Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 461 - 470 af 3730

    NYT: Middellevetiden er ikke steget det seneste år

    13. februar 2019, Middellevetiden er ikke steget det seneste år og er derfor fortsat 79,0 år for mænd og 82,9 år for kvinder. I foråret 2018 var landet ramt af influenzaepidemi, en type influenza der ikke indgik i den tilbudte vaccine. Det kan være med til at forklare den stagnerende udvikling i middellevetiden, idet svage ældres dødelighed stiger, når en influenzaepidemi rammer. Siden starten af 1990'erne er middellevetiden ellers steget næsten hvert år. Den gennemsnitlige årlige stigning har i perioden været 0,25 år for mænd og 0,19 år for kvinder., Nordsjællandske kvinder bliver ældst, Middellevetiden for hele Danmark dækker over betydelige forskelle mellem de 11 landsdele. Den højeste middellevetid findes blandt kvinder i Nordsjælland med 84,1 år, hvilket er 1,2 år højere end landsgennemsnittet for kvinder. Modsat er det mænd i Byen København, der med 77,7 år har den laveste middellevetid. Det er 1,3 år mindre end landsgennemsnittet for mænd. Byen København består af kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby., Middellevetider for 0-årige fordelt på landsdele. 2017/2018,  , Mænd,  ,  , Kvinder,  , år,  ,  , år, Hele landet, 79,0,  , Hele landet, 82,9, Østsjælland, 79,8,  , Nordsjælland, 84,1, Vestjylland, 79,7,  , Østsjælland, 83,4, Nordsjælland, 79,6,  , Fyn, 83,3, Københavns omegn, 79,3,  , Københavns omegn, 83,2, Sydjylland, 79,3,  , Østjylland, 83,2, Østjylland, 79,3,  , Vestjylland, 83,1, Fyn, 78,9,  , Sydjylland, 82,8, Nordjylland, 78,9,  , Nordjylland, 82,8, Bornholm, 77,9,  , Byen København, 82,1, Vest- og Sydsjælland, 77,9,  , Bornholm, 82,0, Byen København, 77,7,  , Vest- og Sydsjælland, 81,9, 31 pct. af kvinderne bliver 90 år, Hvis dødeligheden fra perioden 2017-2018 holder sig på samme niveau i al fremtid, vil 69 pct. af pigerne og 57 pct. af drengene, der fødes nu, opnå at blive 80 år. 31 pct. af pigerne vil også kunne fejre deres 90-års fødselsdag. Det samme gælder for 19 pct. af drengene. Det vil fortsat være de færreste, som vil være i live på deres 100-års fødselsdag. Kun 1,0 pct. af drengene og 3,3 pct. af pigerne kan forvente at blive 100 år med det nuværende dødelighedsmønster., Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Det er ikke en realistisk forudsætning. Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der sket en stigning i middellevetiden for 0-årige fra år til år. Fortsætter dødeligheden i samfundet med at falde, vil en gennemsnitlig lille dreng født i 2019 blive væsentligt ældre end 79,0 år, og en tilsvarende pige kan også regne med at blive ældre end 82,9 år. Middellevetiden for 0-årige skal derfor blot ses som en indikator for befolkningens dødelighed - ikke en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. , Middellevetid 2017/2018, 13. februar 2019 - Nr. 50, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Middellevetid, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28481

    NYT: Mindre fald i kvinders middellevetid

    16. februar 2022, I 2020/2021 var middellevetiden 79,6 år for mænd og 83,4 år for kvinder. Det svarer til en stigning på 0,1 år for mænd og et fald på 0,2 år for kvinder siden seneste opgørelse. Middellevetiden beregnes på baggrund af de aldersspecifikke dødshyppigheder, som opgøres hen over de to forgangne kalenderår. Den nyeste beregning for 2020/2021 dækker derfor hele perioden, siden COVID-19 ramte landet. Danmarks Statistik kan imidlertid ikke afgøre, om COVID-19 har en effekt på udviklingen. I det store billede skal det i øvrigt bemærkes, at antallet af døde pr. 100.000, se , Nyt fra Danmarks statistik, 2022:41, , i de to seneste år ikke afviger meget fra de forudgående år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb7, Udviklingen i middellevetiden svinger lidt fra år til år, Selvom middelevetiden for kvinder er faldet siden sidste år, er kvinders middellevetid stadig 0,2 år højere i 2020/2021 sammenlignet med 2018/2019, som er seneste beregning, før COVID-19 kom til landet. Det er heller ikke første gang inden for de seneste ti år, at der er sket et fald i kvinders middellevetid. I beregningen for 2014/2015 faldt middellevetiden for kvinder også med 0,2 år sammenlignet med året før, og i beregningen for 2016/2017 var der ikke nogen udvikling siden det foregående år. Selvom der har været udsving, er middellevetiden for kvinder dog stadig steget 1,6 år de seneste ti år., Lavere vækst i kvinders middellevetid de seneste 30 år, Middellevetiden er steget stort set uafbrudt siden starten af 1990'erne. Væksten har dog været størst for mænd, og forskellen mellem mænd og kvinder er derfor også blevet reduceret fra 5,4 år i 1992 til de nuværende 3,8 år. Tallene for 2020/2021 afviger derfor ikke fra den generelle trend, da forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er blevet reduceret med 0,3 år siden 2019/2020 opgørelsen., Dødeligheden er faldet markant siden starten af 1990'erne, Den markante stigning i middellevetiden siden starten af 1990'erne skyldes, at de aldersspecifikke dødshyppigheder er faldet i løbet af de seneste 30 år. Det er særligt dødeligheden på de ældre alderstrin, som er faldet. I dag er dødeligheden blandt 75-årige mænd fx på niveau med dødeligheden blandt 68-årige mænd for 30 år siden. Den faldende dødelighed kan sandsynligvis tilskrives flere forskelle faktorer, som fx en generelt forbedret folkesundhed samt bedre behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb8, Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersspecifikke dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Middellevetiden for 0-årige skal dog ikke ses som en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. Middellevetiden er derimod udregnet under den forudsætning, at dødshyppighederne holder sig på det nuværende niveau i fremtiden, hvilket naturligvis ikke er en realistisk forudsætning., Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der tilsvarende også sket en stigning i middellevetiden blandt 0-årige de seneste mange år. Fortsætter denne tendens, vil et gennemsnitligt barn født i 2022 blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden 2020/2021. Middellevetiden for 0-årige skal derfor blot ses som en indikator for befolkningens aktuelle dødelighed, og ikke en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve., Middellevetid 2020/2021, 16. februar 2022 - Nr. 50, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Middellevetid, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38326

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation