Søgeresultat

2021

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021

Livets afslutning i tal

Langt størsteparten af dem, der døde i Danmark i 2023, blev begravet eller bisat i folkekirkens regi. Men en stigende andel bliver stedt til hvile uden for religiøse rammer. Danmarks Statistik har set nærmere på tal omkring livets afslutning - som fx at hver anden dør på bopælen., 1. november 2024 kl. 7:30 ,  , Sidste år døde 58.384 personer i Danmark. De 30.125 af dem var mænd, 28.259 var kvinder. , En del af dem bliver mindet på Allehelgensdag, hvor flere kirker landet over afholder en særlig gudstjeneste. Her oplæses navnene på de afdøde i det forgangne år, og mange steder mindes man de afdøde ved at sætte tændte lys på gravstederne. Allehelgensdag er altid den første søndag i november. I år falder dagen på den 3. november., Hver tredje af dem, der døde i 2023, var mellem 80 og 89 år (34 pct.). Denne aldersgruppe var dermed den største blandt de afdøde sidste år. Lidt over hver fjerde (27 pct.) var 70-79 år, og 19 pct. var 90 år og derover. Omkring 12 pct. var mellem 60 og 69 år., Døde efter alder, 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/DOD, Faldende andel begraves fra folkekirken, Langt de fleste af dem, der døde i 2023, blev begravet eller bisat i folkekirkens regi. Men andelen har været faldende over en årrække: I 2014 blev 84 pct. begravet eller bisat inden for folkekirkens rammer, i 2023 var andelen faldet til 80 pct., Alternativet til begravelse eller bisættelse i folkekirkens rammer kan være en begivenhed enten helt uden for religiøse rammer eller under medvirken af præster fra frimenigheder eller andre trossamfund., En let svingende andel er blevet begravet eller bisat uden for religiøse rammer: I 2014 gjaldt det 12 pct. Denne andel var steget til 14 pct. i 2023, mens det højeste niveau i løbet af de seneste ti år sås i 2018, hvor andelen var 16 pct., En mindre andel bliver begravet eller bisat under medvirken af præster fra frimenigheder eller andre trossamfund. Denne andel er steget fra 1 pct. i 2014 til 5 pct. i 2023., Ramme for begravelse/bisættelse, 2014-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM44, Flest ikke-kirkelige begravelser og bisættelser på Sjælland, Københavns Stift har i de seneste ti år været dét af landets ti stifter med den højeste andel begravelser og bisættelser uden for kirkelig/religiøs ramme. I 2023 var andelen 25 pct., og i 2018 var den oppe på 31 pct. Næsthøjeste andel finder man i Helsingør Stift, hvor andelen i 2023 var 19 pct. , Den laveste andel var i Viborg Stift, hvor 8 pct. i 2023 blev begravet eller bisat uden kirkelig/religiøs ramme., Ramme for begravelse/bisættelse, fordelt på stifter, 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM44, Hver anden dør på bopælen, Ser man på, hvilke omgivelser folk døde i, er de seneste tal fra 2022. Hver anden (48 pct.) af dem, der gik bort i 2022, døde på bopælen – fordelt på 26 pct. i eget hjem og 22 pct. på plejehjem. , Andelen, der døde på bopælen, er steget siden 2013, hvor det gjaldt 36 pct. - fordelt på 20 pct. i eget hjem, og 16 pct. på plejehjem., Fire ud af ti (39 pct.) døde på sygehus eller hospice i 2022. Andelen har været svagt faldende fra 2013, hvor 45 pct. døde på sygehus eller hospice., Flest døde forår og vinter , Antallet af dødsfald er nogenlunde jævnt fordelt ud over årets måneder. I 2023 var der mellem 4.400 og 5.700 dødsfald hver måned. Inden for det interval er der dog visse mønstre: Fra 2020 til 2023 har december hvert år været den måned, hvor flest afgik ved døden. I 2023 var der 5.712 dødsfald i december., I 2019 var januar måneden med flest dødsfald, nemlig 5.001. I hvert af de foregående fire år (2015-2018) var marts måneden med flest dødsfald., Læs mere: , Befolkningens udvikling, (publikation 2023)

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-11-01-allehelgensdag

Bag tallene

Rekord få cykler blev meldt stjålet i 2019

Antallet af cykler, der meldes stjålet, er faldet med 42 pct. på ti år og har nået et rekordlavt niveau. Der meldes om færre stjålne cykler i alle Danmarks landsdele. , 9. marts 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Politiet får stadig færre henvendelser fra borgere, som har fået deres cykel stjålet. I 2019 modtog politiet 46.212 anmeldelser om cykeltyveri, hvilket er 33.060 færre, end de modtog for 10 år siden, svarende til et fald på 42 pct., ”Faldet i cykeltyverier er en del af en større tendens, hvor der , generelt anmeldes færre ejendomsforbrydelser såsom indbrud og tyverier i Danmark, ,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Isabell Bang Christensen. , ”Samtidig ser vi fald i andelen af en samlet ungdomsårgang, , som ved 18-års alderen har fået en dom for ejendomsforbrydelser, , hvilket er den mest udbredte kriminalitetsform blandt kriminelle unge. Disse trends indikerer, at en betragtelig del af faldet i cykeltyverier er reelt og ikke blot skyldes, at folk i mindre grad anmelder cykeltyverier til politiet, om end der altid vil være et mørketal.”, Antal anmeldte cykeltyverier. 1995-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/STRAF20, Kurven er knækket kraftigst i Vest- og Sydsjælland, Faldet i cykeltyverier er sket over hele landet, men ikke lige markant i alle Danmarks landsdele. , Ser man bort fra landsdelen Bornholm, hvor kun 0,2 pct. af alle årets cykeltyverier fandt sted, så er det kraftigste fald sket i landsdelen Vest- og Sydsjælland, , som omfatter en række sjællandske kommuner, som fx Næstved, Lolland og Kalundborg. , I Vest- og Sydsjælland blev der anmeldt 1.577 cykeltyverier i 2019, hvilket er 63 pct. færre end i 2009, hvor der blev anmeldt 4.319. 3 pct. af alle anmeldte cykeltyverier i Danmark var fra Vest- og Sydsjælland i 2019. , Næststørst fald er sket i landsdelen Vestjylland, hvor antallet af cykler, som blev meldt stjålet, er faldet fra 3.884 til 1.508 fra 2009-2019 svarende til et fald på 61 pct. 3 pct. af alle landets anmeldte cykeltyverier kom fra denne landsdel i 2019. , De mindste procentvise fald er sket i Byen København og Københavns omegn, som også er de landsdele i Danmark, hvor der anmeldes flest stjålne cykler. Her er antallet af anmeldelser faldet med henholdsvis 28 og 32 pct. fra 2009-2019. , 39 pct. af alle anmeldte cykeltyverier i 2019 kom fra Byen København, mens 13 pct. af alle anmeldelser om cykeltyverier kom fra Københavns omegn. , Antal anmeldte cykeltyverier, landsdele 2009 & 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/STRAF22,  , Fakta: Anmeldelser af cykeltyverier og sigtelser, I 2019 blev der anmeldt 46.121 cykeltyverier, hvor af der blev rejst sigtelse i 584 af sagerne. Dermed ligger sigtelsesprocenten på 1,3 pct. , Sigtelsesprocenten var i 2019 højest i landsdelen Vestjylland med 5 pct. Dernæst følger Bornholm med 4 pct. og derefter Nordjylland og Sydjylland med 3 pct. , Den samlede sigtelsesprocent i 2019 ligger på omtrent samme niveau, som den gjorde i starten af nullerne. I slutnullerne var sigtelsesprocenten i flere år nede på 0,5-0,8 pct. , Sigtelsesprocenten var højest i 1995, hvor der også blev anmeldt rekordmange cykeltyverier. Her var sigtelsesprocenten 2,9 pct. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken/STRAF20, og , www.statistikbanken/STRAF22,  ,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Isabell Bang Christensen på telefon: 39 17 33 06, mail: , IBC@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-03-09-rekord-faa-cykler-blev-meldt-stjaalet-i-2019

Bag tallene

Så store prisforskelle er der på mad, hotel og shopping i dine favorit-ferielande

Bulgarien og Kroatien har de billigste forbrugerpriser blandt de lande, som danskerne oftest rejser til i sommerferien, og som er på listen over lande, som ferierende må rejse til fra slutingen af juni. Danmarks Statistik guider i denne artikel til favoritferielandene med de billigste hoteller, restauranter og butikker. , 2. juli 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, I sommermånederne plejer danskerne at strømme til udlandet for at slikke sol, bade og shoppe. Der er dog store prisforskelle på en række ferie-forbrugsgoder ferielandene imellem. , De billigste hoteller og restauranter blandt danskernes favoritdestinationer, som åbner fra slutningen af juni, findes i Bulgarien. Her er hotellerne og restauranterne 69 pct. billigere end i Danmark og 38 pct. billigere end Kroatien, som har de næst billigste hotel- og restaurantpriser., Bulgarien og Kroatien indtager henholdsvis 8. og 9. pladsen på listen over danskernes favoritdestinationer i sommerferien. , Spanien, som er danskernes absolutte favoritdestination, har de 5. billigste hotel- og restaurantpriser blandt favoritferielandene. Her er priserne på hotelovernatninger og restaurantmiddage 43 pct. billigere, end de er i Danmark. Dog er Spanien 84 pct. dyrere end Bulgarien og 14 pct. dyrere end Kroatien, som er de to billigste lande på området. , Prisniveau restauranter og hoteller. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP,   , Fakta: Danskernes top 10-favorit sommerferiedestinationer, 2018, Land, Pct. af alle lange udlandsrejser i sommerperioden, Spanien, 14, Italien, 13, Grækenland, 10, Frankrig, 7,  Tyskland, 7, Sverige, 6, Tyrkiet, 4, Bulgarien, 3,  Kroatien, 3, USA, 3, Kilde: Danmarks Statistik, spørgeskemaundersøgelsen ”Ferie- og forretningsrejser”,  , Anm: Tyrkiet og Sverige er ikke på listen over lande, hvortil UM’s rejsevejledninger aktuelt er lempet. Derfor indgår landene ikke i prissammenligningen., Bulgarien og Spanien har billigst alkohol, Mad og drikke købt uden for restauranter er også en vigtig komponent for mange på ferie, og også på den front er der store prisforskelle mellem landene. De billigste fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer findes i Bulgarien, hvis priser på området er 41 pct. lavere end Danmarks. , Herefter følger Spanien med de næstlaveste priser, som er 27 pct. lavere end priserne i Danmark. De dyreste priser findes i Frankrig, hvis priser på føde- og drikkevarer dog stadig er 12 pct. billigere end i Danmark., Prisniveau fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Kigger man på priserne på alkohol, så ligger Bulgarien og Spanien også i den helt billige ende. I Bulgarien er alkohol 40 pct. billige end i Danmark, mens det i det næst billigste land, Spanien, er 32 pct. billigere, Det dyreste land at købe alkohol i er danskernes 3. mest populære sommerferieland Grækenland. Her koster det 7 pct. mere end i Danmark, mens de øvrige favoritferielande alle har billigere alkoholpriser end Danmark, Prisniveau alkohol. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Shopping er billigst i Bulgarien og Spanien – dyrest i  Frankrig, Står den på shopping efter tøj og sko på rejsen, så fås det også billigst i Bulgarien, hvor priserne er 44 pct. under de danske. Herefter følger Spanien, med priser som er 34 pct. under de danske. Dyrest blandt favoritlandene er det at shoppe i Frankrig, hvor priserne dog stadig er 22 pct. under de danske på området. , Prisniveau beklædning og fodtøj. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Fakta: Her er de billigste forbrugspriser overordnet set, Et lands forbrugspriser kan også udtrykkes i ét samlet tal, som på overordnet plan måler priserne i landet. De danske forbrugerpriser er fx generelt 37 pct. dyrere end gennemsnittet i EU’s medlemslande., Priserne i tabellen er opgjort efter, hvordan priserne i landene ser ud i forhold til danske priser og udregnet i procent., Land, Forholdet til danske priser i procent, Bulgarien, -63 pct., Kroatien, -50 pct., Grækenland, -39 pct., Spanien, -32 pct.,  Italien, -27 pct., Tyskland, -25 pct.,  Frankrig og Monaco, -20 pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken/PPP,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent i Danmarks Statistik Zdravka Bosanac, telefon: 39 17 34 46 mail: zbo@dst.dk,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-07-02-saa-store-prisforskelle-er-der-paa-mad-hotel-og-shopping-i-dine-favorit-ferielande

Bag tallene

Flere leaser deres bil

Over halvdelen – 56,4 pct. – af de nye biler i 2023 var leaset. Det er en stigning på 13,2 procentpoint i forhold til 2020. Elbilerne udgjorde 25,7 pct. af de leasede biler i 2023 mod 3,8 pct. i 2020., 6. maj 2024 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Skal man købe eller lease sin bil? Det spørgsmål er der mange, der forholder sig til, når der skal erhverves en ny bil.  Sidste år blev 56,4 pct. af de nye biler, svarende til 97.800 biler, leaset. Heraf stod erhvervene for 64,8 pct., mens husholdningerne stod for 35,2 pct. , I 2020 udgjorde leasing totalt set 43,2 pct. af de nye biler. Dermed er der siden 2020 sket en stigning i leasings andel af nye biler på 13,2 procentpoint. I husholdningerne er de leasede bilers andel af tilgangen i årene 2020 til 2023 steget fra 23,5 pct. til 34,6 pct., mens leasingandelen af tilgangen i erhvervene er steget fra 76,0 pct. til 85,9 pct., ”Mange finder det attraktivt at lease frem for at eje i disse år. Det kan bl.a. skyldes, at leasing kan bidrage til at eliminere en del af de økonomiske usikkerheder, der er ved at have egen bil i indkørslen, bl.a. usikkerhed om værditabet, samtidig med at de månedlige udgifter er kendte. Den hastige teknologiske udvikling på især elbilsmarkedet er sikkert også en parameter, når mange vælger at lease,” siger Søren Dalbro, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. , Leasing af den samlede tilgang af nye biler fordelt på husholdninger og erhverv, 2020-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIL55, 26 pct. af de nye leasingbiler i 2023 var elbiler mod 3,8 pct. i 2020, Ser vi på fordelingen af leasingbilerne på drivmidler, er elbilernes andel steget fra 3,8 pct. i 2020 til 25,7 pct. i 2023. Stigningen modsvares af en nedgang i benzinandelen fra 61,0 pct. til 51,0 pct. og en nedgang i dieselandelen fra 29,7 pct. til 12,3 pct.  Plugin hybriderne udgjorde 11,0 pct. af de leasede biler i 2023 mod 5,4 pct. i 2020., 13,4 pct. af alle privatleasede elbiler i perioden 2020-2023 ’bor’ i Københavns Kommune, Ser man på, hvor de nye privatleasede elbiler ’bor’, havde 13,4 pct. af de 16.300 leasede elbiler i perioden 2020-2023 en bruger med adresse i Københavns Kommune. Dernæst følger Aarhus Kommune med 5,8 pct., Gentofte Kommune med 4,5 pct., Rudersdal Kommune med 3,3 pct. og Aalborg Kommune med 3,1 pct. Det er nogle markant større andele end fordelingen af de købte elbiler – 74.900 – hvor 6,1 pct. var i København, 1,2 pct. i Århus, 0,8 pct. i Gentofte og 0,4 pct. i Rudersdal og Aalborg., Hvis vi i stedet kigger på den andel, som privatleasede elbiler udgør af de privatleasede biler i kommunerne i samme periode, er der betydelige forskelle. Mens landsgennemsnittet er 15 pct., kører mere end 20 pct. af de leasede biler på el i Favrskov, Samsø og Lejre Kommuner, mens det samme kun gør sig gældende for omkring 10 pct. af de leasede biler i Brøndby og Rødovre og Langeland Kommune. , Andel af eldrevne leasingbiler af alle leasingbiler, 2020-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks bilregister. En ny leaset bils geografiske placering er opgjort ved brugerens hjemkommune ved første registrering af den nye bil., Husholdninger leaser flest SUV’er, Inddeler man de leasede biler i husholdningerne på segmenter, så viser tallene, at 44,9 pct. af de leasede biler i 2023 var SUV’er, og 24,2 pct. var af størrelsen small. De to segmenter er også de største, når vi ser på, hvilke segmenter husholdningerne købte sidste år. Her var tallene for SUV og small hhv. 57,8 og 14,7 pct. , Fordeling af købte og leasede biler i husholdninger på segmenter i 2020-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks bilregister., Fakta og kilder: , Opgørelserne er foretaget fra Danmarks Statistiks bilregister og Erhvervsregistret. Se mere i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Segmentinddelingen af personbiler foretages primært ud fra en vurdering af køretøjernes dimensioner (længde, bredde og højde), men vægt, motoreffekt og udstyr samt anvendelse mv. kan også spille ind.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-05-06-flere-leaser-deres-bil

Bag tallene

Hver sjette beskæftigede dansker ønsker at arbejde færre timer

Især personer i den alder, hvor man typisk har stiftet familie og har heltidsjob, samt personer med videregående uddannelser, ønsker at gå ned i arbejdstid. , 14. januar 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Knap 382.000 beskæftigede danskere ønsker at arbejde færre timer om ugen, end de allerede gør. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks interviewundersøgelse , Arbejdskraftundersøgelsen, . De 382.000 beskæftigede, som ønsker at gå ned i tid, svarer til knap 16 pct. af alle beskæftigede danskere. , Ønsket om at arbejde færre timer er især udtalt blandt de 35-44 årige. Her svarer 19 pct., at de gerne vil arbejde færre timer, end de allerede gør. Dette svarer til 98.000 personer. , ”Lysten til at gå ned i tid tager et nøk opad, når folk runder de 35 år, hvilket er en alder, hvor mange stifter- eller har stiftet familie og har små børn,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Martin Faris Sawaed Nielsen med henvisning til, at , gennemsnitsalderen , for fødende kvinder og fædre til nyfødte er hhv. 31 og 33 år. , ”Der er også mange i aldersgrupperne 45-54 år og 55-64 år, som ønsker at gå ned i tid. Herefter falder andelen kraftigt, når folk har rundet de 65 år, hvor arbejdsmæssige og familiemæssige forpligtelser typisk er mindre.” , Beskæftigede personer dækker over lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Spørgsmålet om hvorvidt man ønsker at arbejde færre timer, er stillet til både deltidsbeskæftigede og heltidsbeskæftigede. Ud af de 382.000 som ønsker færre timer er 89 pct. ansat på heltid, mens 11 pct. er deltidsbeskæftigede. , Andel af beskæftigede som ønsker at arbejde færre timer. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af AKU-undersøgelsen, Flest beskæftigede med videregående uddannelser vil ned i tid, Ønsket om at arbejde færre timer om ugen er mest udbredt blandt arbejdende danskere med lange videregående uddannelser. Her ønsker 21 pct. at gå ned i ugentlig arbejdstid, svarende til 75.000 personer. , Herefter følger folk med korte eller mellemlange videregående uddannelser, hvor 20 pct., eller knap 116.000 af de beskæftigede svarer, at de gerne vil arbejde færre ugentlige timer. , ”For de med videregående uddannelser gælder det over en bred kam, at i omegnen af hver femte beskæftigede ønsker at gå ned i tid,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Martin Faris Sawaed Nielsen., Andel af beskæftigede som ønsker at arbejde færre timer, uddannelsesniveau. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af AKU-undersøgelsen, Flest går på deltid for at uddanne sig og arbejde på samme tid, 25 pct. af de beskæftigede danskere arbejder allerede på deltid, . Grundene til at folk går på deltid, er dog mangeartede og forskellige., Flest deltidsbeskæftigede svarer, at de arbejder på deltid for at kombinere uddannelse med arbejde. Dette svarer 33 pct. af de allerede deltidsbeskæftigede personer. , Herefter følger personer, som svarer, at de er på deltid af andre personlige eller familiemæssige grunde, hvor 22 pct. giver dette som grunden til deres deltidsbeskæftigelse. , Årsager til deltidsbeskæftigelse. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af AKU-undersøgelsen, Fakta:, I absolutte tal er der tale om i omegnen af 382.000 beskæftigede personer, som ønsker at arbejde færre timer., 89 pct. af dem, der ønsker færre timer, arbejder på heltid, mens blot 11 pct. af de allerede deltidsbeskæftigede ønsker færre timer., Omtrent 193.000 beskæftigede ønsker på den anden side at arbejde flere timer. Dette svarer til 7 pct. af alle beskæftigede., Kilde: Danmarks Statistik, , Arbejdskraftsundersøgelsen ,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Martin Faris Sawaed Nielsen på Tlf. 39 17 34 98, , mfs@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-14-01-hver-sjette-beskaeftigede-dansker-oensker-at-arbejde-faerre-timer

Bag tallene

Vi købte for rekordmange penge i detailhandlen i julen 2023

Sidste år blev der lagt 38,5 mia. kr. i den danske detailhandel i december, som hvert år er den måned, hvor omsætningen topper. Det var især boghandlere, legetøjsforretninger og butikker, der sælger køkkenudstyr, der havde travlt i julen 2023., 16. december 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Vi bruger flere og flere penge i den danske detailhandel, og forbruget bliver især skruet op i december, hvor omsætningen i detailhandlen topper hvert år. I december sidste år købte vi for 38,5 mia. kr. i de danske butikker – inkl. handel på nettet. Det er den højest målte månedlige omsætning i detailstatistikkens levetid, og der var tale om en stigning på 3,2 pct. i forhold til december 2022. Detailsalget i december udgjorde 9,7 pct. af årets detailomsætning i 2023. , ”Hvert år ser vi et forbrugsmønster, hvor december er årets højdepunkt for omsætningen i den danske detailhandel. Det er ikke overraskende, at forbruget er højt i forbindelse med julehandlen. I december sidste år brugte vi særligt mange penge, hvilket blandt andet skyldtes, at den høje inflation, som vi især så i 2022, har givet anledning til et højere prisniveau end tidligere,” siger Kari Anne Janisse Arildsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., På den anden side er det februar, der hvert år stikker ud i den modsatte ende som den måned, hvor omsætningen er lavest., Detailomsætningsindeks, løbende priser, januar 2010-december 2023 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, Julehandlen starter tidligere, Selvom december er den måned, hvor vi lægger flest penge i både fysiske og online forretninger, udgjorte den i 2023 en mindre andel af årets omsætning end tidligere. Sammenlignet med perioden 2010-2019 var december måneds andel af årets omsætning i 2023 faldet fra 10,4 pct. til 9,7 pct. Til gengæld var november måneds andel steget fra 8,6 pct. til 9,0 pct. i 2023., ”At decembers andel af årets omsætning var mindre sidste år skyldes blandt andet, at forbruget spreder sig mere over hele året end tidligere. Samtidig kan det, at omsætningen er steget i november, vidne om, at der bliver handlet ind til julegaverne tidligere end førhen. Black Friday og andre juletilbud i november kan fx have haft indflydelse på, at vi begynder juleindkøbet tidligere end før,” siger Kari Anne Janisse Arildsen., Andelen af årets omsætning i detailhandlen, pct., 2023 og gns. af 2010-2019, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta211, Køkkenmaskiner, bøger og legetøj under juletræet, Især forretninger med køkkenudstyr, boghandlere og legetøjsforretninger har travlt op til jul. Sidste år landede henholdsvis 20,1, 19,5 og 18,7 pct. af hele årets omsætning i kasseapparatet i december i disse tre brancher. For detailhandel med køkkenudstyr og legetøjsforretninger er det dog et fald i andelen af omsætningen sammenlignet med 2010-2019., Kigger vi på omsætningen i november for fx forretninger med køkkenudstyr, udgjorde salget i november 14,8 pct. af årets omsætning. Det er en stigning på 2,6 procentpoint sammenlignet med 2010-2019-gennemsnittet., ”Det kan være vanskelige tal at fortolke, men en vigtig pointe her er, at selvom detailomsætningen er højest i december, så er ændringen i andelen af årets omsætning størst for november. Sagt med andre ord bliver der handlet ind til flere af de klassiske julegaveindkøb i november end tidligere. Det er især elektriske apparater og elektronik, som ofte er på udsalg til Black Friday og andre juletilbud i november, der sælger bedre i november end tidligere,” forklarer Kari Anne Janisse Arildsen., December og novembers andel af årets omsætning på brancheniveau, 2010-2019, 2022-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta211

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-12-16-rekordmange-penge-i-detailhandlen-i-julen-2023

Bag tallene

Korte pigenavne på mode

Pigenavnene Selma og Ella er kommende modenavne. Navneforsker Eva Meldgård kigger i krystalkuglen og forudser, at de nyfødte piger i stort omfang vil få de samme fornavne som deres oldemødre. Meget tyder samtidig på, at fremtidens pigenavne skal være korte., 4. marts 2005 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Fornavne får comeback med omkring 100 års mellemrum. To af de korte navne, som piger blev døbt i hobetal omkring år 1900, var Selma og Ella. Det er dem, pensioneret navneforsker, dr.phil. Eva Meldgård peger på, når hun kigger i sin krystalkugle for at spå om, hvilke navne der kommer på mode i 2010. , De korte pigenavne, Det veksler fra generation til generation, om forældre foretrækker lange eller korte navne til deres små poder. Meget tyder på, at den nuværende forældregeneration foretrækker korte pigenavne. I en samtale med , Netmagasinet Bag Tallene, oplister Eva Meldgård en stribe korte pigenavne, som alle klang hyppigt under dåbsritualerne omkring år 1900: Emma, Selma, Ella, Alma, Asta, Rosa, Stella og Erna. Eva Meldgård forudser, at disse navne vil få fremtrædende placeringer på de kommende års lister over de mest populære pigenavne.  , Danmarks Statistik har i januar 2005 oprettet et , navnebarometer, , som tegner en kurve for et fornavns popularitet siden 1985. Med navnebarometeret kan Danmarks Statistik nu vise de aktuelle , tendenser - og i de fleste tilfælde bekræfte navneforskerens hypotese om, at de korte pigenavne kommer på mode: , Selma og Ella er gået kraftigt frem siden midten af 1990'erne med et stort spring fra 2002 til 2003. , Alma har ligeledes været på kraftig fremmarch, men nåede dog sit foreløbige højdepunkt i 2002 med 114 navngivninger, 5 mere end i det følgende år. , Emma nåede sin maksimale udbredelse i 1998, hvor 1.047 fik navnet. Emma var det mest populære pigenavn i 1999, 2001, 2003 og første halvår af 2004 (, se top-50 her, ). , Asta er steget støt siden 1991 og nåede i 2003 for første gang over 100 navngivninger. , Rosa havde et relativt succesfuldt 2001 med 83 nye personer i folkeregisteret, og fik efter et magert 2002 ny vind i sejlene i 2003 med 80 små pigebørn. , Stella har foreløbig ikke kurs opad, men har siden 1985 ligget nogenlunde stabilt på omkring 20 navngivninger om året. , Erna er heller ikke ligefrem blevet et hit endnu: Siden 1985 er kun ti piger blevet døbt dette navn. ,  , Smitter som virus, Mens nogle navne - som Peter og Marie - har en nogenlunde stabil udbredelse i kirkebøgerne, svinger andre voldsomt. Engelske drengenavne som Brian og Dennis har styrtdykket siden 1985, ligesom 1950'er-favoritterne Jan og Kim er gået bag af dansen siden deres velmagtsdage som drengehelte. , Men hvad skyldes op- og nedturene? Eva Meldgård sammenligner brugen af et modenavn med en virus, der pludselig breder sig - for så på et tidspunkt at aftage kraftigt. Når et navn er kommet på top-10 og har nået sin største udbredelse, kan det i nogle tilfælde miste sin popularitet i løbet af få år. , Bibelske drengenavne populære , For tiden er bibelske drengenavne meget populære. Det gælder fx Lucas (Lukas), Marcus (Markus), Simon, Andreas, Noah (Noa), Daniel, Jonathan (Jonatan), David, Elias og Adam - navne med en placering på den seneste top-50 fra første halvår af 2004. , Pige- og drengemoderne følges imidlertid ikke nødvendigvis ad. Der er ganske få bibelske pigenavne på den seneste liste over de 50 mest populære pigenavne. Sara(h) og Rebecca (Rebekka), der begge nåede deres største popularitet i år 2000, er blandt de få bibelske navne på pigernes top-50. , Fakta om Eva Meldgård, Født 1938. , Dr.phil., pensioneret navneforsker. , Har ud over videnskabelige værker bl.a. udgivet bestselleren , Den store navnebog, og , Morgendagens modenavne, samt - til glæde for sine børn - , Kattens navn, . , Er for tiden i gang med at skrive en bog om muslimske fornavne i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-03-03-Kommende-modenavne

Bag tallene

Helikoptere hitter i hangaren

Det er populært at flyve helikopter i Danmark. Aldrig tidligere har så mange helikoptere været indregistreret i landet som nu, og på bare fire år er antallet af helikoptere mere end fordoblet., 28. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Hvis du synes, at du i dag lidt oftere ser en helikopter i luften, end du gjorde for fem år siden - eller måske endda for bare ét år siden - kan der være noget om snakken. Antallet af indregistrerede helikoptere i Danmark stiger nemlig eksplosivt, og aldrig tidligere har landet haft så mange helikoptere som nu., Helt nøjagtig enten stod eller fløj i alt 122 danske helikoptere rundt i Danmark i januar 2009. Året før lå antallet på 99, hvilket altså er en stigning på over 20 pct. Og går man bare fire år tilbage i tiden, er antallet af indregistrerede helikoptere i Danmark mere end fordoblet. Helikoptere hitter for alvor i hangaren., - Det er blevet populært at eje sin egen helikopter. Vi ser også en tendens til, at virksomheder køber helikoptere for at transportere deres ledere hurtigt rundt i landet, forklarer Thorbjørn Ancker fra Statens Luftfartsvæsen., Flere penge mellem hænderne, Han peger på flere års positiv finansiel udvikling som en af hovedårsagerne til den eksplosive stigning i antallet af helikoptere., - Folk har ganske simpelt haft flere penge mellem hænderne. Derudover er de mindste helikoptere blevet billigere, og hvis man bor uden for bymæssig bebyggelse, kan man stort set lette og lande hvor som helst, bemærker Thorbjørn Ancker., Det er især de mindre helikoptere, som har vundet indpas i Danmark. Her er særligt den amerikansk producerede Robinson 22 eller Robinson 44 med plads til op til tre passagerer populær., Tidligere borgmester i Nørre Aaby på Vestfyn Torben Knudsen købte sin to-personers helikopter for tre år siden. Han har altid været glad for at flyve, og da en ven anbefalede ham en prøveflyvning i helikopter, var fynboen for alvor bidt., - Det er den ultimative frihed. Jeg føler mig nærmest som en fugl, når jeg sidder i helikopteren. Den kan det mest utrolige, fortæller Torben Knudsen., Lader bilen stå, Her i sommerperioden flyver han mindst et par gange om ugen, og når han besøger datteren i Viborg, lader han bilen stå og trækker i stedet sin Robinson 22 maskine ud af laden., - Jeg kan godt smile lidt for mig selv, når jeg flyver over motorvejen og kan se, at trafikken står helt stille, siger Torben Knudsen., Den billigste helikopter koster fra ny ifølge den flyveglade fynbo omkring 240.000 dollars svarende til 1,3 mio. kr. Derudover kommer forsikringer og flybrændstof, der steg markant i oktober i fjor efter en afgiftsændring. Torben Knudsen erkender da også, at hans hobby ikke er en af de billigste., - Det kan godt være, at den er dobbelt så dyr, som så mange andre hobbyer. Men den er også dobbelt så sjovt, griner han.,  ,  ,  ,  , Hvis du vil videre:, Læs mere om udviklingen inden for fly og helikoptere i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/flyv11, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Thomas Vesth., Denne artikel er offentliggjort 28. juni 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-06-28-Helikoptere-hitter-i-hangaren

Bag tallene

Stor forskel på navnemoden i Danmark

Der er stor forskel på navnemoden alt efter, hvor i landet man bor. Det viser Danmarks Statistiks nye navneopgørelse fra første halvår af 2008. Flest nyfødte drenge i København hedder William, mens Noah er det mest populære drengenavn i Østjylland., 15. januar 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Sidste års navnetopscorere Mathilde og Mikkel er begge væltet af tronen. Nu topper Lucas og Emma listen fra Danmarks Statistik over de mest populære navne i første halvdel af 2008. Ser man på navnemoden i de enkelte landsdele, er billedet dog meget anderledes end på landsplan., Faktisk ligger Emma og Lucas kun øverst i tre af landets 11 landsdele. I stedet indtager bl.a. William, Noah, Ida og Freja førstepladserne rundt omkring i landet. Der er altså stor forskel på navnemoden i de forskellige landsdele., Det er dog ikke et særsyn, at navnemoden skifter efter landsdel. Mere traditionelle navne som Mads, Frederik og Christian ligger oftest højere placeret i provinsen - og i særlig grad i det jyske. Således formår sidstnævnte Christian at snige sig helt op på en tredjeplads i både Vestjylland og Nordjylland i 2008, mens han ikke engang rammer top-5 i andre landsdele., Traditionelle navne holder i provinsen, Billedet er næsten det samme for pigerne. Her er det gamle nordiske gudenavn Freja det absolut mest populære i Nordjylland, Vestjylland og Sydjylland. Til gengæld er Freja slet ikke repræsenteret i top-5 i storbyområder som København og Østjylland., - De gamle traditionelle navne holder typisk længere tid i provinsen, hvor koncentrationen af kernefamilier ofte er større end i storbyområder, der huser flere skilsmissefamilier, siger navneforsker Michael Lerche Nielsen fra Københavns Universitet., Han forklarer, at det i dag dybest set er tilfældigheder, der gør, om ét navn ligger på førstepladsen i en landsdel frem for et andet. Antallet af forskellige navne i befolkningen er nemlig stigende, og dermed kæmper flere navne om pladsen i toppen., - For flere hundrede år siden havde vi en navnemæssig meget konservativ befolkning, der måske brugte omkring 15 forskellige navne. Det har ændret sig, fortæller Michael Lerche Nielsen., Ifølge navneopgørelsen fra Danmarks Statistik blev der i første halvdel af 2008 brugt ikke færre end 3.800 forskellige navne til de nyfødte danskere., Større bevidsthed om navnevalget, Selv om Lucas var det mest populære drengenavn i første halvdel af 2008, blev kun 2,4 pct. af de nyfødte navngivet Lucas. Den lave procentandel var også gældende for pigerne, hvor navnet Emma trods titlen som mest populær alligevel kun blev brugt til 2,5 pct. af de nyfødte piger. Det er en tydelig indikator for, at det ikke længere er moderne at hedde noget, som mange andre hedder., - Forældre er mere bevidste om navnevalget i dag. Tidligere skulle man bare have et navn, som ikke stak for meget ud i forhold til andre, og navnet havde måske ikke den store betydning. I dag gør man meget ud af at finde et navn, der er helt specielt og gerne skiller sig ud, forklarer navneforsker Michael Lerche Nielsen., Han peger på, at førstepladserne i de forskellige landsdele godt nok er forbundet med tilfældigheder. Men København og Østjylland - herunder Århus - skiller sig alligevel ud som trendsættende for navnemoden., - Fremtidige populære navne dukker som regel først op i Århus-området og København. Det er ofte et parameter for, hvordan det vil gå i andre områder fremover. Jeg tror også, at vi vil se flere korte og smarte navne. Allerede nu er Lars og Michael fx blevet til Lasse og Mikkel, og Mathilde og Olivia til Tilde og Liva, bemærker Michael Lerche Nielsen., Hvis man skal følge navneforskerens teori, bliver navne som Noah, William, Ida og Anna, som alle ligger højt på navnelisten for København og Østjylland, dermed kommende topscorere i andre landsdele. Og hvem ved, måske er det netop Noah og Ida, der en dag i nær fremtid vælter Emma og Lucas af pinden., Hvis du vil videre:,  , Se hvor mange, der hedder det samme som dig på , www.dst.dk/navne, ., Se , Nyt fra Danmarks Statistik, om fornavne på , www.dst.dk/nytudg/11331, .,  , Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 15. januar 2009., Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-01-15-Stor-forskel-paa-navnemoden

Bag tallene