Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 741 - 750 af 1574

      NYT: God kornhøst efter solrigt vejr

      Høsten af korn, raps og bælgsæd 2025

      Høsten af korn, raps og bælgsæd 2025, Kornproduktionen steg 25 pct. fra 2024 til 2025 og endte på 9,5 mio. tons. Resultatet kom efter to magre år og blev 7 pct. over normalhøsten på 8,8 tons. Ved normalhøst forstås gennemsnittet af tiåret 2015-2024. Produktionen af raps steg 8 pct., og bælgsæd steg 10 pct. i forhold til 2024 - begge på trods af et mindre tilsået areal. Solrigt vejr, både i vækstperioden og ved høsttidspunktet, bidrog til det gode resultat trods megen regn i juli (se , nøgletal fra DMI, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst88, Høje udbytter for alle kornarter, Udbyttet af vårbyg blev 70 hkg/ha, hvilket er godt over normaludbyttet på 56 hkg/ha. Vinterhvede fik et udbytte på 88 hkg/ha mod normaludbyttet på 78 hkg/ha. Endelig lå rug og havre begge mere end 10 hkg/ha over normaludbyttet. For de fleste kornarter var der tale om historisk rekordudbytte. , Det samlede kornareal steg 1 pct. fra 2024 til 1.238.000 ha i 2025. Størst var stigningen i arealet med havre, som steg fra 52.000 til 83.000 ha. Arealet med vårbyg faldt omvendt fra 513.000 ha i 2024 til 483.000 ha i 2025. Over en længere periode er det danske kornareal faldet, men produktionen opretholdt. Fx faldt arealet 17 pct. fra 2010 til 2025, mens produktionen steg 8 pct. i samme periode. Se mere om landbrugsarealet i tidligere udgivelser af , Nyt fra Danmarks Statistik om afgrøder i dansk landbrug, ., Faldende areal, men stigende produktion af raps og bælgsæd, Hektarudbyttet for raps blev på 47 hkg/ha - en hel del over normaludbyttet på 39 hkg/ha. Produktionen steg 8 pct. til 753 mio. kg i 2025 trods et fald i arealet på 11 pct. Produktionen af bælgsæd steg 10 pct. til 123 mio. kg i 2025. Det skyldes igen en stigning i hektarudbyttet, som blev på 42 hkg/ha i 2025 mod et normaludbytte på 38 hkg/ha. Det høje udbytte mere end udlignede et fald i arealet på 6 pct. , Det danske korn anvendes mest til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder, og yderligere 10-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn, se , www.statistikbanken.dk/korn, ., Næsten 16.000 bedrifter med korn, 15.800 bedrifter dyrkede korn i 2024, hvoraf 9.200 havde vinterhvede, og 12.800 havde vårbyg, se , www.statistikbanken.dk/afg5, . Salgsværdien af det danske korn udgjorde 11,5 mia. kr. i høståret 2024, hvilket svarer til 15 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion, se , www.statistikbanken.dk/JOEK1, . Salgsværdien i 2025 påvirkes af den aktuelle udvikling i kornpriserne. Salgsprisen på korn i andet kvartal 2025 lå 5 pct. lavere end samme kvartal året før, se , www.statistikbanken.dk\lpris22, . , Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , Areal, Hektarudbytte, Produktion,  , 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*, Gns. 2015-2024, 2023, 2024, 2025*,  , 1.000 hektar, hkg/ha , 1.000 tons , Korn (kerne) i alt, 1, 235, 1, 230, 1, 238, 57 , 62 , 77 , 65 , 7, 084, 7, 585, 9, 467, Vinterhvede, 476 , 465 , 462 , 75 , 72 , 88 , 78 , 3, 550, 3, 344, 4, 075, Vårhvede, 12 , 11 , 11 , 39 , 39 , 53 , 46 , 48 , 43 , 60 , Rug, 109 , 112 , 109 , 56 , 59 , 71 , 60 , 608 , 657 , 777 , Vinterbyg, 57 , 59 , 66 , 65 , 65 , 78 , 66 , 372 , 380 , 513 , Vårbyg, 504 , 513 , 483 , 44 , 55 , 70 , 56 , 2, 199, 2, 798, 3, 367, Havre, 64 , 52 , 83 , 37 , 49 , 61 , 49 , 238 , 257 , 503 , Vårblandsæd, 1, .., .., 6 , .., .., 63 , .. , .. , .., 39 , Majs til modenhed, 1, 8 , 9 , 9 , 55 , 70 , 93 , 68 , 41 , 63 , 80 , Triticale, 4 , 4 , 6 , 64 , 63 , 68 , 62 , 28 , 24 , 42 , Bælgsæd i alt, 2, 42 , 31 , 29 , 31 , 36 , 42 , 38 , 131 , 112 , 123 , Raps i alt, 211 , 181 , 161 , 39 , 39 , 47 , 39 , 823 , 697 , 753 , Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al rapsproduktion udgøres af vinterraps). Havre er primært en vårafgrøde. Korn i alt er inkl. 'andet korn' (korn+under 50% bælgsæd og sorghum). , *Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed, andet korn og vårblandsæd har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion, især i den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Markærter og hestebønner og (fra 2025) sødlupin., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst88, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. november 2025 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2026, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50056

      Nyt

      NYT: Hørsholm fortsat i top med anskaffelse af ny bil

      Familiernes bilkøb 2024

      Familiernes bilkøb 2024, Familierne i Hørsholm var igen i 2024 de flittigste aftagere af nye biler. 7,3 pct. af familierne i kommunen parkerede en helt ny købt eller leaset bil i garagen. I Allerød, Rudersdal og Solrød kom der nye biler i mindst 6 pct. af familierne. Omvendt fik familierne i Ærø, Samsø, Langeland, Bornholm, Tønder, Læsø, Lolland og København relativt færrest nye biler, idet færre end 2 pct. af familierne i disse områder anskaffede sig ny bil i 2024. Landsgennemsnittet på 3,1 pct. er en stigning i forhold til to år tidligere. I 2022 anskaffede 2,3 pct. af familierne sig således en eller flere nye biler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil611, Børn, topjob og høj indkomst afspejles direkte i høj bilanskaffelse, De familier, der relativt set anskaffede sig flest nye biler, skal findes blandt:, •, De 10 pct. af familierne med flest penge til forbrug: I denne indkomstgruppe anskaffede 8,5 pct. af familierne sig ny bil i 2023*., •, Topledere: 8,5 pct. af familierne anskaffede sig ny bil i 2023., •, Par med børn: 6,6 pct. anskaffede sig ny bil i 2024., •, Familier i byer med 1.000-50.000 indbyggere: 3,4-3,9 pct. anskaffede sig ny bil i 2024., •, Familierne i hovedstaden, storby-og provinskommuner: 3,3-3,4 pct. anskaffede sig i 2024 en ny bil, hvor oplands- og landkommuner lå på 2,6-2,9 pct. Dette billede er vendt siden 2022, hvor oplandskommunerne havde de mest købevillige familier, og storbykommunerne havde de mindst købevillige familier., Omvendt skal de familier, der sjældnest anskaffede sig ny bil findes blandt:, •, Familier uden for arbejdsstyrken og arbejdsløse (undtaget efterlønsmodtagere og folkepensionister): Færre end 1,2 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2023., •, De 30 pct. af familierne, der har færrest penge til forbrug: 0,5 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2023., •, Enlige uden børn: 1,1 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2024., *Visse socioøkonomiske oplysninger er endnu ikke tilgængelige for 2024, hvorfor der i dette afsnit i nogle tilfælde er set på tal for 2023., 3,1 pct. af alle familier købte eller leasede ny bil i 2024, I alt fik 100.100 familier nøgler i hånden til deres nye bil i 2024, og det svarede til 3,1 pct. af alle familier. Det er det højeste niveau siden 2021, hvor andelen var på 3,3 pct. I 2023 og 2022 købte hhv. 2,3 pct. og 3,0 pct. af familierne en ny bil. 39,7 pct. svarende til 39.700 af familierne med ny bil i 2024 leasede bilen. Halvdelen af disse - 19.000 familier - var bosat i Region Hovedstaden, hvor en tredjedel af alle familier bor. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil611, Familier i landsdelene Nordsjælland og Østsjælland er de flittigste bilkøbere, Familier bosiddende i , Nordsjælland, og , Østsjælland, har i alle årene siden amternes nedlæggelse i 2006 købt nye biler i højere grad end gennemsnittet, og de har dermed udgjort en større andel af bilkøberne end deres andel af det samlede antal familier. Denne overrepræsentation er endnu mere udtalt for Nordsjælland, hvis man ser på de familier, der har købt flere biler. Disse familier har i 2024 udgjort 16,8 pct. af køberne, men kun 7,5 pct. af familierne., Familiernes køb og leasing af nye biler pr. år,  , Gennemsnit 2020-2024, 1, 2024, 1,  , I alt, Købere, 2, I alt, Købere, 2,  ,  , Andel af, i alt, Fordeling,  , Andel af, i alt, Fordeling, Familier i hele landet , 3, 158, 149, 98, 050,  , 3, 213, 141, 100, 050,  ,  , pct., Familier i pct. , 100,0, 3,1, 100,0, 100,0, 3,1, 100,0, Bopæl,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nordjylland, 10,0, 3,1, 10,0, 9,9, 3,1, 9,7, Midtjylland, 22,3, 3,0, 21,3, 22,4, 3,0, 21,5, Syddanmark, 20,5, 2,9, 19,4, 20,4, 2,9, 19,1, Hovedstaden, 32,9, 3,2, 34,0, 33,1, 3,2, 34,6, Sjælland, 14,2, 3,4, 15,3, 14,2, 3,3, 15,1, Hovedstadskommune, 3, 28,8, 3,2, 29,6, 28,3, 2,3, 29,7, Storbykommune, 3, 14,8, 3,2, 15,3, 14,0, 2,0, 12,6, Provinsbykommune, 3, 22,1, 3,3, 23,7, 21,8, 2,4, 23,8, Oplandskommune, 3, 17,9, 2,9, 16,9, 14,9, 2,5, 16,8, Landkommune, 3, 16,5, 2,8, 15,0, 19,5, 2,0, 17,1, Familietype,  ,  ,  ,  ,  ,  , Enlige, 55,4, 1,3, 23,8, 55,9, 1,2, 21,9, Parfamilier, 44,1, 5,4, 76,2, 43,6, 5,6, 78,1, Familier uden børn, 74,8, 2,4, 58,8, 75,0, 2,3, 56,4, Familier med børn, 24,7, 5,2, 41,2, 24,5, 5,5, 43,6, Indkomst, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1. kvartil, 25,0, 0,6, 4,5, 25,0, 0,4, 3,6, 2. kvartil, 25,0, 1,7, 13,5, 25,0, 1,4, 11,3, 3. kvartil, 25,0, 3,6, 28,9, 25,0, 3,3, 27,9, 4. kvartil, 25,0, 6,6, 53,1, 25,0, 6,8, 57,2, Beskæftigelse, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , Selvstændige i alt, 3,3, 4,3, 4,6, 3,2, 4,3, 4,6, Lønmodtagere i alt, 53,6, 4,3, 74,9, 54,5, 4,3, 78,7, Øvrige, 43,1, 1,5, 20,5, 42,3, 1,2, 22,0, Boligtype, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , Stue- og parcelhuse, 41,7, 4,3, 58,4, 41,4, 4,3, 59,7, Række-, kæde- og dobbelthuse, 14,3, 3,4, 15,6, 14,4, 3,2, 15,4, Etageboliger, 40,0, 1,9, 24,4, 40,2, 1,7, 23,4, Kollegieboliger, andre boliger og,  ,  ,  ,  ,  ,  , Uoplyst, 3,7, 1,4, 1,7, 4,0, 1,1, 1,4, 1, Oplysningerne om bopæl og familietype dækker 2020-2024 og 2024, mens oplysningerne om indkomst, beskæftigelse og boligtype dækker 2020-2023 og 2023., 2, Inklusive leasingtagere., 3, Kommunegrupperne er defineret og beskrevet i dette notat om , Kommunegrupper, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10092, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. juni 2025 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, En familie har købt ny bil, hvis den har købt en personbil eller en varebil til privat godstransport, som ikke har haft en tidligere bruger. Privatleasing af nye personbiler er medregnet. Læs mere om , familiebegrebet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/46677

      Nyt

      NYT: Bolig, transport, mad og tøj er tunge budgetposter

      Forbrugsundersøgelsen 2023

      Forbrugsundersøgelsen 2023, Ændret 17. februar 2025 kl. 16:10, Der var desværre fejl i en række tal. Der er derfor rettet i både figurer, tabeller og tekst. De rettede dele er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Hver gang en husstand brugte 1.000 kr. i 2023, gik der 369 kr. til posten , boligbenyttelse mv.,, 166 kr. til posten , transport, samt 161 kr. til posten , fødevarer, beklædning mv., Disse tre forbrugsposter udgjorde næsten 70 pct. af det samlede forbrug i en dansk husstand i 2023. Det er hovedsageligt husleje, fjernvarme og elektricitet, pengene er gået til under posten , boligbenyttelse mv., Under posten f, ødevarer, beklædning mv., var den største udgift fødevarer med 112 kr., efterfulgt af 32 kr. anvendt på tobak og alkohol, mens der kun blev anvendt 17 kr. i gennemsnit på tøj og sko. 133 kr. er gået til posten , fritid, restaurant og hoteller,, 35 kr. til personlig pleje, mens 92 kr. lå under posten , andet,, hvor den tungeste post var forsikringer. Forbrugsmønsteret varierer alt efter husstandens sammensætning og indkomst., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/fu13, . , (figuren er justeret i forhold til oprindelig version), Enlige med børn brugte flest penge på boligbenyttelse, Enlige med børn anvendte , 437, kr. af de 1.000 kr. og dermed , 68, kr. mere end landsgennemsnittet på , boligbenyttelse mv., Gruppen anvendte , 16, kr. mindre end gennemsnitshusstanden på , fødevarer, beklædning mv., og , 7, kr. mindre på posten fritid, restauranter mv. , Husstande , med to voksne, uden børn brugte pengene på fornøjelser, Husstande med to voksne under 60 år uden børn anvendte , 169, kr. af de 1.000 kr. og dermed , 36, kr. mere end landsgennemsnittet på , fritid, restauranter mv., Det er overvejende restaurantbesøg , og takeaway, pengene anvendes til efterfulgt , af overnatninger på hoteller, pakkerejser samt, sportslig, kulturelle- og fritidsaktiviteter. , Husstande med to voksne, hvor hovedpersonen er 60 år og derover brugte 7 kr. mere end landsgennemsnittet på fornøjelser., Enlige på 60 år og derover uden børn brugte flest penge på boligbenyttelse, Enlige på 60 år og derover uden børn brugte i gennemsnit , 469, kr. ud af de 1.000 kr. på , boligbenyttelse mv., , mens enlige under 60 år uden børn i gennemsnit brugte 414 kr. Husstande med to voksne, hvor hovedpersonen er 60 år eller derover uden børn anvendte i gennemsnit , 379, kr. af 1.000 kr. på , boligbenyttelse mv., Udgifter til elektricitet, gas og andet brændsel udgør omkring 20 pct. af de samlede udgifter til posten bolig, vand, elektricitet og andet brændsel., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Dette er første offentliggørelse af Forbrugsundersøgelsen baseret på nyeste COICOP nomenklatur, COICOP2018. COICOP2018 betyder at man går fra 12 til 15 overordnede forbrugsgrupper, hvori der kun anvendes 13 forbrugskategorier til forbrug. De eksisterende Statistikbankstabeller FU01-FU08 som har været baseret på ECOICOP på hhv. 3 og 5 aggregeringsniveauer er blevet erstattet af nye tabeller. Tabellerne er fortsat på 3 og 5 aggregeringsniveauer, men er erstattet af den nye nomenklatur. Dette betyder også at vores tabeller i Statistikbanken er blevet genberegnet tilbage til og med 2015., Forbrug fordelt efter husstandstyper, nedskaleret til 1.000 kr. 2023,  , Enlige, under 60 år, uden børn, Enlig, 60 år og, derover , uden børn, Enlige , med, børn, 2 voksne, , hp under, 60 år , uden børn, 2 voksne,, hp 60 år, og derover, uden børn, 2 voksne, med, børn, Husstande , med mindst, 3 voksne, Hele , landet,  ,  , forbrug af 1.000 kr., Fødevarer, beklædning mv., 151, 150, 145, 161, 167, 169, 163, 161, Boligbenyttelse mv., 414, 469, 437, 347, 379, 325, 299, 369, Transport, 125, 113, 85, 164, 159, 184, 248, 166, Kommunikation, 56, 46, 85, 47, 40, 33, 36, 43, Fritid, restauranter mv., 131, 107, 126, 169, 140, 127, 127, 133, Personlig pleje ol., 29, 29, 41, 26, 23, 70, 25, 35, Andet, 95, 86, 81, 87, 93, 91, 102, 92, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/fu13, ., Forbrug efter husstandstyper. 2023,  , Enlige, under 60 år, uden børn, Enlig, 60 år og, derover , uden børn, Enlige , med, børn, 2 voksne, , hp under, 60 år , uden børn, 2 voksne,, hp 60 år , og derover, uden børn, 2 voksne, med, børn, Husstande , med mindst, 3 voksne, Hele , landet,  ,  , kr. pr. husstand, Forbrug i alt, 230, 034, 223, 566, 373, 072, 378, 027, 451, 926, 537, 738, 613, 508, 374, 247, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 22, 879, 23, 926, 36, 597, 40, 474, 51, 137, 66, 492, 73, 220, 42, 086, Alkoholiske drikkevarer og tobak , 4, 687, 4, 729, 2, 850, 6, 990, 10, 247, 5, 735, 7, 280, 6, 298, Beklædning og fodtøj, 7, 282, 4, 926, 14, 672, 13, 439, 14, 021, 18, 786, 19, 426, 11, 900, Bolig, vand, elektricitet mv., 81, 924, 94, 841, 119, 275, 111, 610, 147, 061, 151, 814, 157, 705, 118, 853, Bolig-, og husholdningstjenester mv., 13, 197, 9, 923, 43, 731, 19, 461, 24, 030, 23, 212, 25, 974, 19, 137, Sundhed, 6, 432, 7, 310, 10, 183, 9, 667, 17, 281, 11, 939, 11, 701, 10, 398, Transport, 28, 785, 25, 336, 31, 749, 61, 907, 71, 705, 98, 929, 151, 942, 62, 198, Information og kommunikation, 12, 771, 10, 322, 31, 823, 17, 629, 17, 855, 18, 010, 22, 370, 16, 229, Fritid, sport og kultur, 14, 456, 14, 448, 20, 840, 25, 477, 36, 231, 34, 940, 38, 637, 25, 268, Undervisning, 3, 279, 169, 3, 586, 434, 139, 4, 272, 8, 696, 2, 428, Restauranter og hoteller, 15, 600, 9, 426, 26, 230, 38, 457, 27, 063, 33, 377, 39, 175, 24, 470, Forsikring og finansielle tjenesteydelser, 12, 173, 11, 678, 16, 318, 22, 758, 24, 747, 32, 808, 42, 011, 21, 696, Personlig pleje samt diverse varer og tjenester, 6, 570, 6, 532, 15, 217, 9, 723, 10, 410, 37, 425, 15, 371, 13, 286,  , antal, Antal personer i husstanden, 1,0, 1,0, 2,4, 2,0, 2,0, 3,8, 3,9, 2,1, Antal husstande i undersøgelsen, 452, 376, 115, 295, 518, 380, 190, 2, 326, Antal husstande i Danmark (1.000), 604,0, 592,1, 114,4, 348,7, 507,9, 411,8, 285,7, 2, 864,6, Antal personer i Danmark (1.000), 604,0, 592,1, 279,0, 697,5, 1, 015,8, 1, 569,4, 1, 119,1, 5, 876,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu13, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. februar 2025 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. januar 2026, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, For at lette forståelsen er forbruget nedskaleret til 1.000 kr., da man på denne måde kan se forskellene i forbrugsmønstrene på tværs af husstandstyper. Forbrugsundersøgelsen 2023, er baseret på en stikprøveundersøgelse der omfatter 2.326 private husstande. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2023. Se mere detaljerede oplysninger om kilder og metoder på , emnesiden Forbrugsundersøgelsen, eller, statistikdokumentationen Forbrugsundersøgelsen, . Her er det også muligt at se på usikkerhedsberegninger for undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51022

      Nyt

      NYT: Flere elbiler sænker det gnst. energiforbrug

      Energieffektiviteten for nyregistrerede biler 2024

      Energieffektiviteten for nyregistrerede biler 2024, Det gennemsnitlige energi, forbrug, opgjort i liter/100 km for nye personbiler faldt fra 5,26 liter/100 km i første halvår 2018 til 2,31 liter/100 km i første halvår 2024 opgjort efter WLTP-normen. Det svarer til et fald på 56,0 pct. Udviklingen skyldes primært, at en stigende andel af de nyregistrerede biler udgøres af elbiler, der har et meget lavere energiforbrug end de fossile biler. Deres andel er steget fra 0,4 pct. af tilgangen i første halvår 2018 til 44,9 pct. i første halvår 2024. Hertil kommer, at energiforbruget pr. ny benzinbil i perioden er faldet med 21,0 pct., mens de nye elbiler bruger 14,3 pct. mindre og plugin hybriderne 19,9 pct. mindre energi. Forbruget for de nyregistrerede biler i første halvår 2024 på 2,31 liter/100 km svarer til en energi, effektivitet, på 43,2 km/liter., www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Hovedtræk ved udviklingen fra 2018 til 2024, Det generelle billede af udviklingen fra første halvår 2018 til første halvår 2024 er:, •, Benzin- og dieselbilernes andel af nyregistreringerne er faldet fra 98,2 pct. til 50,8 pct., mens elbilernes andel er steget fra 0,4 pct. til 44,9 pct. og plugin hybridernes andel fra 1,4 pct. til 4,3 pct., •, Andelen af nye fossile biler (ekskl. plugin hybrider) i husholdningerne er faldet fra 97,8 pct. i 2018 til 33,6 pct. i 2024, mens elbilernes andel er steget fra 0,5 pct. til 62,5 pct. og plugin hybridernes andel fra 1,7 pct. til 3,9 pct., •, Andelen af nye fossile biler (ekskl. plugin hybrider) i erhvervene er reduceret noget mindre end i husholdningerne, nemlig fra 98,7 pct. til 60,7 pct., mens elbilernes andel er steget fra 0,4 pct. til 34,8 pct. og plugin hybriderne fra 0,9 pct. til 4,5 pct., •, Af de nye fossile biler i første halvår 2024 kører 85 pct. på benzin og 15 pct. på diesel. I 2018 var de tilsvarende andele hhv. 72 og 28 pct., Flere elbiler og plugin hybrider reducerer CO, 2, -udslippet, Det gennemsnitlige udslip af CO, 2, fra de nye biler på tværs af alle drivmidler ligger i første halvår 2024 på 67,6 g/km (WLTP), og det er 48 pct. mindre end i første halvår 2018. Det er udtryk for, at den stigende andel af elbiler og plugin hybrider opvejer CO, 2, -udslippet fra de mere forurenende fossile biler, for hvilke benzinbilernes udslip kun er faldet 1 pct., og dieselbilernes udslip er steget 10 pct. i perioden., Emissionen af CO, 2, i første halvår 2024 er 127,5 g/km for benzindrevne biler, 150,4 g/km for dieselbiler og 25,8 g/km for plugin hybrider. Elbilerne udleder kun CO, 2, , når de produceres, men ikke under kørslen., www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Betydningen af plugin hybrider og elbiler for den gennemsnitlige emission, Den stigende andel af elbiler og plugin hybrider har stor betydning for udviklingen i den gennemsnitlige emission af CO, 2,, når alle nye biler ses under et. I første halvår 2024 er den gennemsnitlige emission for alle nye biler således 67,6 g/km, hvor den alene for de benzin- og dieseldrevne biler er 131,8 g/km. En fortsat stigende andel af elbiler og plugin hybrider er således afgørende for at leve op til de krav på 80,8 g/km i 2025 og 59,4 g/km i 2030, som er fastsat i , EU-forordning 2019/631, ., Det samlede CO, 2, -udslip afhænger af det samlede brændstofforbrug, Beregningerne af det samlede CO, 2, -udslip fra den danske bilpark foretages ud fra bilernes samlede brændstofforbrug. Det indebærer, at en ændring i det gennemsnitlige CO, 2, -udslip pr. km for de nye biler ikke i sig selv har betydning for det samlede udslip fra bilerne på de danske veje. En ændring i det samlede CO, 2, -udslip fremkommer i stedet i det øjeblik, at det samlede brændstofforbrug ændrer sig. Det har derfor heller ikke betydning for det samlede udslip, at WLTP er taget i brug i stedet for NEDC., Overgangen til WLTP fra NEDC, WLTP, som står for Worldwide Harmonised Light Vehicle Test Procedure, trådte i kraft i efteråret 2018 som EU's nye målenorm for energiforbrug og emission. Den trådte i stedet for den såkaldte NEDC, New European Driving Cycle, med det formål at give et mere retvisende billede af køretøjernes energiforbrug og emissioner. WLTP er blevet implementeret i Det Digitale Motorregister, DMR, i efteråret 2023. Opgørelserne ovenfor er foretaget i WLTP-værdier, mens længere tidsserier med NEDC-værdier kan findes i , www.statistikbanken.dk/20091, ., Hovedtal for energiforbrug og emissioner opgjort efter såvel NEDC som WLTP er vist i tabellen nedenfor., Forbrug og udledning for nye personbiler. Første halvår,  , Energiforbrug, Emission, CO, 2, , ,  , 2018, 2021, 2023, 2024, 2018, 2021, 2023, 2024,  , liter/100 km, gram/km, I alt, NEDC, 4,36, 3,02, 2,27, 1,99, 108,6, 86,2, 66,7, 56,3, I alt, WLTP, 5,26, 3,56, 2,65, 2,31, 131,1, 103,3, 79,7, 67,6, Benzin, NEDC, 4,76, 3,82, 3,80, 3,79, 112,8, 107,6, 107,0, 106,1, Benzin, WLTP, 5,77, 4,61, 4,56, 4,56, 136,3, 129,2, 127,9, 127,5, Diesel, NEDC, 3,93, 3,79, 3,96, 4,06, 105,2, 118,1, 123,1, 124,9, Diesel, WLTP, 4,74, 4,57, 4,76, 4,90, 126,7, 142,3, 147,9, 150,4, El, NEDC, 1,50, 1,36, 1,29, 1,28, …, …, …, …, El, WLTP, 1,72, 1,49, 1,49, 1,47, …, …, …, …, Plugin hybrid, NEDC, 2,68, 2,28, 2,16, 2,15, 34,9, 28,8, 24,9, 22,4, Plugin hybrid, WLTP, 3,09, 2,62, 2,49, 2,47, 40,1, 33,1, 28,6, 25,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Karakteristika ved nye personbiler. Første halvår,  , Egenvægt, Motoreffekt, Slagvolumen,  , 2018, 2021, 2023, 2024, 2018, 2021, 2023, 2024, 2018, 2021, 2023, 2024,  , kg, kW, cm³, I alt, 1, 260, 1, 409, 1, 543, 1, 610, 90, 106, 143, 116, 1, 455, 1, 416, 1, 064, 822, Benzin, 1, 164, 1, 176, 1, 193, 1, 203, 86, 88, 91, 88, 1, 308, 1, 327, 1, 357, 1, 352, Diesel, 1, 421, 1, 689, 1, 803, 1, 884, 97, 123, 130, 127, 1, 737, 1, 917, 2, 009, 1, 977, El, 1, 503, 1, 759, 1, 924, 1, 931, 116, 169, 236, 190, …, …, …, …, Pluginhybrid, 1, 609, 1, 741, 1, 824, 1, 886, 109, 119, 129, 128, 1, 644, 1, 829, 1, 942, 2, 036, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. september 2024 - Nr. 278, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2026, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Målet for energieffektiviteten km/l er fastlagt i et EU-regelsæt, som også fastsætter standardiserede målinger, som alle nye personbiler skal gennemgå. Målet er et sammenvejet udtryk for brændstoffor-bruget for en fast kombination af kørselstyper og -længder (by- og landevejskørsel mv.) med bestemte hastigheder. Emissionsmålingerne er ligeledes EU-fastlagte.., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51536

      Nyt

      NYT: Færre brændeovne, men højere brændeforbrug

      Brænde og anden biomasse til opvarmning 2023

      Brænde og anden biomasse til opvarmning 2023, Forbruget af brænde i boliger og fritidshuse er for 2023 opgjort til 15,7 mio. gigajoule (GJ), hvilket er 8 pct. højere end i 2021. Antallet af boliger samt fritidshuse uden fast beboelse, som har én eller flere brændeinstallationer, er opgjort til 675.000, hvilket omvendt er 13 pct. lavere end i 2021. At de to udviklinger gik i hver sin retning kan have flere årsager. På den ene side har miljøkrav vedr. partikelforurening ført til udfasning eller udskiftning af især ældre brændeovne som supplerende varmekilde. På den anden side er nogle nyligt udfasede oliefyr og naturgasfyr formentlig erstattet af installationer med brænde og anden biomasse som opvarmningskilde samtidig med, at nogle husstande har brugt brændeovn eller pejs i højere grad pga. de høje priser på gas og elektricitet i perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande01, Priser på andre energiformer samt vejret kan påvirke forbruget, De relativt høje energipriser i 2023, fx på naturgas, fyringsolie og elektricitet, kan have betydet, at der er blevet anvendt relativt mere brænde i boliger og fritidshuse med brændeinstallationer som supplerende opvarmningsform end i 2021. Ligeledes har det betydning for forbruget, om der er tale om et koldt eller et varmt år. Her kan det nævnes, at 2023 målt i graddage var et mindre koldt år end 2021, hvilket alt andet lige ville have betydet et lavere brændeforbrug., Brændeforbrug efter beboelsestype. 2023,  , Beboelser, Beboelser med , brændeovne, mv., Samlet brændeforbrug, Brændeforbrug pr. beboelse med brændeovn ,  , antal, antal, pct., 1000 GJ, GJ, Beboelser i alt, 2, 991, 700, 674, 700, 23, 15, 691, 23, Boliger, i alt, 2, 769, 700, 538, 100, 19, 13, 877, 26, Huse med fjernvarme, 846, 800, 185, 100, 22, 3, 239, 17, Huse uden fjernvarme, 768, 800, 297, 300, 39, 9, 564, 32, Lejligheder, 1, 130, 100, 39, 200, 3, 577, 15, Beboede fritidshuse, 24, 000, 16, 500, 69, 497, 30, Ubeboede fritidshuse, 222, 100, 136, 600, 62, 1, 814, 13, Anm.: En brændeinstallation kan være en primær og/eller en sekundær opvarmningskilde som anvender brænde mv. Pga. afrunding kan summerne afvige fra totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande03, Størst brændeforbrug i huse uden fjernvarme og beboede fritidshuse, Når der ses på det samlede forbrug bruges det meste brænde i enfamilieshuse uden fjernvarme, idet disse står for 69 pct. af forbruget i boligerne. Blandt disse ca. 750.000 huse har ca. 40 pct. en brændeovn, hvilket er det dobbelte af gennemsnittet for alle boliger., En forklaring på den høje andel med brændeovne og det tilsvarende høje forbrug af brænde er, at disse huse primært findes på landet og i mindre byer, hvor der ikke er tilslutningsmulighed til fjernvarme eller naturgas. Dertil kommer, at nabohensyn i spredt bebyggelse er mindre aktuelt end i tætbeboede byområder. Dette er formentlig også en del af baggrunden for, at der i de ca. 24.000 fritidshuse med heltidsbeboelse er brændeovne i to ud tre huse, og at der i disse er et relativt stort forbrug af brænde (30 GJ), hvilket svarer til ca. fire rummeter savet, kløvet og stakket brænde., Lavere forbrug i andre boligtyper, Lidt flere end hvert femte hus med fjernvarme har også installeret en brændeovn, og i disse var der i 2023 et gennemsnitsforbrug på 17 GJ. I ca. 3 pct. af de 1,1 millioner lejligheder er der brændeovne, og i gennemsnit har de kun brugt 15 GJ. Det skal nævnes, at der i alle typer beboelser er en del brændeovne, som ikke var i brug i 2023., Mange brændeovne i fritidshuse, De godt 220.000 deciderede fritidshuse, dvs. hvor der ikke er personer med fast bopæl, stod for 12 pct. af det samlede brændeforbrug i 2023. Denne relativt høje andel hænger sammen med, at mere end 60 pct. af fritidshusene har en brændeovn installeret. Forbruget pr. bolig med brændeovn i denne type beboelse er opgjort til 13 GJ., Brændeforbrug efter primær varmeinstallation i boliger. 2023,  , Boliger, Boliger med , brændeovne, mv., Samlet brændeforbrug, Brændeforbrug pr. bolig med brændeovn,  , antal, antal, pct., 1000 GJ, GJ, I alt, 2, 769, 700, 538, 100, 19, 13, 877, 26, Naturgasfyr, 303, 700, 81, 100, 27, 1, 487, 18, Oliefyr, 51, 000, 20, 100, 39, 637, 32, Fjernvarme, 1, 745, 700, 192, 100, 11, 2, 939, 15, Varmepumpe, 317, 400, 112, 600, 35, 2, 537, 23, Elradiator, elpanel mv., 62, 100, 17, 900, 29, 602, 34, Brændeovne mv., 72, 600, 72, 600, 100, 4, 512, 62, Træpilleovne mv., 97, 300, 37, 100, 38, 1, 063, 29, Andre primære varmekilder, 119, 900, 4, 600, 4, 102, 22, Anm.: Opdelingen efter primær varmeinstallation er fra den aktuelle undersøgelse. Der findes omtrent tilsvarende informationer i Bolig- og Bygningsregistret (BBR). Pga. afrunding kan summerne afvige fra totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande02, Forbruget afhænger af den primære varmeinstallation, De ca. 73.000 heltidsboliger, som har installeret brændefyr og -ovne som primær opvarmningsinstallation, stod for ca. en tredjedel af brændeforbruget i boligerne i 2023. Anvendelse af brændeovn som supplerende kilde er mest udbredt i boliger med oliefyr (39 pct.) og træpillefyr (38 pct.)., For boliger med fjernvarme er det kun 11 pct., der har brændeovn som supplerende kilde. Det hænger sammen med, at ca. halvdelen af disse boliger er lejligheder. Forbruget af brænde pr. ovn er relativt lavt for boliger med fjernvarme (15 GJ), mens det ikke overraskende er højst, hvor brændeovne anvendes som primær varmekilde (62 GJ)., Ny statistik i Danmarks Statistiks regi, Det er første gang, at Danmarks Statistik gennemfører denne undersøgelse, men tilsvarende undersøgelser er tidligere gennemført af Energistyrelsen. I henvendelserne til stikprøven af husstande er der ud over varmeinstallationer og forbrug af brænde også spurgt til forbruget af anden biomasse i form af træpiller, flis og halm. Forbruget af træpiller vil blive offentliggjort senere, mens datagrundlaget for flis og halm er for spinkelt til, at der kan etableres en robust statistik på samfundsniveau., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. august 2024 - Nr. 251, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2026, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse antal brændeinstallationer samt forbruget af brænde og anden biomasse til såvel primær som sekundær opvarmning i boliger og fritidshuse. Data er indsamlet ved en frivillig husstandsundersøgelse med en stratificeret stikprøve på ca. 49.000 husstande. Ca. 19.000 har besvaret spørgeskemaet. Besvarelserne er fejlsøgt og der er sket korrektion af materialet, hvor besvarelser ikke har været fuldstændige, eller hvor der har kunnet konstateres logiske fejl. Der er en vis usikkerhed knyttet til opgørelsen, bl.a. da mængden af brænde er vanskelig målbar og mange beboere ikke har en systematisk registrering af deres forbrug., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Brug af brænde og anden biomasse til opvarmning i boliger og fritidshuse, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54566

      Nyt

      NYT: Flest bestyrelsesmedlemmer har én post

      Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2023

      Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2023, Der var 165.000 registrerede bestyrelsesmedlemmer i aktie- og anpartsselskaber i Danmark i 2023, og af dem var langt hovedparten mænd (79 pct.). Da en person godt kan bestride flere bestyrelsesposter, var antallet af personer med mindst en bestyrelsespost 95.200. 75 pct. af dem var mænd. 68.700 personer besad blot én enkelt bestyrelsespost i 2023, hvilket var 72 pct. af alle personer med en eller flere bestyrelsesposter. Blandt personerne med kun én enkelt bestyrelsespost var 28 pct. kvinder. Andelen af kvinder var højere blandt medlemmer med kun én bestyrelsespost, end når man sammenligner med personer der besad flere bestyrelsesposter på samme tid. Andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer var gradvist lavere, jo flere bestyrelsesposter hver person havde. For personer med fem eller flere bestyrelsesposter i 2023, var andelen af kvinder lavest med 12 pct. Der var i alt 4.900 personer med fem eller flere bestyrelsesposter, svarende til 5 pct. af alle personer med én eller flere bestyrelsesposter i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/best16, Højere andel kvinder blandt nye end blandt udtrådte bestyrelsesmedlemmer, Blandt det samlede antal af registrerede bestyrelsesmedlemmer i 2023, var 23.700 medlemmer (14 pct.), medlem af bestyrelsen i den pågældende virksomhed for første gang. Ud af de nye medlemmer var 21 pct. kvinder. Der var i 2023 24.900 bestyrelsesmedlemmer, som var udtrådt fra en bestyrelsespost de besad i 2022. Det svarede til 15 pct. af det samlede antal bestyrelsesmedlemmer i 2022, der i alt var 166.300. Andelen af kvinder blandt de udtrådte medlemmer var på 19 pct., svarende til 4.600. Andelen af kvinder, der tiltrådte en ny bestyrelsespost mellem 2022 og 2023, var dermed højere end andelen af kvinder der udtrådte af en bestyrelse i samme periode. , De nye bestyrelsesmedlemmer defineres som de nye individuelle kombinationer af medlem og virksomhedsbestyrelse. Den pågældende person eller virksomhed kan derfor godt have været registreret med andre relationer til virksomheder/personer året før, selvom de i dette år er nye i denne relation. Omvendt kan et udtrådt bestyrelsesmedlem fortsat godt være medlem af andre virksomhedsbestyrelser, eller virksomheden kan være fortsat, blot med en anden bestyrelse. Endeligt dækker fortsættende bestyrelsesmedlemmer tilfælde, hvor den samme person fortsat er bestyrelsesmedlem i den samme virksomhed. De nye tal for tilgange/afgange af bestyrelsesmedlemmer giver mulighed for at belyse dynamikken i virksomhedernes bestyrelser., Bestyrelsesmedlemmer fordelt på køn og tilgang/afgang. 2022-2023,  , Mænd, Kvinder, Uoplyst, Køn i alt,  , antal medlemmer,  ,  , I alt i 2023 (nyt + fortsættende), 130, 437, 34, 528, 69, 165, 034, I alt i 2022 (udtrådt + fortsættende), 131, 969, 34, 249, 37, 166, 255, Nyt bestyrelsesmedlem 2023, 18, 735, 4, 907, 40, 23, 682, Fortsættende bestyrelsesmedlem 2022-2023, 111, 702, 29, 621, 29, 141, 352, Udtrådt bestyrelsesmedlem 2023, 20, 267, 4, 628, 8, 24, 903,  ,  ,  ,  ,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/best18, og , best19, Kvinder bliver i højere grad valgt til bestyrelsen af medarbejdere, Der var i alt 142.900 bestyrelsesmedlemmer i 2023 der blev valgt på virksomheders generalforsamlinger, svarende til 87 pct. af alle bestyrelsesmedlemmer i året. Kvinder udgjorde 30.500, svarende til 21 pct., af alle bestyrelsesmedlemmer valgt på en generalforsamling. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer udgjorde i alt 2.300 medlemmer i 2023, svarende til under 2 pct. af alle bestyrelsesmedlemmer i året. Af denne gruppe var 650 kvinder, svarende til 29 pct. Der var 2.500 bestyrelsesmedlemmer, som blev udpeget ved anden valgform, der ikke omfatter valgene ved generalforsamlinger eller medarbejdervalg. Denne gruppe udgjorde også under 2 pct. af alle bestyrelsesmedlemmer. For 17.300 bestyrelsesmedlemmer var det ikke muligt at opgøre deres valgform, hvilket var 10 pct. af alle medlemmer. , Bestyrelsesmedlemmer fordelt på køn og valgform. 2023,  , Mænd, Kvinder, Uoplyst, Køn i alt,  , antal medlemmer,  ,  , Bestyrelsesmedlemmer i alt, 130, 437, 34, 528, 69, 165, 034, Valgt på generalforsamling, 112, 268, 30, 551, 64, 142, 883, Medarbejdervalgt, 1, 614, 660, 1, 2, 275, Andre valgformer, 2, 057, 490, 1, 2, 548, Uoplyst, 14, 498, 2, 827, 3, 17, 328, Kilde: , www.statistikbanken.dk/best17, Nye statistikbanktabeller med denne udgivelse, Sammen med offentliggørelsen af denne NYT for Bestyrelsesmedlemmer og direktører i 2023, udgives statistikken i , statistikbanken, med fire nye tabeller om bestyrelsesmedlemmerne; Best16-Best19. Tabellerne dækker bl.a. de informationer der nu er omfattet af statistikken for første gang, nemlig bestyrelsesmedlemmernes valgform, til- og afgang til population af bestyrelsesmedlemmer samt antallet af bestyrelsesposter pr. person., Højere andel kvinder i bestyrelser end i direktioner, Der var i 2023 44.500 kvindelige direktører, svarende til 16 pct. af det samlede antal direktører på 280.700. Andelen af kvindelige direktører var dermed lavere end i bestyrelserne, hvor kvinder udgjorde 21 pct. af alle medlemmer. Direktører havde, med 34 pct., i høj grad en erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund, hvorimod bestyrelsesmedlemmer hyppigst havde en lang videregående uddannelse (27 pct.). For både bestyrelsesmedlemmer og direktører var flest personer i aldersgruppen 50-59 år (hhv. 29 og 31 pct.)., Bestyrelsesmedlemmer og direktører, fordelt på køn, uddannelse og alder. 2023,  , Bestyrelse, Direktører, Bestyrelse, Direktører,  , antal medlemmer, andel i pct., I alt, 165, 034, 280, 723, 100, 100,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 130, 437, 236, 156, 79, 84, Kvinder, 34, 528, 44, 514, 21, 16, Uoplyst, 69, 53, 0, 0,  ,  ,  ,  ,  , Grundskole, 10, 075, 26, 725, 6, 10, Gymnasiale uddannelser mv., 12, 943, 23, 651, 8, 8, Erhvervsfaglige uddannelser, 40, 257, 95, 096, 24, 34, Korte videregående uddannelser, 10, 207, 22, 243, 6, 8, Mellemlange videregående- og bacheloruddannelser, 30, 167, 45, 848, 18, 16, Lange videregående uddannelser mv., 44, 137, 54, 214, 27, 19, Uoplyst uddannelse, 17, 248, 12, 946, 11, 5,  ,  ,  ,  ,  , Under 20 år, 98, 107, 0, 0, 20-29 år, 4, 446, 9, 372, 3, 3, 30-39 år, 13, 409, 36, 478, 8, 13, 40-49 år, 29, 507, 66, 101, 18, 24, 50-59 år, 48, 269, 86, 903, 29, 31, 60-69 år, 32, 268, 47, 894, 20, 17, 70 år og derover, 18, 643, 23, 029, 11, 8, Uoplyst alder, 18, 394, 10, 839, 11, 4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/best11, Nyt fra Danmarks Statistik, 30. januar 2025 - Nr. 22, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. januar 2026, Kontakt, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Statistikken er afgrænset til private selskaber af typen anparts- og aktieselskaber, der er over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. Personer kan indgå flere gange i statistikken. Såfremt en person indgår både i en virksomheds direktion, samt i dennes bestyrelse, vil vedkommende tælle i begge roller. Endvidere tæller en person flere gange, hvis vedkommende fx er medlem af bestyrelsen i flere selskaber. Der er en række personer, hvor det ikke er umiddelbart muligt at identificere baggrundsoplysninger som køn, uddannelse mv., fx fordi bestyrelsesmedlemmet ikke er en del af den danske befolkning. For variablen køn har Danmarks Statistik, gennem en kodning af køn på baggrund af personnavne, reduceret omfanget af ¿uoplyst køn¿, så det stort set er elimineret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54665

      Nyt

      NYT: Borgere i Vestdanmark gik mest til lægen i 2024

      Lægebesøg mv. 2024

      Lægebesøg mv. 2024, I 2024 havde borgerne i Norddjurs Kommune og Nordfyns Kommune i gennemsnit flest kontakter til alment praktiserende læge. Hver borger havde i gennemsnit 8,3 kontakter i løbet af året. En kontakt kan være et fysisk besøg, en telefon-, video- eller e-konsultation. Modsat var antallet af kontakter lavest i Egedal Kommune og Københavns Kommune. Her havde borgerne et gennemsnitligt antal lægekontakter på hhv. 5,9 og 6,1 kontakter. Landsgennemsnittet var 7,2 kontakter pr. borger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygk1, og , folk1a, Personer med højest uddannelsesniveau gik mindst til lægen, I aldersgruppen 30-59 år havde personer med en ph.d.-uddannelse eller en tilsvarende uddannelse færrest kontakter med den alment praktiserende læge i 2024 sammenlignet med personer med en anden uddannelsesbaggrund. Der ses generelt blandt de 30-59 årige en tendens til færre lægekontakter des højere uddannelsesniveau., Det ses endvidere, at kvinder i alderen 30-59 år generelt havde flere kontakter til den alment praktiserende læge end mænd uanset uddannelsesniveau. Gennemsnitsalderen inden for de respektive grupper kan have betydning for antallet af lægekontakter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygudd, Førtidspensionister gik mest til lægen, Førtidspensionister i alderen 30-59 år havde flere kontakter til den alment praktiserende læge i 2024 end øvrige personer i samme aldersgruppe. Kvindelige førtidspensionister havde i gennemsnit 14,3 kontakter til den alment praktiserende læge, mens mandlige førtidspensionister havde 10,1 kontakter. , I den anden ende af skalaen med færrest kontakter til den alment praktiserende læge i 2024 var personer under uddannelse m.v. eller i beskæftigelse. Kvinder under uddannelse mv. eller i beskæftigelse havde i gennemsnit hhv. 6,5 og 7,9 kontakter, mens det for mænd var hhv. 3,4 og 4,6 kontakter. Det ses endvidere, at kvinder i alderen 30-59 år generelt havde flere kontakter til den alment praktiserende læge end mænd uanset beskæftigelsessituation. , Gennemsnitsalderen inden for de respektive grupper kan have betydning for antallet af lægekontakter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygarb, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. maj 2025 - Nr. 151, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2026, Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51067

      Nyt

      NYT: Stigning i økologisk detailsalg

      Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2024

      Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2024, Detailsalget af økologiske føde- og drikkevarer i 2024 steg 3 pct. og endte på 16,0 mia. kr. Målt i mængder er der tale om en stigning på 2 pct. De økologiske varers andel af det samlede salg af fødevarer i kr. estimeres til 11,6 pct. i 2024 - et lille fald fra 11,8 pct. i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko3, Stigning i salg af frugt og grønt, Salget af grøntsager steg 7 pct. til 4,2 mia. kr. fra 2023 til 2024, men mængden steg kun 4 pct. Medvirkende til udviklingen var bl.a. et stigende salg af , gulerødder, på 17 pct. og , kartofler, på 15 pct., som overvejende skyldes stigende priser, da mængden af gulerødder kun steg 3 pct. og kartofler 1 pct. Salget af tomater faldt 3 pct. i værdi og 6 pct. i mængde. Salget af frugt steg 6 pct. i værdi og 4 pct. i mængde. Bl.a. andet steg , frisk bær og stenfrugt, 10 pct. i værdi og 2 pct. i mængde. , Salget af kød faldt 1 pct. i værdi og 2 pct. i mængde. Dog steg salget af , kyllingekød, 9 pct. i værdi og , svinekød, 5 pct. , Juice, frugtsaft, o.l., steg 11 pct. i værdi men kun 1 pct. i mængde, da prisen steg i gennemsnit. Salget af , vin, spiritus, øl o.l., var omtrent uændret. , Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l., steg 8 pct. i værdi, men faldt 4 pct. i mængde., I gennemsnit steg priserne på de økologiske varer 1 pct. fra 2023 til 2024 (også uden alkoholiske drikke). Det er mindre end prisindekset på føde- og ikke-alkoholiske drikkevarer, som steg 4 pct. i samme periode - se , Fald i inflationen i januar, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:28), . , Frugt og grønt er den største økologiske varegruppe, Frugt og grønt var fortsat den største varegruppe med en omsætning på 6,1 mia. kr. i 2024, svarende til 38 pct. af omsætningen for alle økologiske varer. Grøntsager udgjorde to tredjedele af frugt- og grøntomsætningen og frugt den sidste tredjedel. , Bananer, tegner sig alene for 523 mio. kr., og er den mest solgte vare inden for frugt og grønt. Det svarer til 3 pct. af det samlede detailsalg af økologiske varer., Den næststørste varegruppe var mælk og ost med et salg på 3,4 mia. kr. eller 21 pct. (inkl. plantedrikke for 209 mio. kr.). Der blev endvidere solgt økologiske , æg, for 788 mio. kr. Produktionen af økologiske æg udgjorde 30 pct. af alle æg i 2024 - se , www.statistikbanken.dk/ani81, ., Salget af økologisk kød udgjorde 921 mio. kr. i 2024, svarende til 6 pct. af det samlede salg. Heraf udgjorde , okse- og kalvekød, 299 mio. kr. fulgt af , svinekød, med 154 mio. kr. og , kyllingekød, med 110 mio. kr. , Kødpålæg, udgjorde samlet 211 mio. kr. og , andre forarbejdede kødprodukter, udgjorde 133 mio. kr. Resten - 14 mio. kr. udgøres af , andet kød, , fx indmad. , Der blev solgt andre drikkevarer end mælk for i alt 1,1 mia. kr. Heraf udgjorde , juice, frugtsaft o.l., 50 pct., og , alkoholiske drikke, udgjorde også 50 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko3, Stigende areal i Danmark med økologiske grøntsager, Det samlede økologiske areal i Danmark faldt 3 pct. fra 2023 til 2024. Det gjaldt dog ikke økologiske gartneriafgrøder, hvor arealet steg 6 pct. efter et fald de foregående to år. Gartneriafgrøder vedrører primært frugt og grøntsager. Den økologiske andel af det samlede areal med gartneriafgrøder steg fra 30 pct. i 2023 til 32 pct. i 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko11, og , afg5, Detailomsætningen af økologiske fødevarer,  , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024,  , tons, 1.000, kr., Omsætning i alt, økologi , 544, 083, 524, 478, 533, 554, 15, 546, 580, 15, 482, 591, 15, 960, 592, Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager, 54, 554, 51, 737, 48, 814, 1, 563, 601, 1, 543, 464, 1, 431, 242, Kød, pålæg, indmad , 8, 837, 7, 668, 7, 533, 1, 073, 758, 927, 616, 921, 262, Fisk, skaldyr (opdræt), 371, 253, 250, 90, 668, 67, 826, 63, 227, Mælk og ost, 1, 179, 537, 186, 122, 190, 665, 3, 146, 679, 3, 341, 820, 3, 422, 878, Æg, 18, 723, 16, 314, 17, 186, 781, 012, 754, 823, 787, 636, Fedtstoffer, madolier, 2, 7, 272, 6, 155, 5, 810, 575, 283, 543, 903, 549, 621, Frugt, 3, 87, 387, 71, 530, 74, 617, 1, 995, 344, 1, 832, 923, 1, 950, 295, Grøntsager, 3, 123, 822, 123, 660, 128, 302, 3, 714, 617, 3, 899, 124, 4, 152, 794, Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l. , 8, 917, 8, 477, 8, 157, 560, 694, 575, 278, 622, 974, Krydderier, suppeterninger o.l, .4, 9, 177, 8, 537, 8, 381, 580, 847, 532, 737, 528, 859, Kaffe, te, kakao o.l. , 3, 467, 3, 392, 3, 317, 417, 213, 430, 841, 443, 167, Juice, frugtsaft o.l. , 28, 377, 27, 592, 27, 892, 469, 342, 490, 541, 542, 546, Vin, spiritus, øl o.l. , 13, 642, 13, 040, 12, 630, 577, 522, 541, 695, 544, 092, Anm.: Omsætning i kr. er inkl. moms og målt i løbende priser. , 1, Inklusive plantedrikke og tofu. , 2, Inklusive smør. , 3, Inklusive konserves. , 4, Diverse kolonialvarer, herunder babymad, dressinger, krydderier og supper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko3, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. april 2025 - Nr. 112, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. maj 2026, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetninger fra de store supermarkedskæder samt de største, grossisters salg til øvrige butikskæder, købmænd og kiosker (omregnet til detailsalg). Internethandel fra disse samt større, ikke-specialiserede internetbutikker er omfattet. Gård- og stalddørssalg og salg fra specialbutikker (fx grønthandlere) er ikke omfattet. Omsætningen er inklusiv moms. Kilopriser på økologiske varer udregnes ud fra forholdet mellem samlet omsætning og mængde. Der er ikke forudsat uændret sammensætning af forbruget, som i fx, Forbrugerprisindekset., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51107

      Nyt

      NYT: Moderat fald i antallet af nye firmaer i 2023

      Erhvervsdemografi 2023

      Erhvervsdemografi 2023, Der blev skabt 30.100 reelt nye firmaer i 2023. Det er 2,2 pct. lavere end i 2022. Det er samtidig det laveste antal i perioden 2019-2023. Blandt de nye firmaer i 2023 havde 8.600 af dem ansatte lønmodtagere, svarende til en andel på 28,6 pct. af alle de nye firmaer i året. Til sammenligning var der i 2022 27,0 pct. af de nye firmaer der havde ansatte lønmodtagere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/demo11, Flest nye firmaer i 2023 er personligt ejede, Flest af de reelt nye firmaer har historisk set været oprettet enten som personligt ejede firmaer, også kendt som enkeltmandsfirmaer, eller som anpartsselskaber. I perioden 2019-2022 udgjorde enkeltmandsfirmaer mellem 43,8 pct. og 47,6 pct. af alle nye firmaer, og i 2023 var mere end halvdelen af de nye firmaer enkeltmandsfirmaer. For enkeltmandsfirmaer gør det sig gældende, at ejerne ikke kan være ansat i firmaet som lønmodtager. Det er modsat firmaer på selskabsform, fx anpartsselskaber, hvor ejerne godt kan være ansat og modtage løn fra firmaet. Særligt har andelen af nye firmaer oprettet som anpartsselskaber været faldende i statistikkens dækningsperiode (med undtagelse af 2021). I 2019 var der 14.100 nye anpartsselskaber, svarende til 46,3 pct. af alle nye firmaer. I 2023 udgjorde den ejerform kun 41,2 pct. af de nye firmaer, svarende til 12.400 nye anpartsselskaber. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/demo15, Mere end en tredjedel af beskæftigelsen opstod inden for handel og transport, 35 pct. af beskæftigede i reelt nye firmaer var i 2023 ansat inden for branchegruppen , handel og transport mv, . Det svarer til næsten 2.900 beskæftigede. Med 7.700 firmaer blev den største andel af nye firmaer skabt inden for den store branchegruppe, erhvervsservice, , som bl.a. indeholder , virksomhedsrådgivning., Bemærkelsesværdigt er det at antallet af nye firmaer i branchen , Finansiering og forsikring, er markant lavere med 900 nye firmaer i 2023, sammenlignet med 2.100 nye firmaer i 2022. Dette fald, på 1.200 færre nye firmaer, er større end det samlede fald i antal nye firmaer på tværs af alle brancher, der ligger på 700 færre nye firmaer i 2023, sammenlignet med 2022. Med andre ord er der, når der ses bort fra nye firmaer i , Finansiering og forsikring, , samlet set kommet flere nye firmaer til i 2023 end i 2022., Nye firmaer fordelt på branchegrupper,  , Nye firmaer, Fuldtidsansatte,  , 2022, 2023, 2022, 2023,  , antal, årsværk, I alt, 30, 808, 30, 123, 8, 260, 8, 245, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 2, 095, 1, 782, 96, 132, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 1, 226, 1, 193, 383, 410, Råstofindvinding, 17, 20, 2, 2, Industri, 972, 965, 329, 358, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 237, 208, 51, 51, Bygge og anlæg, 3, 141, 3, 052, 1, 270, 1, 322, Handel og transport mv., 5, 063, 5, 124, 2, 536, 2, 868, Handel, 2, 373, 2, 488, 815, 861, Handel med biler og motorcykler, 416, 480, 94, 128, Engroshandel, 748, 758, 225, 273, Detailhandel, 1, 209, 1, 250, 496, 460, Transport, 1, 446, 1, 339, 722, 764, Hoteller og restauranter, 1, 244, 1, 297, 1, 000, 1, 243, Information og kommunikation, 2, 414, 2, 389, 594, 667, Finansiering og forsikring, 2, 144, 929, 259, 153, Ejendomshandel og udlejning, 2, 650, 2, 338, 160, 133, Erhvervsservice, 6, 922, 7, 700, 2, 155, 1, 669, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2, 639, 2, 927, 439, 453, Kultur, fritid og anden service, 2, 512, 2, 687, 369, 437, Uoplyst aktivitet, 2, 2, 1, 0, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/demo14, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. juni 2025 - Nr. 176, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juni 2026, Kontakt, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Erhvervsdemografi er en registerbaseret opgørelse, der er baseret på regnskabs- og firmastatistikkerne samt den årlige erhvervsbeskæftigelse. , Reelt nye firmaer afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Generel firmastatistik. Et firma, der har haft ringe aktivitet i en periode, men kommer over bagatelgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt. , Årsværk omfatter antal ansatte personer i de nye firmaer omregnet til fuldtidsansatte og er således eksklusive ejerne af personligt ejede firmaer., Erhvervsdemografien har med udgivelsen af referenceåret 2022 skiftet over til en ny produktionsmetode. Denne nye metode er benyttet til at tilbageregne Erhvervsdemografien til 2019 for tal i statistikbanken og til 2010 for tal til særkørsler. Flere oplysninger om metodeændringen og statistikken generelt kan findes i statistikdokumentationen  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Erhvervsdemografi, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51236

      Nyt

      NYT: Stigning i antal af underretninger om børn og unge

      Underretninger om børn og unge 2024

      Underretninger om børn og unge 2024, I 2024 modtog kommunerne i alt 182.600 underretninger om bekymring for et barn eller en ungs trivsel og udvikling. Det er en stigning på 7 pct. sammenlignet med året før, hvor antallet lå på 170.500. De 182.600 underretninger handlede om 98.300 forskellige børn og unge. Det svarer til en stigning på 6 pct. i forhold til 2023, hvor tallet var 92.500. Siden afslutningen på COVID-19 har der været stigning i antallet af underretninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, og , und2, Ved hvert tredje barn er der indgivet flere underretninger, For ca. to ud af tre børn (63 pct.), som kommunerne modtog underretninger om, blev der indgivet én enkelt underretning. For de resterende 37 pct. blev der indgivet to eller flere underretninger i løbet af året. Antallet af børn og unge, for hvem der blev modtaget mere end én underretning om, steg fra 34.300 i 2023 til 36.600 i 2024, svarende til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und2, Flere underretninger om unge piger end unge drenge i 2024, I 2024 modtog myndighederne underretninger om 49.700 drenge og 45.900 piger. Blandt pigerne var lidt under halvdelen (46 pct.), svarende til 21.000, i alderen 13 til 18 år, mens resten af pigerne, der blev underrettet om, var i alderen 0-12 år. Hos drengene fylder andelen af de 13-18 årige lidt mindre, idet 18.900, svarende til 38 pct., var i den aldersgruppe, mens 30.800 af de drenge, der blev underrettet om, var 0-12 år., Antal børn mellem 0-18 år, som kommunen har modtaget underretning om, fordelt på alder og køn,  , 2023, 2024,  , antal, I alt, 89, 909, 95, 567, Børn 0-12 år, 52, 031, 55, 847, Unge 13-18 år, 37, 878, 39, 720,  ,  ,  , Drenge i alt, 46, 557, 49, 700, 0-12 år, 28, 707, 30, 802, 13-18 år, 17, 850, 18, 898,  ,  ,  , Piger i alt , 43, 352, 45, 867, 0-12 år, 23, 324, 25, 045, 13-18 år, 20, 028, 20, 822, Anm.: I alt er eksklusive ufødte børn og øvrige børn, hvor køn og/eller alder ikke er oplyst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und2, Skoler og sundhedsvæsenet underretter mest, Hovedparten af de underretninger, kommunerne modtog i 2024, stammede fra skoler el. andre uddannelsessteder og sundhedsvæsenet. Tilsammen udgjorde disse to sektorer 43 pct. af alle underretninger registreret i løbet af året. De største procentvise stigninger ses også blandt disse underettere. Antallet af underretninger fra skoler og uddannelsesinstitutioner steg fra 35.300 i 2023 til 38.900 i 2024 svarende til en stigning på 10 pct. Tilsvarende steg antallet af underretninger fra sundhedsvæsenet fra 34.500 i 2023 til 39.000 i 2024, hvilket udgør en stigning på 13 pct. sammenlignet med året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. juni 2025 - Nr. 183, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Kontakt, Marko Malic, , , tlf. 51 70 56 95, Kilder og metode, En underretning er det skriftlige dokument, som en borger sender til kommunen, og som omhandler borgerens bekymring omkring et barn 0-17 år eller et ufødt barns trivsel eller udvikling. Statistikken omfatter data for 2015-2021 fra landets kommuner, der har indsendt og godkendt data om underretninger.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Underretninger om udsatte børn og unge, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51276

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation