Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1321 - 1330 af 6972

    NYT: 6 mio. indbyggere i Danmark i 2026

    16. maj 2019, Den seneste befolkningsfremskrivning fra primo 2019 viser, at det samlede befolkningstal forventes at vokse med 268.000 personer - eller 4,6 pct. - frem mod 2030, hvorfor det samlede befolkningstal i Danmark forventes at runde 6 mio. i løbet af 2026. Selvom befolkningstallet forventes at stige, viser fremskrivningen, at befolkningtilvæksten forventes at være aftagende i samme periode. Det skyldes, at nettoindvandringen forventes at fortsætte med at falde på kort sigt. Den faldende befolkningstilvækst afspejler sig også på kommunalt niveau., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frkm119, ., Om befolkningsfremskrivningen, Befolkningsfremskrivningen udarbejdes årligt i et samarbejde mellem DREAM og Danmarks Statistik. Fremskrivningen er udtryk for en teknisk beregning af befolkningsudviklingen i fremtiden. Den er baseret på forudsætninger om tidligere års dødsfald, fødsler, ind- og udvandringer samt til- og fraflytninger mellem landsdele og kommuner. Grundlaget for fremskrivningen ændrer sig fra år til år i takt med ændrede forudsætninger, herunder beslutninger og hændelser i ind- og udland, der kan ændre resultatet både på nationalt niveau samt landsdels- og kommunalt niveau. Fremskrivningen skal derfor ikke opfattes som en forudsigelse af, hvordan Danmarks befolkning faktisk vil se ud i fremtiden, men som en teknisk beregning, der forudsætter, at den faktiske udvikling følger antagelserne i beregningerne. , 11 kommuner med over 100.000 indbyggere i 2030, Den nuværende tendens med en befolkning, der især koncentreres i de store og mellemstore byer forventes at fortsætte. 11 kommuner (København, Frederiksberg, Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg, Vejle, Randers, Viborg, Horsens og Silkeborg) forventes at have rundet 100.000 indbyggere i 2030. Pr. 1. januar 2019 havde syv kommuner (København, Frederiksberg, Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Vejle) over 100.000 indbyggere., Dette fremgår også af fordelingen af den forventede befolkningstilvækst mellem landsdelene. Befolkningstilvæksten er især knyttet til udviklingen i Byen København og Østjylland, som repræsenterer hhv. 31,7 pct. og 26,5 pct. af den samlede forventede befolkningstilvækst på landsplan. , Hver femte indbygger er 65+ i 2030, Fremskrivningen viser, at trenden med en stadigt stigende andel ældre i befolkningen fortsætter. I 2030 forventes 22,4 pct. af befolkningen at være ældre end 65 år - mod 19,6 pct. i 2019. , På kommunalt niveau viser fremskrivningen, at antallet af kommuner, hvor mere end 20 pct. af befolkningen er 65+ år, øges fra 66 i 2019 til 85 i 2030. Således vil kun kommuner med store studiebyer og enkelte andre kommuner i Storkøbenhavn samt Skanderborg Kommune have en befolkning, hvor andelen af ældre udgør mindre end 20 pct. af kommunens samlede befolkning. 18 kommuner vil tilmed have en andel af 65+ årige, som er højere end 30 pct. mod kun seks kommuner i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frld119, ., Befolkningsfremskrivninger 2019-2060, 16. maj 2019 - Nr. 189, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Befolkningsfremskrivninger, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Yderligere information om fremskrivningen samt den anvendte metode og forudsætninger findes i , statistikdokumentationen om befolkningsfremskrivning, , på , emnesiden Befolkningsfremskrivning,  samt på , www.dreamgruppen.dk, . Anvendt lovgrundlag:, Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningsfremskrivning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28592

    NYT: Befolkningstilvæksten højest blandt de ældste

    20. maj 2021, Sammenlignes den forventede befolkningsudvikling ifølge 2021-fremskrivningen med den faktiske befolkningsudvikling, der har været i Danmark mellem 1980 og 2021, fremgår det tydeligt, at den største vækst fremover forventes at finde sted blandt de ældste aldersgrupper. Hvor aldersgrupperne på 80 år og ældre ved indgangen til 2021 udgjorde knap 5 pct. af befolkningen, forventes denne andel at stige til omkring 10 pct. fra 2050 og frem. De øvrige aldersgruppers andele ændres i langt mindre grad hen over fremskrivningsperioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frdk121, Forventet befolkningstilvækst skyldes i varierende grad fødselsoverskud, Frem mod 2028 forventes en årlig befolkningstilvækst på omkring 0,4 pct., hvorefter tilvæksten forventes at falde jævnt mod et niveau på 0,12 pct. i 2050. Herefter forventes befolkningstilvæksten igen at stige op til 0,2 pct. i 2060. Hvorvidt den forventede befolkningstilvækst skyldes et overskud af fødte i forhold til antallet af døde eller en positiv nettoindvandring varierer i den fremskrevne periode. I 2022 forventes knap en tredjedel af befolkningstilvæksten at skyldes, at antallet af fødte overstiger antallet af døde, mens den resterende tilvækst skyldes en positiv nettoindvandring. I slutningen af 2020'erne udgør de to komponenter omkring halvdelen hver, hvorefter andelen af befolkningstilvæksten, der skyldes fødselsoverskuddet igen falder, indtil der omkring år 2044 forventes fødselsunderskud. Dette fødselsunderskud forventes at fortsætte indtil 2053, hvorefter andelen af befolkningstilvæksten, som skyldes et fødselsoverskud, igen forventes at stige til knap en tredjedel i 2059., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frdk221, COVID-19s påvirkning på 2021-fremskrivningen, Fremskrivningen i 2021 er foretaget uden indregning af en eventuel fremtidig påvirkning af COVID-19, da der ikke på nuværende tidspunkt foreligger et tilstrækkeligt videns- og erfaringsgrundlag. Hvor det har været nødvendigt at vurdere fremtidige niveauer, er anvendt en konservativ tilgang. Påvirkningen af COVID-19 på befolkningsfremskrivningens fire hovedkomponenter i 2020 er håndteret i 2021-fremskrivningen på følgende måde: Ind- og udvandring tegnede sig for den mest markante nedgang i fremskrivningens datagrundlag. Her er antagelsen, at adfærden i 2021 vil ligne den i 2020, hvorefter både ind- og udvandring i 2022 og frem forventes at være på niveau med perioden før 2020. Fødselstal og dødstal var ikke tydeligt påvirkede i det samlede opgørelse af 2020. Der er dog foretaget en ekstra analyse af de foreløbige dødsårsager for 2020, med henblik på at undersøge om typen af dødelighed i 2020 var markant anderledes. Konklusionen er, at dette ikke var tilfældet, hvorfor samme metode som tidligere er anvendt. I forhold til fertilitet er anvendt et forsigtighedsprincip, der minimerer afvigelserne på det korte sigt relativt til sidst, idet fertiliteten i 2020 var lav. , Om befolkningsfremskrivningen, Befolkningsfremskrivningen udarbejdes årligt i et samarbejde mellem , DREAM, og Danmarks Statistik. Fremskrivningen er baseret på forudsætninger om tidligere års fødsler, dødsfald, ind- og udvandringer samt til- og fraflytninger mellem landsdele og kommuner. Grundlaget for fremskrivningen ændrer sig dermed fra år til år i takt med ændrede forudsætninger, ligesom beslutninger og hændelser i ind- og udland kan ændre resultatet både på nationalt, landsdels og kommunalt niveau. Fremskrivningen skal derfor ikke opfattes som en forudsigelse af, hvordan Danmarks befolkning faktisk vil se ud i fremtiden, men som et redskab, der angiver befolkningsudviklingen, hvis de demografiske forudsætninger fortsætter på det nuværende niveau., Befolkningsfremskrivninger 2021-2060, 20. maj 2021 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Befolkningsfremskrivninger, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Yderligere information om fremskrivningen samt den anvendte metode og forudsætninger findes i , statistikdokumentationen om befolkningsfremskrivning, , på , emnesiden Befolkningsfremskrivning,  samt på , www.dreamgruppen.dk, . Anvendt lovgrundlag:, Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningsfremskrivning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32783

    NYT: 59 pct. flere over 80 år i 2030

    27. maj 2020, Befolkningsfremskrivningen 2020 viser, at i 2030 forventes befolkningsgruppen over 80 år at udgøre 59 pct. flere end i dag, svarende til yderligere 160.000 personer over 80 år. Dette skal ses i sammenhæng med, at hele befolkningen kun forventes at vokse med 3,8 pct. til godt 6.040.000 personer i 2030. Den kraftige stigning i den ældste befolkningsgruppe skyldes især, at de store fødselsårgange fra perioden lige efter 2. verdenskrig i 2030 vil være fyldt 80 år. Dermed vil de 80+-årige i 2030 udgøre mere end 7 pct. af befolkningen. I dag udgør de 4,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frdk120, ., Stor variation mellem kommunerne, Ligesom i 2020 forventes der også i 2030 at være stor variation kommunerne imellem med hensyn til, hvor stor en andel befolkningsgruppen over 80 år udgør af kommunens samlede befolkning. I 2020 spænder de 80+-åriges andel fra 2,1 pct. (København) til 9,6 pct. (Ærø og Læsø), og de samme kommuner forventes at repræsentere hver sin ende af skalaen også i 2030, men med andele der er vokset til hhv. 3 pct. samt 14 og 16 pct., Eftersom kommunernes demografiske struktur er meget forskellig, er der også store forskelle, hvis man betragter tilvæksten i antallet af 80+-årige kommunerne imellem. Antallet af 80+-årige forventes at stige frem mod 2030 i samtlige kommuner, men dette varierer fra en forøgelse på under 30 pct. i Rødovre, Brøndby og Lyngby-Taarbæk Kommuner til Vallensbæk, Solrød, Fanø og Ishøj Kommuner, hvor antallet af personer i befolkningsgruppen over 80 år mere end fordobles., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frkm120, ., Også den samlede befolkningstilvækst varierer mellem kommunerne, Den samlede forventede befolkningstilvækst på 3,8 pct. i 2030 varierer også mellem kommunerne - fra et befolkningsfald op mod 6 pct. til en befolkningstilvækst på over 10 pct. 29 kommuner forventes at få en befolkningstilvækst over landsgennemsnittet, mens 33 kommuner ventes at få positiv befolkningsvækst, men under landsgennemsnittet. I 15 kommuner forventes befolkningstallet at være stort set uændret (+/- 1 pct.) i 2030, mens 21 kommuner forventes at opleve et befolkningsfald fra 2020 til 2030., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frkm120, ., Om COVID-19 og befolkningsfremskrivningen, Det er tænkeligt, at COVID-19 kan have indvirkning på befolkningstilvæksten samt strukturen af Danmarks fremtidige befolkning, hvis fx bestemte aldersgruppers dødelighed ændres markant i 2020 eller de efterfølgende år. Endnu er det dog for tidligt at afgøre, om fx netop de 80+-årige er så hårdt ramt af COVID-19, at det har betydning for aldersgruppens dødelighed samlet set. Ligeledes kan det tænkes, at både ind- og udvandring samt fertiliteten kan blive påvirket af samfundsforandringer som følge af COVID-19, men heller ikke dette er det endnu muligt at tage højde for i befolkningsfremskrivningens beregningsmodeller., Om befolkningsfremskrivningen, Befolkningsfremskrivningen udarbejdes årligt i et samarbejde mellem DREAM og Danmarks Statistik. Fremskrivningen er en teknisk beregning af befolkningsudviklingen i fremtiden, baseret på forudsætninger om tidligere års dødsfald, fødsler, ind- og udvandringer samt til- og fraflytninger mellem landsdele og kommuner. Grundlaget for fremskrivningen ændrer sig fra år til år i takt med ændrede forudsætninger, herunder beslutninger og hændelser i ind- og udland, der kan ændre resultatet både på nationalt, landsdels og kommunalt niveau. Fremskrivningen skal derfor ikke opfattes som en forudsigelse af, hvordan Danmarks befolkning faktisk vil se ud i fremtiden, men som en teknisk beregning, der forudsætter, at den faktiske udvikling følger antagelserne i beregningerne., Befolkningsfremskrivninger 2020-2060, 27. maj 2020 - Nr. 199, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Befolkningsfremskrivninger, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Yderligere information om fremskrivningen samt den anvendte metode og forudsætninger findes i , statistikdokumentationen om befolkningsfremskrivning, , på , emnesiden Befolkningsfremskrivning,  samt på , www.dreamgruppen.dk, . Anvendt lovgrundlag:, Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningsfremskrivning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30674

    NYT: Markant flere ældre i fremtiden

    8. maj 2018, Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning viser, at befolkningen forventes at vokse med 279.000 eller 4,8 pct. over de næste ti år. Det er primært de allerældste, der bliver flere af. Alene gruppen af over 80-årige forventes at vokse med 150.000 personer i løbet af de næste ti år svarende til 58 pct. flere end i dag. Gruppen af 65-79-årige forventes at vokse med 58.000 og dermed være 7 pct. større end i dag., De allerældste vil fylde mere også på længere sigt, Antallet af over 80-årige forventes at vokse frem mod 2057, hvor de vil udgøre 667.000 eller 2½ gange flere end i dag. Efter 2053 forventes mere end hver tiende indbygger at være over 80 år. I dag udgør de over 80-årige 4,4 pct. af befolkningen., Både flere fødte og døde fremover, Antallet af fødte forventes at stige de næste ti år. I 2027 forventes fødselstallet at stige til over 72.000 børn, hvilket er 18 pct. flere, end der blev født sidste år. Med den aldrende befolkning forventes også antallet af døde hvert år stige. I 2027 forventes over 58.000 at dø, hvilket er 10 pct. flere døde end sidste år., Større andel af indvandrere og efterkommere, Andelene af indvandrere og specielt deres efterkommere vil stige i fremtiden. Hvor indvandrere og efterkommere i dag udgør hhv. 10,2 og 3,1 pct. af befolkningen, vil de om ti år udgøre 11,6 og 4,2 pct. I 2060 beregnes de at udgøre 13,4 og 7,6 pct. af befolkningen. Størst procentuel stigning forventes der at blive af efterkommere fra vestlige lande, en stigning fra 29.000 i dag til 52.500 om ti år og 145.000 i 2060. , Flere sjællændere og færre bornholmere, I befolkningsfremskrivningen er befolkningstilvæksten ujævnt fordelt på landsdele. Byen København forventes at vokse med 12 pct. over de næste ti år, mens Bornholm forventes at miste 3 pct. af deres indbyggere over samme periode., Fremskrivningen kan ændre sig, Befolkningsfremskrivningen er en teknisk beregning af udviklingen i fremtiden, der i høj grad er baseret på tidligere års dødsfald, fødsler, ind- og udvandringer samt til- og fraflytninger mellem landsdele og kommuner. Fremskrivningen er derfor ikke en forudsigelse af, hvordan Danmarks befolkning faktisk vil se ud i fremtiden. Grundlaget for fremskrivningen vil ændre sig fra år til år, og , beslutninger og hændelser i ind- og udland kan ændre resultatet både på nationalt, landsdels og kommunalt niveau., Befolkningsfremskrivninger 2018-2060, 8. maj 2018 - Nr. 180, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Befolkningsfremskrivninger, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Yderligere information om fremskrivningen samt den anvendte metode og forudsætninger findes i , statistikdokumentationen om befolkningsfremskrivning, , på , emnesiden Befolkningsfremskrivning,  samt på , www.dreamgruppen.dk, . Anvendt lovgrundlag:, Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningsfremskrivning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26827

    NYT: De fleste kommuner vokser

    10. maj 2017, Befolkningen forventes at vokse med 16 pct. i Ishøj- og 15 pct. i Københavns Kommune i løbet af de næste ti år. Disse kommuner er dermed dem, som forventes at have den største befolkningsvækst frem til 2027. Det viser den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. På de næste pladser findes Herlev med en forventet befolkningsvækst på 13 pct. og Brøndby med 10 pct. Trods en samlet befolkningstilvækst for hele Danmark på 4,8 pct. er der i 26 kommuner udsigt til et fald i befolkningen frem til 2027. Tilbagegangen er stor blandt andet i Lemvig og Lolland, med hhv. 9 pct. og 8 pct., Mange flere ældre, Befolkningen forventes at stige med 276.000 eller 4,8 pct. over de næste ti år., A, lene aldersgruppen af 70-årige eller ældre ventes at stige med 203.000, dvs. at størstedelen af tilvæksten kan tilskrives denne aldersgruppe. , Befolkningen beregnes til at være 6.025.000 om ti år, mens folketallet i 2060 beregnes til at være 6.511.000. Befolkningstilvæksten i de kommende ti år forventes at være rimeligt lige fordelt mellem et overskud af fødsler i forhold til døde og en større indvandring end udvandring. Samlet giver dette et fødselsoverskud på 130.000 og et indvandringsoverskud på 147.000. , Større andel af indvandrere og efterkommere, Andelene af indvandrere og specielt deres efterkommere vil stige i fremtiden. Hvor indvandrere og efterkommere i dag udgør hhv. 9,9 og 3,0 pct. af befolkningen, vil de om ti år udgøre 11,5 og 4,1 pct. I 2060 beregnes de til at udgøre 13,0 og 7,4 pct. af befolkningen. Den største procentuelle stigning forventes at blive af efterkommere fra vestlige lande, en stigning på godt og vel 80 pct. fra 27 000 i dag til 49.000 om ti år. , Fremskrivningen kan ændre sig, Befolkningsfremskrivningen er en teknisk beregning af udviklingen i fremtiden, der i høj grad er baseret på forudsætninger om tidligere års dødsfald, fødsler, ind- og udvandringer samt til- og fraflytninger mellem landsdele og kommuner. Fremskrivningen er derfor ikke en forudsigelse af, hvordan Danmarks befolkning faktisk vil se ud i fremtiden. Grundlaget for fremskrivningen vil ændre sig fra år til år og , beslutninger og hændelser i ind- og udland kan ændre resultatet både på nationalt, landsdels og kommunalt niveau., Befolkningsfremskrivninger 2017-2060, 10. maj 2017 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Befolkningsfremskrivninger, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Yderligere information om fremskrivningen samt den anvendte metode og forudsætninger findes i , statistikdokumentationen om befolkningsfremskrivning, , på , emnesiden Befolkningsfremskrivning,  samt på , www.dreamgruppen.dk, . Anvendt lovgrundlag:, Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningsfremskrivning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24085

    NYT: 82.000 flere af ikke-vestlig herkomst i Danmark

    10. maj 2016, Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning opjusterer antallet af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere med knap 82.000 personer i 2060 i forhold til fremskrivningen fra sidste år. Det skyldes primært den store indvandring af flygtninge og familiesammenførte sidste år, og at det forventes, at flere vil få asyl og familiesammenføres i de kommende år. Forskellen mellem denne og sidste års fremskrivning er størst for 2023, hvor der er 83.000 flere af ikke-vestlig herkomst ifølge den nye fremskrivning., Større andel af indvandrere og efterkommere, I 2060 forventes der at være 507.000 ikke-vestlige indvandrere og 342.000 ikke-vestlige efterkommere i befolkningen, og til sammen forventes de at udgøre 13 pct. af den samlede befolkning på 6.483.000 personer. I dag udgør personer af ikke-vestlig herkomst 8 pct. af befolkningen. Vestlige indvandrere og efterkommere forventes at udgøre 465.000 personer eller 7 pct. af befolkningen i 2060 mod 4 pct. i dag. Samlet er det en stigning i antallet af personer af ikke-vestlig herkomst på 88 pct. frem mod 2060, mens personer af vestlig herkomst stiger med 85 pct., Fire gange så mange over 90 år i 2060, I 2060 forventes der at være 178.000 personer over 90 år og heraf 7.200 over 100 år. Det er hhv. fire gange og syv gange så mange, som der er i dag. Aldersgruppen af de 65-89-årige forventes også at vokse og være 39 pct. større end i dag, mens antallet af de 40-64-årige forventes at være 3 pct. mindre end i dag. Befolkningen som helhed forventes at være 14 pct. større, end den er i dag. , Bedre fordeling af befolkningstilvækst, Den forventede store indvandring af flygtninge i 2016 og 2017 er i fremskrivningen fordelt på landsdele og kommuner efter de kvoter, der er udmeldt af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet for 2016. Det betyder, at langt flere kommuner i denne fremskrivning forventes at vokse i indbyggertal i de kommende år end tidligere. Kun ti kommuner fremskrives med et faldende folketal i løbet af 2016 og 2017. Lolland, Bornholm og Lemvig forventes at tabe omkring hhv. 300, 150 og 100 indbyggere i løbet af i år, mens de øvrige syv kommuner forventes at tabe færre end 100 indbyggere., Fremskrivningen kan ændre sig, Befolkningsfremskrivningen bygger på forudsætninger om dødsfald, fødsler, indvandringer til Danmark og udvandringer fra Danmark samt til- og fraflytninger mellem landsdele og kommuner. Fremskrivningen er ikke en forudsigelse af, hvordan Danmarks befolkning faktisk vil se ud i fremtiden. Forudsætningerne for fremskrivningen kan ændre sig, og dette vil ændre resultatet. Særligt den regionale fremskrivning kan påvirkes af lokalpolitiske tiltag., Befolkningsfremskrivninger 2016-2060, 10. maj 2016 - Nr. 215, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Befolkningsfremskrivninger, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Yderligere information om fremskrivningen samt den anvendte metode og forudsætninger findes i , statistikdokumentationen om befolkningsfremskrivning, , på , emnesiden Befolkningsfremskrivning,  samt på , www.dreamgruppen.dk, . Anvendt lovgrundlag:, Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningsfremskrivning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21575

    NYT: Befolkningstilvækst især i Østjylland

    1. juni 2023, Hvis den aktuelle befolkningsudvikling på kommunalt niveau med hensyn til fertilitet, dødelighed, nettoindvandring samt ind- og udflytning mellem kommunerne fortsætter frem til 2050, forventes de nuværende forskelle at blive forstærkede. Det vil betyde, at 36 kommuner vil have en negativ befolkningstilvækst frem mod 2050 og 21 kommuner have en tilvækst på over 10 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frkm123, Befolkningstilvækst højest blandt de ældste, Sammenlignes 2023-fremskrivningens forventede befolkningsudvikling med den faktiske befolkningsudvikling, der har været i Danmark mellem 1990 og 2023, fremgår det tydeligt, at den største vækst forventes at finde sted blandt de ældste aldersgrupper. Hvor aldersgruppen på 80 år og ældre ved indgangen til 2023 udgjorde 5 pct. af befolkningen, forventes denne andel at stige til omkring 10 pct. fra 2050 og frem. De øvrige aldersgruppers andele ændres i langt mindre grad hen over fremskrivningsperioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk2, og , frdk123, Antagelser om ukrainske indvandrere, I 2023-fremskrivningen er antagelser om indvandringen af ukrainske statsborgere, som kommer til Danmark efter , Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, (herefter: særloven) i 2023, baseret på den nettoindvandring på 1.100 personer, som er observeret i løbet af første kvartal 2023. På den baggrund er nettoindvandringen af ukrainere i 2023 fastsat til 4.400 i 2023-fremskrivningen. Køns- og aldersprofilen for de 4.400 ukrainere er baseret på nettostrukturen af de observerede ind- og udvandrede ukrainere i første kvartal 2023. Der er ikke udmeldt en kommunal fordelingsnøgle særskilt for indvandrede ukrainere i 2023, hvorfor disse er fordelt i henhold til befolkningsfremskrivningens sædvanlige indflytningsmodel på kommunalt niveau. Eftersom opholdsgrund på baggrund af særloven fortsat er tidsbegrænset til marts 2024, forventes ukrainere, som indvandrede på dette lovgrundlag i 2022 og 2023, at udrejse i henhold til denne bestemmelse i 2023-fremskrivningen. På kommunalt niveau håndteres denne udvandring gennem fremskrivningens kommunale fraflytningsmodel, hvilket resulterer i en mindsket nettoindflytning i 2024. , Om befolkningsfremskrivningen, Befolkningsfremskrivningen udarbejdes årligt i et samarbejde mellem DREAM og Danmarks Statistik. Fremskrivningen er baseret på forudsætninger om tidligere års fødsler, dødsfald, ind- og udvandringer samt til- og fraflytninger mellem landsdele og kommuner. Grundlaget for fremskrivningen ændrer sig dermed fra år til år i takt med ændrede forudsætninger, ligesom beslutninger og hændelser i ind- og udland kan ændre resultatet både på nationalt, landsdels- og kommunalt niveau. Fremskrivningen skal ikke opfattes som en forudsigelse af, hvordan Danmarks befolkning faktisk vil udvikle sig i fremtiden, men som et redskab, der angiver befolkningsudviklingen med afsæt i et sæt antagelser, der udspringer af den information, som i dag er til rådighed., Befolkningsfremskrivninger 2023-2070, 1. juni 2023 - Nr. 190, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Befolkningsfremskrivninger, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Yderligere information om fremskrivningen samt den anvendte metode og forudsætninger findes i , statistikdokumentationen om befolkningsfremskrivning, , på , emnesiden Befolkningsfremskrivning,  samt på , www.dreamgruppen.dk, . Anvendt lovgrundlag:, Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningsfremskrivning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45989

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation