Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1371 - 1380 af 2403

    NYT: Flere skønlitterære bogudgivelser

    Bogproduktion 2014

    Bogproduktion 2014, Der bliver udgivet flere skønlitterære kommercielle bøger. I 2014 blev der udgivet 5.800 skønlitterære kommercielle bøger, hvilket er 12 pct. flere end året før. Set over en lidt længere tidsperiode er tendensen, at stadig flere bøger udgives som e-bøger og færre som trykte bøger. 39 pct. af de skønlitterære kommercielle bøger udkom som e-bøger, hvilket er samme andel som året før. I 2012 udgjorde e-bøgerne 32 pct. af alle kommercielle skønlitterære udgivelser. Tallene er foreløbige og undervurderer antallet af udgivelser i 2014, idet en række indberetninger kommer forsinket ind., Flest kommercielle udgivelser, Kommercielle bøger er udgivelser fra forlag, der er karakteriseret som kommercielle og med henblik på salg i detailhandlen. Ikke-kommercielle bøger kommer fra forlag, der ikke er kategoriseret som kommercielle forlag. Det kan eksempelvis være organisationer, hvor bogudgivelser understøtter organisationens virke, fx interesseorganisationer. Kommercielle udgivelser udgør ca. 55 pct. af alle udgivelser., Fire ud af fem kommercielle skønlitterære bøger er førsteudgaver, Af de 5.800 kommercielle skønlitterære bøger var der 4.700 førsteudgaver, dvs. bøger der ikke tidligere har været udgivet i samme form. Førsteudgaverne udgør med 81 pct. hovedparten af de udgivne skønlitterære bøger. De 2.000 af førsteudgaverne blev udgivet som e-bøger, mens de 2.700 var som trykte bøger, svarende til at 42 pct. er e-bøger og 58 pct. er trykte bøger., De fleste udgivelser er romaner og noveller, Hver gang der bliver udgivet ti kommercielle skønlitterære bøger, så er ni af dem inden for emnerne romaner, noveller og litteraturudvalg. Resten af udgivelserne er digte, humor eller skuespil. Seneste kulturvaneundersøgelse fra 2012 viser, at 22 pct. af danskerne læser eller hører skønlitteratur dagligt., Faglitterære kommercielle udgivelser på samme niveau som året før, Udgivelser af faglitterære kommercielle bøger ligger med 5.500 bøger i 2014 på niveau med året før. Hvor andelen af trykte bøger og e-bøger er uændret for de skønlitterære bøger, er tendensen for faglitterære kommercielle bøger, at andelen af e-bøger vokser. Med 1.500 udgivne e-bøger svarer det til, at 26 pct. af bøgerne udkom som e-bøger. , Kommercielle udgivelser fordelt efter medie,  , 2010*, 2011*, 2012*, 2013*, 2014*,  , antal bøger, Bøger i alt,  ,  ,  ,  ,  , Alle medier, 7, 954, 9, 178, 10, 277, 10, 784, 11, 340, Trykte bøger, 7, 211, 7, 624, 7, 780, 7, 428, 7, 646, E-bøger i alt, 743, 1, 554, 2, 497, 3, 356, 3, 694, Skønlitteratur,  ,  ,  ,  ,  , Alle medier, 3, 403, 4, 021, 4, 822, 5, 179, 5, 801, Trykte bøger, 3, 019, 3, 092, 3, 277, 3, 180, 3, 567, E-bøger i alt, 384, 929, 1, 545, 1, 999, 2, 234, Faglitteratur,  ,  ,  ,  ,  , Alle medier, 4, 551, 5, 157, 5, 455, 5, 605, 5, 539, Trykte bøger, 4, 192, 4, 532, 4, 503, 4, 248, 4, 079, E-bøger i alt, 359, 625, 952, 1, 357, 1, 460, Anm.: Tallene er foreløbige, da registreringer af udgivelser kan være længe undervejs., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. juni 2015 - Nr. 318, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Maria Pedersen, , , tlf. , Kilder og metode, Trykt bog: publikation med tekst trykt på papir., E-bog: publikation med tekst tilgængeligt via internet eller cd-rom., Multimedie: publicering sammensat af flere typer, fx tekst og billeder. Tilgængelig via internet eller cd-rom., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bogproduktion, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20669

    Nyt

    NYT: Husholdningsvarer størst inden for engroshandlen

    Engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper 2013

    Engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper 2013, Tøj og husholdningsudstyr, stod for 25 pct. af den samlede omsætning inden for engroshandlen i 2013. Gruppen omfatter bl.a. beklædning, elektriske husholdningsartikler, TV-udstyr, møbler, rengørings-, parfume- og medicinvarer samt andet husholdningsudstyr. Varegruppen , føde-, drikke- og tobaksvarer, udgjorde 17 pct. af den samlede omsætning i engroshandlen. Engroshandlen udgjorde 16.000 virksomheder med 134.000 årsværk og 831 mia. i omsætning i 2013. Data er baseret på foreløbig opgørelse., Engrosbranchen sælger flest varer indenfor egne brancher, Engroshandel er en homogen branche. Størsteparten af engrosvirksomhedernes omsætning udgøres af et begrænset antal varegrupper inden for de pågældende virksomheders hovedaktivitet.  , 4 pct. af engrosvirksomhedernes samlede omsætning udgøres af ikke-engrossalg. Det drejer sig især om omsætning relateret til detailsalg og andre aktiviteter som vedligeholdelse, reparation, service mv. , Agenturhandel, Agenturhandel, er engroshandel på honorar- eller kontraktbasis. Branchegruppen er den mindst homogene branche i engroshandlen. , Agentursalg, foregik ikke alene i agenturvirksomhederne, idet 67 pct. af salget kom fra agenturvirksomhederne, mens 13 pct. kom fra engrosvirksomheder med føde-, drikke- og tobaksvarer og 6 pct. kom fra engrosvirksomheder med andre maskiner., Brancheomsætning fordelt på varegrupper. 2013,  , I alt, Agentur-, handel, Engroshandel, med Korn og, foderstof, Engroshandel, med føde-,, drikke- og, tobaksvarer, Engroshandel, med tekstiler, og hushold-, ningsudstyr, Engroshandel, med it-udstyr, Engroshandel, med andre, maskiner, Anden , engroshandel,  , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Korn og foderstof, 4,9, 0,9, 90,2, 0,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,4, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 16,6, 0,2, 0,5, 90,0, 0,9, 0,0, 0,0, 0,7, Tøj og husholdningsudstyr, 25,3, 2,4, 0,0, 4,3, 95,9, 1,2, 0,5, 4,3, It-udstyr, 6,6, 0,5, 0,0, 0,0, 0,8, 88,6, 0,2, 0,2, Andre maskiner, 10,9, 1,6, 0,0, 0,1, 0,2, 2,1, 87,3, 4,4, Andet engrossalg, 26,3, 4,2, 2,1, 0,0, 0,2, 0,0, 2,4, 83,0, Agentursalg, 5,3, 87,1, 6,0, 3,5, 0,6, 0,4, 3,2, 0,7, Detailsalg og andre aktiviteter, 4,0, 3,0, 1,1, 1,8, 1,4, 7,8, 6,4, 6,3, Anm.: Andet engrossalg omfatter bl.a. brændstof, metaller, byggematerialer, isenkram, kemiske og affaldsprodukter produkter samt andre råvarer og halvfabrikata., Varegruppeomsætning fordelt på brancher. 2013,  , I alt, Korn og foderstof, Føde-, , drikke- og tobaksvarer, Tøj og hushold-, ningsudstyr, It-udstyr, Andre , maskiner, Andet, engrossalg, Agentur-, salg, Detailsalg og andre , aktiviteter,  , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Agenturhandel, 4,2, 0,8, 0,1, 0,4, 0,3, 0,6, 0,7, 68,9, 3,1, Engroshandel med korn og foderstof, 5,2, 95,6, 0,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,4, 5,8, 1,4, Engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer, 18,0, 1,1, 97,0, 3,1, 0,1, 0,1, 0,0, 11,7, 8,1, Engroshandel med tekstiler og husholdningsudstyr, 24,0, 0,0, 1,3, 90,8, 3,0, 0,4, 0,2, 2,6, 8,3, Engroshandel med it-udstyr, 7,1, 0,0, 0,0, 0,3, 95,3, 1,3, 0,0, 0,5, 13,6, Engroshandel med andre , maskiner, 10,7, 0,0, 0,0, 0,2, 0,4, 85,1, 1,0, 6,3, 17,0, Anden engroshandel, 31,0, 2,5, 1,4, 5,2, 0,8, 12,4, 97,7, 4,1, 48,5, Anm.: Andet engrossalg omfatter bl.a. brændstof, metaller, byggematerialer, isenkram, kemiske og affaldsprodukter produkter samt andre råvarer og halvfabrikata., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. januar 2015 - Nr. 46, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Undersøgelse af engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper foretages hvert femte år på bagrund af EU's forordning om strukturstatistik. Det er en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse. Virksomhederne bliver i spørgeskemaet bedt om at fordele omsætningen på de enkelte varegrupper.Undersøgelse af engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper  foretages hvert 5. år i henhold til EU's forordning (EC) No 295/2008. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Engroshandelens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/15304

    Nyt

    NYT: Tættest befolkning på landet på Sjælland og Fyn

    Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017

    Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017, Landdistrikternes befolkningstæthed er generelt højest i de sjællandske og fynske kommuner. Landdistriktet i Egedal er tættest befolket med mellem 29-35 indbyggere pr. km², fulgt af Fredensborg, Solrød, Odsherred, Roskilde og Aarhus. Befolkningstætheden er lidt lavere på Fyn - i alle de fynske kommuners landdistrikter er den mellem 22 til 28 indbyggere pr. km². Det samme gælder for de fleste landdistrikter på Sjælland samt i Odder, Skanderborg og Hedensted i Jylland., Mest plads i vest- og sønderjyske landdistrikter, I de fleste østjyske kommuners landdistrikter - på nær Norddjurs og Mariagerfjord - ligger befolkningstætheden mellem 15 til 21 indbyggere pr. km² eller højere. Alle kommuner langs den jyske vestkyst og nabokommunerne har en befolkningstæthed i landdistriktet mellem 8 til 14 indbyggere pr. km², dog med undtagelse af Skive, Struer, Morsø og Vejen. Det samme gælder for de sønderjyske kommuner, undtagen Sønderborg. Landdistrikterne på Fanø og Læsø har den laveste befolkningstæthed., En del kommuner i Hovedstadsområdet har enten ingen eller kun en meget lille landdistriktsbefolkning, og har af den grund en lav landdistriktsbefolkningstæthed, som ligger mellem 0 og 7 indbyggere pr. km²., Hovedstadsområdet tre gange så stort som Aarhus, Med sine knap 300 km² er Hovedstadsområdets areal tre gange så stort som Aarhus by. Aarhus by er en femtedel større end Odense og dobbelt så stor som Aalborg. Arealet for byerne Esbjerg, Kolding og Vejle dækker hhv. 44 pct., 38 pct. og 35 pct. af arealet for Aarhus by. Størrelsen på de øvrige byer med mindst 40.000 indbyggere spænder fra Herning med 33 pct. af Aarhus bys areal til Helsingør med 18 pct., Frederiksberg tættest befolket, Med en befolkningstæthed på 12.064 pr. km² er Frederiksberg den tættest befolkede af byerne med mindst 40.000 indbyggere. I København ligger befolkningstætheden noget lavere nemlig på 7.855. I Hovedstadsområdet i øvrigt falder den til 2.839 tæt fulgt af Aarhus by med 2.744 og Helsingør by med 2.628., Nyt fra Danmarks Statistik, 11. juni 2018 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Henning Christiansen, , , tlf. , Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30696

    Nyt

    NYT: IP-rettigheder bruges ofte i forskning og udvikling

    Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder

    Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder, Virksomheder, der har intellektuelle rettigheder (IPR) i form af fx patenter, bruger dem ofte i deres forskning og innovation. I 2016 anvendte 41 pct. af virksomhederne med IPR-aktivitet i høj eller i nogen grad rettighederne i deres udviklingsarbejde. Andelen er stigende med virksomhedens størrelse. Blandt virksomheder med over 1.000 ansatte var andelen 61 pct. Der var i undersøgelsen ca. 450 virksomheder med ti ansatte eller mere, der havde eller havde søgt IP-rettigheder., IPR er sjældent et selvstændigt mål for forskning og udviklingsaktivitet, I undersøgelsen blev der også spurgt, om formålet med virksomhedernes forskning og udvikling er at opnå registrerede IP-rettigheder. Hertil svarede 24 pct. af de relevante virksomheder, at dette var tilfældet i høj eller i nogen grad. 16 pct. svarede, at det i ringe grad var tilfældet, mens 56 pct. af virksomhederne svarede benægtende. De største virksomheder har i højere grad rettigheder som målsætning for forskningen end de mindre, men for flertallet i alle grupper er IPR ikke målet. Der var ca. 900 virksomheder, der udfører forskning, med mindst ti ansatte., Mere tilgang end afgang af IP-rettigheder i FoU-aktive virksomheder, Der er flere virksomheder, der har købt eller indlicenseret (købt ret til at anvende i en periode) patenter og andre IP-rettigheder end virksomheder, som har solgt/udlicenseret dem. Dette flugter med, at IP-rettigheder ofte anvendes i udviklingsarbejdet, mens opnåelse af nye rettigheder mindre ofte er formålet. Ligesom større forsknings- og udviklingsaktive virksomheder er mest IPR-aktive, er der også større andel med køb/indlicensering og salg/udlicensering af IP-rettigheder med stigende størrelse af virksomheder. De største virksomheder er tætte på at være lige så aktive til at sælge som at købe., Nogle virksomheder undlader bevidst at søge IP-rettigheder, Registrering af IP-rettigheder skal beskytte virksomhederne mod, at andre kopierer idéer og dermed får gevinst uden at have haft udviklingsomkostninger. En anden måde at beskytte opfindelser er at holde dem hemmelige. I undersøgelsen svarede 10 pct. af de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, at de har undladt at søge patenter eller andre rettigheder for at bevare produktionshemmeligheder. , Nyt fra Danmarks Statistik, 24. september 2018 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Anne-Sofie Dam Bjørkman, , , tlf. 20 37 54 60, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31393

    Nyt

    NYT: Flest bliver syge om mandagen

    Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage

    Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage, Næsten en tredjedel af de ansattes sygefravær starter på en mandag. Mandag er dermed den ugedag, hvor de ansatte oftest melder sig syge. Når der ses bort fra lørdag og søndag, er fredag omvendt den ugedag, hvor der er færrest sygemeldinger. 13 pct. af det samlede antal sygeperioder starter således på en fredag. Der er stort set ingen forskel på, hvilke ugedage mænd og kvinder melder sig syge. En lidt større andel af mændenes sygeperioder starter dog på en mandag. Da få har weekendarbejde, er der naturligt færrest sygemeldinger lørdag og søndag., Sygefravær på én dag ligger oftest på en mandag eller fredag, Sygefravær, som kun varer én enkelt dag, udgør 44 pct. af det samlede antal sygeperioder. Der ses her bort fra sygedage, som falder på en lørdag eller søndag. Ser man kun på dette endagssygefravær, er mandag stadig den ugedag, hvor flest er syge. 25 pct. af sygefraværet på én dag ligger således på en mandag. 20 pct. af alle sygeperioder på én dag ligger på en fredag. Fredag er dermed den dag, hvor næstflest melder sig syge én enkelt dag. Sygefravær, som starter en fredag og er registreret som én dag, kan dog godt fortsætte ind i weekenden og dermed i praksis vare længere end én dag. Omvendt kan sygefravær registreret som én dag om mandagen være startet i weekenden., Flere er syge én dag om fredagen i hovedstadsregionen, Billedet er ens på tværs af regioner: Fraværsperioder på én dag ligger hyppigst om mandagen. I Region Hovedstaden er næstflest syge om fredagen, og her er flere syge på en fredag end i de øvrige regioner. 21 pct. af sygeperioderne på én dag ligger på en fredag i Region Hovedstaden, hvor det kun gælder 18 pct. i Region Nordjylland. I Region Nordjylland er det derimod tirsdag og onsdag, at næstflest er syge én enkelt dag. Torsdag har færrest endagssygemeldinger i hele landet på nær Region Nordjylland., Flest er syge i januar, I 2017 havde de ansatte i alt godt 4,3 mio. sygeperioder. Med ca. 500.000 sygeperioder er januar den måned, hvor flest melder sig syge efterfulgt af november. De mørke måneder fra september til marts er de ansatte generelt oftere syge. Juli, hvor mange holder ferie, har ikke overraskende færrest sygemeldinger. Antal sygeperioder fordelt på måneder er påvirket af, hvordan helligdage og ferie ligger på året. , Nyt fra Danmarks Statistik, 20. december 2018 - Nr. 496, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31490

    Nyt

    NYT: Mere til anlæg af folkeskoler og daginstitutioner

    Kommunale budgetter 2019

    Kommunale budgetter 2019, Kommunerne budgetterer med 20,3 mia. kr. i bruttoanlægsudgifter i 2019, hvilket er 1,2 mia. kr. mere end budgetterne for 2018. Anlæg af kommunale veje og folkeskoler fylder meget i kommunernes budgetter, men hvor der i 2019 er budgetteret med færre penge til kommunale veje end i 2018, er der budgetteret 882 mio. kr. mere til anlæg af folkeskoler i 2019. Daginstitutioner fylder med en stigning på 264 mio. kr. også mere i kommunernes anlægsbudget. Kommunernes anlæg af administrativ organisation, som er administrationsbygninger, sekretariater og forvaltninger, reduceres med 277 mio. kr. i budgetterne for 2019. Anlægsudgifter til øvrige områder er budgetteret med 9,9 mia. kr. og indeholder bl.a. byfornyelse, grønne områder og idrætsfaciliteter til børn og unge., Store forskelle på udgifter til kontanthjælp m.m., Hver borger er budgetteret til i gennemsnit at skulle betale 2.183 kr. til kontant- og uddannelseshjælp samt kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge. Det beløb er faldet fra 2.470 kr. i budgetterne for 2018. Det er en samlet reduktion på 1,6 mia. kr., De højeste udgifter til kontanthjælp er i Brøndby og Lolland med hhv. 3.968 og 3.732 kr. pr. indbygger. Med 650 kr. pr. indbygger budgetterer Allerød med landets laveste udgifter til kontanthjælp m.m. pr. indbygger efterfulgt af Lejre, Hørsholm, Skanderborg og andre kommuner i omegnen af storbyerne København og Århus., Flere penge til ældre og voksne med særlige behov, Kommunernes samlede budgetterede bruttoudgifter stiger med 4,9 mia. kr., mens statsrefusionen reduceres med 2,0 mia. kr. Nettodriftsudgifter er dermed 6,5 mia. kr. højere i budgetterne for 2019 end for 2018. Hvor der budgetteres med færre udgifter til kontanthjælp m.m., budgetteres der omvendt med hhv. 1,4 og 1,2 mia. kr. mere til ældre og voksne med særlige behov., Kommunernes budgetter,  , 2018, 2019, Ændring,  , mia. kr., Bruttodriftsudgifter (1), 428,0, 432,9, 4,9, Driftsindtægter i alt (2), 55,9, 56,3, 0,4, Statsrefusion i alt (3), 25,9, 24,0, -2,0, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 346,1, 352,6, 6,5, Heraf kontanthjælp m.m., 14,3, 12,7, -1,6, Heraf ældre, 42,6, 44,0, 1,4, Heraf voksne med særlige behov, 30,1, 31,4, 1,2, Bruttoanlægsudgifter (5), 19,1, 20,3, 1,2, Anlægsindtægter (6), 5,1, 5,1, 0,0, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 14,0, 15,2, 1,2, Anm.: Tallene er fra , tabel BUDK1, , , tabel BUDK2, og , tabel BUDK32, . Tallene er i løbende priser., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. januar 2019 - Nr. 24, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner og regioner, er autoriseret af Økonomi- og Indenrigsministeriet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31649

    Nyt

    NYT: COVID-19 gav dyk i salg til økologisk foodservice

    Salg af økologiske varer til foodservice 2020

    Salg af økologiske varer til foodservice 2020, Salget af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice faldt 20 pct. fra 2.527 mio. kr. i 2019 til 2.018 mio. kr. i 2020 Det samlede salg af føde- og drikkevarer faldt lidt mere, nemlig 22 pct. fra 21,6 mia. kr. i 2019 til 16,8 mia. kr. i 2020. Den delvise nedlukning af restauranter og kantiner i 2020 som følge af COVID-19, må antages at være hovedårsagen til denne udvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko7, Økologiske varer bevarede markedsandel, De økologiske varers andel af det samlede salg til foodservice udgjorde 12 pct. i 2020, hvilket var på samme niveau som i 2019. Økologiske varers andel af foodservice i alt var næsten på niveau med , økologiske varers andel af detailomsætningen, , der var på 13 pct. , De økologiske kolonialvarer, var den største varegruppe med 37 pct. af det samlede salg af økologiske varer til foodservice. Næststørste varegruppe var , mejerivarer, med 31 pct. Der er kun sket mindre forskydninger mellem varegrupperne fra 2019 til 2020. , Offentlige køkkener står for næsten halvdelen af det økologiske marked, Den offentlige sektor aftog en forholdsvis høj andel - 48 pct. - af salget af økologiske varer til foodservice i 2020. Det var omtrent dobbelt så højt, som sektorens andel af alle føde- og drikkevarer til foodservice, her var andelen på 21 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko8, Mindre fremgang i spisesteder med et økologiske spisemærke, Ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri steg antallet af spisesteder med , Det Økologiske Spisemærke, med 6 pct. fra 3.175 i 2019 til 3.378 i 2020 (ultimo året). Det er en opbremsning fra tidligere års stærkere vækst, fx var stigningen på 20 pct. i 2018-2019 (ultimo året). Stigningstaksten i bronze-, sølv- og guldmærker er omtrent ens. Udviklingen viser således både flere køkkener med Det Økologiske Spisemærke og samtidigt et mere intensivt økologisk forbrug i køkkener, der skifter fra fx bronze- til sølv- eller guldmærke. , Salg af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice - efter varegrupper,  , 2019, 2020*, 2019, 2020*,  , mio. kr., pct., I alt, 2, 527, 2, 018, 100, 100, Mejeri, 766, 630, 30, 31, Kolonial, 924, 744, 37, 37, Frugt og grønt, 434, 339, 17, 17, Frost, 293, 217, 12, 11, Kød, fjerkræ og fisk, 111, 87, 4, 4, Frugt og grønt inkl. frost, 493, 390, 20, 19, Kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, 173, 138, 7, 7, Anm.: Tallene viser fødevareleverandørers salg, dvs. grossistpriser ekskl. moms. Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på varegrupper. , * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko7, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter kundegrupper. 2020*,  , Økologiske varer, Alle varer,  , mio. kr., pct., mio. kr., pct., I alt, 2, 018, 100, 16, 823, 100, Offentlige institutioner, 827, 41, 2, 907, 17, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 136, 7, 661, 4, Kantiner på private arbejdspladser, 351, 17, 2, 188, 13, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 569, 28, 8, 304, 49, Andet (fx diner transportable, take-away), 135, 7, 2, 763, 16, Offentlig sektor i alt, 963, 48, 3, 568, 21, Privat sektor i alt, 1, 055, 52, 13, 256, 79, Anm.: Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. , Offentlige institutioner: Hospitaler, børnehaver, uddannelse o.l. Andet: event-catering, diner transportable, take-away mv. , Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på kundegrupper. , * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko8, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revidering af tal for 2018 og 2019, Resultater for 2018 og 2019 er reviderede på baggrund af fejl i dataleverancerne til Danmarks Statistik. Det samlede salg af økologiske varer til foodservice er således nedjusteret med 3 pct. i både 2018 og 2019. De rettede tal fremgår af nærværende opgørelse og i , statistikbanken.dk/oeko7, og, /, oeko8, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 10. september 2021 - Nr. 324, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne, da ikke alle virksomheder kender den økologiske omsætning præcist. Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Tal for seneste periode er foreløbige frem til næste offentliggørelse. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31963

    Nyt

    NYT: Væksthusgartnerier går fra naturgas til fjernvarme

    Væksthusproduktion 2023

    Væksthusproduktion 2023, De danske væksthusgartnerier er gået fra naturgas til fjernvarme, når det gælder valg af energitype. I perioden fra 2014-2020 udgjorde fjernvarme gennemgående lidt under halvdelen af det samlede energiforbrug. I 2023 er andelen imidlertid steget til 74 pct., mens andelen af naturgas i samme periode faldt fra 37 pct. til 15 pct., altså omtrent en halvering. Øvrige typer af energi som fx olie og kul udgør 11 pct. Det samlede forbrug af energi til opvarmning er faldet med 10 pct. fra 2020 til 2023. Faldet skyldes mindre væksthusareal og en forbedret energieffektivitet., Kilde: landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistik for jordbrug, særkørsel, Forbrug af energi i væksthus til opvarmning fordelt på energityper,  , Fjernvarme, Naturgas, Fuelolie, Letolie, Kul og koks, Brænde, træaffald mv. , Opvarmning I alt,  , 1.000 gigajoule, 2014, 1, 422, 1, 173, 123, 114, 354, 32, 3, 217, 2017, 1, 615, 1, 234, 43, 127, 273, 77, 3, 369, 2020, 1, 430, 1, 084, 68, 164, 180, 40, 2, 966, 2023, 1, 982, 387, 38, 78, 82, 99, 2, 666,  , pct., 2014, 44,2, 36,5, 3,8, 3,5, 11,0, 1,0, 100,0, 2017, 47,9, 36,6, 1,3, 3,8, 8,1, 2,3, 100,0, 2020, 48,2, 36,5, 2,3, 5,5, 6,1, 1,3, 100,0, 2023, 74,3, 14,5, 1,4, 2,9, 3,1, 3,7, 100,0, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistik for jordbrug, særkørsel, Stigende priser på naturgas, Årsagen til skift i valg af energiform skal ses i sammenhæng med drastisk stigende priser på naturgas, som fulgte i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Fra 2021 til 2022 steg priserne på gas og brændsel til opvarmning med 51 pct., der dog blev efterfulgt af et fald på 8 pct. fra 2022 til 2023. Se mere om landbrugets priser , www.statistikbanken.dk/lbfpris1, . , Produkter i væksthus, Foruden prydplanter producerer væksthusgartnerierne en række grøntsager. Tomater og agurker dominerer med 85 pct. af alle grøntsager. Øvrige grøntsager er salat, krydderurter og peber/chili. I tilgift til grøntsagerne er der også en produktion af jordbær i væksthus. , Grøntsagsproduktion i væksthuse,  , 2017, 2020, 2023,  , Bedrifter , Produktion, Bedrifter , Produktion, Bedrifter , Produktion,  , antal, ton, antal, ton, antal, ton, Grøntsager i alt , 120, 35, 543, 127, 31, 492, 93, 29, 154, Salat, 16, 1, 682, 17, 1, 128, 15, 1, 056, Tomater i alt, 66, 11, 759, 91, 11, 390, 66, 11, 355, Cherry- og cocktailtomater, 38, 4, 939, 58, 4, 553, 47, 4, 537, Andre tomater, 56, 6, 820, 74, 6, 837, 54, 6, 819, Agurker, 55, 15, 884, 48, 15, 592, 37, 13, 370, Krydderurter, 39, 579, 32, 1, 030, 24, 1, 020, Peber og chili, 28, 185, 16, 109, 12, 109, Andre grøntsager , 32, 5, 454, 24, 2, 243, 18, 2, 243, Jordbær under glas, 19, 491, 16, 706, 12, 673, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gartn1, og særkørsel ud fra landbrugs- og gartneritællingen 2024, Betydningen af væksthusproduktion for det samlede jordbrug, Produktionen af grøntsager og potteplanter bidrager med knap 3 pct. af den samlede jordbrugssektors økonomi, hvor prydplanterne udgør ca. dobbelt så meget som grøntsagerne. Se mere om jordbrugets salgsprodukter og forbrug af rå- og hjælpestoffer , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 25. oktober 2024 - Nr. 308, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. oktober 2027, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Vækstproduktionen er opgjort som en kombination af oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistikken for jordbrug. Alle bedrifter med væksthuse er omfattet af landbrugs- og gartneritællingen, mens det er en stikprøve af disse, som indgår i regnskabsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32001

    Nyt

    NYT: Økonomisk fremgang i alle landsdele før COVID-19

    Regionale regnskaber 2019

    Regionale regnskaber 2019, De seneste tre års vækst i dansk økonomi var bredt funderet i hele landet, før COVID-19 gjorde sit indtog i Danmark. I perioden 2017-2019 oplevede alle landsdele en pæn fremgang i bruttonationalproduktet (BNP). Højest var væksten i Københavns Omegn, hvor BNP i gennemsnit steg med 3,8 pct. årligt. I landsdelene Byen København, Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland, Østjylland og Vestjylland var den gennemsnitlige årlige BNP-vækst omkring 3,0 pct. I de øvrige landsdele lå de tilsvarende vækstrater mellem 1,0 og 2,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, og , nrbb10, Også vækst i beskæftigelsen, Beskæftigelsen er også vokset de seneste tre år. Byen København og Østjylland havde den højeste vækst i beskæftigelsen på ca. 2,0 pct. i gennemsnit pr. år. Den eneste landsdel, der ikke oplevede en fremgang i beskæftigelsen er Bornholm, som også er den landsdel, hvor BNP-væksten var lavest., Væksten drives af industri samt handel og transport, Væksten i det danske BNP var overvejende drevet af den økonomiske aktivitet i brancherne , industri, og , handel og transport mv., Det var dog forskelligt fra landsdel til landsdel, hvilke brancher, der bidrog mest til væksten. I Byen København, Østsjælland og Sydjylland bidrog branchen , handel og transport mv., mest til væksten. I Københavns omegn, Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland, Fyn, Vestjylland og Nordjylland var det derimod industrien, der bidrog mest til væksten. , Regionale forskelle i branchestruktur, De regionale forskelle på hvilke brancher, der driver væksten lokalt, kan tilskrives de regionale forskelle i branchesammensætningen, og hvor høj væksten har været lokalt i de enkelte brancher. I Byen København udgjorde branchen , industri, kun 3,3 pct. af landsdelens samlede bruttoværditilvækst, mens , handel og transport mv., udgjorde 22,3 pct. Anderledes forholdt det sig i Københavns omegn og Vestjylland, hvor industrien fyldte mest og udgjorde 23,1 pct. af den lokale bruttoværditilvækst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrbp10, En større og større del af BNP skabes i København, Siden 2009 er BNP i landsdelene Byen København og Københavns omegn vokset mere end i resten af landet. For ti år siden udgjorde BNP i de to landsdele hhv. 16,8 og 13,2 pct. af Danmarks BNP. I 2019 var andelene vokset til hhv. 18,7 og 14,9 pct. Den øgede koncentration af den økonomiske aktivitet omkring de store byer er et udtryk for urbanisering, hvor indbyggere og virksomheder i større og større grad samler sig i de store byer. , Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2019, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2019. Tidligere offentliggjorte tal for 2017 og 2018 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskabets september-version 2019, , som blev offentliggjort 30. september 2020, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2017 samt foreløbige opgørelser for 2018 og 2019.  , Nyt fra Danmarks Statistik, 16. december 2020 - Nr. 472, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32156

    Nyt

    NYT: Rekordfå virksomheder efteruddanner ansatte

    Virksomhedernes videre- og efteruddannelse 2020

    Virksomhedernes videre- og efteruddannelse 2020, I året 2020 gennemførte omkring 70 pct. af danske virksomheder kurser eller anden form for efteruddannelse af deres medarbejdere. Det viser en Eurostat-spørgeskemaundersøgelse om virksomhedernes efteruddannelse, der bliver udført hvert femte år i alle EU's medlemslande. I 2015, da undersøgelsen sidst blev udført, svarede 87 pct. af virksomhederne, at deres medarbejdere gennemførte efter- og videreuddannelse, og i 2010 var andelen 91 pct. Dette fald i efteruddannelse gælder både for kurser samt andre former for efteruddannelse. I 2020 afholdt 51 pct. af virksomheder interne eller eksterne kurser for de ansatte - et fald på 19 procentpoint siden 2015. Andelen, der afholdt andre former for efteruddannelse faldt med 11 procentpoint, fra 74 til 63 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cvts1, Virksomhedernes efteruddannelse var højere i 2020 end i 2019, Den nye undersøgelse tager udgangspunkt i året 2020 - et år, der var præget af COVID-19, som muligvis kan have påvirket virksomhedernes efter- og videreuddannelse. I 2020-undersøgelsen blev virksomhederne også spurgt ind til deres efter- og videreuddannelse året før, dvs. i 2019. Svarene viser, at andelen af virksomheder, der afholdt interne eller eksterne kurser for de ansatte steg med 8 procentpoint mellem 2019 og 2020, fra 43 til 51 pct. Til gengæld faldt den med 27 procentpoint mellem 2015 og 2019, fra 70 til 43 pct. Denne udvikling - et skarpt fald frem til 2019 og en mindre stigning i 2020, gjaldt for alle virksomheder undtagen de store virksomheder, hvor andelen har været faldende siden 2005. Generelt set gennemfører store virksomheder i højere grad kurser for de ansatte end mindre virksomheder. Selv om andelen faldt i 2020 afholdt 82 pct. af store virksomheder kurser for de ansatte, mens det samme gjaldt 68 pct. af de mellemstore virksomheder og 46 pct. af de små. Udviklingen i andre former for efteruddannelse ligner den for kurser, dvs. andelen faldt skarpt mellem 2015 og 2019 og steg så i mindre grad i 2020. Den største forskel mellem udviklingen i kurser og andre efteruddannelser er, at de store virksomheder oplevede et fald i kurser i 2020, men en svag stigning i de andre efteruddannelser., kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Mindre efteruddannelse grundet COVID-19 - især for store virksomheder, I 76 pct. af de store virksomheder blev efteruddannelsesaktiviteter påvirket af COVID-19, mens de tilsvarende tal var 53 pct. og 30 pct. for hhv. mellemstore og små virksomheder. Med andre ord var påvirkningen af COVID-19 størst for de største virksomheder og mindst for de små, hvilket bl.a. kan ses i lyset af COVID-19-pandemiens forsamlingsrestriktioner, der gjorde det sværere at afholde efteruddannelsesaktiviteter for mange mennesker, men også det faktum at store virksomheder generelt afholder efter- og videreuddannelse i højere grad end de mindre. I omkring 90 pct. af tilfældene bestod COVID-19-effekten af færre aktiviteter, færre deltagere og færre timer brugt på efter- og videreuddannelse. For lidt under halvdelen af virksomhederne viste effekterne sig også i flere online aktiviteter og ændret indhold. I nogle tilfælde førte COVID-19-pandemien også til nye aktiviteter og flere selvstyrede aktiviteter samt øgede udgifter, dog i mindre grad., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. juni 2022 - Nr. 235, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2027, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den danske del af CVTS (Continuing Vocational Training Survey) er en spørgeskemabaseret undersøgelse gennemført blandt private virksomheder i Danmark med ti ansatte eller flere. Undersøgelsen er gennemført i 2005, 2010 og 2015., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32406

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation