Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1041 - 1050 af 2403

      Hver anden ung bekymrer sig ikke om, at deres onlineaktiviteter registreres

      Én ud af to unge i Danmark mellem 15 og 18 år er overhovedet ikke bekymrede over, om deres onlineaktiviteter bliver registreret gennem cookies. Det står i skarp kontrast til de voksne internetbrugere, hvor størstedelen er noget eller meget bekymrede. Vi bør alle være bekymrede, vurderer forsker i it-sikkerhed., 6. februar 2017 kl. 11:00 , Af , Marie Hohnen,  , Er du bekymret over, om dine hjemmesidebesøg registreres på internettet? Eller klikker du ligegyldigt "acceptér cookies", når du internetshopper? Registrering af oplysninger på internettet er ikke noget, der bekymrer de unge synderligt. Hver anden ung tænker nemlig slet ikke over, om der bliver lagret oplysninger om dem på internettet, og kun én ud af ti er meget bekymrede., For de voksne internetbrugere gælder imidlertid, at op mod halvdelen blot er noget bekymrede, mens hver fjerde er meget bekymrede. Det viser Danmarks Statistiks bog , It-anvendelse i befolkningen 2016, , som for første gang inkluderer de 15-årige., Kun hver fjerde ung blokerer for cookies, Én ud af fire af de unge har ændret indstillinger i deres webbrowser for at forhindre eller begrænse accepten af cookies på computeren. Til sammenligning er syv ud af ti af de unge klar over, at cookies kan bruges til at følge brugerens færden på internettet med henblik på markedsføring og reklamer., Forsker: "Man kan lave julenumre med cookies", De unge er vokset op med teknologi og har derfor vænnet sig til ikke at bekymre sig på internettet. Det vurderer forsker i datalogi og it-sikkerhed Ivan Bjerre Damgård, som samtidig sider i bestyrelsen i Rådet For Digital Sikkerhed. Når de unge allerede har kendskab til cookies, undrer det ham, at de ikke er mere bekymrede., "Vi bør alle være bekymrede. Man målretter reklamer mod forbrugeren, som ikke ved, hvad der er foregået," siger Ivan Bjerre Damgård. Han mener, at cookies kan bruges til at snyde forbrugeren., "Man kan lave mange julenumre med cookies. Når de gemmes, kan man spore, om internetbrugeren har været inde på hjemmesiden før, og hvad han har foretaget sig. Så kan man fx sætte prisen op på det, man ved, brugeren er interesseret i," siger Ivan Bjerre Damgård., Danskerne er mindre bekymrede end andre EU-borgere, Danskernes bekymring over cookies er mindre end de resterende EU-borgeres. Ser man på alle danskere mellem 16 og 74 år, er der 29 pct., der slet ikke er bekymrede over cookies. I gennemsnittet for hele EU, er det derimod kun 22 pct. Alligevel har danskerne det største kendskab til cookies. Hele 78 pct. kender til cookies, hvor det samme kun gælder for 59 pct. af EU-borgerne. Det viser tal fra , Eurostat, ., Internet­sikkerhed markeres gennem international kampagne, De 15 til 18-årige er talstærkt til stede på nettet. 100 pct. af dem bruger internettet mindst én gang om ugen. Heraf bruger 98 pct. internettet via deres mobil, mens 88 pct. er online på en bærbar computer. Derudover er hele 97 pct. tilstede på de sociale medier. Det viser publikationen , It-anvendelse i befolkningen 2016, . Der kan derfor være grund til at tænke over sikkerhed på internettet. Det markeres på Sikker Internet Dag, som afholdes over hele verden i morgen. Her sættes fokus på ansvarlig og positiv brug af internettet blandt børn og unge.,  , Hvad er cookies?, En cookie er en lille tekstfil, der giver mulighed for at lagre oplysninger på brugerens pc eller smartphone med det formål at indhente data om brugeren. Det kan fx være webbutikker, som bruger cookies til at huske varerne i brugerens indkøbskurv., Cookies kan også bruges af virksomheder til at gemme information om brugerens adfærd på nettet for at målrette reklamer., Kilde: Erhvervsstyrelsen,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-06-hver-anden-ung-bekymrer-sig-ikke-om-at-deres-onlineaktiviteter-registreres

      Bag tallene

      Kø ved billetlugen fører sjældent til Oscar-nomineringer

      ”Under Sandet” blev som den femte danske film på bare syv år nomineret til en Oscar for bedste ikke-engelsksproget film. I alt er 12 danske film blevet nomineret i kategorien siden 1956., 24. januar 2017 kl. 16:00 ,  , Men en oscarnominering er ikke et udtryk for, at filmen var en succes i biografen., Faktisk skal man langt ned på listen over danske film for at finde den mest sete oscarnominerede film. ”Jagten”, som også vandt en Oscar for filmåret 2010, blev set 652.527 gange i de danske biografer, viser tal fra Danmarks Statistik. Til sammenligning solgte den mest sete danske film i biograferne, ”Olsen Banden ser rødt", over 1,2 mio. billetter tilbage i 1976., Blandt de seneste 20 års danske film ligger ”Den eneste ene”, ”Klovn – The Movie” og ”Italiensk for begyndere” øverst på listen., Danmarks Statistiks opgørelse over biografbilletter, løber fra 1976 til udgangen af 2015. Så Under Sandet, der havde premiere i de danske biografer den 3. december 2015 er endnu ikke opgjort., Den mest sete film i danske biografer er i øvrigt Titanic, der tilbage i 1998-99 blev set over 1,4 millioner gange i biografmørket., Fakta:, Så meget har de danske oscarnominerede film solgt i danske biografer., Dansk titel, år, Antal solgte biografbilletter, QIVITOQ, 1956, ikke opgjort, PAW, 1959, ikke opgjort, HARRY OG KAMMERTJENEREN, 1961, ikke opgjort, BABETTES GÆSTEBUD, 1987, 216.251, PELLE EROBREREN, 1988, 581.059, DANSEN MED REGITZE, 1989, 584.035, EFTER BRYLLUPPET, 2006, 388.010, HÆVNEN, 2010, 443.615 , EN KONGELIG AFFÆRE, 2012, 515.921, JAGTEN, 2013, 652.527, KRIGEN, 2015, 74.293; kun til og med 2015 , UNDER SANDET, 2016, 115.808; kun til og med 2015,  , Her er de ti mest sete danske film gennem tiden., Dansk titel, premiere år, Antal solgte biografbilletter  , OLSEN BANDEN SER RØDT (NR.8), 1976, 1.201.293, OLSEN BANDEN DERUDA' (NR.9), 1977, 1.044.801, OLSEN BANDEN GÅR I KRIG (NR.10), 1978, 1.005.759, OP PÅ FARS HAT, 1985, 953.743, ÅNDERNES HUS, 1993, 940.700, OLSEN BANDEN OVERGIVER SIG ALDRIG (NR.11), 1979, 934.878, MIDT OM NATTEN, 1984 , 922.923, FAMILIEN GYLDENKÅL SPRÆNGER BANKEN, 1976 , 905.332, FAR TIL FIRE I BYEN (JULEBAL I NISSELAND), 1956, 877.809, KRUMMERNE, 1991, 859.383,  , Her er de ti mest sete film i danske biografer siden 1976, Dansk titel, premiere år, Antal solgte biografbilletter, TITANIC, 1998, 1.428.491, RINGENES HERRE: EVENTYRET OM RINGEN, 2001 , 1.331.669, OLSEN BANDEN SER RØDT (NR.8), 1976, 1.201.293, RINGENES HERRE - KONGEN VENDER TILBAGE, 2003 , 1.167.677, AVATAR, 2009 , 1.158.592, RINGENES HERRE - DE TO TÅRNE, 2002, 1.123.412, GØGEREDEN, 1976, 1.119.769, OLSEN BANDEN DERUDA' (NR.9), 1977, 1.044.801, E.T., 1982, 1.018.715, LØVERNES KONGE, 1994, 1.009.411

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-01-24-koe-ved-billetlugen-foerer-sjaeldent-til-oscar-nomineringer

      Bag tallene

      Forbruget af alkoholfri øl er steget markant på 10 år

      Husstandene bruger flere penge end nogensinde på alkoholfri øl. Samtidig stiger prisen langsommere end for fx pilsner., 6. juli 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Nu er der officielt taget hul på sommeren, og for mange er sommermånederne blandt andet lig med grillmad og lange lyse sommeraftener med drinks i haven eller ude i byen. Samtidig er sommeren også den tid på året, hvor , flest bliver sigtet for spirituskørsel, . Flere lader dog til at være begyndt med at skifte den alkoholholdige øl ud med en alkoholfri version. Fra 2011 til 2021 er husstandenes gennemsnitlige forbrug på øl med lavt alkoholindhold (under 1 pct.) seksdoblet fra 8 kr. til 46 kr. Det viser tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, som er en stikprøveundersøgelse blandt husstande. Alkoholfri øl må indeholde op til 0,5 pct. alkohol og er derfor med i denne kategori. En almindelig pilsner har typisk 4-5 pct. alkohol., ”Husstandene bruger langt flere penge på øl med lavt alkoholindhold end tidligere, viser vores forbrugsundersøgelse. De seneste år er udbuddet af alkoholfri øl blevet betydeligt større end tidligere. Det er formentlig også en grund til, at danskerne køber flere af denne slags øl,” siger Solange Lohmann Rasmussen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Husstandenes gennemsnitlige forbrugsudgift på øl med lavt alkoholindhold og alkoholfri øl, faste priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu02, Om Forbrugsundersøgelsen, Tallene om danskernes forbrug af øl og vin er fra Forbrugsundersøgelsen, der er en årlig stikprøveundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik. Data hviler på et glidende gennemsnit af to års stikprøver. Det vil sige, at data fra fx Forbrugsundersøgelsen i 2021 består af data indsamlet i henholdsvis 2020 og 2021, hvor data fra 2020 bliver pris- og mængdeomregnet til 2021-niveau, Undersøgelsen bygger på interviews fra ca. 2.200 husstande i Danmark, Stikprøveusikkerheden ved kategorien ’Øl med lavt alkoholindhold og alkoholfri øl’ er 17,1 pct. i 2021, hvilket betyder at forbruget afviger med +- 2,9 kr., mens den er 10,3 pct. for ’Pilsnerøl og guldøl’ som betyder en afvigelse på +-99 kr. ’Andre alkoholholdige øl’ afviger med +- 22 kr. svarende til en stikprøveusikkerhed på 9,6 pct. , Husstandenes forbrug er angivet i faste priser, hvilket vil sige, at de er renset for inflation. Det gør, at forbruget er sammenligneligt over tid, fordi det ikke afspejler generelle prisstigninger som følge af inflationen, Prisudviklingerne stammer i denne artikel fra Forbrugerprisindekset, Lavere inflation i alkoholfri øl, Mens udgifterne til alkoholfri øl og øl med lavt alkoholindhold steg fra 2011 til 2021, steg prisen mindre end priserne for andet øl., Fra 2011 til 2021 steg priserne på øl med under 1 pct. alkohol således 1,7 pct., mens pilsner- og guldøl steg 3,0 pct., Færre pilsner, Det er ikke kun øl uden eller med lavt alkoholindhold, der i højere grad dukker op fra nye og etablerede bryggerier på supermarkedshylder, menukort og i danskernes forbrug. Også specialøl har fundet vej ind i de danske køleskabe og på barer. Fra 2011 til 2021 er det gennemsnitlige forbrug pr. husstand af ’andre alkoholholdige øl’, hvilket bl.a. dækker specialøl, steget fra 14 kr. til 234 kr. pr. husstand, viser Forbrugsundersøgelsen., I samme periode er forbrugsudgiften til pilsner- og guldøl faldet fra 1.159 kr. pr. husstand til 960 kr. pr. husstand. Forbrugsudgiften til både specialøl og alkoholfri øl ligger dermed stadig langt under forbrugsudgiften til pilsner- og guldøl. Men lægger man forbrugsudgiften til pilsner- og guldøl sammen med den på andre alkoholholdige øl, giver det nogenlunde det samme niveau i 2021 som i 2011. Det indikerer, at forbrugsudgiften på øl er det samme, men at specialøl erstatter noget af forbruget på de mere klassiske øl. Det kan også ses i salget af alkoholholdig øl generelt, hvilket ligger på samme niveau i både 2021 og 2022 som i 2011 (se tabel , www.statistikbanken.dk/alko6, )., Husstandenes gennemsnitlige forbrugsudgift på alkoholholdig øl, faste priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu02

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-07-06-forbruget-af-alkoholfri-oel-er-steget-markant

      Bag tallene

      De fleste børn har søskende at fejre jul med

      I over 660.000 familier i Danmark bor der børn på adressen, og de fleste børn har søskende, de skal dele gavepladsen under juletræet med., 22. december 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Juleaften nærmer sig med hastige skridt, og det betyder, at de sidste gaver skal pakkes ind og lægges klar under juletræet., I Danmark er der 662.315 familier med hjemmeboende børn under 18 år, som formodentlig er spændte på de gaver, de skal åbne juleaften. Og skal børnene give hinanden gaver, må man formode, at de har haft travlt med at lave, købe, og indpakke gaver til deres søskende i december, for i gennemsnit bor der 1,7 børn under 18 år i familierne., ”Godt 900.000 børn bor sammen med søskende. Der er tale om det samlede antal børn i de familier, som børnene bor i, og inkluderer derfor både børn med hel- og halvsøskende samt papsøskende, hvor børnene hverken har samme mor eller far,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistisk., Antal børn efter kombinationen af søskende på samme adresse , Kilde: , BRN15, De fleste børn, 68 pct., har alene helsøskende, og 6 pct. har alene halvsøskende. Resten fordeler sig på blandede søskendesammensætninger, hvor hjemmeboende papsøskende under 18 år også tæller med., ”Fx bor 769 børn, svarende til 0,1 pct., sammen med både hel- halv- og papsøskende. Men de mindre børneflokke er det mest almindelige. 520.000 børn har en enkelt helsøster eller -bror i huset, hvilket gør det til den mest hyppige børnesammensætning,” siger Lisbeth Harbo., Tæller man børn med en halv- eller papsøskende med, stiger antallet af børn med én søskende med omtrent 51.500 børn., I lige under hver fjerde børnefamilie skal barnet til gengæld ikke tænke på julegaver til søskende, de bor sammen med. 247.422 er enebørn, og bor derfor hverken med hel-, halv- eller papsøskende., ”Der er flest enebørn i 0-4 års alderen – ca. 100.000 – samt igen fra 12 år og opefter. De helt små børn har måske en lillesøster eller lillebror på vej i fremtiden, og de større børn kan have søskende, der er flyttet hjemmefra. Ser man på de 5-11-årige ligger niveauet for enebørn på 8-9.000 for hvert alderstrin,” siger Lisbeth Harbo., Modsat enebørnene har nogle børn haft mere travlt med at tjekke ønskelister fra søskende, som de bor sammen med. 1.200 børn har seks søskende, mens 729 børn bor med syv eller flere søskende., Antal af børns søskende på samme adresse , Kilde: , BRN15, Lidt færre børn end for ti år siden, Går man ti år tilbage, var der 680.187 børnefamilier med 0-17-årige børn i Danmark, hvor der i dag er 662.315. Det er et fald på 2,6 pct. i perioden., ”Der er sket lidt ændringer i løbet af de sidste 10 år. Fx er antallet af børn med en enkelt søster eller bror faldet med 16.000 siden 2011, et fald på 2,8 pct. Men det er blandt børn med flere søskende, at der ses de største fald. Antallet af børn med tre søskende er fx faldet knap 18 pct.,” forklarer Lisbeth Harbo., Samlet set er antallet af børn med søskende faldet fra 960.723 i 2011 til 905.573 i 2021. Set som en andel af alle børn er andelen af børn med søskende dog stort set uændret, nemlig omkring 79 pct. , Antal børn med minimum én søskende , Kilde: , BRN15, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 39 17 32 94 eller , lhb@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-12-22-boerns-soeskende-til-jul

      Bag tallene

      Sektorfordelt nationalregnskab

      Hvordan ser bruttoværditilvæksten ud i den offentlige vs. den private sektor? Her finder du det sektorfordelte nationalregnskab.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/sektorfordelt-nationalregnskab

      Emneside

      Andelen af kvindelige kandidater højere end nogensinde

      To tredjedele af kandidaterne er dog fortsat mænd. Kandidaterne har i højere grad end befolkningen en lang uddannelse., 3. juni 2019 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, 34,3 pct. af kandidaterne til folketingsvalget den 5. juni 2019 er kvinder. Det er en højere andel end nogensinde før. I 2011 var 33,2 pct. af kandidaterne kvinder, hvilket indtil dette års valg var den højeste andel., 309 kvinder stiller op til folketingsvalget. I alt er der 900 kandidater til de 175 danske mandater. Dertil kommer fire mandater, som er på valgt i Grønland og Færøerne., ”Kvinderne har altid været i undertal blandt kandidaterne. Også blandt folketingsmedlemmerne er der flere mænd end kvinder. Ved valget i 2015 var 37,1 pct. af de valgte kvinder,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik med henvisning til , Statistikbanken, . , Kilde: Danmarks Statistik; , http://dst.dk/valg/Valg1684447/other/Kandidatstatistik2019.pdf, Hver tredje folketingskandidat har en lang videregående uddannelser , Personer, der har gennemført en lang videregående uddannelse, er overrepræsenterede blandt de opstillede til folketingsvalget i 2019 i forhold til den samlede befolkning. , Således havde over en tredjedel af kandidaterne til folketinget en lang videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse i 2018. I hele befolkningen var andelen godt 10 pct. , Omvendt er andelene med grundskole eller en erhvervsuddannelse i befolkningen over 18 år væsentligt højere end andelen blandt folketingskandidaterne., Kilde: Danmarks Statistik; , http://dst.dk/valg/Valg1684447/other/Kandidatstatistik2019.pdf, ; , www.statistikbanken.dk/HFUDD20, og , https://www.statistikbanken.dk/HFUDD10, ., Anm.: Adgangsgivende uddannelsesforløb er lagt ind under erhvervsfaglige uddannelser, mens ph.d. er lagt sammen med lang videregående uddannelse. , Kandidaterne er oftere 40-59 år end befolkningen, 11,0 pct. af kandidaterne er under 30 år, mens det gælder for 19,9 pct. af befolkningen over 18 år. Også den ældre befolkning er underrepræsenteret blandt kandidaterne. 2,8 pct. af kandidaterne er fyldt 70 år, men det gælder for 17,6 pct. af befolkningen. Til gengæld er over halvdelen af kandidaterne 40-59 år., 100 flere kandidater end ved sidste valg, 900 kandidater stiller op til dette folketingsvalg. Det er 101 flere end ved seneste valg, hvor 799 kandidater var på valg., Specielt antallet af ny-opstillede kandidater er steget. 556 af kandidaterne stillede ikke op til folketinget i 2015, hvilket svarer til 61,8 pct. af kandidaterne. I 2015 var der 467 nye kandidater på valg., ”De mange kandidater – og mange ny-opstillede kandidater - hænger i nogen grad sammen med, at tre nye partier er på valg ved dette folketingsvalg. Til sammen stiller partierne Nye Borgerlige, Klaus Riskær Petersen og Stram Kurs med 100 kandidater,” siger Dorthe Larsen., Folketingsvalget bliver afholdt den 5. juni. Du kan følge valgresultatet på , dst.dk/valg, , efterhånden som stemmerne bliver talt op. I løbet af natten til torsdag 6. juni bliver partiernes stemmetal offentliggjort, og i løbet af torsdagen bliver de personlige stemmer offentliggjort. , Du kan læse mere om kandidaterne i , denne tabel, , som er tilgængelig på , dst.dk/valg, ., De kan læse andre valgrelaterede historier på , www.dst.dk/fv19, . , Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, . ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-03-Kandidater-til-folketinget

      Bag tallene

      Det er blevet dyrere at få besøg af håndværkeren

      Priserne på blandt andet tagdækning, murer- og tømrerarbejde er steget mere end de generelle priser i samfundet., 26. maj 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Danskere som vil have håndværkere på besøg for at renovere eller vedligeholde deres bolig, må grave dybere i lommerne, når regningen skal betales. Således er en række håndværkertjenester steget mere i pris end de generelle priser i samfundet over en periode på fem år. , De største prisstigninger har fundet sted blandt murerne, hvis ydelser er steget 16 pct. i pris fra 2015-2020. Til sammenligning er de generelle priser på tjenester i samfundet i denne periode steget med 8 pct. og de generelle forbrugerpriser med 3 pct. , Med andre ord er murernes priser procentvist steget dobbelt så meget som de generelle priser på tjenester i samfundet og 5 gange så meget som samfundets generelle forbrugerpriser. , ”Håndværkernes priser dækker de omkostninger, håndværksvirksomheden har til materialer og løn, samt den profit de måtte lægge til,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Sigrid Krogstrup Jensen. , ”Indekset siger ikke noget om, hvor dyr en tjeneste er i absolutte tal, men snarere hvordan prisen på denne har udviklet sig over en årrække,” understreger hun. , Prisstigningen på 16 pct. betyder, at hvis en tjeneste kostede 10.000 kr. i 2015, så kostede den 11.600 kr. i 2020. Hvis priserne på tjenesten havde fulgt de generelle tjenesteprisers udvikling, så havde tjenesten kostet 10.750 kr. i 2020 og 10.030 kr., hvis den havde fulgt de generelle forbrugerprisers udvikling. , Prisudvikling på renovering og vedligeholdelse. 2015 -2020, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS91,  , Lægning af tag er steget næstmest , De næststørste prisstigninger har fundet sted blandt tagdækkere, som arbejder med at lægge tag på bygninger. Her er priserne steget med 14 pct. på fem år, hvilket er dobbelt så meget som de generelle priser på tjenester og 4 gange så meget som de generelle forbrugerpriser. , Efter tagdækkerne følger tømrerne, hvis priser er steget med 12 pct., og VVS’erne, hvis priser er steget med 11 pct. De mindste prisstigninger har fundet sted blandt elinstallatørerne og inden for faget bygningsfærdiggørelse, hvor priserne er steget med 10 pct. , Gennemsnitligt er priserne for ”renovering og vedligeholdelse,” som er et samlet indeks for alle de nævnte håndværksfag, steget med 12 pct. på fem år. Dermed placerer tømrerne sig lige på gennemsnittet, mens elinstallatører og bygningsfærdiggørelse placerer sig under gennemsnittet for renovering og vedligeholdelse generelt. , Tabel: Så meget er priserne på renovering og vedligeholdelse steget, Stigning i procent 2015-2020, Forbrugerpriser i alt, 3, Tjenestepriser i alt, 8, Elinstallation, 10, Bygningsfærdiggørelse, 10, VVS- og blikkenslager, 11, Tømrer, 12, Renovering og vedligeholdelse i alt, 12, Tagdækker, 14, Murer, 16, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS91,  , Fakta: Hvad er et forbrugerprisindeks?, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik varer koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig over tid., Indekset over de danske forbrugerpriser opgøres på baggrund af 25.000 priser på cirka 1.000 forskellige varer og tjenester, der indsamles fra omkring 1.800 butikker og virksomheder. , Indekset er en økonomisk indikator, der anvendes til at måle ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Den procentvise ændring af det generelle forbrugerprisindeks er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal., Forbrugerprisindekset kan belyse prisudviklingen på både tjenester og varer adskilt, men også sammenlagt som det er tilfældet i det generelle forbrugerprisindeks, som bl.a. bruges i denne artikel., Kilde: Danmarks Statistik, Læs mere om priser på byggeri og renovering og vedligeholdelse i artiklen: , Fortsat stigende priser på byggeri af enfamiliehuse , Hvis du har spørgsmål til tallene i artiklen, kan du kontakte specialkonsulent Sigrid Krogstrup Jensen på SIJ@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-05-26-det-er-blevet-dyrere-at-faa-besoeg-af-haandvaerkeren

      Bag tallene

      Lidt lavere andel af danskerne dør af kræft

      Flest døde af kræft er i aldersgruppen 60-79 år samt 80+ år, og den hyppigste dødelige kræfttype er kræft i strube, lunge, luftrør og bronkier. , 29. oktober 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, I 2019 døde 277 ud af 100.000 i befolkningen af kræft. Det er et fald fra 297 ud af 100.000 i 1996. , Det viser tal fra Danmarks Statistik., Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark, og det har det været siden 1996. Før 1996 var hjertesygdomme den hyppigste dødsårsag., ”Antallet af personer, der dør af kræft, har været svagt faldende i løbet af de sidste 23 år på trods af, at vi er blevet flere mennesker i den danske befolkning. Hvor andelen af døde af kræft er faldet lidt over perioden, er andelen af døde af hjertesygdomme derimod faldet markant,” siger Dorthe Larsen, der er afdelingsleder i Danmarks Statistik. , I absolutte tal døde 16.094 personer af kræft i 2019, hvor det i 1996 var 15.649., Døde ud af 100.000 personer efter de fem hyppigste dødsårsager i Danmark. 1996-2019, Kilde., www.statistikbanken.dk/dod1,  , Vi er blevet flere mennesker, Når vi ser på det samlede antal personer, der er døde af kræft, hører det også med til historien, at udover at vi er blevet flere mennesker, så er befolkningen også blevet ældre i perioden. , ”Sammensætningen af befolkningen har ændret sig i retning af flere ældre og færre yngre mennesker. Endelig hører det med i billedet, at middellevetiden har været stigende i perioden både for mænd og kvinder. De forhold er væsentlige faktorer i forståelse af tallene, og de faktorer har vi ikke taget højde for i figuren,” siger Dorthe Larsen., Om folketal, aldersfordeling og middellevetid, Pr. 1. januar 1996 var folketallet i Danmark 5,25 mio. mennesker. I 2021 var tallet pr. 1. januar 5,84 mio. mennesker. Det svarer til en stigning på 11 pct. fra 1996-2021., På samme måde udgjorde personer på 60 år og derover 20 pct. af hele befolkningen pr. 1. januar 1996. I 2021 var andelen steget til 26 pct., Middellevetiden var for perioden 1995/1996 72,9 år for mænd og 78,0 år for kvinder. I perioden 2019/2020 var middellevetiden for mænd 79,5 år, mens den for kvinder var 83,6 år., Faldende andel dør af hjertesygdomme, Hvor kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark er den næsthyppigste årsag hjertesygdomme. , Andelen af personer, der dør af hjertesygdomme, har været markant faldende de senere år, fra 278 ud af 100.000 i 1996 til 106 ud af 100.000 i 2019. , Efter kræft og hjertesygdomme er de hyppigste dødsårsager bronkitis og astma, mentale lidelser og karsygdomme i hjernen. , Andelen af personer, som dør af bronkitis, har været stabil siden 1996, og andelen af personer, der dør af karsygdomme i hjernen har været faldende. Omvendt har andelen af personer, der dør af mentale lidelser, været svagt stigende siden 1996. Mentale lidelser dækker bl.a. over demenssygdomme som fx Alzheimers. , Find flere tal om dødsårsager i Danmark her: , www.statistikbanken.dk/dod1, . , Flest døde af kræft er 60+ år, I 2019 var 55,0 pct. af dem, der døde af kræft, i aldersgruppen 60-79 år. 35,0 pct. af dem, der døde af kræft, var i aldersgruppen 80+ år. , Andel døde af kræft (pct.) fordelt på aldersgrupper. 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/DOD1, Hyppigste dødelige kræfttype er i, strube, lunge, luftrør og bronkier, I 2019 døde 3.587 mennesker af kræft i , strube, lunge, luftrør og bronkier, , som dermed er den hyppigste dødelige kræftform. Den næsthyppigste dødelige kræfttype er kræft i , tarme ekskl. endetarm, , som 1.362 personer døde af i 2019. , ”, Ca. lige mange mænd og kvinder dør af kræft. Udelukkende kvinder dør af kræft i livmoderhals, livmoder i øvrigt og brystkræft, mens udelukkende mænd dør af kræft i blærehalskirtel, der også er kendt som prostatakræft,” siger Dorthe Larsen. , Antal døde af kræft fordelt på typer af kræft. 2019, Find flere tal om kræft hos Kræftens Bekæmpelse her, ., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du stille dem til Dorthe Larsen på 39 17 33 07 eller på dla@dst.dk.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-10-29-lidt-lavere-andel-af-danskerne-doer-af-kraeft

      Bag tallene

      Tredobling af onlinekøbere af dagligvarer på ti år (opdateret)

      Dagligvarer ligger på en andenplads bag medicin og kosttilskud, når man betragter de største relative stigninger inden for internethandel fordelt på produkttyper. Samtidig er antallet af dagligvarebutikker faldet med , 11 procent fra 2008 til 2017, ., 5. september 2019 kl. 13:45 - Opdateret 9. september 2019 kl. 14:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I denne version af artiklen opgøres antallet af dagligvarebutikker på bagrund af arbejdssteder frem for CVR-numre, som blev brugt i den gamle version. Der er indsat en ny figur i tredje afsnit. Ændringer i teksten er markeret med rødt.,  Fra 2009 til 2019 er andelen af danskere mellem 16 og 74 år, der handler på nettet, steget fra 64 procent til 84 procent. Vi køber alle mulige produkter på nettet, men et af de områder, der har oplevet størst fremgang de seneste ti år i forhold til internethandel er dagligvarer. Fra 2009 til 2019 er andelen af e-handlende, der meddeler, at de køber dagligvarer på nettet steget fra 9 til 27 procent – altså en stigning på 18 målt i procentpoint. Det svarer til en tredobling af andelen, der klikker sig til daglig- og madvarer på nettet. Sammenligner man med internetkøb af andre produkttyper, rækker udviklingen inden for dagligvarer til en andenplads, når man ser på, hvilke produkttyper der har oplevet den største relative stigning i internetkøb de seneste ti år. Den største stigning finder man i kategorien medicin og kosttilskud, hvor udviklingen er gået fra 4 til 25 procent over de seneste ti år., ”Når man sammenligner udviklingen i andelen af netbutikkunder, der køber dagligvarer online, med andre former for onlinekøb, er det også interessant at forholde sig til, hvordan udbuddet har været over tid, fortæller chefkonsulent Agnes Tassy, der er ansvarlig for statistikken om it-anvendelse i befolkningen., ”For eksempel er niveauet af onlinekøb for både tøj, sports- og fritidsudstyr, billetter til events og transport samt rejseprodukter markant højere end for andre produkttyper i både 2009 og 2019. Men det hænger nok meget sammen med, at de tre produkttyper har været tilgængelige som onlinekøb i længere tid end for eksempel dagligvarer,” tilføjer hun. ,  , Køb af dagligvarer på nettet er mest populær blandt de 20-59-årige, Uanset hvilken aldersgruppe man spørger, er der fra 2009 til 2019 sket en markant fremgang i andelen af e-handlende, der køber dagligvarer på nettet. De to aldersgrupper, der i højest grad handler dagligvarer på nettet, er de 20-39-årige og de 40-59-årige. I 2009 handlede 10 procent af de 20-39-årige dagligvarer på nettet, mens andelen var 33 i 2019. I 2009 var det 11 procent af de 40-59 årige, der handlede dagligvarer på nettet, mens det var 29 procent i 2019. Både blandt de yngre og de ældre er handel af dagligvarer på nettet også blevet mere almindeligt, men for begge grupper gælder det, at andelen er mindre end for de 20-59-årige., ”Folk i aldersgruppen 20-59 år har ofte et arbejde og yngre børn, der kan gøre det sværere at få tid til at handle ind i en fysisk butik, fortæller chefkonsulent Agnes Tassy og fortsætter:, ”Derfor kan det tænkes, at folk i netop denne gruppe nyder bedre af fordelene ved at handle online, end det er tilfældet for de yngste og de ældste”.   , 500, færre dagligvarebutikker end for 10 år siden, I perioden fra , 2008 til 2017 , er antallet af fysiske dagligvarebutikker i Danmark faldet med , 11, procent. I , 2008, var der , lidt under 5.000 , butikker rundt omkring i landet. I , 2017, var det tal faldet til , lidt, over 4.300 butikker. Udviklingen skyldes især, at der er sket et fald i antallet af butikker inden for kategorien købmænd og døgnkiosker. I , 2008, var der lidt over , 2.400 , af disse, mens tallet var faldet til lidt under , 1.750 , i , 2017, . Til gengæld er antallet af discountbutikker steget fra , cirka 1.300 i 2008 til lidt under 1.550 i 2017, .,   ,  , Agnes Tassy har leveret data vedrørende befolkningens brug af it. Har du spørgsmål til disse, er du velkommen til at kontakte hende på , ata@dst.dk, eller 3917 3144. Data vedrørende udviklingen i antallet af dagligvarebutikker er leveret af , Pernille Stender, . Har du spørgsmål til disse, er du velkommen til at kontakte hende på , psd@dst.dk, eller , 3917 3404, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-09-05-tredobling-af-onlinekoebere-af-dagligvare

      Bag tallene

      Markant færre besøgte zoo, forlystelsesparker og andre oplevelsessteder i sommeren

      34 pct. af befolkningen besøgte mindst ét oplevelsessted i 3. kvartal 2020. I samme kvartal året før var det 44 pct. Cirkus og sommerland stod for de største relative fald. , 12. januar 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, En række af landets oplevelsessteder var i sommer ramt af nedlukning på grund af COVID-19. Det kan tydeligt aflæses i antallet af besøgende i højsæsonen., Landets forlystelsesparker, zoologiske haver, sommerland, oplevelsescentre, cirkus og akvarier gik fra at være besøgt af ca. 44 pct. af de 16-89-årige i sommeren 2019 til ca. 33 pct. i sommeren 2020, viser tal fra Danmarks Statistiks kulturvaneundersøgelse. , ”Omregnet til antal personer, der har besøgt mindst ét sted, er tallet gået fra ca. 2.1 mio. personer i 3. kvartal 2019 til 1.6 mio. personer i 3. kvartal 2020. Det svarer til et fald på en halv million fra 2019 til 2020.  I kulturvaneundersøgelsen indgår dog kun 16-89-årige, hvorfor børn og unge ikke er med. Derfor ville både andelen og det omregnede tal være noget højere, hvis de også indgik,” siger Monika Bille Nielsen. , Faktaboks: Om kulturvaneundersøgelsen og oplevelsessteder, Kulturvaneundersøgelsen er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse som belyser befolkningens forbrug af kultur- og fritidsvaner, fx musik, film, scenekunst, museer, litteratur, motion og computerspil. , Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvorvidt de har besøgt forlystelses- og temaparker, zoologiske haver eller dyreparker, sommerland, cirkus, akvarier eller oplevelsescentre fx Experimentarium inden for de seneste tre måneder., Oplevelsessteder er en samlet betegnelse for de seks ovenstående kategorier., Kulturvaneundersøgelsen gennemføres i samarbejde med Kulturministeriet., Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema her, ., Størst fald i pct. for besøgende i cirkus, Cirkus oplevede det største relative fald. Her faldt andelen af besøgende fra 3. kvartal 2019 til 3. kvartal 2020 med 75 pct. , Herefter fulgte sommerland med et fald på 46 pct. i perioden. Forlystelsesparker havde et fald på 41 pct., akvarier et fald på 29 pct. og zoologiske haver og dyreparker et fald på 14 pct. Oplevelsescentre oplevede som de eneste ikke fald i perioden., ”Faldene skal ses i lyset af regeringens sommerpakker, hvor der var halv pris på en række kulturinstitutioner hen over sommeren, hvilket blandt andet er kommet de zoologiske haver til gode. Uden pakkerne havde faldet formentligt været større,” siger Monika Bille Nielsen. , Særligt de ældre blev væk , Personer i alle aldre blev væk fra oplevelsesstederne i sommeren 2020 sammenlignet med 2019. Det relativt største fald stod gruppen af personer over 54 år for – her var der nemlig et fald på 29 pct. fra 3. kvartal 2019 til 3. kvartal 2020. , Gruppen med det næststørste fald var de 35-54-årige. Her var faldet på 25 pct. i perioden. , ”Især de yngre personer fra 16-34 år var ikke i lige så tilbøjelige til at blive væk fra oplevelsesstederne. Der var et fald på 16 pct. i den aldersgruppe,” siger Monika Bille Nielsen., Find flere tal om danskernes kulturvaner , her, . , Data til denne artikel er leveret af Monika Bille, som du kan kontakte på MBS@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene. 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-01-11-markant-faeerre-besoegte-zoo-og-andre-oplevelsessteder

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation