene i Gentofte Kommune, og det valgresultat har kommunen næsten holdt for sig selv., ”I løbet af de seneste fire kommunalvalg er der kun to andre kommuner, der har haft et valgresultat, hvor over halvdelen af de valgte var kvinder. Det drejer sig om Lyngby-Taarbæk Kommune i 2009 og Hillerød Kommune i 2013. I begge kommuner var 52 pct. af de valgte kvinder,” siger afdelingsleder i Danmarks Statistik Dorthe Larsen., Fakta:, Gentofte er en kommune med konservativt flertal, hvor 13 ud af 19 valgte repræsenterer Det Konservative Folkeparti. Heraf er 7 kvinder, mens 6 er mænd., Den kommune, der kom tættest på at have en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder ved 2017-valget, er Københavns Kommune, hvor 49 pct. af de valgte var kvinder. Brøndby Kommune var med 11 pct. kvinder den kommune med den laveste procentdel af valgte kvinder., Generelt var Region Hovedstaden med 38 pct. den af de fem regioner, der havde den højeste procentdel af valgte kvinder ved sidste kommunalvalg. Region Nordjylland er den region, der med 28 pct. valgte kvinder, havde den laveste procentdel., Andel valgte kvinder ved kommunalvalget i 2017 fordelt på kommuner, Kilde: , www.statistikbanken.dk/VALGK3, Forskellen kan også ses blandt partierne, Kigger man nærmere på partierne på landsplan, er Alternativet det parti, der havde den mest ligelige kønsfordeling, da 50 pct. af stemmerne gik til kvinder. Der blev valgt 10 kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Alternativet af hvert køn., ”Der er dog en afstikker i Nye Borgerlige, hvor kvinder udgjorde 100 pct. af de valgte. Men det skal ses i sammenhæng med, at partiet kun fik valgt én kandidat fra stemmeseddel til kommunalbestyrelse på landsplan, og det var i Hillerød Kommune,” forklarer Dorthe Larsen., Liberal Alliance var med 29 pct. valgte kvinder det parti, hvor kvinder fik den laveste procentvise andel på landsplan., Ser man på de to partier, der ved kommunalvalget i 2017 var størst, lå kønsfordelingen på 35 pct. kvinder mod 65 pct. mænd i Socialdemokratiet og 29 pct. kvinder mod 71 pct. mænd i Venstre., Valgte kvinder ved kommunalvalget 2017 fordelt på partier (hele pct.) , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VALGK3, Data til artiklen er leveret af afdelingsleder Dorthe Larsen. Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte hende på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-11-11-kun-i-en-kommune-flere-valgte-kvinder

      Bag tallene

      Rekord få cykler blev meldt stjålet i 2020

      Antallet af cykler, der meldes stjålet, er faldet med 43 pct. på ti år og har nået et rekordlavt niveau. Der meldes om færre stjålne cykler i alle Danmarks landsdele., 14. april 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Politiet får stadig færre henvendelser fra borgere, som har fået deres cykel stjålet. I 2020 modtog politiet 40.642 anmeldelser om cykeltyveri, hvilket er 31.094 færre, end de modtog for 10 år siden, svarende til et fald på 43 pct., Ser man udviklingen i forhold til året forinden, så faldt antallet af cykeltyverier med 12 pct. I 2019 blev der anmeldt 46.212 cykeltyverier, hvilket på daværende tidspunkt var det hidtil laveste niveau. , ”Faldet i cykeltyverier er en del af en større tendens, hvor der generelt anmeldes færre ejendomsforbrydelser såsom indbrud og tyverier i Danmark,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Isabell Bang Christensen., ”Disse trends indikerer, at en betragtelig del af faldet i cykeltyverier er reelt og ikke blot skyldes, at folk i mindre grad anmelder cykeltyverier til politiet, om end der altid vil være et mørketal.”,  Antal anmeldte cykeltyverier. 1995-2020, Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/STRAF20, Faldet er kraftigst i Vest- og Sydsjælland, Faldet i cykeltyverier er sket over hele landet, men ikke lige markant i alle Danmarks landsdele., Ser man bort fra landsdelen Bornholm, hvor kun 0,1 pct. af alle årets cykeltyverier fandt sted, så er det kraftigste fald sket i landsdelen Vest- og Sydsjælland, som omfatter en række sjællandske kommuner som fx Næstved, Lolland og Kalundborg., I Vest- og Sydsjælland blev der anmeldt 1.280 cykeltyverier i 2020, hvilket er 65 pct. færre end i 2010, hvor der blev anmeldt 3.672. 3 pct. af alle anmeldte cykeltyverier i Danmark var fra Vest- og Sydsjælland i 2020., Næststørst fald er sket i landsdelen Vestjylland, hvor antallet af cykler, som blev meldt stjålet, er faldet fra 3.356 til 1.339 fra 2010-2020 svarende til et fald på 60 pct. 3 pct. af alle landets anmeldte cykeltyverier kom fra denne landsdel i 2020., De mindste procentvise fald er sket i Byen København og Københavns omegn, som samtidig er de landsdele i Danmark, hvor der anmeldes flest stjålne cykler. Her er antallet af anmeldelser faldet med henholdsvis 25 og 32 pct. fra 2010-2020., 41 pct. af alle anmeldte cykeltyverier i 2020 kom fra Byen København, mens 13 pct. af alle anmeldelser om cykeltyverier kom fra Københavns omegn., Antal anmeldte cykeltyverier, landsdele 2010 & 2020,  , Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/STRAF22, Fakta: Anmeldelser af cykeltyverier og sigtelser, I 2020 blev der anmeldt 40.642 cykeltyverier, hvor af der blev rejst sigtelse i 615 af sagerne. Dermed ligger sigtelsesprocenten på 1,5 pct., Sigtelsesprocenten var i 2020 højest i landsdelene Bornholm og Vestjylland med 3,3 og 3,1 pct. Dernæst følger Sydjylland med 2,7 pct. og derefter Nordjylland med 2,4 pct., Den samlede sigtelsesprocent i 2020 ligger på omtrent samme niveau, som den gjorde i starten af nullerne. I slutnullerne var sigtelsesprocenten i flere år nede på 0,5-0,8 pct., Sigtelsesprocenten var højest i 1995, hvor der også blev anmeldt rekordmange cykeltyverier. Her var sigtelsesprocenten 2,9 pct., Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken/STRAF20 og www.statistikbanken/STRAF22,  Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Isabell Bang Christensen på telefon: 39 17 33 06, mail: IBC@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-04-14-rekord-faa-cykler-blev-meldt-stjaalet-i-2020

      Bag tallene

      Mænd får oftere job gennem netværk og bliver lidt oftere headhuntet end kvinder

      Knap en tredjedel af nyansatte mænds jobskifte var på baggrund af netværk ifølge Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse fra 2017, mens dette blot var tilfældet for knap en fjerdedel af kvinderne. Vejen til nyt job ser forskellig ud alt efter jobsøgendes køn, og hvorvidt den jobsøgende allerede er i job, eller er arbejdsløs. , 10. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2017 var der 651.000 lønmodtagere i Danmark, som havde siddet i deres nuværende job i op til 1 år, og som dermed enten havde skiftet job eller var kommet i arbejde efter arbejdsløshed mv. , 31 pct. af de nyansatte mænd fik job gennem bekendte – altså deres netværk - mens dette gjaldt for 24 pct. af kvinderne. Dermed var netværket de nyansatte mænds primære vej til det nye job. Kvindernes primære vej til nyt job kom fra jobannoncer, hvorigennem 32 pct. fik nyt job., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistiks , Arbejdskraftundersøgelse (AKU), . AKU er en kontinuerlig interviewundersøgelse. Den er kvartalsvis og baserer sig på en stikprøve. 85.000 danskere i alderen 15-74 år deltager årligt i undersøgelsen., Anm: Spørgsmål om, hvordan man har fundet sin stilling er stillet til beskæftigede lønmodtagere, der har været ansat i deres nuværende job i op til 1 år., De nyansatte mænd fik også i lidt højere grad end kvinder deres nye job ved at blive kontaktet af arbejdsgiveren – altså headhuntet. Knap hver syvende nyansatte mand (14 pct.) blev headhuntet mod hver tiende nyansatte kvinde (10 pct.). Mænd og kvinder havde stort set samme held med at få arbejde ved at kontakte arbejdsgiveren uopfordret – her fik 16 pct. af mændene deres nye arbejde mod 15 pct. af kvinderne. , Hver sjette beskæftigede jobsøger blev headhuntet, Ca. halvdelen af de 651.000 lønmodtagere, som i 2017 havde været ansat i op til 1 år i deres job, angav at have været i arbejde året forinden, mens 10 pct. kom fra arbejdsløshed og 39 pct. kom fra ”andet,” hvilket dækker over en lang række mindre grupper herunder værnepligtige, alderspensionister, førtidspensionister, efterlønnere, langtidssygemeldte m.fl.  , De allerede beskæftigede jobsøgende blev oftere headhuntet af en ny arbejdsgiver, end de arbejdsløse jobsøgende gjorde. Det var tilfældet for hver sjette beskæftigede jobsøger (17 pct.), mod knap hver tiende arbejdsløse (9 pct.). , De beskæftigede havde også mere held med at finde et job ved at svare på jobannoncer end de arbejdsløse, (31 pct. mod 25 pct.) og fik også oftere job via deres netværk (26 pct. mod 21 pct.).  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistiks , Arbejdskraftundersøgelse (AKU), . , Anm: Svarkategorierne ”annoncerede selv” og ”praktikplads via seminarium” er udeladt grundet stikprøveusikkerhed. Oplysningerne om tidligere status er baseret på spørgsmålet ’Hvad betragtede du dig hovedsagligt som for et år siden?’, Ikke overraskende fandt de arbejdsløse oftere end de beskæftigede nyt job via kommunen, a-kassen eller jobcentre, (22 pct. mod 7 pct.) og fik også oftere deres nye job via vikarbureauer (5 pct. mod 3 pct.). Den mest gængse vej i arbejde for arbejdsløse var dog stadig at svare på annoncer (25 pct.). , Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent Sofie Valentin Weiskopf. Har du spørgsmål til tal i denne artikel, kan du kontakte Sofie Valentin Weiskopf på 39 17 34 64, , swe@dst.dk, . Flere artikler fra Arbejdskraftsundersøgelsen kan findes , her, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-10-Maend-faar-oftere-job-gennem-naetvaerk-og-bliver-lidt-oftere-headhuntet-end-kvinder

      Bag tallene

      Tre ud af fire nye virksomheder går ned

      Kun hver fjerde nye virksomhed overlever i ti år, viser årets temaartikel om iværksættere i Statistisk Tiårsoversigt 2003. Det er udtryk for dynamik, siger ekspert., 22. oktober 2003 kl. 0:00 ,  , Der blev startet mere end 18.000 nye virksomheder i 2000, hvilket er rekord, viser temaartiklen om iværksættere i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, . Siden er iværksætterlysten dog dalet ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik, idet antallet af nye virksomheder faldt med 12 pct. i 2001 sammenlignet med 2000. , Temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, viser også, at det hurtigt går den anden vej for de mange iværksættere. I løbet af de første to leveår sker der en kraftig nedgang i antallet af de nyetablerede virksomheder - kun ca. 60 pct. overlever. Og i løbet af ti år er der kun 20-25 pct. tilbage af det oprindelige antal nye virksomheder. Men det er ikke nødvendigvis udtryk for noget negativt ifølge professor ved , Center for Småvirksomhedsforskning, , Torben Bager, Syddansk Universitet. , "Erhvervslivet er dynamisk, og derfor er der ikke noget usædvanligt ved, at folk i løbet af få år starter noget op, som de lukker ned igen for at starte noget nyt op," siger han. Torben Bager mener til gengæld, at Danmark har brug for et holdningsskifte, så dét at lukke en virksomhed ned ikke bliver set på som en fiasko: "Desværre er holdningen i Danmark ofte, at det er en katastrofe, hvis man går ned med en virksomhed. I USA er der fx slet ikke den stemning omkring det. Her er det helt normalt, at man flere gange forsøger at starte noget op, og ens erfaringer er med til, at man bliver en bedre iværksætter næste gang." , Forskellen på USA og Danmark er også, at reglerne for konkurs og gældssanering er langt strammere i Danmark. I Danmark består gæld i mere end 20 år, mens man i andre lande har udviklet modeller, hvor iværksættere kan komme ud af gælden inden for ca. tre år. Derfor glæder Torben Bager sig over regeringens udmeldinger om, at den vil arbejde for ændringer i lovgivningen på netop dette område. "Men selvfølgelig skal vi i Danmark samtidig klæde folk bedst muligt på til at drive en virksomhed, så endnu flere overlever," siger professoren. , Danmark i bund med overlevelse, Internationalt set ligger Danmark i bunden, når det handler om at overleve med en ny virksomhed. Det viser en undersøgelse Eurostat har gennemført med Danmark, Spanien, Italien, Portugal, Finland, Sverige og Storbritannien. For hovedparten af landene overlever mere end 70 pct. af de nye virksomheder de første tre år. Der er flest virksomheder, der overlever i Sverige (87,5 pct.) og færrest i Danmark (63,3 pct.). , Det omfattende statistiske datamateriale, der er etableret til belysning af nye virksomheder og iværksættere i Danmarks Statistik, findes ikke af lignende karakter og omfang i noget andet land. Derfor er det vanskeligt at lave internationale sammenligninger, og derfor skal man være forsigtig med at drage konklusioner på baggrund af tallene, idet der stadig er problemer med sammenligneligheden. , Valg af branche og formue vigtig, Iværksætterens baggrund spiller en væsentlig rolle for virksomhedernes overlevelse, viser temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, . Vælger iværksætteren at starte virksomhed inden for bygge og anlæg eller videnservice, har han en formue over 200.000 kr. inden start af egen virksomhed, branchekendskab, en erhvervsfaglig uddannelse, og er han over 40 år og i et parforhold, så har han 75 pct. chance for at overleve. , I Danmark er iværksætterne i høj grad kendetegnet ved, at de er under 35 år og uden branchekendskab eller formue, men Torben Bager mener dog ikke, at det er fordi, det er de forkerte, der bliver iværksættere: "De unge tager risici, som de ældre ikke tager. Derfor viser erfaringerne, at de ældre er solide overlevere, mens de yngre, der overlever, ofte er bedre til at få væksten frem," siger han. , Læs mere om iværksættere og nye virksomheder i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, , som kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Bogen koster 148 kr. , Denne artikel er offentliggjort 22. oktober 2003.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-10-22-Virk

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation