Forside

Søgeresultat

Viser resultat 751 - 760 af 1574

NYT: Halvdelen af musikerne lever primært af løn

Kunstnere i Danmark 2024

Kunstnere i Danmark 2024, For 47 pct. af kunstnere inden for , Musik, udgør løn, fra en eller flere arbejdsgivere, over 90 pct. af deres årlige personindkomst. Det er den højeste andel af kunstnere med lønindkomst på tværs af kunstområderne. Kunstområdet , Forfattere og ord, har den højeste andel af kunstnere (62 pct.), som lever af en kombination af flere indkomstkilder, fx løn, overskud af selvstændig virksomhed, honorarer og rettigheder. , Musik, omfatter en bred gruppe af skabende og udøvende kunstnere, som, ud over artister og sangskrivere, inkluderer musikundervisere, dirigenter, korledere mv. (alle herefter benævnt musikere). Musikere, for hvilke løn er den væsentligste indkomstkilde, kan fx være en del af et symfoniorkester eller underviser på en musikskole. For 43 pct. af musikerne er indkomsten sammensat af en kombination af flere indkomstkilder. En musiker med en kombination af indkomstkilder kan fx være musiker i et band., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Musikere med lønindkomst har oftere en lang uddannelse, 63 pct. af musikerne med løn som væsentligste indkomstkilde har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, og blandt musikere med en kombination af flere indkomstkilder er det 52 pct. 39 pct. af musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder har grundskole eller gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 18 pct. af musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder er under 30 år. Det samme gælder 12 pct. af musikere med løn som væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst9, Musikere med lønindkomst tjener typisk mere, Musikere med løn som væsentligste indkomstkilde har en gennemsnitsindkomst på 503.000 kr. Gennemsnitsindkomsten er 431.000 kr. for musikere, hvor indkomsten er sammensat af flere indkomstkilder. Forskellen mellem gennemsnitsindkomsten og medianindkomsten er størst for musikere, der lever af indkomst sammensat af flere indkomstkilder. Der er altså en mere skæv fordeling af indkomster for musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder, hvor et lille antal musikere har en markant højere indkomst end gennemsnittet. Forskellen mellem gennemsnitsindkomsten og medianindkomst for disse kunstnere er 107.000 kr., mens den er 33.000 kr. for musikere med løn som væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Information om statistikken , Kunstnere i Danmark, Kunstnere i Danmark, er en statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel. Den er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revideres opgørelserne bagud i tid. I december 2025 er populationen af kunstnere opdateret med nye medlems-, rettigheds- og legatdata (2025-populationen). 2025-populationen danner grundlag for tællingsåret 2024, imens 2023-populationen danner grundlag for tællingsårene 2019-2023. Tallene for 2024 kan derfor ikke direkte sammenlignes med tallene for perioden 2019-2023., Nyt fra Danmarks Statistik, 8. december 2025 - Nr. 346, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2026, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52940

Nyt

NYT: Familiens kulturvaner går i arv

Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner

Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner, Voksne, der blev taget med til kulturoplevelser uden for hjemmet i deres barndom, er mere tilbøjelige til at tage deres egne børn med til kulturoplevelser. Blandt voksne med hjemmeboende børn, der blev taget med på museum, i teatret eller til koncert som barn, har 71 pct. været på museum med deres børn inden for det seneste år. Blandt dem der ikke blev taget med som barn, er andelen 43 pct. For koncerter og musikfestivaler er det 45 pct., der har været afsted med deres børn, blandt dem der blev taget med som barn. Blandt dem der ikke blev taget med er det 38 pct., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Kulturforbrug for forældre er lidt højere end for voksne uden børn, Voksne med hjemmeboende børn deltager lidt mere i kulturelle aktiviteter end voksne uden. Andelen, der har været i biografen, til koncert eller på kunstudstilling inden for det seneste år, er steget fra 1987 til 2024 for både 30-55-årige med hjemmeboende børn og for 30-55-årige uden hjemmeboende børn. Indtil 2012 har der kun været små forskelle mellem de to grupper. Den største forskel var i 2012, hvor 88 pct. af voksne med hjemmeboende børn og 77 pct. af voksne uden havde foretaget sig mindst én af de tre kulturaktiviteter. Det svarer til en forskel på 11 procentpoint. I 2024 var forskellen på 9 procentpoint., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Størst forskel i brug af biblioteker, Voksne med hjemmeboende børn har været mere tilbøjelige til at tage på biblioteket end voksne uden gennem perioden 1987-2024. Andelen blandt voksne med hjemmeboende børn har ligget stabilt omkring 70 pct., mens andelen blandt voksne uden hjemmeboende børn er faldet - fra det højeste niveau i 2004 på 59 pct. til 47 pct. i 2024. Forskellen mellem de to grupper er størst i 2024 og 2012, hvor den ligger på 20 procentpoint. Tal fra Kulturvaneundersøgelsen 2024 viser også, at det blandt de 30-55-årige især er voksne med hjemmeboende børn, der bruger biblioteket mindst én gang om måneden. I 2024 gjaldt det 20 pct., mens det blandt voksne uden hjemmeboende børn gjaldt 14 pct., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Manglende børnevenlighed afholder nogle fra at deltage i kultur, 23 pct. af voksne med hjemmeboende børn, der ikke har været til koncert eller musikfestival inden for det seneste år, angiver som årsag, at det ikke er børnevenligt. Dette gør koncerter og musikfestivaler til den kulturaktivitet uden for hjemmet, hvor flest, der slet ikke har deltaget inden for det seneste år, angiver manglende børnevenlighed som en årsag. For biografbesøg var den tilsvarende andel, blandt dem ikke har været i biografen inden for det seneste år, 14 pct. For scenekunst og sceneforestillinger var den 12 pct., og for museer også 12 pct. Omvendt angiver ingen, at de ikke har været på biblioteket inden for det seneste år, fordi det ikke er børnevenligt. Blandt hele gruppen af voksne med hjemmeboende børn siger halvdelen, at de har været på museum med hjemmeboende børn, og 4 ud af 10 siger, at de har været til koncert eller musikfestival med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Voksne uden hjemmeboende børn går mere på kunstmuseum, Voksne uden hjemmeboende børn har fra 1987 til 2024 været lige så tilbøjelige, eller mere tilbøjelige til at have været på kunstmuseum eller kunstudstilling inden for det seneste år. Forskellen var størst i 2004, hvor 34 pct. af voksne uden hjemmeboende børn havde været på kunstmuseum- eller udstilling inden for det seneste år, mens det gjaldt 25 pct. af voksne med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Voksne med hjemmeboende børn går mere i biografen, Voksne med hjemmeboende børn er lidt mere tilbøjelige til at gå i biografen. Da forskellen mellem de to grupper var størst i 2012, havde 81 pct. af dem med hjemmeboende børn været i biografen inden for det seneste år, mens det gjaldt 66 pct. af dem uden hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Nyt fra Danmarks Statistik, 20. marts 2025 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55380

Nyt

NYT: Hver femte af de unge var overkvalificeret til jobbet

Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2024

Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2024, I 2024 var 19 pct. af de beskæftigede mellem 15 og 34 år, efter egen opfattelse, overkvalificerede i deres job. Det er tre gange flere end de 6 pct., der var underkvalificerede. De resterende 75 pct. af de 15-34-årige havde færdigheder, der matchede de krav, der var nødvendige for at udføre arbejdet. Tallene stammer fra Arbejdskraftundersøgelsen, der i 2024 inkluderede særlige spørgsmål til de 15-34-åriges relation til arbejdsmarkedet., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Flest overkvalificerede i Erhvervsøkonomi, administration og jura, Unge beskæftigede med en uddannelsesbaggrund inden for , Erhvervsøkonomi, Administration og Jura, havde med 22 pct. den højeste andel overkvalificerede. Også blandt unge med uddannelser inden for , Undervisning, , , Samfundsvidenskab, samt , Ingeniør, fremstilling og byggeri, er der ca. 20 pct., der var overkvalificerede. Uddannelser uden en specifik retning, , Generelle uddannelser, , ligger også på det niveau. , Undervisning, samt , Sundhed og velfærd, er de uddannelsesretninger, hvor flest unge beskæftigede var underkvalificerede i jobbet med hhv. 11 og 10 pct. , Især de 15-24-årige var i 2024 overkvalificerede, Fokuseres der på aldersgrupper, er det især de 15-24-årige, der var overkvalificerede, hvilket skal ses i sammenhæng med, at fritidsjob er særligt udbredt i denne aldersgruppe. Generelt har deltidsbeskæftigede en markant højere andel overkvalificerede (23 pct.) sammenlignet med de fuldtidsbeskæftigede (16 pct.). Der er ikke stor forskel mellem aldersgrupperne mht. andelen af underkvalificerede, men andelen af underkvalificerede på 8 pct. for de 30-34-årige er dog en anelse højere end andelen blandt de yngste aldersgrupper., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Overkvalificerede var oftere på udkig efter nyt job, Overkvalificerede unge var kraftigt overrepræsenterede blandt beskæftigede, der samtidig var aktivt jobsøgende. Blandt de 15-34-årige beskæftigede, der søger et andet job, var 31 pct. overkvalificerede. Det samme gælder kun for 16 pct. af dem, der ikke søgte et andet job. Det kan pege på, at overkvalificering hænger tæt sammen med beslutningen om at søge nyt job. Der er ikke nogen forskel i jobsøgningen blandt de underkvalificerede., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Studerende føler sig mest overkvalificerede, De studerende var mest tilbøjelige til at være overkvalificerede. Dette hænger sammen med typen af jobs, studerende har ved siden af deres studier, hvor jobkravene typisk er lavere end i fuldtidsjobs. Dem, der opfattede sig selv som beskæftigede, var mindst tilbøjelige til at føle sig overkvalificerede. Den største andel underkvalificerede var at finde blandt de beskæftigede langtidssyge, som dog udgør en lille gruppe., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Overuddannelse stiger med uddannelsesniveauet, Det er også undersøgt, i hvilken grad de unge beskæftigedes uddannelsesniveau svarer til de opgaver, de udfører i jobbet. I 2024 var der for 31 pct. af de unge ikke et godt match mellem deres uddannelsesniveau og det, de lavede på deres job. I to ud af tre tilfælde skyldtes det, at uddannelsesniveauet var højere end kravene på jobbet, mens den sidste tredjedel havde for lavt uddannelsesniveau i forhold til jobkravene. Blandt beskæftigede med grundskole som højest fuldførte uddannelse var andelen af over- og underkvalificerede omtrent lige store, mens personer med højere uddannelse var mere tilbøjelige til at have et uddannelsesniveau, der oversteg kravene i jobbet. Her spiller studie- og fritidsjob også en rolle, da disse typer job typisk generelt har lavere jobkrav end et fuldtidsjob. , Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Nyt fra Danmarks Statistik, 11. december 2025 - Nr. 354, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/56648

Nyt

NYT: Fremgang for hoteller og feriecentre i november

Turistovernatninger i Danmark (md.) november 2025

Turistovernatninger i Danmark (md.) november 2025, Der var i alt ca. 3 mio. turistovernatninger i Danmark i november 2025, hvilket samlet er næsten uændret i forhold til november 2024. Dette dækker dog over store forskelle for de forskellige overnatningsformer. Der var 5 pct. flere overnatninger på hoteller og 4 pct. flere på feriecentre, mens der på campingpladser, vandrerhjem og i feriehusene var hhv. 5 pct., 3 pct. og 8 pct. færre overnatninger. Samlet set havde november 2025 det højeste antal målte turistovernatninger i en november måned, men der skal tages højde for, at dette er foreløbige tal og at tallene revideres løbende., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Flere turistovernatninger i de første 11 måneder af 2025, Der var 1 pct. flere turistovernatninger i de første 11 måneder af 2025 sammenlignet med samme periode i 2024. Stigningen dækker over 890.000 flere udenlandske overnatninger, mens der omvendt var 475.000 færre danske overnatninger. Der var stigning for hoteller og feriecentre, mens der var færre overnatninger på campingpladser, vandrerhjem og i feriehuse. Hotelovernatninger steg med 805.000 - heraf var 330.000 danske og 475.000 var udenlandske, mens overnatninger i feriecentre steg med i alt 330.000. Overnatninger på campingpladser faldt med 210.000, mens der var 45.000 færre vandrerhjemsovernatninger og 445.000 færre feriehusovernatninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Overnatninger, faktiske tal, , November, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring, , 2024, 2025, , 2024, 2025, , , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 2, 949,9, 2, 955,9, 0, 62, 451,8, 62, 870,3, 1, Heraf danske, 1, 687,4, 1, 678,9, -1, 29, 695,7, 29, 222,3, -2, Hoteller mv. , 1, 507,2, 1, 581,2, 5, 18, 691,9, 19, 498,1, 4, Heraf danske, 939,2, 958,4, 2, 10, 752,5, 11, 083,1, 3, Feriecentre, 264,8, 274,4, 4, 4, 667,2, 4, 996,0, 7, Heraf danske, 240,5, 244,6, 2, 3, 310,0, 3, 419,3, 3, Campingpladser, 147,7, 139,9, -5, 12, 027,0, 11, 814,9, -2, Heraf danske, 123,0, 112,4, -9, 7, 728,5, 7, 250,8, -6, Vandrerhjem, 181,4, 175,9, -3, 2, 581,8, 2, 538,9, -2, Heraf danske, 73,8, 72,0, -2, 1, 154,3, 976,7, -15, Lystbådehavne, •, •, •, 1, 966,5, 1, 950,9, -1, Heraf danske, •, •, •, 949,6, 927,8, -2, Feriehuse, 848,8, 784,6, -8, 22, 517,5, 22, 071,5, -2, Heraf danske, 310,9, 291,5, -6, 5, 800,8, 5, 564,5, -4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Flere bookede feriehuse for næste år, Der er ved udgangen af november 2025 booket 2 pct. flere husuger i feriehuse for 2026 sammenlignet med, hvad der ved udgangen af november 2024 var booket for 2025. Påskens placering har stor betydning for bookingerne i marts og april. Påsken faldt i 2025 udelukkende i april, mens palmesøndag i 2026 ligger i marts. Dette betyder, at der i marts 2026 er 51 pct. flere bookede husuger end året før. Samlet er der ultimo november 6 pct. flere bookede husuger for påskemånederne marts og april i 2026 end der var i de samme måneder i 2025. , Bookede husuger i feriehuse for det kommende år fordelt på gæsternes nationalitet. Pr. ultimo november, , I alt, , Danmark, , Sverige, , Norge, , Tyskland, , Neder-, landene, Andre, , , 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026, , 1.000, I alt, 255,0, 259,0, 26,6, 27,6, 0,8, 1,0, 1,9, 2,1, 217,7, 218,9, 3,5, 3,6, 4,4, 5,8, Januar, 12,4, 12,9, 1,7, 1,8, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, 10,3, 10,6, 0,1, 0,1, 0,2, 0,3, Februar, 8,1, 9,2, 2,5, 2,6, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, 5,2, 6,1, 0,1, 0,2, 0,1, 0,2, Marts, 11,9, 18,0, 1,4, 1,8, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, 10,3, 15,8, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, April, 25,1, 21,0, 2,5, 2,1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 21,3, 17,5, 0,7, 0,8, 0,3, 0,5, Maj, 32,5, 32,8, 3,4, 3,6, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 27,6, 27,7, 0,7, 0,6, 0,5, 0,5, Juni, 40,7, 39,7, 4,6, 4,2, 0,2, 0,2, 0,4, 0,4, 34,1, 33,3, 0,7, 0,7, 0,7, 0,8, Juli, 31,6, 35,9, 5,7, 6,2, 0,2, 0,3, 1,0, 1,0, 23,4, 26,8, 0,3, 0,3, 1,0, 1,3, August, 43,3, 40,1, 2,3, 2,5, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, 39,3, 35,7, 0,5, 0,5, 1,0, 1,1, September, 31,2, 30,0, 1,6, 1,7, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 29,0, 27,4, 0,2, 0,2, 0,3, 0,5, Oktober, 13,8, 14,4, 0,6, 0,7, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 13,1, 13,5, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, November, 2,9, 3,3, 0,2, 0,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 2,6, 3,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, December, 1,7, 1,8, 0,1, 0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 1,5, 1,6, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal for fremtidige bookinger, Tallene for fremtidige bookinger af feriehuse er foreløbige og revideres løbende som følge af nye oplysninger fra udbyderne af feriehuse. Med denne offentliggørelse er tallene for fremtidige bookinger for 2026 opgjort ved udgangen af oktober 2025 opjusteret med ca. 8 pct. , Nyt fra Danmarks Statistik, 14. januar 2026 - Nr. 10, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2026, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Se mere på , emnesiden Overnatninger og rejser , og i statistikdokumentationerne: , Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, , , Overnatninger på campingpladser, , , Overnatninger i lystbådehavne, og , Feriehusudlejning, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53532

Nyt

NYT: Erhvervslivets forskning i sundhed er steget 50 pct.

Forskning og udvikling i erhvervslivet 2023

Forskning og udvikling i erhvervslivet 2023, Erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) inden for sundhedsvidenskab blev i perioden 2017-2023 øget fra 12,1 til 21,8 mia. kr. opgjort i løbende priser. Stigningen er koncentreret i den sidste halvdel af perioden (2021 til 2023), hvor udgifterne voksede med 7,3 mia. kr. - svarende til 50 pct. Denne udvikling skal ses i lyset af medicinalindustriens voksende betydning for dansk erhvervsliv i samme periode. Med udgifter på 22,5 mia. kr. i 2023 er teknisk videnskab sammen med sundhedsvidenskab erhvervslivets største forskningsmæssige fagområder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk112, Stigning på 9 mia. kr. til erhvervslivets samlede udgifter til FoU siden 2021, Erhvervslivets udgifter til FoU beløb sig til 53,3 mia. kr. i 2023, hvilket er en stigning på 8,7 mia. kr. i forhold til 2021. Erhvervslivet anvender 22,5 og 21,8 mia. kr. til forskning inden for hhv. teknisk videnskab og sundhedsvidenskab. Dermed tegner de to fagområder sig tilsammen for godt 80 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til FoU i 2023. Teknisk videnskab har tidligere været det klart største forskningsområde for erhvervslivet målt på udgifter, men ligger i 2023 på niveau med sundhedsvidenskab. Naturvidenskab er det tredjestørste område med udgifter til FoU på 7,5 mia. kr. eller 14 pct. af de samlede udgifter. De mindre områder for erhvervslivet var humaniora, samfundsvidenskab samt jordbrugs- og veterinærvidenskab, der tilsammen udgør ca. 3 pct. af erhvervslivets udgifter til FoU., 60 pct. af erhvervslivets FoU-udgifter investeres af industrien, Industrivirksomhederne stod for 32,2 mia. kr. (60 pct.) af dansk erhvervslivs samlede FoU-udgifter i 2023. Det er 8,5 mia. kr. mere end i 2021, hvor beløbet var 23,7 mia. kr. (53 pct.). , Erhvervsservice, , herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , stod for 10,9 mia. kr. (20 pct.) og var dermed den næststørste branche målt på udgifter til FoU i 2023., Virksomhedernes udgifter til egen forskning og udvikling, opdelt på brancher. 2017-2023*, , 2017, 2019, 2021, 2023*, , mio. kr. i løbende priser, I alt, 40, 757, 41, 571, 44, 602, 53, 340, Industri, 22, 892, 20, 393, 23, 711, 32, 170, Bygge og anlæg, 36, 30, 52, 54, Handel, 2, 375, 1, 956, 1, 818, 3, 483, Transport, 38, 39, 40, 184, Hotel, restauration, 17, 10, 9, 13, Information og kommunikation, 3, 039, 3, 995, 2, 986, 2, 519, Finansiering og forsikring, 4, 920, 6, 059, 4, 760, 3, 144, Erhvervsservice, 6, 364, 8, 860, 10, 851, 10, 854, Øvrige brancher, 1, 074, 228, 376, 920, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk01, Industrien investerer primært i sundhedsvidenskab, I 2023 lå industriens udgifter til FoU inden for sundhedsvidenskab på 16,1 mia. kr. Det er en stigning på 6,8 mia. kr. - eller 74 pct. - sammenlignet med 2017. Teknisk forskning er med 13,6 mia. kr. i 2023 industriens næststørste forskningsområde. Samlet udgør industriens FoU-udgifter 74 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til sundhedsvidenskabelig forskning, mens andelen for teknisk videnskab er 60 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk112, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. april 2025 - Nr. 95, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/44709

Nyt

NYT: Elstar er den største æblesort i Danmark

Frugttræplantager 2022

Frugttræplantager 2022, Elstar er den mest udbredte æblesort i Danmark målt i areal. Sorten udgør med 230 ha 18 pct. af det samlede areal med æbler i 2023. Elstar har siden 2002 været den mest betydende æblesort i de danske frugtplantager. Elstar blev udviklet i Holland i 1955, som en krydsning mellem æblesorterne Golden Delicious og Ingrid Marie. Netop Ingrid Marie var indtil 1997 den mest udbredte æblesort i Danmark, men er nu henvist til andenpladsen. Læs mere om udviklingen i arealerne med de forskellige æblesorter i , Arealet med æbler er faldet med 80 pct. på 40 år, (Nyt fra Danmarks Statistik 2018:26)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Arealer for udvalgte æblersorter og pærer fordelt efter regioner 2023, , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland, , ha, Alle æbler, 1, 285, 114, 407, 587, 137, 40, Elstar, 230, 5, 73, 119, 29, 5, Ingrid Marie, 139, 8, 37, 82, 10, 3, Pærer, 323, 15, 113, 154, 34, 7, Økologiske æbler, 467, 83, 132, 200, …, …, Økologiske pærer, 51, …, …, …, …, …, , pct., Alle æbler, 100,0, 8,9, 31,7, 45,7, 10,7, 3,1, Elstar, 100,0, 2,2, 31,7, 51,7, 12,6, 2,2, Ingrid Marie, 100,0, 5,8, 26,6, 59,0, 7,2, 2,2, Pærer, 100,0, 4,6, 35,0, 47,7, 10,5, 2,2, Økologiske æbler, 100,0, 17,8, 28,3, 42,8, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel., Syddanmark har det største areal med frugttræer, Region Syddanmark har næsten halvdelen af det danske areal med både æbler og pærer efterfulgt af Region Sjælland med 30 pct af arealet med æbler og 35 pct. af arealet med pærer. I de tre andre regioner er æbler og pærer kun svagt repræsenteret. Eksemplvis har Region Nordjylland kun 3 pct. af arealet med æbler., Økologi, 36 pct. af arealet med æbler er på økologiske bedrifter, mens andelen er mindre for pærer, nemlig 16 pct. Halvdelen af alle bedrifter med æbler og pærer er økologiske. , Bedrifter med æbler og pærer fordelt efter regioner 2023, , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland, , bedrifter, Æbler eller pærer, 401, 52, 121, 122, 79, 27, Æbler, 388, 52, 115, 117, 78, 26, Pærer, 204, 24, 66, 61, 39, 14, Økologiske æbler eller pærer, 203, 36, 65, 47, 41, 14, Økologiske æbler, 202, 36, 64, 47, …, …, Økologiske pærer, 83, …, …, …, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel. , Areal med æbler og pærer fordelt efter alder og sorter 2023, , Træernes alder, Træer, pr. ha, , I alt, 1-4 år, 5-9 år, 10-14 år, 15-24 år, 25 år og derover, , , ha, , Alle æbler, 1, 285, 254, 231, 298, 389, 114, 1, 798, Aroma, 82, 8, 14, 27, 31, 2, 1, 979, Belle de Boskoop, 32, 12, 5, 4, 5, 6, 1, 036, Belida, 17, 3, 4, 3, 6, 1, 2, 065, Cox orange, 32, 2, 2, 5, 15, 7, 1, 729, Discovery, 70, 9, 7, 19, 24, 12, 1, 471, Elstar, 230, 49, 27, 65, 81, 8, 2, 214, Gala, 11, 0, 1, 2, 7, 0, 2, 511, Gråsten, 27, 1, 2, 4, 15, 5, 1, 666, Holsteiner cox, 51, 14, 3, 8, 24, 2, 1, 775, Ingrid Marie, 139, 28, 9, 41, 45, 16, 1, 955, Junami, 82, 14, 51, 15, 2, 0, 2, 772, Jonagold, 63, 10, 5, 15, 27, 5, 2, 199, Pigeon, 11, 2, 0, 3, 4, 2, 1, 512, Rubens, 8, 0, 0, 7, 1, 0, 2, 904, Summerred, 7, 0, 2, 3, 1, 0, 1, 793, Mutzu, 4, 0, 0, 1, 1, 2, 1, 256, Filippa, 17, 4, 3, 4, 2, 4, 764, Topaz, 25, 11, 6, 4, 3, 0, 1, 674, Santana, 9, 0, 0, 2, 6, 0, 2, 548, Zari, 4, 3, 1, 0, 0, 0, 3, 019, Ahrista, 7, 1, 3, 2, 1, 0, 1, 375, Alkemene, 4, 1, 3, 0, 0, 0, 1, 686, Maribelle, 6, 1, 5, 0, 0, 0, 2, 374, Rubinola, 16, 10, 2, 1, 3, 0, 1, 270, Rubinstep/Pirouette, 16, 2, 7, 0, 7, 0, 2, 474, Elise, 8, 4, 0, 3, 1, 0, 1, 820, Andre æbler, 309, 66, 68, 59, 77, 39, 1, 164, Pærer , 323, 58, 51, 85, 85, 44, 1, 927, Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. juli 2024 - Nr. 202, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. januar 2028, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle bedrifter med et areal med æbler og pærer på mindst 1 hektar. Desuden bidrager undersøgelsen til at opfylde EU-statistikkrav vedrørende produktion af frugt og grønt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29819

Nyt

NYT: Størst stigning i antal lønmodtagere i København

Beskæftigelse for lønmodtagere (tema) bopælskommune 1. kvt. 2018

Beskæftigelse for lønmodtagere (tema) bopælskommune 1. kvt. 2018, Det samlede antal af lønmodtagere var i første kvartal 2018 på nogenlunde samme høje niveau som i første kvartal 2008, men der er stor forskel i udviklingen i antallet af lønmodtagere i de enkelte kommuner. Antallet af lønmodtagere bosat i København, Vallensbæk og Aarhus Kommune er således steget med mere end 10 pct. fra første kvartal 2008 til første kvartal 2018. Modsat er antallet af lønmodtagere faldet med mere end 15 pct. for personer bosat i Lolland, Ærø, Læsø, Struer og Langeland Kommune. Tallene er fordelt efter bopælskommune og er foreløbige og ikke sæsonkorrigerede., Størst stigning i antallet af lønmodtagere i kommunerne omkring København, Syv ud af de ti kommuner, hvor antallet af lønmodtagere er steget mest siden første kvartal 2008, ligger omkring København, som tabellen nederst viser. I Københavns Kommune er antallet af lønmodtagere med 21,4 pct. steget mest fra første kvartal 2008 til første kvartal 2018. Modsat er antallet af lønmodtagere faldet mest i Lolland Kommune, hvor antallet af lønmodtagere er faldet med 21,9 pct. i perioden. , Lønmodtagerandelen er steget mest i Læsø, Bornholm og Samsø Kommune, I hele landet havde 70,0 pct. af de 16-64-årige et lønmodtagerjob. Det er 1,9 procentpoint færre end i første kvartal 2008. Udviklingen i andelen af de 16-64 årige, der har et lønmodtagerjob, er væsentligt mere ensartet mellem kommunerne end den kommunale udvikling i antal lønmodtagere. De fleste kommuner har haft et fald i andelen med lønmodtagerjob. Det største fald er i Odense Kommune. Her er andelen faldet med 3,9 procentpoint. Men pga. befolkningsudviklingen har Odense Kommune alligevel haft en stigning i antal lønmodtagere med bopæl i kommunen på 2,0 pct. Kun i otte kommuner er andelen af 16-64 årige med et lønmodtagerjob vokset, og kun i tre kommuner med mere end 0,5 procentpoint. Det er de tre ø-kommuner Læsø, Bornholm og Samsø, hvor andelen er vokset med hhv. 2,9, 2,5 og 2,2 procentpoint. Men pga. befolkningsudviklingen har alle tre kommuner alligevel oplevet et fald i antal lønmodtagere med bopæl i kommunen på mere end 10 pct. , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Denne udgivelse viser antallet af lønmodtagere fordelt efter bopælskommune. Kvartalstal for beskæftigelse for lønmodtagere danner baggrund for analysen. Opgørelsen her er afgrænset til personer, der er bosat i Danmark inden for kvartalet, hvor beskæftigelse for lønmodtagere normalt dækker alle lønmodtagerjob i dansk registrerede virksomheder uanset lønmodtagernes bopæl., Udvikling i antal lønmodtagere efter bopælskommune 1. kvt. 2008 - 1. kvt. 2018, De ti kommuner med , størst stigning , , De ti kommuner med , størst fald, , pct., , , pct., København, 21,4, , Lolland, -21,9, Vallensbæk, 15,8, , Ærø, -17,2, Aarhus, 10,5, , Læsø, -17,0, Frederiksberg, 9,8, , Struer, -16,1, Gladsaxe, 8,1, , Langeland, -15,6, Rødovre, 5,6, , Samsø, -13,0, Gentofte, 5,3, , Lemvig, -13,0, Lyngby-Taarbæk, 4,9, , Tønder, -12,5, Aalborg, 4,9, , Morsø, -12,4, Horsens, 4,7, , Guldborgsund, -11,7, Anm.: Christiansø er ikke med i opgørelsen., Udvikling i andelen af lønmodtagere efter bopælskommune 1. kvt. 2008 - 1. kvt. 2018, De ti kommuner med , størst stigning , , De ti kommuner med , størst fald, , procentpoint., , , procentpoint., Læsø, 2,9, , Odense, -3,9, Bornholm, 2,5, , Kerteminde, -3,8, Samsø, 2,2, , Struer, -3,8, Dragør, 0,4, , Haderslev, -3,7, Morsø, 0,3, , Fredericia, -3,4, København, 0,2, , Glostrup, -3,3, Frederiksberg, 0,2, , Viborg, -3,3, Rebild, 0,0, , Brøndby, -3,3, Solrød, -0,1, , Høje-Taastrup, -3,2, Gribskov, -0,2, , Nyborg, -3,2, Anm.: Christiansø er ikke med i opgørelsen., Nyt fra Danmarks Statistik, 5. juli 2018 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fra kvartal til, kvartal. Beskæftigelsestallene beregnes ved at omregne det samlede antal indberettede eller beregnede betalte løntimer til fuldtidsbeskæftigede. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30774

Nyt

NYT: Industriens omsætning nåede nye højder i 2024

Industriens salg af varer (år) 2024

Industriens omsætning, 1.211 mia. kr. , 2024, +6,5 % , 2023 til 2024, Se tabel, Industriens salg af varer (år) 2024, Den samlede omsætning i den danske industri inkl. råstofindvending steg i 2024 med 6,5 pct. i forhold til 2023, hvilket er en fremgang på 73,7 mia. kr. til 1.211 mia. kr. Fremgangen skyldes især fortsat vækst i , medicinalindustrien, , hvor omsætningen steg med 69,7 mia. kr. Den samlede omsætning omfatter salg af egne varer, herunder salg af varer produceret hos underleverandører, samt handelsvarer (dvs. varer, der er købt færdigproduceret og videresolgt). Herudover omfatter salget industrielle tjenesteydelser. Industriens omsætning ekskl. råstofindvending steg med 75,4 mia. kr. eller 6,8 pct. i forhold til 2023. Statistikken opgøres i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms6, Fremgang i de fleste branchegrupper, Fra 2023 til 2024 steg omsætningen i de fleste branchegrupper. Særligt havde to brancher stor fremgang. , Medicinalindustrien, steg med 27,0 pct. og , møbel- og anden industri mv., (herunder produktion af legetøj) steg med 6,2 pct., Mindre tilbagegang i råstofindvinding, Omsætningen i branchegruppen , råstofindvinding, faldt med 7,3 pct. sammenlignet med 2023, og det var dermed branchegruppen med den største relative tilbagegang. Faldet udgjorde dog kun 1,7 mia. kr. Målt i kroner og øre var der størst fald i branchegruppen , kemisk industri og olieraffinaderier mv., , hvor nedgangen på 7,1 pct. udgjorde 7,7 mia. kr. , Råstofindvinding og industriens samlede omsætning efter branche, , Faktiske tal, Ændring, , 2008, 2022, 2023, 2024, 2023-2024, 2008-2024, , mia. kr., pct., Råstofindvinding og industri i alt, 748,4, 1093,9, 1137,5, 1211,2, 6,5, 61,8, Råstofindvinding, 72,4, 32,6, 23,9, 22,2, -7,3, -69,4, Industri i alt, 676,0, 1061,3, 1113,6, 1189,0, 6,8, 75,9, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 165,0, 220,7, 216,4, 220,1, 1,7, 33,4, Tekstil- og læderindustri, 9,7, 11,3, 10,7, 10,9, 1,3, 11,7, Træ- og papirindustri, trykkerier, 41,4, 31,0, 28,4, 27,6, -2,8, -33,3, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 74,1, 120,0, 108,7, 100,9, -7,1, 36,2, Medicinalindustri, 42,8, 194,1, 258,1, 327,8, 27,0, 666,1, Plast-, glas- og betonindustri, 50,0, 55,7, 50,8, 51,0, 0,3, 1,9, Metalindustri, 58,5, 71,2, 68,5, 67,1, -1,9, 14,7, Elektronikindustri, 26,0, 35,4, 37,4, 36,2, -3,2, 39,6, Fremstilling af elektrisk udstyr, 19,1, 26,1, 25,0, 25,3, 1,0, 32,2, Maskinindustri, 128,7, 186,2, 198,2, 204,4, 3,1, 58,9, Transportmiddelindustri, 17,4, 13,2, 13,7, 14,0, 1,6, -19,7, Møbel og anden industri mv., 43,3, 96,4, 97,6, 103,7, 6,2, 139,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms6, Medicinalindustrien er blevet næsten syv gange større siden 2008, Siden finanskrisen i 2008 er omsætningen i dansk industri inkl. råstofindvending samlet steget med 61,8 pct. For den danske industri alene har der været en fremgang på 75,9 pct. Fremgangen skyldes især , medicinalindustrien, , hvor omsætningen er næsten syvdoblet siden 2008. Den største nedgang i industrien over perioden 2008-2024 var i , træ- og papirindustri, trykkerier, , hvor omsætningen er faldet med 33,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms6, . Andel af beskæftigede er beregnet ud fra samlet antal beskæftigede i 2023 fra , www.statistikbanken.dk/atr118, Medicinalindustrien var størst - men ikke målt på beskæftigelse, Medicinalindustriens, omsætning udgjorde i 2024 27,6 pct. af den samlede omsætning, og i den næststørste branchegruppe , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, , udgjorde omsætningen 18,5 pct. Det står i kontrast til, at , medicinalindustrien, alene stod for 10,7 pct. af industribeskæftigelsen, hvorimod , føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, stod for 17,6 pct., mens , maskinindustri, havde den største andel af industribeskæftigelsen på 18,6 pct. Forskellene kan skyldes en blanding af, at der er større værdidannelse i medicinalindustrien, og at beskæftigelsestallene kun dækker beskæftigelse i Danmark, hvorimod omsætningstallene også i nogen grad indeholder salg af varer produceret i udlandet., Ny datafrekvens for 2025, Statistikken Industriens salg af varer er hidtil blevet offentliggjort med nye tal hvert kvartal. Fra og med 2025 overgår statistikken fra kvartalsvis til årlig offentliggørelse, hvilket betyder, at der ikke længere indsamles og offentliggøres kvartalsvise data. Tal for 2025 udkommer i første halvår af 2026., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms6, Offentliggørelsens omsætningstyper, Statistikken Industriens salg af varer blev ændret 1. januar 2021. Ændringerne indebærer, at oplysninger om virksomhedernes salg af egne varer fra 2021 er opdelt på , egne varer, og , varer produceret af underleverandører, . Fælles for de industrielle tjenesteydelser , lønarbejde for andre, , , reparationsarbejde for andre, og , opstillingsarbejde for andre, er, at de fra 2021 bliver opgjort på tjenestekoder. Dog er tjenesteydelsen , lønarbejde for andre, sammenlagt af lønarbejde og varer produceret som underleverandør. Opgørelsen af salg af handelsvarer og anden omsætning er uændret. Ændringerne har været nødvendige for at imødekomme nye krav i den gældende EU-lovgivning., Industriens omsætning, 1.211 mia. kr. , 2024, +6,5 % , 2023 til 2024, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. marts 2025 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2026, Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Morten Skovrider Kollerup, , , tlf. 24 52 61 68, Statistikdokumentation, Industriens salg af varer (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49559

Nyt

NYT: Normeringen for børnehaver går lidt frem i 2024

Børnepasning før skolestart 2024

Børnepasning før skolestart 2024, Normeringstallet (antal børn pr. voksen) for de 3-5-årige i børnehave på det kommunale og selvejende dagtilbudsområde var 5,8 i 2024. Det er en fremgang siden 2023, hvor normeringstallet var 5,9. For de 0-2-årige i vuggestue var normeringstallet på 2,9, hvilket er uændret i forhold til året før. For dagplejen lå normeringen på 3,3 i 2024, hvilket er en tilbagegang siden 2023, hvor normeringen var 3,2., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern8, Vikarer fra eksterne vikarbureauer indgår i normeringsberegningen, I 2024 indgår data om vikarer fra eksterne vikarbureauer for første gang i normeringsberegningen. På landsplan svarer kommunernes brug af eksterne vikarer til cirka 80 fuldtidsstillinger i løbet af året. Københavns Kommune skiller sig ud som den kommune, der har gjort størst brug af eksterne vikarer med i alt 30 fuldtidsstillinger, mens Frederiksberg følger efter med 7 fuldtidsstillinger. Omvendt har 79 kommuner benyttet mindre end én fuldtidsstilling fra eksterne vikarbureauer, og blandt disse har 63 kommuner slet ikke anvendt eksterne vikarer i 2024., Hvad er normeringstal, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på kommunalt niveau set i forhold til antallet af børn. Tallet er opgjort som en bruttonormering, hvilket vil sige at alle personalets opgaver indgår i opgørelsen. Udover ansigt-til-ansigts tid med børnene kan det fx også være forældresamtaler og udarbejdelse af udviklingsplaner mv. Det er kun pædagogisk personale som medregnes i opgørelsen, hvilket bl.a. inkluderer pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter, medhjælpere mv. Personale, som rent administrative ledere, rengøring, køkkenmedhjælpere mv. indgår ikke. Som følge af bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023 om opgørelse af normeringer i daginstitutioner, indgår pædagogisk personale ansat for statslige puljemidler til sociale normeringer heller ikke i opgørelsen. I 2024 var der 844 pædagogiske medarbejdere, som var ansat med finansiering for statslige puljemidler., Hvornår oprykkes et barn fra vuggestue til børnehave?, For børnehavebørn (3-5 år) er normeringskravet én medarbejder pr. 6 børn. På tværs af landets kommuner, er der imidlertid forskel på hvornår et barn flyttes fra vuggestue til børnehave. Oprykningsalderen har direkte konsekvenser for normeringsberegningen, da bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023 fastsætter, at børn, der rykkes i børnehave, før de er fyldt 3 år og 1 måned, skal tildeles en normering på minimum ét pædagogisk personale pr. tre børn, indtil de fylder 3 år og 1 måned. Det betyder, at en oprykning før barnet fylder 3 år og 1 måned, kan medføre øget behov for personale i børnehaven. De kommuner, der flytter børnene tidligst, er Herning og Sønderborg Kommune, som flytter børnene, når de er to år og ni måneder. For hovedparten af landets kommuner, nemlig 49 kommuner, sker skiftet fra vuggestue til børnehave når barnet fylder tre år og én måned. , Kilde: Kan downloades på , emnesiden Børnepasning, Flere kommuner har justeret oprykningsalderen mellem 2023 og 2024, Mellem 2023 og 2024 har flere kommuner justeret deres praksis for, hvornår et barn overgår fra vuggestue til børnehave. I 2023 havde kun 10 kommuner fastsat en oprykningsalder på 3 år og 1 måned, mens det tal steg til 49 kommuner i 2024. Den enkelte kommunes flyttetidspunkt fremgår af oversigten over de beregningsvariable, som Danmarks Statistik benytter i forbindelse med normeringsberegningerne. Se link under figuren., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. september 2025 - Nr. 283, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2026, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49734

Nyt

NYT: Større investeringer i jordbruget

Jordbrugets investeringer 2024

Jordbrugets investeringer 2024, Jordbrugets investeringer steg med 1,4 mia. kr. i 2024 til 8,1 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Det svarer til en stigning på 22 pct. Investeringsniveauet er ca. 0,5 mia. kr. højere for 2024 end gennemsnittet af de foregående ti år, og fremgangen er bredt funderet for driftsbygninger, inventar og grundforbedringer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i driftsbygninger, I 2024 blev der investeret for 3,3 mia. kr. i årets priser i driftsbygninger, hvilket var 0,9 mia. kr. mere end året før. De fleste bygningsinvesteringer er som i tidligere år inden for kategorien , Andre driftsbygninger, , der dækker over fx maskinhuse, opbevaringsfaciliteter og andre stalde end til kvæg og svin, fx til fjerkræ. Investeringer i andre driftsbygninger beløb sig i 2024 til 1,7 mia. kr., hvilket var 0,4 mia. kr. mere end i 2023. Investeringer i kvægstalde steg med 0,1 mia. kr. til 0,8 mia. kr., og investeringer i svinestalde fordobledes til ligeledes 0,8 mia. kr., Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2015, 2020, 2023, 2024, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 8, 058, 7, 823, 9, 657, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 581, 2, 431, 3, 323, Kvægstalde, 807, 611, 744, 833, Svinestalde, 473, 770, 378, 781, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 200, 1, 309, 1, 709, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 302, 5, 242, 6, 075, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 151, 259, , mio. kr. i 2020-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 933, 8, 058, 6, 640, 8, 070, Driftsbygninger i alt, 2, 942, 2, 581, 2, 096, 2, 853, Kvægstalde, 813, 611, 641, 715, Svinestalde, 477, 770, 326, 670, Andre driftsbygninger, 1, 652, 1, 200, 1, 129, 1, 468, Maskiner og inventar, 4, 785, 5, 302, 4, 424, 4, 980, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 121, 237, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Investeringer i maskiner og inventar fulgte med, Investeringerne i maskiner og inventar beløb sig til 6,1 mia. kr., hvilket var 0,8 mia. kr. mere end i 2023. Investeringerne i maskiner og inventar fulgte dermed udviklingen for bygninger., Større investeringer efter gode resultater, Den større investeringslyst følger efter nogle år med gode driftsresultater især for dele af landbrugets husdyrproduktion, se fx , Landbrugets resultat steg i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:213) og , Fremgang for økologiske bedrifter, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:302). Samtidig steg jordbrugets gældsætning for første gang i en årrække, se , Jordbrugets gæld steg i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:286), hvilket måske afspejler en større tiltro til de fremtidige rammevilkår., Positive nettoinvesteringer, Nettoinvesteringerne, som er bruttoinvesteringer minus afskrivninger, var i 2024 positive med 1,1 mia. kr. Afskrivninger er et udtryk for slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Med negative nettoinvesteringer betyder det, at produktionskapaciteten samlet set nedslides, mens positive nettoinvesteringer modsat udtrykker en forøgelse. Hvis der ses bort fra 2022, hvor der var en meget beskeden positiv nettoinvestering, så var 2024 det første år siden 2008 med betydelige nettoinvesteringer i jordbruget., Jordbrugets nettoinvesteringer, , 2015, 2020, 2023, 2024, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 737, 8, 058, 7, 823, 9, 657, Afskrivninger, 10, 381, 8, 742, 8, 534, 8, 588, Nettoinvesteringer, -2, 643, -683, -710, 1, 069, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb2, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. oktober 2025 - Nr. 299, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2026, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50004

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation