Søgeresultat

Verdensmål Indikator: 7.2.1 - Vedvarende energi

18-06-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/07-baeredygtig-energi/delmaal-02/indikator-1

Verdensmål Indikator: 9.b.1 - Værditilvækst for teknologisk industri

05-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/09-industri-innovation-og-infrastruktur/delmaal-b/indikator-1

Verdensmål Indikator: 6.4.2 - Vandstressniveau

01-12-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/06-rent-vand-og-sanitet/delmaal-04/indikator-2

Verdensmål Indikator: 3.5.2 - Skadelig brug af alkohol

18-06-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/03-sundhed-og-trivsel/delmaal-05/indikator-2

NYT: 3.000 kvinder boede på kvindekrisecenter i 2023

Kvindekrisecentre 2023

Kvindekrisecentre 2023, 3.000 kvinder opholdt sig på et kvindekrisecenter i løbet af 2023. Det er stort set det samme antal som i 2022. I 45 pct. af opholdene havde kvinden ét eller flere børn med, og der blev i alt medbragt 2.600 børn på kvindekrisecentrene i 2023. 2 pct. af kvinderne og 2 pct. af børnene opholdt sig på et kvindekrisecenter hele året. I den anden ende af spektret var det ligeledes en mindre andel, svarende til 5 pct. af kvinderne og 3 pct. af børnene, der kun opholdt sig på et kvindekrisecenter i op til ét døgn. Der var flest, der havde ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gælder for 36 pct. af kvinderne og 39 pct. af børnene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af kvinderne var mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et kvindekrisecenter skal kvinden være fyldt 18 år. 35 pct. af kvinderne, der havde ophold på et kvindekrisecenter i 2023, var mellem 30 og 39 år, hvilket udgjorde den største andel af populationen. Den mindste andel på 11 pct. omfattede kvinder på 50 år eller ældre. Herudover var 13 pct. af kvinderne mellem 18 og 24 år, 16 pct. var mellem 25 og 29 år, og endelig var 21 pct. mellem 40 og 49 år. For de sidste 5 pct. af kvinderne er det ikke muligt at afgøre deres alder, da de havde anonymt ophold. Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Flere end halvdelen af kvinderne havde dansk oprindelse, I 2023 havde 53 pct. af kvinderne på kvindekrisecentre dansk oprindelse, hvilket var en stigning på 3 procentpoint i forhold til 2022. Kvinder med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgør 42 pct., mens de resterende 5 pct. har uoplyst herkomst., Flest kvinder med bopæl i Region Hovedstaden, For 95 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på kvindekrisecenter. For disse kvinder gælder, at flest havde bopæl i Region Hovedstaden, når der tages højde for indbyggertal. I 2023 opholdt 14 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen sig på et kvindekrisecenter. Færrest havde bopæl i Region Nordjylland, inden de kom på kvindekrisecenter. Her var 8 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et kvindekrisecenter i løbet af 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, og , folk1a, Definition og opgørelse af antal kvindekrisecentre, Kvindekrisecentre dækker over tilbud efter servicelovens § 109, der er målrettet kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte., I Danmarks Statistiks register over ophold på kvindekrisecentre opgøres antallet af tilbud som antallet af indberettere til statistikken. Nogle tilbud i , Tilbudsportalen, har flere afdelinger og i nogle tilfælde indberettes for flere afdelinger af samme indberetter, i andre tilfælde indberettes for hver enkelt afdeling. Det er derfor ikke muligt direkte at sammenligne antallet af kvindekrisecentre i registret med antallet i Tilbudsportalen. I 2023 har næsten alle kvidekrisecentre dog indberettet på afdelingsniveau, hvorfor antallet af afdelinger stort set er direkte sammenligneligneligt med antallet af afdelinger (ikke tilbud) på Tilbudsportalen fra 2023. I 2023 indgik 87 afdelinger og 86 indberettere i Danmarks Statistiks register., Nyt fra Danmarks Statistik, 26. juni 2024 - Nr. 192, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Silas Turner, , , tlf. 21 54 42 57, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52997

Nyt

NYT: Enlige modtager mere i børneydelser og -tilskud

Børnefamilieydelser og børnetilskud 2022

Børnefamilieydelser og børnetilskud 2022, Enlige med ét barn modtog i gennemsnit 5.900 kr. i børneydelser og børnetilskud i fjerde kvartal 2022. Det var næsten dobbelt så meget som familier med to voksne og ét barn. De samlede udbetalinger vokser med antallet af børn, men forskellen bliver relativt mindre med antallet af børn. Således modtog enlige med fire eller flere børn 21.600 kr., mens par med fire børn eller flere i gennemsnit modtog 14.100 kr. i børneydelser og -tilskud i fjerde kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bts102, Få modtagere af særligt tilskud og midlertidig børnetilskud, Fire ud af fem enlige, der havde børn registreret på deres folkeregisteradresse, modtog i fjerde kvartal 2022 hhv. , ordinært børnetilskud, og , ekstra børnetilskud, . Hvis man som enlig forælder ikke modtager børnetilskud, kan det eksempelvis skyldes, at man har en partner, der ikke har samme folkeregisteradresse, eller at den enlige forælder ikke har ansøgt om , ordinært, tilskud, og , ekstra børnetilskud, . 6 pct. af børnefamilier med enlige forældre modtog , midlertidigt børnetilskud, , og 8 pct. modtog , særligt børnetilskud, . Enlige forældre modtog pr. kvartal i gennemsnit 200 kr. i , midlertidigt børnetilskud, og 500 kr. i , særligt børnetilskud, , idet gennemsnittet for de 12.400 enlige forældre, der faktisk modtog , særligt børnetilskud, var 5.600 kr., og for de 8.300 enlige forældre, der modtog , midlertidig børnetilskud,, var det 4.000 kr. , Enlige med børn modtager lige så meget i børneydelser som i børnetilskud, De fleste børnetilskud er enten målrettet enlige forældre, eller også er der større sandsynlighed for at enlige forældre modtager tilskuddet. , Ordinært børnetilskud, og , ekstra børnetilskud, skal man eksempelvis være enlig for at modtage, mens man kan modtage , særligt børnetilskud, , selvom man har fundet en ny partner. Da ekstra børnetilskud bliver udbetalt med den samme sats, pt. 1.546 kr. pr. kvartal, uanset hvor mange børn den enlige forælder har, så er der mindre forskel mellem enlige forældre og par, jo flere børn der er i familien. Der blev sammenlagt udbetalt 630 mio. kr. til enlige forældre i børne- og ungeydelser og 560 mio. kr. til enlige forældre i børnetilskud, mens der til familier med to forældre i alt blev udbetalt 3,0 mia. kr. i børne- og ungeydelser og 71 mio. kr. i børnetilskud. , Ny lovgivning betyder, at børne- og ungeydelserne bliver delt, I 2021 var blot 5 pct. af alle modtagere af børneydelsen (0-14 år) mænd, mens det i 2022 var 45 pct. mænd. Den samme udvikling kan ses på ungeydelsen (15-17 år). Det skyldes ny lovgivning, der betyder, at børneydelsen såvel som ungeydelsen fra 2022 og frem bliver ligeligt fordelt mellem moderen og faderen. Mens 572.300 personer modtog i gennemsnit 5.600 kr. i børneydelse i fjerde kvartal 2021, modtog 993.100 personer i gennemsnit 3.200 kr. i børneydelse i fjerde kvartal 2022. Samlet blev der i både fjerde kvartal 2021 og 2022 udbetalt 3,2 mia. kr. i børneydelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bts101, Nyt fra Danmarks Statistik, 4. april 2023 - Nr. 121, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om børnefamilieydelser og børnetilskud er baseret på Danmarks Statistiks bør-netilskudsstatistikregister. Oplysningerne hertil er modtaget fra de it-systemer, der admini¬strerer udbetaling af bør¬neydelser hos Udbetaling Danmark og ATP. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Børnefamilieydelse og børnetilskud, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45574

Nyt

NYT: Omsorgs- og plejepersonale bliver færre

Personale i omsorg og pleje februar 2016 og 2017

Personale i omsorg og pleje februar 2016 og 2017, Personalet i kommunal og regional omsorg og pleje udgjorde 158.500 fuldtidsansatte (ansatte omregnet til fuld tid) i februar 2017. I forhold til samme måned året før er beskæftigelsen faldet med ca. 3.000 fuldtidsansatte. Godt 100.000 og langt den største del af de ansatte er beskæftiget inden for sociale tilbud til ældre og handicappede. Knap 26.000 er beskæftiget inden for sociale tilbud til voksne med særlige behov, mens de ansatte inden for sociale tilbud til børn og unge med særlige behov udgør godt 17.000 fuldtidsansatte., Flest kvinder inden for omsorg og pleje, Kommunal og regional omsorg og pleje er et arbejdsområde, hvor den største andel af de beskæftigede er kvinder. I februar 2017 udgjorde kvinderne således 84 pct. af den samlede beskæftigelse, svarende til 133.500 fuldtidsansatte. Beskæftigelsen er omregnet til fuld tid., Flest arbejder i kommunerne, Den overvejende del af de ansatte inden for kommunal og regional omsorg og pleje er beskæftiget i kommunerne. Af det samlede personale er 95 pct. eller 150.700 fuldtidsansatte beskæftiget i kommunerne, mens 5 pct. eller 7.800 er beskæftiget i regionerne. , Flest beskæftiget med social- og sundhedsarbejde, Den største personalegruppe inden for omsorg og pleje er , omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet, , som med godt 80.000 fuldtidsansatte står for 51 pct. af de ansatte inden for omsorg og pleje. Personalegruppen omfatter social- og sundhedsarbejde på institutioner, hospitaler og i private hjem. , Specialpædagogisk arbejde, er den næststørste personalegruppe med godt 24.000 fuldtidsansatte. , Personale i omsorg og pleje fordelt på arbejdsfunktioner, fuldtidsansatte. Februar 2017,  ,  ,  , Antal, Pct.,  ,  , I alt, 158.519, 100,0, 1,  , Ledelsesarbejde, 1.612, 1,0, 2221,  , Sygeplejerskearbejde, 10.971, 6,9, 2264,  , Fysioterapeut- og afspændingspædagogarbejde, 3.458, 2,2, 2265,  , Kost- og ernæringsarbejde, 1.038, 0,7, 2269,  , Andet sundhedsarbejde, 3.783, 2,4, 2343,  , Pædagogisk arbejde, 2.484, 1,6, 2357,  , Specialpædagogisk arbejde, 24.068, 15,2, 2634,  , Arbejde inden for psykologi, 765, 0,5, 2635,  , Socialrådgivningsarbejde, 2.013, 1,3, 334,  , Administrativt sekretærarbejde, 1.089, 0,7, 3412,  , Socialrådgivningsarbejde på mellemniveau, 4.332, 2,7, 41,  , Almindeligt kontor- og sekretærarbejde, 2.658, 1,7, 51,  , Servicearbejde, 1.915, 1,2, 531,  , Børneomsorgsarbejde og hjælpelærerarbejde, 3.620, 2,3, 532,  , Omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet, 80.410, 50,7, 91,  , Rengøringsarbejde, 2.513, 1,6, 94,  , Manuelt arbejde med tilberedning af mad, 4.702, 3,0,  ,  , Øvrige, 7.088, 4,5, Anm.: Arbejdsfunktionerne refererer til Disco-klassifikationen Disco-08., Beskæftigelsesområder for omsorg og pleje, Personale i omsorg og pleje omfatter personer, som er beskæftigede inden for følgende områder i den kommunale og regionale kontoplan:, •, Sociale tilbud, specialundervisning, rådgivning mv. (regionale), •, Genoptræning og vedligeholdelsestræning, •, Tilbud til børn og unge med særlige behov: opholdssteder mv. for børn og unge, forebyggende foranstaltning for børn og unge, plejefamilier, døgninstitutioner for børn og unge, særlige dagtilbud og klubber, •, Tilbud til ældre og handicappede: ældreboliger, pleje og omsorg for ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede, plejehjem og beskyttede boliger, hjælpemidler mv., plejevederlag mv. ved pasning af døende i eget hjem, •, Rådgivning og rådgivningsinstitutioner, •, Tilbud til voksne med særlige behov: botilbud for personer med særlige sociale problemer, alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede, behandling af stofmisbrugere, botilbud til længerevarende ophold, botilbud til midlertidigt ophold, kontaktperson- og ledsageordninger, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud., Nyt fra Danmarks Statistik, 10. januar 2018 - Nr. 10, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Kilder og metode, Opgørelsen af personale i omsorg og pleje omfatter alle sociale tilbud i kommuner og regioner med undtagelse af børnepasning: sociale tilbud, specialundervisning for handicappede, rådgivning mv., forebyggende foranstaltninger for børn og unge, døgninstitutioner, plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge, pleje og omsorg for ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede, botilbud mv., hjælpemidler mv., aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse samt genoptræning og vedligeholdelsestræning. Sundhedsvæsen, herunder sygehuse, børnetandpleje og sundhedspleje indgår ikke., Der er en vis usikkerhed knyttet til de offentliggjorte tal., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Personale i omsorg og pleje (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23485

Nyt

NYT: Flere kvinder bor på kvindekrisecenter

Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2022

Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2022, I 2022 har 3.000 kvinder opholdt sig på et kvindekrisecenter. Det er en stigning på 12 pct. siden 2021. Kvinderne medbragte i 43 pct. af opholdene ét eller flere børn, og der blev i alt medbragt 2.300 børn på et kvindekrisecenter i 2022. 2 pct. af kvinderne og 1 pct. af børnene har opholdt sig på et kvindekrisecenter hele året. Ligeledes har kun en mindre andel, svarende til 5 pct. af kvinderne og 3 pct. af børnene, været indskrevet på et kvindekrisecenter i under ét døgn. Typisk for både kvinder og børn er, at de har haft ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gælder for 36 pct. af kvinderne og 29 pct. af børnene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af kvinderne er mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et kvindekrisecenter skal kvinden være fyldt 18 år. 31 pct. af kvinderne var i 2022 mellem 30 og 39 år, da de blev indskrevet på et kvindekrisecenter, hvilket udgør den største andel af populationen. Den mindste andel på 11 pct. udgøres af kvinder på 50 år eller derover. Herudover er 15 pct. af kvinderne mellem 18 og 24 år, 16 pct. er mellem 25 og 29 år, og 20 pct. er mellem 40 og 49 år. For de sidste 7 pct. af kvinderne er det ikke muligt at afgøre deres alder., Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Halvdelen af kvinderne har dansk oprindelse, I 2022 havde 50 pct. af kvinderne på kvindekrisecentre dansk oprindelse, hvilket er en stigning på 3 procentpoint siden 2021. Kvinder med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgør 43 pct., mens de resterende 7 pct. har uoplyst herkomst.  , Flest kvinder med bopælsregion i Region Hovedstaden, For 92 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på kvindekrisecenter. For disse kvinder gælder, at flest har bopæl i Region Hovedstaden, når der tages højde for indbyggertal. I 2022 opholdt 14 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen sig på et kvindekrisecenter. Færrest har bopæl i Region Nordjylland. Her var syv kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et kvindekrisecenter i løbet af 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Indsamling af data, Statistikken om ophold for kvinder og børn på kvindekrisecentre efter § 109 i serviceloven udkom første gang i 2018. Hvert kvindekrisecenter har indberettet antal kvinder, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. Danmarks Statistiks opgørelse af antal kvindekrisecentre kan ikke direkte sammenlignes med antallet af kvindekrisecentre i Tilbudsportalen. Hvis to afdelinger i Tilbudsportalen fx ligger administrativt og fysisk på samme adresse, kan de indberette samlet og dermed indgå som ét tilbud i opgørelsen fra Danmarks Statistik. Et tilbud med flere afdelinger kan indberettes som separate kvindekrisecentre og vil dermed indgå som flere tilbud i statistikken. Langt størstedelen af kvindekrisecentrene har i 2022 indberettet på afdelingsniveau. , Nyt fra Danmarks Statistik, 9. oktober 2023 - Nr. 345, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Nadia Amalie Hjortø, , , tlf. , Kilder og metode, I statistikken for 2022 er 7 pct. af kvinderne og 11 pct. af børnene enten indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer. For disse kvinder og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskommune, alder og herkomst. Hvis kvinden er indberettet anonymt, er det heller ikke muligt at se, om den samme kvinde har haft flere ophold i løbet af året. Der kan derfor være usikkerhed om de kvinder og børn, der er indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer., Fra 2022 er kvindekrisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau for en 3-årig periode inden udgivelse. For statistikåret 2022 er de således blevet bedt om at godkende data for perioden 2020-2022. I statistikåret 2022 har alle kvindekrisecentre godkendt deres data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47215

Nyt

NYT: Kommunernes langfristede gæld faldt

Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2015

Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2015, Ændret 03. februar 2016 kl. 14:30, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen. Fejlen påvirker udelukkende tallene i anden tabel, hvor aktiver i alt for 4. kvt. blev angivet til 249.844, men skulle have været 249.815. Tallet for passiver i alt for 4. kvt. var angivet til 132.369, men skulle have været 132.472. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Kommunernes langfristede gæld, dvs. den del af gælden, der løber mere end et år, faldt med 0,3 mia. kr. fra tredje kvartal til fjerde kvartal i 2015, hvor den udgjorde 85,3 mia. kr. Regionernes langfristede gæld var ved udgangen af fjerde kvartal 18,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,3 mia. kr. i forhold til tredje kvartal., Fald i langfristede tilgodehavender, Kommunernes langfristede tilgodehavender, fx aktier og andelsbeviser, var 203,6 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal, hvilket er 0,3 mia. kr. mindre end ved udgangen af tredje kvartal. Regionernes langfristede tilgodehavender var 2,8 mia. kr. i fjerde kvartal, hvilket er et fald på 0,8 mia. kr. i forhold til tredje kvartal., Regionernes kortfristede tilgodehavender steg med 2,3 mia. kr. fra tredje kvartal til fjerde kvartal., Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder de likvide aktiver, tilgodehavender og den langfristede gæld., Regionernes finansielle aktiver og passiver,  , Ultimo,  , 2014, 2015*,  , 3. kvt., Året, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , mio. kr., Aktiver i alt, 13, 541, 17, 762, 11, 654, 9, 802, 10, 783, 15, 970, Likvide aktiver i alt, 5, 043, 2, 507, 2, 128, 929 , 2, 998, 6, 481, Heraf obligationer, 7, 483, 7, 288, 8, 199, 8, 141, 7, 199, 8, 299, Kortfristede tilgodehavender i alt, 3, 240, 9, 605, 3, 235, 2, 606, 2, 419, 4, 729, Langfristede tilgodehavender i alt, 3, 819, 4, 074, 4, 696, 4, 580, 3, 641, 2, 834, Øvrige finansielle aktiver i alt, 1, 439, 1, 577, 1, 595, 1, 687, 1, 725, 1, 926,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Passiver i alt , 33, 144, 39, 938, 37, 880, 34, 817, 34, 829, 37, 225, Langfristet gæld i alt, 17, 293, 18, 110, 18, 596, 18, 315, 18, 324, 18, 662, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, -, -, 416 , -, 460, -, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 13, 883, 19, 741, 16, 710, 14, 294, 13, 801, 16, 098, Øvrige passiver i alt, 1, 968, 2, 087, 2, 157, 2, 208, 2, 244, 2, 464, * Foreløbige tal., Kommunernes finansielle aktiver og passiver,  , Ultimo,  , 2014, 2015*,  , 3. kvt., Året, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , mio. kr., Aktiver i alt, 242, 520, 252, 263, 259, 923, 261, 301, 251, 419, 249, 815, Likvide aktiver i alt, 22, 365, 18, 801, 23, 261, 18, 067, 26, 536, 20, 277, Heraf obligationer, 20, 238, 21, 109, 22, 572, 22, 933, 24, 748, 26, 142, Kortfristede tilgodehavender i alt, 1, 7, 109, 14, 473, 18, 212, 19, 152, 6, 676, 11, 600, Langfristede tilgodehavender i alt, 199, 273, 204, 718, 204, 109, 204, 035, 203, 888, 203, 634, Øvrige finansielle aktiver i alt, 2, 13, 774, 14, 271, 14, 341, 20, 049, 14, 320, 14, 306,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Passiver i alt , 125, 972, 140, 903, 125, 992, 133, 585, 125, 026, 132, 472, Langfristet gæld i alt, 3, 85, 362, 86, 113, 85, 915, 86, 424, 85, 576, 85, 311, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, 1, 121, 1, 708, 1, 073, 1, 776, 1, 086, 2, 164, Kortfristet gæld til staten i alt, 2, 556, 2, 601, 2, 736, 1, 918, 1, 511, 1, 751, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 23, 027, 36, 686, 22, 437, 23, 906, 23, 009, 29, 383, Øvrige passiver i alt, 13, 905, 13, 794, 13, 832, 19, 562, 13, 843, 13, 863, * Foreløbige tal., 1, De relativt store bevægelser på kortfristede tilgodehavender kan henføres til mellemregninger mellem foregående og følgende regnskabsår samt tilgodehavender i betalingskontrol., 2, Inklusive udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder., 3, Inklusive gæld til selvejende institutioner med overenskomst., Nyt fra Danmarks Statistik, 3. februar 2016 - Nr. 47, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, Data er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra de enkelte kommuner., De indsendte kvartalsregnskaber er på samme detaljeringsniveau som årsregnskabet, men det er ikke egentlige afsluttede kvartalsregnskaber. Det betyder bl.a., at fejl og manglende konteringer vedrørende et kvartal først findes i et senere kvartal eller ved årsafslutningen, hvor det konteres i supplementsperioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20625

Nyt

NYT: Udgifter til sundhed stiger

Kommuner og regioners foreløbige regnskaber 2015

Kommuner og regioners foreløbige regnskaber 2015, De foreløbige regnskaber fra kommuner og regioner viste, at nettodriftsudgifterne til sundhedsområdet steg med 2 pct. fra 2014 til 2015. De samlede nettodriftsudgifter udgjorde 462 mia. kr. i 2015, hvilket var en stigning på 1,5 pct. i forhold til 2014. Ud af de samlede nettodriftsudgifter udgjorde sundhedsområdet 23 pct. svarende til 107 mia. kr. Dermed udgjorde kommunernes og regionernes nettodriftsudgifter til sundhed 5 pct. af det samlede BNP for 2015. Nettodriftsudgifterne fordelte sig med 78 mia. kr. til sygehuse, 21 mia. kr. til sygesikring og 8 mia. kr. til andre sundhedsopgaver som fx kommunal tandpleje og genoptræning., Stigning i udgifter til lægehjælp og medicin, Inden for området for sygesikring udgjorde nettodriftsudgifter til lægehjælp og medicin 17 mia. kr., hvilket er en stigning på 2 pct. i forhold til året før. Nettodriftsudgifterne fordelte sig med 8 mia. kr. til almen lægehjælp, 3 mia. kr. til speciallægehjælp og 6 mia. kr. til medicin., Lille stigning i udgifter til folkeskolen, Kommunernes største udgiftspost er børn og unge, hvor de samlede nettodriftsudgifter var på 95 mia. kr. Folkeskoleområdet alene havde nettodriftsudgifter på 54 mia. kr., og det udgjorde en stigning på 1 mia. kr. i forhold til 2014. De øvrige nettodriftsudgifter fordelte sig med 27 mia. kr. til dagtilbud (daginstitutioner og klubber) og 14 mia. kr. til børn og unge med særlige behov (døgnanbringelser og forebyggende foranstaltninger). Disse områder havde nettodriftsudgifter på samme niveau som 2014. , Kommunernes anlægsudgifter faldt, Nettoanlægsudgifterne inklusive forsyningsområdet var på 15 mia. kr. i 2015, og det er et fald på 1 mia. kr. eller 8 pct. i forhold til året før. Nettoanlægsudgifterne på 15 mia. kr. fordelte sig med 5 mia. kr. til folkeskolen og daginstitutioner, 4 mia. kr. til transport og infrastruktur, 1 mia. kr. til ældreboliger, 1 mia. kr. til forsyningsvirksomhederne og 4 mia. kr. til andre områder., Drifts- og anlægsregnskaber for kommuner og regioner,  , 2014, 2015*,  , Udgifter, Indtægter, Netto, Udgifter, Indtægter, Netto,  , mio. kr., Kommunernes driftsvirksomhed , 412, 630, 64, 484, 348, 145, 414, 881, 62, 164, 352, 717, Børn og unge, 112, 710, 19, 131, 93, 579, 113, 353, 18, 758, 94, 596, Voksne med særlige behov, 84, 834, 18, 697, 66, 137, 86, 383, 18, 718, 67, 665, Medfinansiering af sundhedsvæsenet, 20, 056, 0, 20, 056, 19, 964, 0, 19, 964, Sundhed, 7, 700, 387, 7, 313, 7, 987, 444, 7, 543, Kontante ydelser, 1, 88, 536, 2, 149, 86, 387, 89, 995, 1, 981, 88, 015, Transport og infrastruktur, 11, 173, 2, 785, 8, 388, 10, 985, 2, 534, 8, 450, Arbejdsmarked, 12, 856, 1, 051, 11, 805, 10, 670, 736, 9, 934, Administration, 2, 37, 688, 3, 356, 34, 332, 38, 364, 3, 100, 35, 265, Andre områder, 37, 076, 16, 927, 20, 149, 37, 180, 15, 893, 21, 286, Kommunernes statsrefusion , -, 29, 501, -29, 501, -, 29, 332, -29, 332, Kommunernes anlægsvirksomhed, 20, 278, 4, 401, 15, 877, 21, 418, 6, 842, 14, 576, Børn og unge, 5, 869, 409, 5, 460, 5, 116, 106, 5, 010, Voksne med særlige behov, 1, 597, 290, 1, 307, 1, 408, 56, 1, 353, Transport og infrastruktur, 4, 460, 357, 4, 104, 4, 745, 615, 4, 130, Administration, 1, 405, 134, 1, 271, 1, 492, 135, 1, 356, Andre områder, 6, 947, 3, 212, 3, 735, 8, 656, 5, 929, 2, 727, Regionernes driftsvirksomhed , 122, 420, 15, 261, 107, 159, 124, 565, 15, 118, 109, 446, Sundhed, 107, 756, 10, 357, 97, 399, 109, 522, 10, 268, 99, 253, Sociale tilbud og specialundervisning, 4, 136, 4, 147, -11, 4, 100, 4, 136, -36, Tilskud til kollektiv trafik, 1, 600, 108, 1, 492, 1, 574, 99, 1, 476, Administration, 2, 7, 521, 487, 7, 034, 7, 914, 490, 7, 424, Andre områder, 1, 406, 162, 1, 244, 1, 455, 125, 1, 330, Regionernes statsrefusion , -, 1, 770, -1, 770, -, 1, 689, -1, 689, Regionernes anlægsvirksomhed , 7, 012, 2, 063, 4, 949, 6, 785, 3, 301, 3, 484, Sygehuse, 6, 266, 2, 016, 4, 250, 6, 524, 3, 271, 3, 253, Andre områder, 747, 47, 699, 261, 30, 231, Anm.: Drifts- og anlægsudgifter er anført eksklusive købsmoms., * Foreløbige tal., 1, Førtidspensioner, sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp, boligstøtte, løntilskud til fleksjob, dagpenge til forsikrede ledige, revalidering m.m. , 2, Inklusive tjenestemandspensioner og lønpuljer., Nyt fra Danmarks Statistik, 15. marts 2016 - Nr. 122, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for kommunernes og regionernes foreløbige regnskaber udarbejdes på grund-lag af detaljerede regnskabsoplysninger. Indberetningsniveauet er autoriseret af Økonomi- og Indenrigsministeriet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21159

Nyt