Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2431 - 2440 af 10284

NYT: Højeste andel børn bor med far og mor i Allerød

7. marts 2019, Allerød er den kommune, der har den højeste andel af børn mellem 0-17 år, der bor sammen med både deres far og mor 1. januar 2019. Hele 82,3 pct. boede med begge deres forældre, mens det kun gælder for 60,9 pct. af børnene i Lolland Kommune. Der er stor forskel på andelene, når man ser på, hvor i landet børnene bor. Blandt de ti højeste andele ligger kun tre jyske kommuner - Skanderborg, Lemvig og Favrskov - mens resten af topti befinder sig i Region Hovedstaden., København har den højeste andel børn, der bor med enlig mor, Københavns Kommune har 21,5 pct. børn mellem 0-17 år, der bor med deres enlige mor. Herefter kommer Guldborgsund Kommune med 20,6 pct., mens der i Lemvig Kommune kun er 9,5 pct. af børnene, der bor hos deres enlige mor. Ser man samlet på både familietyperne enlig mor samt mor og ny partner, er det Lolland Kommune efterfulgt af Kalundborg Kommune, der ligger i toppen med hhv. 29,4 og 29,0 pct., Lolland har den højeste andel børn, der bor med enlig far, Lolland Kommune har med 4,3 pct. den højeste andel af børn mellem 0-17 år, der bor med deres enlige far, mens Allerød Kommune ligger i den anden ende med kun 1,9 pct. Ser man samlet på både familietyperne enlig far samt far og ny partner, er det også Lolland Kommune med 6,1 pct., der ligger højest, efterfulgt at Bornholm Kommune med 5,5 pct. Den laveste andel findes også her i Allerød med 2,4 pct., 57 pct. af de 17-årige bor sammen med både far og mor, Ser man på de 17-årige 1. januar 2019, bor 57 pct. sammen med både far og mor. Andelen af børn, der bor sammen med både far og mor falder i takt med, at børnene bliver ældre. Fx bor 89 pct. af de 1-årige sammen med både far og mor. Når børnene når skolealderen, er andelen faldet til 77 pct., 31 pct. af de 17-årige bor sammen med enlig mor eller mor i nyt par, Blandt de 17-årige bor 31 pct. sammen med en enlig mor eller mor og partner 1. januar 2019. Andelen af de 17-årige, der bor sammen med en enlig far eller far og partner er 7 pct. Begge disse andele stiger i takt med børnenes alder., Børnefamilier 1. januar 2019, 7. marts 2019 - Nr. 84, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Børnefamilier, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken er baseret på 0-16-årige og deres forældres folkeregisteradresser, dvs. at et brud eller et skift i familien alene opgøres ud fra forældrenes adresse i starten og slutningen af året., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29008

Nyt

NYT: Flere på hotel og camping end i september 2013

Det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og i lystbådehavne steg med 140.000 eller 6 pct. i september i forhold

https://www.dst.dk/nyt/18345

Nyt

ANI7: Mælkeproduktion og anvendelse

enhed
1990-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/ANI7

Statistikbanktabel

NYT: Dansk idræt modtog rekord mange medaljer i 2024

har de senere år haft en fremgang i antallet af medlemmer og rundede 118.000 medlemmer modsat

https://www.dst.dk/nyt/49195

Nyt

Sygehusbenyttelse

Hvor mange indlæggelser er der på de danske sygehuse? Statistikken kan fordeles på både alder og køn og dækker både somatiske og psykiatriske sygehuse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/sundhed/sygehusbenyttelse

Emneside

NYT: Stort set uændret ledighed

Både bruttoledigheden og nettoledigheden er omregnet til fuld tid og dækker aldersgruppen 16-64 år, mens AKU-ledigheden opgøres i antal personer og omfatter

https://www.dst.dk/nyt/18536

Nyt

NYT: Indkomsten varierer efter opholdsgrundlag

27. november 2017, I 2016 havde indvandrere, der opholder sig i Danmark efter EU-reglerne om fri bevægelighed, og som havde erhverv som opholdsgrundlag, en årlig gennemsnitlig indkomst på 294.000 kr. før skat. Heraf udgjorde erhvervsindkomsten 274.000 kr., hvilket svarer til 93 pct. af deres samlede indkomst, mens offentlige overførsler udgjorde 7 pct. Det er mindre end personer af dansk oprindelse, hvor offentlige overførsler udgjorde 11 pct. af den samlede indkomst før skat i 2016., Også høj indkomst blandt indvandrere uden for EU/EØS med erhvervsophold, Erhvervsindkomsten var endnu højere blandt indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag, der er indvandret fra et land uden for EU/EØS-området. De havde en erhvervsindkomst på ca. 300.000 kr. i 2016. Det vigtigt at være opmærksom på, at personer, der er statsborgere i et land uden for Norden/EU/EØS, ikke er omfattet af reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed og derfor skal søge om opholds- og arbejdstilladelse. I den forbindelse findes der en række ordninger eksempelvis beløbsordningen og positivlisten, som gør det lettere for højt kvalificerede udlændinge med høj løn at få adgang til det danske arbejdsmarked., Blandt studerende udgør erhvervsindkomst mere end offentlige overførsler, Studerendes indkomstniveau er relativt ensartet, uanset om de er indvandret fra EU/EØS-landene eller resten af verden, med indkomster på hhv. 130.000 kr. og 100.000 kr. Desuden udgjorde erhvervsindkomsten 76 pct. for studerende fra EU/EØS-landene og 89 pct. for studerende fra øvrige lande. Erhvervsindkomst var dermed den primære indkomst, mens offentlige overførsler udgjorde 24 pct. blandt studerende fra EU/EØS-landene og 9 pct. for øvrige indvandrere., Offentlige overførsler fylder meget blandt flygtninge og familiesammenførte, Familiesammenførte indvandrere havde en årlig indkomst før skat på 155.000 kr. i 2016. Heraf udgjorde offentlige overførsler 61.000 kr. Det svarer til 40 pct. af deres indkomst. Blandt indvandrere med asyl som opholdsgrundlag var den samlede indkomst i 2016 ca. 153.000 kr. før skat. Heraf udgjorde erhvervsindkomsten 30 pct., mens offentlige overførsler tegnede sig for 70 pct. af den samlede indkomst., Fordeling af opholdsgrundlag varierer mellem forskellige lande, Der er stor variation i fordelingen af opholdsgrundlag mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Det er vigtigt at være opmærksom på, når indkomstsammensætningen blandt indvandrere fra forskellige oprindelseslande skal fortolkes. Eksempelvis har halvdelen af indvandrerne fra Bulgarien, Litauen, Storbritannien og Rumænien, der er indvandret til Danmark siden 1997, erhverv som opholdsgrundlag. Og blandt indvandrere fra Polen og Indien er andelene hele 60 og 76 pct. Desuden udgør uddannelse mellem 9 og 23 pct. for alle landene., Asyl og familiesammenføring dominerer blandt flere ikke-vestlige lande, Asyl og familiesammenføring er de primære opholdsgrundlag blandt indvandrere fra mange ikke-vestlige lande. Eksempelvis har halvdelen af de indvandrere fra Afghanistan, Irak, Iran og Somalia, der er kommet til Danmark siden 1997, asyl som opholdsgrundlag. Hertil har ca. 45 pct. af indvandrerne fra Afghanistan, Irak og Somalia familiesammenføring som opholdsgrundlag, mens det gør sig gældende for 25 pct. af indvandrerne fra Iran. , Tyrkiet skiller sig ud, idet kun 1 pct. er indvandret med asyl som opholdsgrundlag siden 1997. Til gengæld er andelen med familiesammenføring meget høj, idet 74 pct. er indvandret med familiesammenføring som opholdsgrundlag siden 1997. , Indkomst fordelt på oprindelsesland, Den skæve fordeling af opholdsgrundlag mellem forskellige oprindelseslande er vigtig at holde sig for øje, når indkomsten mellem indvandrere fra forskellige lande skal fortolkes. Der er nemlig stor variation i indkomsten før skat mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Eksempelvis udgør erhvervsindkomst en markant større andel blandt indvandrere fra EU/EØS-landene, men offentlige overførsler fylder mere blandt mange ikke-vestlige lande, hvor asyl og familiesammenføring udgør de primære opholdsgrundlag. Læs mere om dette i publikationen , Indvandrere i Danmark 2017, , der i år sætter fokus på indvandrernes indkomst, ulighed og formue. , Indvandrere i Danmark 2017, 27. november 2017 - Nr. 456, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2018, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistikdokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25803

Nyt

NYT: Hver tredje indvandrer har nordisk statsborgerskab

28. marts 2022, Af de 640.922 indvandrere, der bor i Danmark 1. januar 2022, har hver tredje, eller 197.100, et statsborgerskab fra Danmark eller et af de andre nordiske lande, og skal dermed ikke have en opholdstilladelse. 158.400 indvandrere har en opholdstilladelse til at kunne arbejde og 47.500 er i landet for at studere. Hver fjerde indvandrer, eller 166.600, har en opholdstilladelse til asyl eller til familiesammenføring. Indvandrere kan skifte opholdstilladelsestype efter indvandringen til Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indoph1, og , indoph3, 71 pct. med nordisk statsborgerskab havde tidligere andet opholdsgrundlag, De 197.100 indvandrere, der har et dansk eller nordisk statsborgerskab i dag, består delvist af personer, som havde et nordisk statsborgerskab, da de indvandrede første gang og delvist af personer med et andet statsborgerskab (71 pct.), som først senere har fået dansk statsborgerskab. Hver tredje havde et nordisk statsborgerskab, da de indvandrede, mens hver tredje havde asyl eller familiesammenføring til flygtning som første opholdsgrundlag., Kilde: Grunddata i Danmarks Statistik, Stor variation i opholdsgrundlag landene i mellem, Indvandreres opholdsgrundlag pr. 1. januar 2022 varierer en del alt efter oprindelsesland. Blandt indvandrerne fra Polen og Rumænien har mere end halvdelen en arbejdstilladelse. Blandt indvandrere fra Syrien har 60 pct. opholdstilladelse til asyl, mens 34 pct. har opholdstilladelse til familiesammenføring., Kilde: Grunddata i Danmarks Statistik, Indvandrere med længere opholdstid har ofte dansk statsborgerskab, Jo længere indvandrere har været i Danmark, jo større mulighed har de for at erhverve sig dansk statsborgerskab. Indvandrere med oprindelse i Tyrkiet er den fjerdestørste gruppe i Danmark og også en af de grupper med samlet set længst opholdstid. Blandt de tyrkiske indvandrere har 38 pct. i dag et dansk statsborgerskab, mens 50 pct. har en tilladelse til familiesammenføring. Indvandrere fra Irak, Iran og Bosnien-Hercegovina er kendetegnet ved, at over halvdelen (50-64 pct.) har dansk statsborgerskab i dag samt en høj andel med tilladelse til asyl og familiesammenføring (33-43 pct.)., Asylansøgninger og opholdstilladelser 2021, 28. marts 2022 - Nr. 104, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/37817

Nyt

NYT: Ikke-vestlige efterkommere får lavest karakterer

26. november 2014, Ikke-vestlige efterkommeres karakterer ved folkeskolens afgangsprøve ligger i gennemsnit halvandet point lavere end for børn med dansk oprindelse. For drenge og piger med dansk oprindelse var gennemsnittet 6,4 og 7,0, mens de tilsvarende gennemsnit for de ikke-vestlige efterkommere var 5,0 og 5,4. Opgørelsen er lavet for perioden 2009-2013 og omfatter karakterer i de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangsprøve - dvs. dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi., Ikke-vestlige efterkommere udgør 7 pct. af en årgang, De ikke-vestlige efterkommere er den klart største gruppe efter personer med dansk oprindelse og udgør omkring 7 pct. af de nuværende årgange, der forlader grundskolen. De vestlige efterkommere, som ligger tæt på karaktergennemsnittene for drenge og piger med dansk oprindelse, udgør til sammenligning kun omkring 0,5 pct. Efterkommere er født i Danmark, og de er derfor mere oplagte at sammenligne med personer med dansk oprindelse end indvandrere, som er en mere sammensat gruppe med hensyn til, hvor længe de har været i Danmark. Indvandreres karakterer fremgår af publikationen , Indvandrere i Danmark 2014, ., Vietnamesiske efterkommere klarer sig bedst, De ikke-vestlige efterkommere omfatter personer med oprindelse i mange forskellige lande, og der kommer store forskelle frem, når man opdeler gruppen på enkelte oprindelseslande. Efterkommere med oprindelse i Vietnam skiller sig ud blandt både drenge og piger, som gruppen med det højeste karaktergennemsnit. For begge køn ligger de vietnamesiske efterkommere endda en smule højere end drenge og piger med dansk oprindelse. På de følgende pladser finder vi efterkommere med oprindelse i Sri Lanka, Iran og Bosnien-Hercegovina., Stor forskel på karakterer i top og bund, Efterkommere med oprindelse i Tyrkiet og Libanon ligger lavest for både drenge og piger. Blandt drengene er efterkommere med oprindelse i Libanon lavest placeret, mens det er de tyrkiske efterkommere, som ligger lavest blandt pigerne. De libanesiske efterkommeres karaktergennemsnit ligger 2,4 lavere end de vietnamesiskes blandt drengene. For pigerne er der en forskel på 2,6 mellem de vietnamesiske efterkommere i toppen og de tyrkiske efterkommere i bunden., Tyrkiske og libanesiske efterkommere er de største landegrupper, Ud over at være de to grupper med de laveste karaktergennemsnit, så er de tyrkiske og libanesiske efterkommere også de to klart største landegrupper blandt de ikke-vestlige efterkommere. Deres indflydelse på det samlede gennemsnit for de ikke-vestlige efterkommere er derfor stor. , Man skal være opmærksom på, at forskelle i karakterer også afspejler forskelle i social baggrund, hvor forældrenes indkomst, arbejdsmarkedstilknytning og uddannelse spiller en væsentlig rolle., Indvandrere i Danmark 2014, 26. november 2014 - Nr. 595, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2015, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistikdokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18853

Nyt

NYT: Ikke-vestlige efterkommere er under uddannelse

25. november 2016, Unge ikke-vestlige efterkommere i alderen 20-29 år er i gang med en uddannelse i samme grad som personer med dansk oprindelse. Blandt alle mandlige 20-29-årige ikke-vestlige efterkommere er 39 pct. under uddannelse, hvilket er samme andel som 20-29-årige mænd af dansk oprindelse. Blandt alle 20-29-årige kvindelige ikke-vestlige efterkommere er 47 pct. under uddannelse, hvilket er 2 pct. højere end kvinder af dansk oprindelse. Andelen under uddannelse varierer meget mellem de enkelte alderstrin i aldersgruppen 20-29 år og falder med alderen., 51 pct. af 21-årige mandlige ikke-vestlige efterkommere er under uddannelse, For mænd med dansk oprindelse er andelen højest blandt de 22-årige, hvor 52 pct. er under uddannelse. Modsat findes den laveste andel blandt de 29-årige, hvor kun 17 pct. af mænd med dansk oprindelse er under uddannelse. Samme mønster ses blandt mandlige ikke-vestlige efterkommere. Her findes den højeste andel blandt de 21-årige, hvor 51 pct. er under uddannelse, hvilket er lidt højere end mænd med dansk oprindelse. Blandt mandlige ikke-vestlige efterkommere findes den laveste andel blandt de 29-årige, hvor 13 pct. er under uddannelse., 20-21-årige kvindelige ikke-vestlige efterkommere er ofte under uddannelse, 20-21-årige kvindelige ikke-vestlige efterkommere er oftere under uddannelse sammenlignet med 20-21-årige kvinder med dansk oprindelse. Blandt de 20- og 21-årige ikke-vestlige kvinder er andelen under uddannelse henholdsvis 59 og 64 pct. Det er 17 og 8 procentpoint højere end kvinder af dansk oprindelse på samme alderstrin. Forskellen kan afspejle, at efterkommere i højere grad begynder på en erhvervskompetencegivende uddannelse lige efter afslutningen på ungdomsuddannelsen, mens mange med dansk oprindelse venter et eller to år., Næsten tre gange så mange efterkommere på de yngre alderstrin, I en sammenligning af igangværende uddannelser er det relevant at være opmærksom på, at grupperne er forskelligt sammensat aldersmæssigt. Ikke-vestlige efterkommere er fx kendetegnet ved at være meget unge, idet der er næsten tre gange så mange 20-årige som 29-årige ikke-vestlige efterkommere., Efterkommere er dog oftere hverken under uddannelse eller i beskæftigelse, Selvom andelen af ikke-vestlige efterkommere under uddannelse er på linje med niveauet for personer af dansk oprindelse i 2016, er andelen af ikke-vestlige efterkommere, der hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse større end niveauet blandt personer med dansk oprindelse. I 2014 var 27 pct. af de 25-årige mandelige ikke-vestlige efterkommere og 25 pct. af kvinderne hverken under uddannelse eller i beskæftigelse. Det er 12 og 9 procentpoint mere end 25-årige mænd og kvinder af dansk oprindelse., Under 5 pct. af de 16-årige er hverken i beskæftigelse eller under uddannelse, Blandt de 16-årige er andelene lave for alle grupper med niveauer under 5 pct. Det afspejler naturligvis, at de fleste på dette alderstrin fortsat er i gang med folkeskolen. Herefter stiger andelene tydeligt for alle grupper frem til 20-årsalderen. Blandt de 20-årige er andelen 18 pct. for mænd og kvinder med dansk oprindelse. De 20-årige ikke-vestlige efterkommere ligger på et højere niveau, idet 26 pct. af mændene og 20 pct. af kvinderne hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse., Forskelle øges med alderen, For personer med dansk oprindelse ligger andelen af personer, der hverken er i beskæftigelse eller uddannelse ret stabilt på alderstrinnene fra 20 til 30 år, hvorimod efterkommerne har et mere ujævnt forløb. Der er dog tale om en tendens hvor forskellene øges. Især bemærker man udviklingen for de ikke-vestlige kvinder, hvor andelen stiger kraftigt fra 23-års alderen fra et niveau på 23 pct. til 32 pct. blandt de 30-årige. Forskellen øges også blandt mændene, hvilket blandt andet kan tilskrives at andelen af mænd med dansk oprindelse, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, falder lidt fra 20 til 30-års alderen. , Indvandrere i Danmark 2016, 25. november 2016 - Nr. 493, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2017, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistikdokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23078

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation