Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1451 - 1460 af 2403

      Publikation: Regnskabsstatistik for jordbrug 2023

      Download og læs publikationen, 16. december 2024, Publikationen beskriver økonomien i konventionelt og økologisk landbrug samt gartneri., Statistikken dækker både heltids- og deltidsbedrifter. Publikationen gennemgår jordbrugserhvervet fordelt efter produktionsområde, bl.a. kvæg, svin, fjerkræ, planteavl og gartneri., 2023-udgaven viser blandt andet, at:, Driftsresultatet for alle heltidslandbrug på tværs af typer blev i gennemsnit godt 1,5 mio. kr. i 2023, hvilket var en halvering af resultatet fra 2022 på 3,1 mio. kr. Driftsresultatet efter beregnet ejeraflønning blev 1,0 mio. kr. mod 2,6 mio. kr. året før. Resultatet for 2023 svarede til en afkastningsgrad på 4,4 pct., hvor gennemsnittet af de foregående 10 år var 3,0 pct. , Den store nedgang i driftsresultatet for heltidslandbrug afspejler, at resultatet i 2022 var exceptionelt højt, bl.a. som følge af høje priser på jordbrugets salgsprodukter. Derudover havde mange bedrifter realiserede gevinster ved låneomlægning i 2022, som i 2023 har betydet øgede renteudgifter. , For både konventionelle og økologiske bedrifter med malkekvæg faldt driftsresultatet markant ift. 2022, der var det hidtidige bedste resultat i seriens løbetid (siden 2008). For konventionelle mælkeproducenter faldt driftsresultatet med 2,9 mio. kr. til 1,9 mio. kr., og for økologiske mælkeproducenter faldt resultatet med 2,7 mio. kr. til 0,8 mio. kr. Resultaterne skal ses i lyset af, at mælkeprisen i 2023 faldt med 17 pct. fra et rekordhøjt niveau i 2022. Målt som afkastningsgrad svarede driftsresultaterne til 5,8 pct. for de konventionelle og 3,6 pct. for de økologiske bedrifter. , Det gennemsnitlige driftsresultat for heltidsbedrifter med konventionel svineproduktion steg 0,7 mio. kr. til 3,2 mio. kr. Det svarede til en afkastningsgrad på 6,8 pct., hvilket er en stigning på 2,7 procentpoint fra 2022. Udviklingen skyldes bl.a. priserne på svin og svinekød, der steg 19 pct. fra 2022 til 2023, hvorefter bruttoudbyttet fra svin steg med 2,8 mio. kr. til 19,3 mio. kr. Resultatet blev især trukket op af driftsformen søer med smågrise, som i 2023 i gennemsnit solgte 5 pct. flere grise til 30 pct. højere pris ift. 2022. Driftsresultatet for søer med smågrise steg som følge heraf med 3,8 mio. kr. til 5,2 mio. kr. i 2023. I kontrast hertil faldt driftsresultatet for driftsformen slagtesvin med 1,8 mio. kr. til 1,6 mio. kr. , For økologiske svinebedrifter, der udgør omkring 1 pct. af den samlede svineproduktion, faldt det gennemsnitlige driftsresultat for heltidsbedrifter 1,3 mio. kr. til -971.000 kr. i 2023. Prisen på økologiske slagtesvin steg med 6,9 kr. til 2.120 kr. i 2023, hvilket var væsentligt mindre end prisudviklingen for konventionelle slagtesvin. Det skyldes til dels, at økologisk svinekød er mere rettet mod det danske marked, der var presset af inflation og stigende omkostninger i 2023. Afkastningsgraden var 0,1 pct., hvilket er 1,8 procentpoint mindre end året før. , Driftsresultatet for de konventionelle fjerkræbedrifter var med 2,2 mio. kr. på niveau med året før, mens resultatet for de økologiske fjerkræbedrifter faldt med 0,5 mio. kr. til 0,7 mio. kr. Afkastningsgraderne var derefter hhv. 7,1 pct. og 2,5 pct. for henholdsvis konventionelle og økologiske bedrifter, mod 7,0 pct. og 2,2 pct. i 2022. , Konventionelle heltidsbedrifter med planteavl fik i 2023 et driftsresultat på 0,5 mio. kr., hvilket var 2,2 mio. kr. mindre end året før. For de økologiske planteavlsbedrifter faldt driftsresultatet med 1,3 mio. kr. til -6.000 kr., og var således negativ for første gang siden 2010. Afkastningsgraden faldt med 2,3 procentpoint til 2,4 pct. for konventionelle planteavlsbedrifter og med 2,3 procentpoint til 2,0 pct. for de økologiske bedrifter. Udviklingen skyldes til dels, at udbytterne for flere afgrøder i 2023 var ramt af dårlig høst og faldende priser. , For heltidsgartnerier faldt driftsresultatet med 0,2 mio. kr. til 1,0 mio. kr. i 2023. Det dækker over, at driftsresultaterne for begge typer væksthusgartnerier, prydplanter og væksthusgrøntsager, steg, mens driftsresultatet for alle typer frilandsgartnerier, frilandsgrøntsager, frugt og bær samt planteskole, faldt. Driftsresultatet var med 1,5 mio. kr. højest for gartnerier med væksthusgrøntsager (afkastningsgrad 13,6 pct.), mens det var 1,4 mio. kr. for frilandsgrøntsager (afkastningsgrad 5,5 pct.), 0,8 mio. kr. for prydplanter (afkastningsgrad 10,2 pct.) og hhv. 374.000 kr. og 242.000 kr. for frugt og bær samt planteskoler (afkastningsgrad hhv. 1,6 pct. og 3,6 pct.)., I 2023 var der 6.294 heltidslandbrug, hvilket var 929 færre end i 2022. I løbet af blot ti år er antallet af heltidslandbrug faldet med knap 5.000 bedrifter, svarende til -44 pct. Udviklingen skyldes en nedgang i antallet af konventionelle heltidsbedrifter, da antallet af økologiske heltidsbedrifter er steget i samme periode. Den største tilbagegang er sket for bedrifterne specialiserede i slagtesvin, som siden 2013 er blevet 56 pct. færre. Fra 2022 til 2023 var der derudover et markant fald på 259 bedrifter til 575 bedrifter, hvilket kan tilskrives den dårlige økonomi i at producerede slagtesvin i 2023. , Familieindkomsten på et gennemsnitligt konventionelt heltidslandbrug var 2,1 mio. kr. i 2023, hvilket var 1,6 mio. kr. mindre end i 2022. De personlige skatter udgjorde 587.000 kr. og privatforbruget var 491.000 kr. Det efterlod en opsparing på 1,0 mio. kr. mod 2,6 mio. kr. året før. For økologiske heltidslandbrug var indkomsten 0,8 mio. kr., hvilket var 2,0 mio. kr. mindre end i 2022., Om publikationen, Titel, : Regnskabsstatistik for jordbrug, Emne, : , Erhvervsliv, ISBN pdf, : 978-87-501-2456-6, Udgivet, : 16. december 2024 kl. 08:00, Antal sider, : 113, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, Telefon: 24 26 05 58, Mail: , cfs@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010

      https://www.dst.dk/pubomtale/52306

      Publikation

      Fakta om Danmarks økonomiske forhold til Ukraine

      Denne artikel indeholder en række fakta om Danmarks økonomiske forhold til Ukraine, hvilket blandt andet inkluderer samhandel, investeringer og selskaber., 22. marts 2022 kl. 7:30 ,  , I 2020 udgjorde Danmarks eksport af varer og tjenester 1.278 mia. kr., mens importen udgjorde 1.128 mia. kr. Eksporten til Ukraine var på 3,41 mia. kr., mens importen løb op i 2,54 mia. kr. , I det store billede er Ukraine derfor en relativt lille handelspartner for Danmark., De lande, vi handlede mest med, var USA, Tyskland og Sverige., Eksport og import ift. samhandel med Ukraine (mio. kr.), løbende priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbq, Samhandelen med Ukraine nåede et højdepunkt i 2019 for så at falde lidt tilbage året efter. Eksporten til Ukraine har i hele perioden ligget over importen., Af hele eksporten udgjorde varer 1,9 mia. kr., mens tjenester udgjorde 1,52 mia. kr. For importen fordelte det sig med 0,65 mia. kr. på varer og 1,9 mia. kr. på tjenester., I forhold til fordelingen af, hvilke varer der er tale om, anvendes statistikken Udenrigshandel med varer. Denne statistik dækker imidlertid kun varer, der krydser den danske grænse. Den ovenstående figur omfatter dog også varer, der ikke krydser den danske grænse. Det drejer sig for eksempel om varer, som er købt og solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet, avance fra salg af færdigvarer, der er købt og direkte videresolgt samt køb af brændstof og andre varer til forbrug i forbindelse med transport i udlandet., Det var især beklædningsgenstande, tekstiler og møbler, der blev importeret fra Ukraine i 2021 opgjort efter SITC-varegrupper. Eksporten til Ukraine bestod især af medicinalvarer, tekstiler og maskiner til industrien., Udenrigshandel med Ukraine med Top 3 varegrupper (mio. kr.), løbende priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y, Fakta om SITC-varegrupperinger:, Til denne opgørelse er anvendt SITC2-varegrupperingen efter FN’s Standard International Trade Classification (SITC)., Princippet for varernes gruppering i SITC er varernes forarbejdningsgrad (råvarer, halvfabrikata, færdigvarer). , Danske investeringer i Ukraine, I 2021 havde vi i Danmark sammenlagt en beholdning af aktiver på 7,34 mia. kr. på alle finansielle poster i Ukraine. Til sammenligning var de samlede danske aktiver i udlandet næsten 9.000 mia. kr. , Aktiverne udgøres hovedsageligt af direkte investeringer og porteføljeinvesteringer. Ukraine spiller med andre ord en beskeden rolle i de direkte danske investeringer i udlandet., De direkte investeringer udgjorde knap 2,55 mia. kr., mens porteføljeinvesteringerne udgjorde 4,36 mia. kr., Danske aktiver i Ukraine opdelt i procent, 2020-tal , Anm.: Porteføljeinvesteringer omfatter aktier eller andre kapitalandele, der ikke er direkte investeringer, investeringsforeningsbeviser og obligationer mv. (også kaldet gældsinstrumenter)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/DNKAP, (Nationalbanken), Datterselskaber i Ukraine, I 2020 havde danske virksomheder i alt 109 datterselskaber i Ukraine med i alt 10.254 ansatte. Størstedelen af de ansatte er beskæftiget inden for industrien. , ”Samlet udgør de industriansatte mere end 70 procent af de beskæftigede i datterselskaberne i Ukraine. Det er især inden for tekstil-, møbel- og fødevareindustri, at de ansatte i den kategori fordeler sig. Og så er det værd at bemærke, at næsten ti procent af de ansatte er beskæftiget i datterselskaber inden for it- og informationstjenester,” siger Michael Elgaard Nielsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Aktiviteterne i Ukraine koncentrerer sig i høj grad om produktion af varer og tjenester til forbrugere og virksomheder uden for Ukraine., Antallet af danske datterselskaber i Ukraine har ligesom antallet af ansatte heri været forholdsvist stabilt i perioden fra finanskrisen og frem til 2020. Tallene her omfatter ikke primære erhverv, herunder landbrug., Danske datterselskaber i Ukraine fordelt på brancher, 2020-tal, Anm.: Industri mv. inkluderer Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/ofats4, Danmarks Statistik udgiver løbende statistik relateret til invasionen af Ukraine. Temaet kan findes her: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/invasion-af-ukraine, Ved spørgsmål angående udenrigshandel, er du velkommen til at kontakte: Kirstine Sewohl på , ksw@dst.dk,  eller tlf. 3917 3543, Ved spørgsmål angående investeringer, er du velkommen til at kontakte: Mathias Semay Hovedskov på , msho@nationalbanken.dk,  eller tlf. 3363 6644, Ved spørgsmål angående datterselskaber, er du velkommen til at kontakte: Michael Elgaard Nielsen på , men@dst.dk,  eller tlf. 3917 3143

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-03-22-oekonomiske-forhold-DK-Ukraine

      Bag tallene

      Dansk musik taber i stigende grad til udenlandsk musik

      Mens salget af international musik er steget markant, er salget af dansk musik stagneret. Især på streamingtjenester giver udenlandsk musik den danske baghjul., 13. juli 2021 kl. 7:30 - Opdateret 14. juli 2021 kl. 12:23 , Af , Presse, Der er indsat en faktaboks med info om nye digitale trends i artiklen efter dens originale udgivelsesdato, Musik indspillet og udgivet af danske artister må i stigende grad vige på playlisterne til fordel for udenlandske artisters musik. Således er salget af dansk musik i perioden 2009-2019 faldet med 17 pct., mens salget af udenlandsk musik er steget med 37 pct. , Det betyder, at dansk musik nu udgør en tredjedel af den solgte musik herhjemme mod knap halvdelen i 2009. , ”Siden musikstreaming-tjenesternes indtog i Danmark i 2012 er salget af udenlandsk musik i Danmark steget markant, mens dansk musiks omsætning har været stort set uændret,” forklarer kontorchef i Danmarks Statistik Claus Andersen. , ”I starten af 10’erne solgte dansk og udenlandsk musik omtrent lige godt, men i årene herefter vokser salget af international musik væsentligt hurtigere end dansk musik.” , Det danske musiksalg lå i 2019 med salg for 205 millioner kr. på omtrent samme niveau som i 2012. I årene før streamingens indtog lå det danske musiksalg i omegnen af 244 millioner årligt., Fakta: Ny rapport for 2020, Danmarks Statistiks tal om musiksalget i Danmark dækker i skrivende stund perioden 2008-2019, hvor den danske musiks andel af det vigtige og voksende streaming-marked gennemsnitligt har ligget på 36 pct. siden streamingens indtog i statistikken i 2012., I 2019 var dansk musiks andel af streaming-markedet 33 pct. , Ifølge musikselskabernes brancheorganisation IFPI Danmark var 2020 dog et stærkt digitalt år for dansk musik, hvor danske artister endte med at tage hele 42,3 pct. af det digitale salg. , Læs mere om dette i IFPI-rapporten Musikselskaber 2020., Læs mere om Danmarks Statistiks opgørelse over musiksalget i statistikdokumentationen: , Handel med musikrettigheder- og værker, Denne statistik opdateres næste gang 20-08-2021 08:00 med perioden 2020, Kilder: Danmarks Statistik og IFPI, Salg af musik i Danmark 2009-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/musik1, Udenlandsk musik vinder på streamingtjenesterne , Streaming af musik er inden for en kort årrække blevet altdominerende inden for salg af musik. I 2012 kom ca. en fjerdedel af musiksalget fra streaming, en andel som var steget til 90 pct. 7 år senere., I alle årene hvor streamingtjenesterne har været en del af markedet, har salget af udenlandsk musik på disse tjenester været større end det danske, en afstand som kun er forøget i årenes løb. , Således var fordelingen på udenlandsk og dansk musik via streaming 55 pct. international og 45 pct. dansk, i 2012 mens fordelingen i  2019 var 66 pct. udenlandsk 33 pct. dansk. , ”Vi kan se, at den danske musik i starten og op til midten af 10’erne fik en større andel af deres salg fra fysiske medier end den udenlandske musik gjorde,” forklarer Claus Andersen. , ”En forklaring på denne udvikling kan være, at de yngre aldersgrupper, der typisk er store musikforbrugere, i højere grad bruger de nye digitale tjenester og har mere internationalt orienterede musikpræferencer end de ældre aldersgrupper. ” , Andel af musiksalget som kommer fra fysiske medier, Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/musik1, Andel af musiksalget som kommer fra streaming, Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/musik1, Streaming er mest udbredt blandt de yngre generationer, Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse er streaming især udbredt blandt de yngre generationer. Den højeste andel musikstreamere ses blandt de 16-24 årige og de 25-34 årige, hvor hhv. 95 pct. og 91 pct. streamede musik i 2019. , Herefter falder brugen af musikstreaming-tjenester støt med alderen. Lidt over halvdelen af de 55-64 årige streamer, hvilket er dobbelt så mange sammenlignet med de 64-75 årige, og fem gange så mange sammenlignet med personer på 75 år og opefter. , Samlet set er det 64 pct. af befolkningen over 15 år, der i 2019 streamede musik. , ”De yngre generationer er storforbrugere af streaming og driver i høj grad salget af udenlandsk musik opad på disse tjenester,” forklarer Claus Andersen. , ”I takt med, at de lidt ældre generationer i højere grad omfavner streamingtjenester, kan man forvente en stigning i salget af dansk musik på disse.”, Fakta: Andre kulturområder presses ikke i samme omfang, Mens dansk musik taber terræn til den udenlandske ser samme trend ikke ud til at gøre sig gældende på biograf- og litteraturområdet. , Således var 26 pct. af alle solgte biografbilletter i 00’erne og 10’erne til danske biograffilm, mod 22 og 18 pct. i 80’erne og 90’erne. , Amerikanske film udgjorde 54 pct. af billetsalget i 80’erne og omtrent samme andel i 10’erne. I 90’erne så amerikanske film faktisk ud til at presse de danske film med en billetandel på hele 70 pct. , Kigger man på kommercielt udkomne bøger i Danmark ser trenden ud til at gå i den anden retning. I 2019 var 68 pct. af alle nye udgivne bøger med dansk som originalsprog, mens 18 pct. var på engelsk/amerikansk. , I 2009 var 57 pct. af de nye udgivne bøger med dansk originalsprog mod 27 pct. på engelsk/amerikansk. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/bog06, og  , www.statistikbanken.dk/bio02, Hvis du har spørgsmål til tallene for musiksalget, kan du kontakte kontorchef Claus Andersen på tlf: 3917 3433 eller mail: CWA@dst.dk, Læs mere om musiksalg og streaming i artiklen: , ”Streaming af musik stagnerer., ” , Læs mere om danskernes kulturvaner her

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-13-dansk-musik-taber-i-stigende-grad-til-udenlandsk

      Bag tallene

      COVID-19 har øget antallet af gamere i Danmark

      Antallet af danskere som primært spiller på spillekonsoller såsom Xbox, PlayStation og Nintendo er steget med 32 pct. efter COVID-19 udbruddet i det danske samfund. Gamernes tidsforbrug på konsollerne har også været mere intensivt under pandemien. , 29. oktober 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Da samfundet lukkede ned, fandt danskerne deres spillekonsoller frem. , Således er antallet af voksne danske gamere, som svarer, at de oftest spiller på spillekonsol steget fra 280.000 til 370.000 personer, når man sammenligner 2. kvartal 2020 med samme tidspunkt året før. , Det svarer til en stigning på 32 pct. eller 90.000 personer. , ”Danskernes spillevaner har ændret sig efter COVID-19. Vi ser markant flere, hvis primære indgang til gaming er deres spillekonsol,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik, Agnes Tassy., ”Samtidig ser vi færre, som oftest spiller på tablets og andre enheder, samt en smule færre, hvis primære indgang til gaming er computeren.”, Antallet af danskere, som spiller digitale spil er overordnet set steget med 60.000 efter COVID-19 og de restriktioner som har fulgt efter. Dette svarer til en stigning på 2 pct. i forhold til samme tidspunkt året før. , ”Den generelle vækst i antallet af gamere er ikke særlig markant. Det vi snarere ser, er en langt større orientering mod konsollerne på bekostning af andre enheder som primær gaming-device, samt at der er kommet en smule flere gamere til overordnet set.” , Antal personer over 16 år som har spillet digitale spil fordelt på de enheder, der oftest spilles på, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL2, Besvarelserne i denne undersøgelse blev indsamlet i månederne april-juni 2019 og april-juni 2020, og beskriver danskernes spilvaner inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at tallene vedr. 2020 både belyser spilvaner før og under nedlukningen af samfundet., Især flere yngre kvinder har fået øjnene op for spillekonsollen, Den største stigning i antallet af konsolgamere er sket blandt kvinder på 25-34 år. Her er antallet af personer, som svarer, at deres primære indgang til gaming de seneste 3 måneder har været spillekonsollen, mere end femdoblet. , Således var der kun knap 7.000 kvindelige gamere af denne type i 2. kvartal 2019, et tal som var steget til 37.000 i 2. kvartal 2020. , ”Udviklingen blandt de forholdsvis unge kvinder er særdeles markant. Denne gruppe har været meget lidt repræsenteret i statistikken før COVID-19’s indtog med kun 2 pct., som oftest spillede på konsoller,” forklarer Agnes Tassy., ”Men i 2020 svarer nu hver 10. kvinde mellem 25-34 år, at de oftest spiller på spillekonsoller.” , Antal personer som oftest spiller på konsoller fordelt på alder og køn, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL2, Den næstestørste stigning er sket blandt 45-54 årige mænd, hvor antallet af denne type gamere er steget fra knap 16.000 til 44.000, hvilket er tæt på en tredobling. , Dermed har 11 pct. af alle mænd i aldersgruppen oftest spillet på konsoller i perioden, hvilket der kun var 4 pct. der gjorde i 2. kvartal 2019. , Der er fortsat flest konsolgamere blandt de 16-24 årige mænd, på trods af, at denne gruppe så i 2020 et mindre fald sammenlignet med 2. kvartal 2019. , Gamerne spillede også oftere end før COVID-19, Der er ikke blot kommet ca. 90.000 flere gamere til efter COVID-19’s indtog, spillekonsollen bruges også flere gange om dagen, end før pandemien. , Således svarede 24 pct. af konsolgamerne i 2. kvartal 2019, at de spillede ”flere gange om dagen” eller ”hver dag eller næsten hver dag”, en andel som var steget til 33 pct. i 2020. , Samtidig svarer færre konsolgamere, at de spillede 1-4 dage om ugen, men ikke dagligt. I COVID-19 perioden svarede 36 pct. af de spillede ”1-4 gange om ugen” mod 44 pct. samme tid året før. , ”Alt i alt tegner der sig et billede af et mere intensivt forbrug af spillekonsoller under COVID-19, hvor folk som følge af pandemien måske har måttet finde alternative måder at underholde sig selv på,” forklarer Agnes Tassy. , Hvor ofte har du spillet digitale spil inden for de seneste tre måneder?, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL4,  , Faktaboks: Unge mænd er de klart mest konsol-begejstrede, Selvom der har været store stigninger i antallet af gamere blandt unge kvinder og de midaldrende mænd, så er det stadig de unge mænd, som klart fører an, når det kommer til interessen for spillekonsoller. , Det er blandt de 16-24 årige mænd, at relativt flest spiller på konsoller. Det gjorde 30 pct. i 2. kvartal 2020, hvilket altså er tæt på hver tredje mand i aldersgruppen., I den samme aldersgruppe er det til sammenligning kun 10 pct. af kvinderne, som siger, de oftest spiller på konsoller. , Derefter falder mændenes interesse for konsoller med alderen. Blandt de 25-34 årige er det 19 pct., som oftest spiller på konsoller og andelen er 15 pct. blandt de 35-44 årige., En lignende tendens gør sig gældende for kvinderne. Her fortæller 10 pct. af de 16-24 årige og 25- 34 årige, at de oftest spiller konsoller, hvorefter andelene falder markant til 2-3 pct. og derunder i de øvrige aldersgrupper , Kilde: Danmarks Statistik , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL2,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-29-covid-19-har-oeget-antallet-af-gamere-i-danmark

      Bag tallene

      Danske ældre er de mest digitale i EU

      Danske ældre er de seneste 10 år blevet markant mere digitale og bruger internettet mere end deres jævnaldrende i EU’s øvrige 28 medlemslande. De danske ældre er dog ikke uden digitale udfordringer. , 24. april 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Den digitale udvikling blandt danske ældre mellem 65 og 74 år har de seneste 10 år taget fart. Fra 2009-2018 er andelen af danske ældre, som aldrig har brugt internettet faldet fra 44 til 6 pct., mens andelen, der har brugt internettet inden for de seneste tre måneder er steget fra 52 til 92 pct. , Internetbrug er dermed mere udbredt blandt danske ældre end blandt ældre i EU’s øvrige medlemslande, hvor kun 56 pct. af de ældre generelt har brugt internettet inden for de seneste tre måneder. Ud over Danmark er Nederlandene, Sverige, Luxembourg og Storbritannien også at finde i den digitale top fem for ældre, som jævnligt bruger internettet. I alle fem lande er andelen på over 80 pct. , Denne opgørelse dækker kun ældre mellem 65 og 74 år, da der for denne aldersgruppe findes sammenlignelige tal på tværs af EU. Tal for danskere over 74 år, og deres brug af internet, kan findes i , IT-anvendelse i Befolkningen , og i bunden af denne artikel. , 65-74 åriges brug af internettet i 2018. EU-28, Kilde: Danmarks Statistik & Eurostat, , database on digital economy and society, Hver sekstende ældre har aldrig brugt internettet, I 2009 havde 44 pct. af de danske ældre aldrig brugt internettet, en andel som i 2018 var faldet til 6 pct.  I den danske befolkning som helhed havde 4 pct. aldrig brugt internettet i 2018. De 6 pct. ældre, som aldrig har brugt internettet, er den laveste andel i EU, hvor 37 pct. af de ældre i gennemsnit aldrig har brugt internettet. , På denne parameter indtager Nederlandene, Sverige, Luxembourg og Storbritannien igen den digitale top fem, mens befolkningerne i Grækenland og Bulgarien er at finde blandt de mindst digitale.   , 65-74 åriges brug af internettet i 2018. EU-28, Kilde: Danmarks Statistik & Eurostat, , database on digital economy and society, Danske ældre er bedst til e-mail og netbank og næstbedst til informationssøgning, Kigger man på, hvilke formål ældre anvender internettet til, så ligger de danske ældre også i top eller nær toppen af EU. Anvendelsen af netbank, internettelefoni og e-mail er mere udbredt blandt danske ældre, end i resten af EU, mens de danske ældre indtager en andenplads, når det kommer til at finde informationer om varer og services samt om at søge helbredsinformation på internettet. , Ældre fra Nederlandene er en smule bedre end de danske til at søge information om varer og produkter, søge helbredsinformation og til at sælge varer og services på internettet., 65-74 åriges internetanvendelse, udvalgte lande EU28 , Kilde: Danmarks Statistik & Eurostat, , database on digital economy and society, De ældste er de mindst digitale, Ældre i aldersgruppen 75-89 år er den befolkningsgruppe i Danmark, som bruger internettet mindst. I denne gruppe har 23 pct. aldrig været på internettet, hvilket er en markant højere andel end befolkningsgennemsnittet på 4 pct. De 75-89 årige har dog også gjort digitale fremskridt de senere år, og fra 2010-2018 er andelen af denne gruppe, som aldrig har været på internettet, faldet fra 66 pct. til 23 pct. De 23 pct. ældre, som aldrig har brugt internettet, svarer til ca. 100.000 personer, Personer der aldrig har været på internettet , Kilde: Danmarks Statistik, , IT-anvendelse i Befolkningen 2018,  , Selvom de ældre i højere grad bruger internettet i dag, så er de stadig den gruppe, som har sværest ved at bruge det. , En undersøgelse fra Danmarks Statistik , viste i 2017, at 29 pct. af de 65-89 årige nogle gange har brug for andres hjælp, når der skal kommunikeres digitalt med det offentlige. Dette var tilfældet for 13 pct. af befolkningen som helhed. , I samme undersøgelse svarede 27 pct. af de ældre, at de ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ følte sig rustet til at bruge internettet med egne it-færdigheder, hvilket kun var tilfældet for 13 pct. af befolkningen som helhed. Bemærk at aldersgruppen i 2017-undersøgelsen er anderledes sammensat end aldersopgørelsen i denne artikel., Her kan du finde andre artikler og undersøgelser fra Danmarks Statistiks om ældre og IT: , Ældre handler på nettet som aldrig før , Ældre og IT-sikkerhed samt brug af smartphones , Ældres brug af digital selvbetjening og kontakt med det offentlige, Samt publikationerne IT-anvendelse i befolkningen , 2016 , og , 2017, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent ved Danmarks Statistik Agnes Tassy på tlf.: 3917 3144 eller , ata@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-04-23-danske-aeldre-er-de-mest-digitale-i-eu

      Bag tallene

      Mere effektive forsyningsselskaber sikrer, at danske husholdninger får stadig mere ud af energien

      Selvom vi er blevet flere mennesker, kører mere i bil og har fået flere elektriske apparater, er husholdningernes bruttoenergiforbrug faldet de seneste tyve år. Det skyldes blandt andet, at forsyningsselskaberne og bilerne er blevet mere energieffektive., 7. marts 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Husholdningernes faktiske energiforbrug er steget med 4 pct. fra 268 PJ (petajoule) i 1997 til 278 PJ i 2017. Men i samme periode er vi blevet 8 pct. flere indbyggere. Energien går overordnet til opvarmning (58 pct.), transport (29 pct.) og elforbrug (13 pct.). Næsten halvdelen af energiforbruget til opvarmning dækkes af fjernvarme., I forhold til 1997 er brugen af fyringsolie faldet, mens biobrændsel er mere udbredt end for tyve år siden., Men mens det faktiske energiforbrug er svagt stigende, er bruttoenergiforbruget, som er den energi, der skal til for at producere den faktiske energi, faldet., ”Når man ser nærmere på fjernvarme, transport og el, viser der sig et mønster: Vi får mere ud af energien. Når det kommer til fjernvarme og el, er forsyningsselskaberne blevet mere effektive og benytter i højere grad vindkraft. Det betyder, at mindre energi går tabt, inden det når ud til husholdningerne. Når det kommer til benzin og diesel til transport, er energiforbruget stabilt, selvom vi kører mere og mere,” siger Ingeborg Vind, specialkonsulent, Danmarks Statistik.,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HA,   , Mindre energitab ved produktionen af el og fjernvarme, På trods af, at der bruges mere fjernvarme til opvarmning af private hjem – primært fordi flere er koblet til fjernvarmenettet - og nogenlunde det samme el, som for tyve år siden, er den samlede mængde energi, der går til at producere husholdningernes fjernvarme og el, faldet. Det skyldes, at forsyningsvirksomhederne er blevet mere effektive og har omlagt dele af produktionen til vedvarende energikilder som fx vindkraft., Husholdningernes fjernvarme- og elforbrug ”koster” derfor mindre energi nu end tidligere - opgjort som bruttoenergiforbrug. Bruttoenergiforbruget er forbruget inklusive det konverterings- og ledningstab, der finder sted, inden energien når ud til husholdningerne. Siden 1997 er husholdningernes bruttoenergiforbrug af fjernvarme faldet fra 120 PJ til 100 PJ, selvom deres faktiske fjernvarmeforbrug er steget fra 60 PJ til 70 PJ. Også i elproduktionen er konverteringstabet blevet mindre. I 1997 var husholdningernes bruttoenergiforbrug af el 65 PJ, hvor det i 2017 kun var 50 PJ., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HA, og , www.statistikbanken.dk/ENE3H, Note: Her er medtaget al el, der bruges i husholdningerne, herunder til madlavning, opvarmning og øvrige elektriske apparater mv., Mere transport, men samme brændstof­forbrug, Mens både , antallet af biler, og , den afstand, som vi tilbagelægger, , er steget de seneste tyve år, er det samlede forbrug af benzin og diesel til private biler ikke vokset synderligt. Det skyldes, at bilerne kører længere og længere på literen, viser , disse tal fra Danmarks Statistik, . Husholdningerne brugte i 2017 omtrent 2,4 mia. liter brændstof svarende til et energiforbrug på 81 PJ., Siden 1997 er der dog sket en stor stigning i brugen af diesel, og et tilsvarende fald i benzin. Biobrændstof (bioethanol og biodiesel) fylder stadig kun en lille del, men fandtes slet ikke for 20 år siden. Elbiler er ikke med i opgørelsen over brændstofforbrug. Deres energiforbrug indgår i det samlede elforbrug. , Elbilerne udgjorde 0,35 pct., af alle bilerne i Danmark 1. januar 2018., Kilde: Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HA,  , Anm.: Elbilers brændstofforbrug er ikke med i figuren. , Artiklen er skrevet i samarbejde med bl.a. specialkonsulent, Ingeborg Vind, som kan kontaktes på 39 17 33 29 eller , inv@dst.dk,  , ordforklaring:, Bruttoenergiforbrug, : Er den mængde primær energi, der samlet set er medgået til at producere energien i den form, den har, når den når slutbrugeren (faktisk energiforbrug). Bruttoenergiforbruget for en branche eller husholdningerne svarer til faktisk energiforbrug plus konverterings- og ledningstab. Forskellen mellem bruttoenergiforbrug og faktisk energibrug er stor for fjernvarme og el, mens der ikke er nogen forskel for benzin og diesel. , Faktisk energiforbrug, : Den energi som faktisk bruges i en bestemt branche eller i husholdningerne, fx den el der er trukket fra kontakten og den fjernvarme der er leveret til boligen., Konverteringstab, : Når man producerer el og fjernvarme ved afbrænding af fx kul eller træpiller tabes der energi – 1 GJ kul bliver til mindre end 1 GJ elektricitet. Forskellen kaldes konverteringstab. , Ledningstab, : Den energi der går tabt når fx el og fjernvarme sendes fra værk til forbruger. Ledningstab er i denne artikel inkluderet i ’konverteringstab mv.’.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-22-mere-effektive-forsyningsselskaber

      Bag tallene

      Cyklen er oftere involveret, når ældre kommer til skade i trafikken

      Ældre kommer stort set lige så ofte til skade i trafikken som for 10 år siden, trods en generel nedgang i antallet af færdselsuheld, som resulterer i personskader. Cykeluheld står nu for 58 pct. af de 65-74-åriges færdselsuheld mod 48 pct. i 2007., 27. februar 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, De sidste 10 år er antallet af personer, som kommer til skade i færdselsuheld i Danmark faldet med knap 3 trafikuheld pr. 1000 borger. Den største udvikling har fundet sted blandt de 18-19 årige, hvor antal trafikuheld med personskade er faldet med 14 trafikuheld med personskade pr. 1000 borgere fra 27,2 i 2007 til 13,3 i 2017. , Midaldrende og ældre i alderen 55-64-år og 65-74-år kommer dog stort set lige så meget til skade som for 10 år siden. De 55-64 årige har slet ikke oplevet noget fald, mens der for de 65-74 årige ses et fald på knap 1 personskade pr. 1000 borger i aldersgruppen. , ”Ældre er generelt mere udsatte i trafikken som bløde trafikanter. En af forklaringerne er, at jo ældre man er, jo mere udsat er kroppen for skader ved trafikuheld,” siger fuldmægtig ved Danmarks Statistik Henning Christiansen med henvisning til , undersøgelser fra Rådet for Sikker Trafik,  samt en omfattende , amerikansk undersøgelse, om ældres risiko for skader ved trafikuheld på motorcykel., Personskader ved trafikuheld pr. 1.000 indbygger i aldersgruppen. 2007-2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Anm: I årene 2007-2017 er der kommet flere personer i alderen 65-74 år som følge af den demografiske udvikling. Derfor er personskader ved trafikuheld udregnet pr. 1.000 indbygger i de enkelte aldersgrupper for at give et mere retvisende billede af udviklingen. , I 2017 var cyklen transportmidlet ved 48 pct. af trafikuheld for de 65 – 74 årige. I 2017 er den andel steget til 58 pct. Den modsatte udvikling for denne aldersgruppe ses, hvor transportmidlet er bil eller som fodgænger., Andel af de 65-74-årige tilskadekomne efter transportmiddel. 2007 og 2017,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Ældre kommer oftere til skade i solouheld, På 10 år er der sket ændringer i karakteren af ældres cykeluheld. Soloulykker stod for 78 pct. af de ældres cykeluheld med personskade i 2017 mod 73 pct. i 2007. Samtidig er andelen af uheld, som involverer flere køretøjer faldet fra at udgøre 27 pct. af de cyklende ældres trafikuheld til at udgøre knap 22 pct. i 2017., ”Næsten alle soloulykker på cykel med personskade registreres alene på skadestuen og tilskadekomsten må derfor anses for generelt at være af mindre alvorlig karakter, sammenlignet med de uheld hvor politiet tilkaldes,” siger fuldmægtig Henning Christiansen., Soloulykkers andel af alle cykeluheld med personskade. 2007-2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Flere skader deres skulder, arm og hånd, Når de ældre cyklister kommer til skade, slår de oftest skulderen, armen eller hånden. Den næstmest almindelige skade er på hoften, benet eller foden., ”Antallet af hovedskader er ikke steget, hvilket kan tyde på, at de ældre husker cykelhjelmen,” siger fuldmægtig Henning Christiansen med henvisning til , Rådet for Sikker Trafiks cykelhjelmstælling, , som viser stigende tendens i danskernes brug af cykelhjelm fra 2007-2015., 65-74-årige cyklisters personskader ved trafikuheld pr. 1000 borger i aldersgruppen. 2007-2017,  Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Flest cyklister kommer til skade i eftermiddags­timerne, De fleste trafikuheld sker i timerne omkring myldretiden, mens få uheld finder sted efter kl. 19 og før kl. 7. Særligt i timerne fra 14 til 17 sker der relativt mange trafikuheld, hvor cyklister er involveret. I 2017 var antallet med 80 cykeluheld højest i timen fra 16 til 17., Cyklisters færdselsuheld med personskade efter klokkeslæt. 2017, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/uheld4, Anm.: Denne figur bygger på , uheld, , som politiet har registeret, hvorfor det samlede antal er langt mindre end i de andre figurer i artiklen, som dækker , personskader, registreret både hos politiet og på skadestuer og sygehuse. I 2017 registrerede politiet 784 cykeluheld med personskade, mens skadestuer registrerede 15.290. Politiet registreringer dækker altså 5 pct. af årets registrerede cykeluheld., Læs mere om trafikuheld i artiklen: , Faldet i personskader i forbindelse med færdselsuheld er gået i stå siden 2014,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-28-cyklen-er-oftere-involveret-naar-aeldre-kommer-til-skade-i-trafikken

      Bag tallene

      Ekstraordinære forhold påvirker BNP-indikatoren

      I kølvandet på Corona-epidemien og de politiske forholdsregler for at begrænse den er den økonomiske aktivitet faldet kraftigt. Det vil selvfølgelig påvirke den BNP-indikator, som Danmarks Statistik offentliggør 15. maj. Mens vi venter på resultatet, er det værd at understrege både den ekstra usikkerhed og de fortolkningsproblemer, som er knyttet til indikatoren ved denne specielle lejlighed., 11. maj 2020 kl. 10:00 , Af , Jørgen Elmeskov, I forhold til usikkerheden har Danmarks Statistik ikke de samme datakilder til rådighed som normalt. For eksempel har virksomhederne fornuftigvis fået udsættelse med deres indbetalinger af forskellige skatter og afgifter. Men det betyder så også, at en del af de indberetninger, Danmarks Statistik normalt anvender, vil være fraværende. Heldigvis har mange virksomheder lavet deres momsangivelse til normal frist - og tak for det. Vi har herudover forsøgt at konstruere en række nye højfrekvente indikatorer for at råde delvist bod på manglen på data. De nye indikatorer kan ses på vores web-site på siden for eksperimentel statistik, og de er i mange tilfælde baseret på nye datakilder, som virksomheder har stillet til rådighed - også tak for det. Disse data er fx anvendt som ekstra kildemateriale i beregningen af Virksomhedernes køb og salg, der er en helt afgørende kilde for at kunne lave de første BNP beregninger. Alligevel vil datagrundlaget for BNP-indikatoren være mindre robust end normalt., Den ekstraordinære situation betyder også, at selv hvor vi kan danne os et billede af de enkelte erhvervs omsætning, så er det blevet vanskeligere at gå fra omsætning til værditilvækst. Hvor der i mange erhverv ofte er et nogenlunde fast forhold mellem de to størrelser på kort sigt, så betyder de dramatiske ændringer, der er sket i nogle erhverv, at anvendelsen af produktionsinput har udviklet sig helt anderledes i forhold til omsætningen end normalt. Frisører har fx ikke haft nogen omsætning i en periode, men har stadig skullet afholde omkostninger i form af husleje mv., BNP-væksten påvirkes mere i 2. kvartal end i 1. kvartal, Omkring fortolkningen af BNP-indikatoren er det værd at understrege, at selv om aktiviteten er faldet kraftigt efter den delvise nedlukning af dansk økonomi, så vil det kun have en begrænset effekt på BNP væksten i 1. kvartal. Et regneeksempel kan illustrere det. Af det samlede antal arbejdsdage i 1. kvartal lå rundt regnet 20 pct. efter nedlukningen. Hvis BNP-niveauet var 15 pct. lavere i den periode end ellers – hvilket nogenlunde svarer til de estimater Finansministeriet har produceret og også er den størrelsesorden, der er estimeret for Norge af deres statistiske bureau – giver det et negativt bidrag til væksten i 1. kvartal på 3 pct.-point. Hvis den underliggende vækst er i størrelsesordenen 1/2 pct., så bidrog de første 80 pct. af kvartalet med i underkanten af 1/2 pct.-point til væksten. Så i dette tænkte eksempel bliver den negative vækst i 1. kvartal altså i omegnen af -2 1/2 pct., selvom aktiviteten i dette eksempel er faldet med 15 pct. efter nedlukningen. , Bare for at illustrere, hvad det indebærer for 2. kvartal, kan det antages, at aktiviteten ligger fladt gennem kvartalet på det 15 pct. lavere niveau, den havde ved udgangen af marts. I dét tilfælde bliver væksten i 2. kvartal i størrelsesordenen -12 1/2 pct. Pointen er altså, at fordi det voldsomme fald i aktiviteten fandt sted i slutningen af 1. kvartal, vil det først og fremmest vise sig i BNP-vækstraten for 2. kvartal. Og der ville skulle et helt ekstraordinært opsving til gennem 2. kvartal for bare at komme til en vækstrate på fx -8 pct. Sådan et opsving har vi som bekendt endnu ikke set meget til. Det skal understreges, at der her bare er tale om taleksempler., Offentlig produktion påvirket, Et andet fortolkningsproblem vedrører offentlig produktion. Lidt groft sagt er det normalt ved beregningen af BNP-indikatoren og de kvartalsvise nationalregnskaber, at den offentlige produktionsvækst beregnes på basis af væksten i de reale udgifter sektoren har (input). Senere, i de årlige nationalregnskaber, opgøres dele af den offentlige produktion ud fra beregninger af den mængde serviceydelser, der er blevet produceret (output). Normalt ligger resultaterne af de to beregningsmetoder ikke milevidt fra hinanden. Men når hospitalerne har været ryddet for at være klar til at tage imod covid-19 patienter, som lykkeligvis ikke kom, kommer der pludselig en afvigelse mellem de to mål. På omkostningssiden (input) er alt normalt – antallet af lønnede sy- geplejersker er fx stort set uændret – men på produktionssiden (output) er der blevet gennemført meget færre behandlinger end normalt., Denne type problemstillinger kan også i forskellig grad findes på andre områder af det offentlige forbrug rettet mod individer, som i 2019 udgjorde omkring 17 pct. af BNP. Med de kvartalsvise nationalregnskaber fortsat bestemt fra input siden betyder det, at der kan forventes større revisioner end normalt af væksten i det offentlige forbrug, når vi får tilstrækkeligt med data til i de årlige nationalregnskaber at kunne bestemme det individuelle offentlige forbrug fra output siden., Men selv opgørelsen på inputsiden er ikke uproblematisk i denne tid. De fleste offentligt ansatte, som beskæftiger sig med kollektivt offentligt forbrug – altså det forbrug som ikke er rettet mod enkeltindivider og som i 2019 udgjorde ca. 7 pct. af BNP og består af fx lovforberedende arbejde, generel administration og andet administrativt arbejde – har været hjemsendt med løn. Mange har mulighed for at arbejde hjemmefra, men nogle er hjemsendt uden at kunne arbejde fordi deres arbejdsfunktion kræver, de er til stede på arbejdspladsen. På europæisk plan er det besluttet, at de enkelte nationale statistikmyndigheder skal forsøge at korrigere for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Vi har ikke oplysninger om disse forhold, så vi er nødt til at lave nogle hurtige og temmelig grove korrektioner i tallene. Det giver selvfølgelig ekstra usikkerhed., Ovenstående lyder selvfølgelig som en liste af ret store udfordringer i produktionen og fortolkningen af tallene. Og det er oveni købet ikke de eneste problemer. Fx kan et så dramatisk økonomisk kollaps, som vi har set siden midten af marts, give problemer for sæsonkorrektion, nu og fremover. Men alt dette betyder alligevel ikke, at BNP-indikatoren er værdiløs, når den publiceres. Den er stadig det bedste bud, vi har på en sammenfatning af rigtig mange forskellige informationer om den økonomiske udvikling. Men det er vigtigt at læse den med de ovennævnte forhold i baghovedet.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2020/2020-11-05-ekstraordinaere-forhold-paavirker-BNP-indikatoren

      Rigsstatistikerens klumme

      Hvorfor går det så relativt godt med den danske økonomi?

      Ifølge BNP-indikatoren var dansk vækst i andet kvartal 2019 væsentlig højere end i USA og EU. Nogle nærtliggende lande som Tyskland, Sverige og Storbritannien havde endda negativ vækst i andet kvartal. Generelt er der sket en afsvækkelse af den internationale vækst, som vi indtil nu ikke har set i de danske hovedtal., 26. august 2019 kl. 14:00 , Af , Jørgen Elmeskov, De seneste måneders tal for bl.a. lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed antyder dog, at en opbremsning kunne være undervejs også herhjemme. Så et spørgsmål er, om Danmark kan vedblive med at klare sig relativt godt internationalt set, eller om vi bare oplever en forsinket opbremsning? Denne klumme giver ikke svaret men prøver at belyse nogle af forskellene i udviklingen over de senere kvartaler i hhv. Danmark og EU, hvilket måske kan bidrage til refleksioner om den fremtidige udvikling., Den internationale opbremsning har i høj grad været fokuseret på industrien, hvor der bl.a. har været reduceret tilbøjelighed til at investere – formentlig ikke mindst med baggrund i politiske usikkerheder som handelskrig og Brexit. For EU-området som helhed er industriproduktionen således faldet 1-2 pct. fra omkring årsskiftet 2018 og frem til andet kvartal i år. I modsætning hertil voksede den danske industriproduktion med 8-9 pct. over den samme periode (se tabel)., Industriproduktionens udvikling i Danmark og EU, Enhed: procent, Samlet, Medicinalindustri, Transportmiddelindustri, Maskinindustri, Vækst (Nov. 17 – Jan. 18) til (Apr. 19 – Jun. 19), -,       , EU-28, -1,7, 11,8, -5,6, -2,5, -,       , Danmark, 8,6, 20,3, -14,8, 14,2, Bidrag til vækst i samlet industriproduktion, -,       , EU-28, 0,6, -0,8, -0,3, -,       , Danmark, 4,1, -0,2, 2,0, Bidrag til dansk mervækst (forskel i vækstbidrag), 3,5, 0,5, 2,3, En betydelig del af forklaringen skal søges i, at medicinalindustrien, som har været en vækstbranche både i Danmark og EU, fylder meget mere i den samlede danske industri end i EU. Andelen af medicinalindustrien i dansk industriproduktion er således omkring 20 pct., mens den for EU samlet set kun er på ca. 5 pct. Samtidig er dansk medicinalindustri, med en vækst på over 20 pct. i perioden, vokset næsten dobbelt så hurtigt som den europæiske.  Det betyder, at medicinalindustrien bidrog med godt 4 procentpoint (20 pct. af 20 pct.) til væksten i industriproduktionen i Danmark og ca. 0,5 procentpoint (10 pct. af 5pct.) for EU som helhed. Så dette forhold alene bidrager altså med over 1/3 til forskellen i industriproduktionens vækst mellem Danmark og EU., En af de industribrancher, som har haft det hårdt over det seneste halvandet år, er transportmiddelindustrien. Den fylder imidlertid ikke ret meget i den samlede danske industriproduktion – under 2 pct. mod næsten 14 pct. for EU som helhed. Men ”gevinsten” ved at have en lille transportmiddelindustri er blevet modvirket af, at den danske transportmiddelindustri har oplevet et fald i produktionen, som er næsten tre gange så stort som på EU-niveau.  Så et mindre negativt bidrag fra denne branche til produktionsvæksten i industrien i Danmark end i EU giver kun et bidrag på omkring 0,5 procentpoint til at forklare forskellen mellem dansk og EU produktionsvækst. Samtidig kan det ikke udelukkes, at den svage konjunktur i europæisk bilindustri har påvirket nogle danske underleverandører negativt også i andre brancher end transportmiddelindustrien., Udover de to nævnte brancher er der ikke andre brancher med afgørende forskellig vægt i industrien i Danmark og EU. De to brancher tilsammen kan kun forklare noget under halvdelen af vækstforskellen i industrien mellem Danmark og EU, så en stor del af forklaringen må altså ligge i forskellige vækstrater indenfor de enkelte resterende brancher. Her er specielt maskinindustrien synlig med en vækst i Danmark på omkring 14 pct. og et fald i EU på -2-3pct., hvilket med branchens vægt i den samlede produktion i hhv. Danmark og EU giver et bidrag på 2-3 procentpoint til vækstforskellen i industriproduktionen i dansk favør. En vigtig del af denne branche i Danmark er vindmølleindustrien. Den har nok i noget omfang sin helt egen vækstdynamik, som måske i mindre omfang påvirkes af den generelle konjunktur. Mellem sig forklarer de tre brancher altså op mod 2/3 af vækstforskellen i industriproduktionen., Hvad alt dette betyder for udsigterne fremover, er ikke så klart. Nogle forskelle mellem Danmark og EU har dog en strukturel karakter, som vil påvirke det fremtidige forløb. Det gælder for eksempel den store betydning af medicinalindustrien i Danmark, hvilket vil være et plus for os, så længe denne branche bliver ved med at vokse dynamisk. Så længe transportmiddelindustrien klarer sig dårligt, vil det nok også være en fordel, at denne har en relativt lille vægt. Endelig er vindmølleindustrien en stor andel af maskinindustrien i Danmark og måske ikke så påvirket af den almindelige konjunktur.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2019/2019-08-26-hvorfor-gaar-det-saa-relativt-godt-med-den-danske-oekonomi

      Rigsstatistikerens klumme

      Færre anlægsudgifter til administrativ organisation

      Fra 2007 til 2017 er andelen af kommunernes anlægsudgifter til administrativ organisation faldet fra 10,7 pct. til 4,4 pct. I samme periode er andelen til transport og infrastruktur steget fra 13,0 pct. til 26,1 pct. Tallene dækker over store forskelle mellem kommunerne., 12. oktober 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Kommunernes anlægsudgifter har, omregnet til 2017-priser, ligget nogenlunde stabilt mellem 18,5 mia. kr. og 20,9 mia. kr. siden 2007. Men fordelingen af udgifterne har ændret sig siden de nuværende kommuner så dagens lys i 2007. Således er andelen af udgifterne, der går til administrativ organisation, som fx er administrationsbygninger, kommunalbestyrelsens sekretariat og borgmesterkontor, mere end halveret fra 10,7 pct. i 2007 til 4,4 pct. i 2017. Omvendt er andelen af udgifter, der går til transport og infrastruktur fordoblet fra 13,0 pct. til 26,1 pct. Også udgifterne til folkeskolerne er steget fra omkring 15 pct. i 2007 og 2008 til omkring 20 pct. i årene fra 2009 til 2017., ”Regeringen og KL indgår årligt aftaler om kommunernes økonomi med en anlægsramme for kommunernes samlede anlægsudgifter. Opdelingen af anlægsudgifterne på områder viser, at kommunernes prioritering af forskellige anlægsområder har ændret sig siden 2007,” siger Kevin Vejrup, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Se anlægsudgifter fordelt på kommuner i , dette regneark, ., Kilde: Beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/REGK11,   og , https://statistikbanken.dk/REGK31, Anm.: Andelene i figuren summerer ikke til 100 pct., da en række udgifter ikke ligger under de fem udvalgte hovedområder. Resten af anlægsudgifterne gik til fx plejehjem, sundhedshuse og byfornyelse. , Om data i artiklen, Alle udgifterne er bruttoanlægsudgifter, som viser kommunens samlede ressourceforbrug, dvs. samlede udgifter uden at tage højde for, om udgifterne er dækket af indtægter. Anlægsudgifterne er eksklusiv forsyningsvirksomheder og ældreboliger. Udgifterne er opgjort i faste priser (2017-priser) og er beregnet på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets pris- og lønreguleringsindeks vedr. anlægsudgifter. Se mere på , http://www.noegletal.dk/, Tallene skal tolkes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan. Se kommunernes kontoplan på , https://budregn.sim.dk/budget-og-regnskabssystem-for-kommuner/, ., Højeste anlægsudgifter på øer og i store byer, Generelt ligger de ti kommuner med de højeste anlægsudgifter pr. indbygger geografisk tæt på de store byer og i de små ø-kommuner. Udgifterne pr. indbygger pr. år var i 2007-2017 højest i Samsø (6.887 kr.), efterfulgt af Læsø (6.280 kr.), Gentofte (6.080 kr.) og København (5.495 kr.)., Anlægsudgifterne pr. indbygger er lavest i en række kommuner langt fra de største byer: Brønderslev (1.881 kr.), Bornholm (2.031 kr.), Guldborgsund (2.105 kr.), Jammerbugt (2.113 kr.). Dragør er den eneste kommune i Region Hovedstaden, der indgår blandt de ti kommuner med laveste anlægsudgifter pr. indbygger.,  , Kilde: Beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/REGK11,   og , https://statistikbanken.dk/REGK31, Ø-kommuner bruger mest på infrastruktur, I perioden 2007-2017 har ø-kommunerne Samsø, Læsø og Ærø brugt mere end dobbelt så meget pr. indbygger på transport og infrastruktur som de andre kommuner. Samsø har i gennemsnit brugt 4.775 kr. pr. indbygger om året i 2007 til 2017. Læsø og Ærø følger efter med henholdsvis 3.264 og 3.117 kr. pr. indbygger. København har med 1.454 kr. pr. indbygger brugt fjerdemest, men under halvdelen af de tre ø-kommuner. , ”Ø-kommunernes meget høje udgifter pr. indbygger til infrastruktur skyldes, at de alle har haft store anlægsudgifter til havne og færgedrift,” siger Kevin Vejrup., Kilde: Beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/REGK11,   og , https://statistikbanken.dk/REGK31, Høje udgifter til folkeskole i København og omegn, Anlægsudgifterne til folkeskoler var i perioden 2007-2017 højest i København og en række kommuner tæt på hovedstaden. Desuden havde Odder relativt høje anlægsudgifter til folkeskolen. København ligger med et gennemsnit på 22.944 kr. pr folkeskoleelev om året væsentligt over de andre kommuner, hvor Gentofte med 16.178 kr. pr. elev i folkeskolen om året havde de næsthøjeste anlægsudgifter., ”For Københavns vedkommende kan de høje anlægsudgifter til folkeskolen forklares med, at der siden 2007 har været et omfattende arbejde med renovering af kommunens skoler,” siger Kevin Vejrup., Kilde: Beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/REGK11,   og , https://statistikbanken.dk/REGK31, Danmarks Statistik har opgjort anlægsudgifterne på kommunalniveau i 2007-2017 på de samme kategorier, som anlægsudgifterne er opdelt på øverst i artiklen. Du kan se tallene for kommunernes anlægsudgifter fra 2007 til 2017 i , dette regneark, ., Statistikken for kommunernes regnskaber kan findes her, ., Kontakt Kevin Vejrup på 39 17 34 66 eller , kev@dst.dk, , hvis du har spørgsmål til artiklen.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-12-faerre-anlaegsudgifter-til-administrativ-organisation

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation