Søgeresultat

EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP)

Hvor høj er inflationen i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande? HICP gør det muligt at sammenligne på tværs af EU-landene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/eu-harmoniseret-forbrugerprisindeks-hicp

Emneside

Folke- og førtidspensionister

Hvor mange folke- og førtidspensionister er der i Danmark? Og hvad beløber den gennemsnitlige folkepension sig til?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/offentligt-forsoergede/folke-og-foertidspensionister

Emneside

Vegetabilsk produktion

Hvor meget korn høstes der om året? Hvor mange gulerødder og løg produceres der? Se statistik om kornhøst samt produktion af frugt og grøntsager.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/landbrug-gartneri-og-skovbrug/vegetabilsk-produktion

Emneside

NYT: Større udgifter til køb af software

It-udgifter i virksomheder 2016

It-udgifter i virksomheder 2016, Virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte (ansatte omregnet til fuld tid) brugte samlet set 57,6 mia. kr. på it i 2016. Dermed steg de samlede udgifter til virksomhedernes brug af it med 6 pct. i forhold til 2015. Den største stigning var i udgifter til software, der steg med 17 pct., dvs. fra 16,1 mia. kr. i 2015 til 18,9 mia. kr. i 2016. Software dækker over udgifter til , standardsoftware, og , kundespecifikt software,, hvor , standardsoftware, udgjorde 53 pct. af udgiftsposten. Den største post, udgifter til it-serviceydelser på næsten 27 mia. kr., er næsten uændret fra 2015 til 2016 og udgjorde 47 pct. af de samlede it-udgifter., Stigning i gennemsnitsomkostning pr. medarbejder, De gennemsnitlige it-udgifter pr. fuldtidsansat steg fra 56.000 kr. i 2015 til 60.000 kr. i 2016. Der var store variationer mellem brancherne mht. hvor store it-udgifter, virksomhederne i gennemsnit havde pr. medarbejder. , Information og kommunikation, havde de største it-udgifter pr. fuldtidsansat, 132.000 kr. , Erhvervsservice og finans, mv., var den branchegruppe, hvor it-udgifterne pr. fuldtidsansat var næststørst, nemlig 102.000 kr. Branchegruppen dækker blandt andet over virksomheder i den finansielle sektor, der i gennemsnit havde it-udgifter pr. fuldtidsansat på næsten 250.000 kr. , Bygge og anlæg, lå lavest med 12.000 kr. pr. fuldtidsansat., Store virksomheder brugte flest penge pr. medarbejder på it, Jo større virksomhed, desto større var de samlede it-udgifter pr. medarbejder typisk. I virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte udgjorde it-udgifterne i gennemsnit 78.000 kr. pr. fuldtidsansat. I virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte var udgifterne i gennemsnit 36.000 kr., mens virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte i gennemsnit brugte 29.000 kr. på it pr. fuldtidsansat. , Store virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte stod for 80 pct. af de samlede it-udgifter i 2016. Mellemstore virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte stod for 7 pct., og små virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte stod for 12 pct. Virksomheder med under ti fuldtidsansatte indgår ikke i denne opgørelse., It-udgifter i virksomheder fordelt på brancher og størrelsesgrupper. 2016,  , I alt, Branche, Fuldtidsansatte,  ,  , Industri,  , Bygge og, anlæg,  , Handel og , transport,, mv., Information, og kom-, munikation, Erhvervs-, service og , finans, mv., 10-49,  , 50-99,  , 100+,  ,  , mio. kr., It-udgifter i alt, 57, 633, 11, 753, 876, 12, 798, 8, 936, 23, 269, 7, 075, 4, 190, 46, 369, Hardware, 1, 6, 407, 1, 677, 137, 1, 313, 1, 642, 1, 638, 793, 502, 5, 112, Standardsoftware, 2, 9, 937, 2, 599, 179, 1, 873, 1, 415, 3, 871, 719, 810, 8, 408, Kundespecifikt software, 3, 8, 936, 1, 499, 44, 2, 869, 1039, 3, 484, 2, 149, 589, 6, 198, Øvrigt it-udstyr, 4, 2, 827, 301, 96, 406, 603, 1, 421, 554, 200, 2, 074, It-serviceydelser, 26, 989, 5, 184, 396, 5, 875, 3, 475, 12, 059, 2, 657, 1, 984, 22, 348, Leje, 2, 537, 492, 26, 462, 761, 796, 203, 105, 2, 228,  , 1.000, kr., It-udgifter pr. fuldtidsansatte, 5, 60, 48, 12, 38, 132, 102, 29, 36, 78, 1, Computere, skærme, printere og netværksudstyr., 2, Software, der kræver lidt eller ingen tilpasning., 3, Software, som er udviklet eller tilpasset efter virksomhedens behov., 4, Telekommunikationsudstyr og andet it-udstyr (fx video, monitorer, projektorer, højtalere, mikrofoner)., 5, Antal fuldtidsansatte er baseret på en foreløbig opgørelse af antal årsværk., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. maj 2018 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mahtab Keshavarz , , , tlf. , Kilder og metode, Fuldtidsansatte er defineret som antal ansatte lønmodtagere omregnet til fuldtidsansatte. Antallet skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af virksomhedens ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året., Der er indsamlet besvarelser fra ca. 3.000 firmaer med mindst ti ansatte inden for de private byerhverv og den finansielle sektor. Spørgsmålene er udarbejdet i samarbejde med Eurostat og OECD. Undersøgelsen omfatter udgifter til hardware, standard- og kundespecifik software, telekommunikationsudstyr, audiovisuelt udstyr og andet it-udstyr, it-serviceydelser og leje. Endvidere indgår spørgsmål om de årsværk og lønomkostninger der går til egenudviklet software., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-udgifter i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26781

Nyt

NYT: Flere virksomheder tilbyder it-opkvalificering

It-anvendelse i virksomheder 2024

It-anvendelse i virksomheder 2024, Danske virksomheder tilbyder i stadig større grad at opkvalificere deres ansattes it-færdigheder. I 2023 blev der tilbudt it-opkvalificering i 35 pct. af danske virksomheder med mindst 10 ansatte. Dette er en stigning fra 2022, hvor andelen udgjorde 32 pct. Særligt har flere virksomheder tilbudt at opkvalificere medarbejdere, der ikke er it-specialister. I 2023 var det 31 pct. af virksomhederne, der tilbød opkvalificering af disse medarbejdere sammenlignet med 28 pct. i 2022. Der er tale om betalte eksterne kurser i eksempelvis at benytte software eller sociale medier, skrive kode eller have viden om it-sikkerhed., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav3, Især de store virksomheder tilbyder opkvalificering, Tilbud om opkvalificering er især udbredt i de større virksomheder med over 250 ansatte, hvor det er 75 pct. af virksomhederne, der tilbyder opkvalificering af it-specialister og 79 pct. af virksomhederne, der tilbyder it-opkvalificering til andre medarbejdere. It-specialister er defineret som ansatte, der primært arbejder med it-udvikling, it-drift eller andre it-opgaver. Blandt virksomheder med 10-49 ansatte tilbyder 14 pct. af virksomhederne opkvalificering til it-specialister og 26 pct. tilbyder opkvalificering til øvrige ansatte. Den lavere andel af opkvalificering af it-specialister kan til dels forklares ved, at mindre virksomheder ikke i samme grad som større virksomheder har ansat it-specialister, men også blandt andre medarbejdertyper tilbyder de store virksomheder i højere grad it-opkvalificering., Kilde: , statistikbanken.dk/itav3, Hver tredje virksomhed har højhastighed-internetadgang, 35 pct. af danske virksomheder med mere end 10 ansatte har en fastnet forbindelse med mindst 1Gbit/s. Blandt virksomheder med mere end 250 ansatte er det 67 pct. af virksomhederne, der har mere end 1 Gbit/s. På brancheniveau er de hurtige internetadgange særligt udbredt i branchen , Information og kommunikation, , hvor 51 pct. har hurtig internetadgang, mens der er færre virksomheder indenfor både , Bygge og anlæg, (, 28 pct.), samt , Handel og transport (, 32 pct.) der har højhastighed-internetadgang. Udbredelsen af højhastighedsforbindelser er steget år for år blandt danske virksomheder. I 2019 var det 11 pct. af virksomhederne med mere end 10 ansatte, havde en højhastighedsforbindelse. I januar 2024 udgjorde andelen 35 pct. af virksomhederne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav9, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. august 2024 - Nr. 241, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. september 2025, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49383

Nyt

FORSK110: Erhvervslivets finansiering af udgifter til egen FoU

branche - størrelsesgruppe - region mv og finansieringskilde
2013-2023 (Mio. kr.)

https://www.statistikbanken.dk/FORSK110

Statistikbanktabel

Medarbejdernes arbejdsfunktion DISCO-løn 1996, v3:1996

213190: Andet overordnet arbejde eller tværgående planlægning i forbindelse med design, analyse, planlægning og drift af edb-systemer

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/disco-loen?id=df08bcfc-829a-422e-bb5b-a461f84e33b3

Medarbejdernes arbejdsfunktion DISCO-løn 1994, v2:1994

213190: Andet overordnet arbejde eller tværgående planlægning i forbindelse med design, analyse, planlægning og drift af edb-systemer

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/disco-loen?id=aa848a93-5c3e-4932-a259-85fb1f127f9a

Globalisering og handel med intellektuel ejendom kan udfordre tolkning af BNP-tal

3. oktober 2019 kl. 15:00 , Af , Jørgen Elmeskov, Revisioner er en naturlig del af statistikproduktion, og på langt sigt er de med til at skabe mere retvisende og dermed mere brugbar statistik. Men for brugerne af tallene er revisioner naturligvis generende, hvilket er baggrunden for at jeg tidligere har adresseret emnet i klummen , BNP revisioner - hvad kan der gøres, ? , Baggrunden for nogle af revisionerne i nationalregnskab og betalingsbalancestatistik er danske virksomheders stigende globalisering, som blandt andet kommer til udtryk i at såkaldt processing og merchanting har været stærkt stigende over de seneste 10-15 år. Der er her tale om virksomheders internationale aktiviteter, der resulterer i vareeksport, som aldrig har krydset den danske grænse. Der er imidlertid også andre former for international organisering, som kan påvirke fx opgørelsen af BNP og betalingsbalancen., For virksomhederne ligger indenlandsk og udenlandsk aktivitet i forlængelse af hinanden, og koncerninterne handler med både intellektuel ejendom, råvarer, og færdigvarer kan gøre det vanskeligt at opdele værdiskabelsen i en indenlandsk og en udenlandsk del. Hvis man alligevel prøver, og her gælder alle mulige forbehold, så er bidraget fra de ekspanderende udenlandske processing og merchanting aktiviteter vokset fra i størrelsesordenen 1 pct. af BNP i 2005 til mere end 4 pct. i 2018.  , Få virksomheder fylder meget, Det er i høj grad de meget store virksomheder, der står for den stærke globalisering. Danmarks Statistik har derfor etableret en selvstændig overvågning af de 25 mest betydende koncerner - i vores egen jargon omtaler vi dem som forretningskritiske virksomheder. Her prøver vi at danne os et overblik over virksomhedernes organisering og at forstå bedre, hvordan sammenhængene er mellem forskellige aktiviteter i ind- og udland. Vi kan også sammenligne virksomhedernes indberetninger til forskellige statistikker, som på forskellig vis føder ind i vores nationalregnskaber. På den måde kan vi identificere mulige uoverensstemmelser, som vi derpå kan diskutere med virksomhederne., Vi har generelt oplevet en meget positiv indstilling fra virksomhederne omkring dette arbejde. Men det er også klart, at det i sin natur er noget som tager tid. Det betyder igen, at vores første opgørelser for en given periode typisk vil have brug for at blive revideret, når vi sammen med virksomhederne er blevet klogere og er nået frem til de rigtige tal. Ofte fører denne proces til, at vi får ny viden om virksomhedernes udenlandske aktiviteter, hvor vi ikke har god information på den helt korte bane. Dette har nogle gange ført til betydelige opadgående revisioner af BNP, økonomisk vækst og betalingsbalance., Ingen klare tendenser i udviklingen, Kunne vi så ikke bare lave et tillæg til vores første estimater som et gæt på effekten af den information omkring virksomhedernes globale aktiviteter, som vi først får senere?  Her viser erfaringen desværre, at udviklingen varierer rigtig meget fra det ene år til det næste. Og selv om et historisk mønster kunne findes, er det jo ikke givet, at det vil gælde fremadrettet. Det gælder måske specielt i en tid, hvor reglerne for international kommerciel aktivitet er under politisk beskydning i nogle lande., Intellektuel ejendom skaber nye udfordringer for statistikproduktionen  , Ud over den effekt fra globalisering, som vedrører virksomhedernes handel med varer, bliver statistikkerne også potentielt påvirket af handel med intellektuel ejendom og de tjenestestrømme, som de giver anledning til. Det hidtil grelleste eksempel på dette resulterede i en irsk BNP vækst på over 25% i 2015. , Heldigvis har vi ikke oplevet noget tilsvarende i Danmark. Men i 2017 fandt en engangsbetaling sted for udnyttelse af nogle patentrettigheder. Betalingen bidrog med 0,4 procentpoint til BNP-væksten i 2017. Normalt ville vi have spredt betalingen ud over den periode, som rettighederne vedrørte. På daværende tidspunkt havde vi dog ikke nok oplysninger til at fastsætte perioden, blandt andet på grund af verserende retssager. Vi valgte derfor at bogføre hele betalingen i 1. kvartal 2017. På den måde blev vores væksttal kun påvirket i et enkelt kvartal, og vi kunne fortælle vore brugere, hvad det handlede om. Nu har vi efterhånden fået tilstrækkeligt mange oplysninger til at lave en statistisk robust fordeling af betalingen over en længere periode. Den revision alene kommer til at betyde en nedadgående revision af BNP og betalingsbalance i 2017 og en opadgående revision i 2018. Dertil kommer naturligvis revisioner fra andre igangværende undersøgelser, som nævnt ovenfor., Vi er fuldt bevidste om, at vores brugere ikke holder af revisioner. Det gør vi heller ikke. Men i en situation, hvor globaliserede aktiviteter udvikler sig meget dynamisk og på kort sigt er vanskelige at opgøre i vores kildestatistikker, er de desværre svære at undgå. Det er vigtigt, at fortolkningen af vores tal sker i bevidsthed om dette forhold.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2019/2019-10-03-globalisering-og-handel-med-intellektuel-ejendom-kan-udfordre-tolkning-af-BNP-tal

Rigsstatistikerens klumme

Flest holder ferie i slutningen af juli

Uge 29 og 30 er de mest populære ferieuger. I disse to uger i slutningen af juli gik 4 ud af 10 beskæftigede på ferie sidste år. Hvis vi bliver herhjemme i sommerferien, tager vi stigende grad på hotel og i vigende grad på campingplads., 9. juli 2018 kl. 10:30 - Opdateret 5. juli 2019 kl. 13:56 , Af , Magnus Nørtoft, 5. juli 2019: Denne artikel er opdateret med tal for 2018.,  , Sommerferien er over os, men først i slutningen af juli topper antallet af ferierende. Af i alt 2,9 mio. beskæftigede holdt ca. 4 ud af 10 ferie i uge 29 og 30 sidste år, som dermed var de mest populære ferieuger i 2018, viser Danmarks Statistiks , arbejdskraftsundersøgelse, . Andelene var de samme i 2017., I både 2017 og 2018 holdt lidt flere kvinder end mænd ferie i de mest populære ferieuger. Andelen af kvinder, der er fraværende fra arbejde på grund af ferie i uge 29-30 i 2018, var 3 procentpoint højere end andelen af mænd på ferie i ugerne, De næstmest populære uger var uge 28 og 31, som også ligger i skolernes sommerferie. Her holdt omkring 3 ud af 10 ferie. , Feriemønsteret i denne opgørelse ligner mønsteret i , tidligere opgørelser, , og de fleste holder dermed fortsat ferie i skolesommerferien. Dette mønster går igen i antallet af danskernes ferieovernatninger., Arbejdskraftsundersøgelsen og ferie, Danmarks Statistiks , arbejdskraftsundersøgelse, registrerer bl.a., hvis en beskæftiget person er fraværende på grund af ferie og kan dermed give et svar på, hvilke ferieuger, som er mest populære blandt beskæftigede danskere. På grund af den statistiske usikkerhed kan statistikken dog kun belyse feriefraværet i de mest populære ferieuger., Flest ferieovernatninger i juli, Juli er den sommermåned med flest danske overnatninger i ferielandet. I alt overnattede danskerne 5,5 mio. nætter på campingpladser, hoteller, feriecentre og i feriehuse i 2018. Det er langt flere end de 2,5 mio. og 3,1 mio. overnatninger i juni og august måned., Særligt for campingpladser, feriecentre og feriehuse er juli mere populær end de to andre sommermåneder, mens antallet af overnatninger i de tre sommermåneder er mere jævnt fordelt for hoteller., Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/turist, Anm.: Danmark Statistik har også månedsstatistik på overnatninger på vandrerhjem og i lystbådehavne, hvor der i alt var mellem 163.000 og 405.000 danske overnatninger i hver af sommermånederne i 2018. Antallet af overnatninger var klart højest i lystbådehavnene i juli, mens udsvingene var mindre for overnatninger på vandrehjem., Flere overnatter på hotel og i feriehuse og færre camperer, Antallet af danske overnatninger i juni-august på danske feriesteder var i 2018 på det højeste niveau i statistikkens historie, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Det skyldes primært en stigning på hoteller og feriecentre samt feriehuse. I 1992 var der 1,7 mio. danske hotel- og feriecenterovernatninger i juni-august, mens tallet i 2018 var 3,6 mio. For feriehuse går månedsstatistikken tilbage til 2004. Fra 2004 til 2018 er antallet af danske overnatninger i udlejede feriehuse steget fra 1,5 mio. til 2,3 mio. overnatninger i 2018., På campingpladser var antallet af overnatninger med 5,1 mio. i juni-august 2018 på niveau med 2017, som var året med færrest danske sommerovernatninger på campingpladser i 25 år. Antallet af overnatninger er dog både gået op og ned i perioden og steg fra 2017 til 2018. Trods det relativt lave niveau i 2018 bliver campingpladser stadig benyttet langt oftere end både hoteller og udlejede feriehuse, når danskerne er på sommerferie herhjemme., Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/Turist, Anm.: Danske overnatninger på vandrehjem i sommermånederne har de seneste ti år svinget mellem 261.000 og 319.000. For lystbådehavnene har overnatningstallet i samme periode svinget mellem 388.000 og 481.000. , Antallet af overnatninger kan også opdeles på regioner eller landsdele:, https://www.statistikbanken.dk/hotel3, https://www.statistikbanken.dk/ferieh6, https://www.statistikbanken.dk/camp1, Danmarks Statistik har også tabeller med overnatninger i , lystbådehavne, og på , vandrehjem, ., Spørgsmål om arbejdskraftsundersøgelsen kan stilles til Tine Cordes, fuldmægtig, 39 17 34 07, , tco@dst.dk, ., Spørgsmål om overnatninger kan stilles til Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig, 39 17 33 62, , emr@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-07-09-flest-holder-ferie-i-slutningen-af-juli

Bag tallene