Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1041 - 1050 af 1574

NYT: Fortsat færre ældre bor i pleje- og ældreboliger

Pleje- og ældreboliger 2022

Pleje- og ældreboliger 2022, Siden 2010 er antallet af ældre på 75 år og derover, som bor i pleje- og ældreboliger, faldet fra 58.000 til 51.800 i 2022, svarende til et fald på 11 pct. I samme periode er det samlede antal i aldersgruppen steget med 47 pct. til 572.000 personer. Andelen af den ældre befolkning, som bor i pleje- og ældreboliger, er således faldet i perioden. 15 pct. af befolkningen på 75 år og derover boede i 2010 i en pleje- eller ældrebolig mod 9 pct. i 2022. Andelen er især faldet i aldersgruppen 90 år og derover. Her boede 42 pct. af alle i en pleje- eller ældrebolig i 2010. I 2022 er andelen faldet til 31 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/resi01, og , folk1a, Boligtypen afhænger af alderen, I 2022 bor 71.900 personer i alle aldersgrupper i en pleje- eller ældrebolig. Hvilken boligtype, beboerne typisk bor i, ændrer sig med alderen. (Se forklaring på de forskellige boligtyper nedenfor). Størstedelen (74 pct.) af beboerne under 65 år bor i , almene ældreboliger, , som er specielt egnede til ældre og personer med handicap, men hvor der ikke er personale tilknyttet. 7.900 personer under 65 år bor i en pleje- eller ældrebolig. Andelen, der bor i en , plejebolig, , som har fast personale og serviceareal, stiger med alderen, da plejebehovet typisk vokser med alderen. 67 pct. af beboerne på 90 år og derover bor i en , plejebolig, i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/resi01, Lille stigning i pleje- og ældreboliger, Fra 2010 til 2022 er antallet af pleje- og ældreboliger samlet set faldet fra 82.100 til 79.700, hvilket svarer til et fald på 3 pct. De senere år har det samlede antal af pleje- og ældreboliger dog været svagt stigende og er steget med godt 1.200 boliger siden 2017. , Plejeboliger, , som udgør mere end halvdelen af alle pleje- og ældreboliger, er steget med 15 pct. i perioden. Denne boligtype afløser på sigt , plejehjemsboliger, og , beskyttede boliger, , som er under udfasning, og nu tilsammen udgør under 5 pct. af alle pleje- og ældreboliger. Antallet af , friplejeboliger, er i fortsat vækst, men udgør med 2.000 boliger kun ca. 2 pct. af alle pleje- og ældreboliger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/resp01, Fem typer af pleje- og ældreboliger, Plejehjemsboliger og beskyttede boliger er oprettet efter Lov om social service:, •, Plejehjemsboliger, findes på ældreinstitutioner, hvor der er fast tilknyttet personale og serviceareal., •, Beskyttede boliger, findes ligeledes på ældreinstitutioner. Der er fast tilknyttet personale og serviceareal til nogle beskyttede boliger, mens der i andre er etableret nødkald mv., Plejeboliger og almene ældreboliger er oprettet efter Lov om almene boliger:, •, Plejeboliger, er ældreboliger, hvor der er fast tilknyttet personale og serviceareal. Plejeboliger er på sigt afløseren for plejehjemsboliger., •, Almene ældreboliger, er indrettet, så de er egnede som bolig for ældre og personer med handicap, men der er ikke fast tilknyttet personale og serviceareal., Friplejeboliger er oprettet efter Lov om friplejeboliger:, •, Friplejeboliger, er private plejeboliger til personer med omfattende behov for service og pleje. Friplejeboliger har tilknyttet personale og serviceareal., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. november 2022 - Nr. 393, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Karsten Werner Nielsen, , , tlf. 30 45 69 04, Kilder og metode, Oplysningerne er indsamlet på elektroniske blanketter fra kommunerne og indgår i Danmarks Statistiks sociale ressourceopgørelse - en hel uge i april. Antal beboere i visiterede boliger opgøres af den kommune, der visiterer, uanset om boligen drives af egen kommune eller anden kommune. Der er rettet henvendelse til de kommuner, hvor der er store udsving i forhold til forrige år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale ressourcer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/44271

Nyt

NYT: Stigning i de præsterede timer i fjerde kvartal

Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2022

Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2022, De præsterede timer steg med 0,5 pct. for hele økonomien fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2022. De præsterede timer steg i sektoren , virksomheder og organisationer, med 0,6 pct. og med 0,4 pct. i , offentlig forvaltning og service, . De præsterede timer er i forhold til fjerde kvartal 2019 steget med 8,1 pct. Tallene er sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atr110, og , atr112, De fleste branchegrupper havde stigninger i de præsterede timer, Branchegrupperne , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, samt, kultur, fritid og anden service, havde begge med stigninger på 1,2 pct. de største stigninger i præsterede timer fra tredje til fjerde kvartal. , Information og kommunikation, havde en stigning på 1,1 pct. i samme periode., Landbrug, skovbrug og fiskeri, samt, handel og transport mv., var de to eneste branchegrupper med fald i præsterede timer fra tredje kvartal til fjerde kvartal. Faldene var på hhv. 0,6 og 0,1 pct. De øvrige branchegrupper havde stigninger på mellem 0,1 til 0,9 pct. , Beskæftigelsen steg samlet set i fjerde kvartal, Den samlede beskæftigelse steg med 0,5 pct. , Virksomheder og organisationer, steg med 0,5 pct., mens , offentlig forvaltning og service, havde en stigning på 0,6 pct. Branchegruppen , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, havde den største stigning, som var på 1,3 pct. fra tredje til fjerde kvartal. Brancherne , erhvervsservice, samt , finansiering og forsikring, havde begge en stigning på 0,8 pct. I , ejendomshandel og udlejning, samt , landbrug, skovbrug og fiskeri, faldt beskæftigelsen med hhv. 0,2 og 0,1 pct. , Lønsummen steg samlet i hele økonomien, Lønsummen steg samlet set med 2,0 pct. fra tredje til fjerde kvartal 2022. Sektoren , virksomheder og organisationer, steg med 2,5 pct., mens , offentlig forvaltning og service, havde en stigning på 0,6 pct. Udviklingen i lønsummen fra tredje til fjerde kvartal dækker over markante forskelle brancherne imellem. Den største stigning havde branchegruppen , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, , hvor lønsummen steg med 6,4 pct. Branchegruppen omfatter bl.a. brancherne , energiforsyning, og , råstofudvinding, , der havde stigninger i lønsummen på hhv. 80,8 og 22,1 pct. fra tredje til fjerde kvartal. I den anden ende af spektret havde branchegruppen , ejendomshandel og udlejning, et fald i lønsummen på 0,1 pct. Stigningen i lønsummen var mellem 0,3 og 3,0 pct. i de øvrige branchegrupper., Arbejdstidsregnskabet, sæsonkorrigeret. 4. kvt. 2022 og relativ ændring i forhold til 3. kvt. 2022, , Gns. antal , beskæftigede, , Præsterede, arbejdstimer, , Lønsum for , lønmodtagere, , antal, pct., , 1.000, pct., , mio. kr., pct., I alt, 3, 148, 131, 0,5 , , 1, 064, 468, 0,5 , , 347, 639, 2,0, Virksomheder og organisationer, 1, 2, 278, 805, 0,5 , , 782, 795, 0,6 , , 251, 265, 2,5, Offentlig forvaltning og service, 2, 869, 327, 0,6 , , 281, 673, 0,4, , 96, 374, 0,6 , Landbrug, skovbrug og fiskeri , 69, 461, -0,1, , 25, 422, -0,6, , 3, 595, 0,3, Industri, råstofindvinding og, , , , , , , , , forsyningsvirksomhed, 364, 093, 1,3 , , 136, 754, 1,2 , , 52, 935, 6,4, Bygge og anlæg , 201, 600, 0,0, , 79, 101, 0,1 , , 22, 648, 3,0, Handel og transport mv., 762, 332, 0,1 , , 235, 207, -0,1, , 67, 778, 1,1, Information og kommunikation, 134, 427, 0,6 , , 49, 954, 1,1 , , 19, 574, 0,4, Finansiering og forsikring, 88, 433, 0,8 , , 32, 197, 0,9 , , 17, 561, 1,9, Ejendomshandel og udlejning, 51, 956, -0,2, , 17, 873, 0,3 , , 4, 973, -0,1, Erhvervsservice, 376, 699, 0,8, , 135, 985, 0,8, , 44, 535, 1,9, Offentlig administration,, , , , , , , , , undervisning og sundhed, 952, 624, 0,7 , , 307, 893, 0,6, , 102, 819, 0,8, Kultur, fritid og anden service, 142, 324, 0,7 , , 42, 241, 1,2, , 11, 095, 0,9, Anm. 1: Beskæftigede omfatter personer, der arbejder mod betaling og inkluderer også personer, der er midlertidigt fraværende uanset fraværsårsag. Læs mere i notatet: , Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatstikker, Anm. 2: Brancher med uoplyst aktivitet er ikke vist i tabellen. , 1, Virksomheder og organisationer, omfatter de private virksomheder, de offentlige virksomheder, private nonprofitorganisationer og internationale organisationer samt uoplyst sektor., 2, Offentlig forvaltning og service, omfatter den ikke-markedsmæssige del af den offentlige sektor, dvs. statslig forvaltning og service, regional forvaltning og service, kommunal forvaltning og service samt sociale kasser og fonde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atr112, og , atr114, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Arbejdstidsregnskabet udgives fremover kun i statistikbanken, Denne Nyt fra Danmarks Statistik om Arbejdstidsregnskabet fjerde kvartal 2022 er den sidste. Arbejdstidsregnskabets statistikbanktabeller opdateres fortsat og følger fremadrettet den normale udgivelsesrytme. , Nyt fra Danmarks Statistik, 15. marts 2023 - Nr. 89, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Flemming von Hadeln Løve, , , tlf. , Kilder og metode, Arbejdstidsregnskabet er i september 2016 omlagt til at blive baseret på arbejdsmarkedsregnskabet med data fra og med 2008. Se nærmere beskrivelse og størrelse af revisionen i notatet , Databrud i ATR ved overgang til AMR, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdstidsregnskab (ATR), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/44868

Nyt

NYT: 20 mia. kr. til forskning og udvikling på finansloven

Offentligt forskningsbudget 2023

Offentligt forskningsbudget 2023, Der er bevilliget 19,8 mia. kr. til forskning og udvikling på finansloven for 2023, hvilket svarer til 73 pct. af de samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling for året. De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er budgetteret til 27,1 mia. kr. i 2023, hvilket i faste 2023-priser er omkring 3,8 pct. mere end i 2022. Heraf udgør den budgetterede stigning i finanslovsbevillingerne 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud1, De fleste finanslovsbevillinger går til universiteterne mv., Størstedelen af finanslovsbevillingerne i 2023 er givet til universiteter mv., som står for 57 pct. af de samlede 19,8 mia. kr. Det er fx Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Udover universiteterne selv er der i denne sektor også bevillinger til områder som forskningsbaseret myndighedsbetjening ved universiteterne og forskning og udvikling hos andre institutioner - bl.a. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding, Center for Rusmiddelforskning og musikkonservatorierne. , Forskningsrådene står for 17 pct. Det er primært Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Innovationsfond., Forskningsinstitutioner og Andre større tilskudspuljer står for hhv. 9 og 7 pct. hver. For forskningsinstitutioner ligger de største bevillinger under innovationsinfrastruktur og institutioner som Det Kongelige Bibliotek og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS. For andre større tilskudspuljer er det især energiforskning og forskning og udvikling inden for fødevareområdet mv., der er i fokus. , Sektorerne Internationale aktiviteter og Andet står for hhv. 6 og 4 pct. hver. Her er det især bevillinger til forskellige internationale medlemsskaber og bidrag til den Den Europæiske Rumorganisation (ESA)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud, Offentligt forskningsbudget på 27,1 mia. kr., Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling var statslige finanslovsbevillinger, som med 19,8 mia. kr. udgjorde 73,2 pct. af de samlede bevillinger i 2023. De resterende 7,3 mia. kr. kom fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne uden tillægsbevillinger steg med 0,4 mia. kr. i forhold til finansloven 2022 i faste 2023-priser, fra 19,4 mia. kr. til 19,8 mia. kr. Finanslovsbevillingerne for 2022 blev dog nedskrevet med 0,2 mia. kr. i tillægsbevillingerne, primært vedrørende internationale aktiviteter under Udenrigsministeriet, hvilket giver de endelige finanslovsbevillinger for 2022 på 19,2 mia. kr. , Hoveddelen af bevillingerne gives i finansloven for året, mens bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget, kommer med som tillægsbevillinger for året i offentliggørelsen året efter. Dvs. at de budgetterede udgifter til forskning og udvikling for et år, først er endelige året efter, når tillægsbevillingerne er på plads., De budgetterede data for kommunale og regionale midler samt internationale bevillinger er estimater. Dette betyder generelt, at der vil være en større usikkerhed omkring dem, end der vil være for fx finanslovsbevillingerne. For kommunale og regionale midler beregnes de budgetterede udgifter til forskning og udvikling ved at tage udgifterne til forskning og udvikling i det senest tilgængelige regnskab for området sat i forhold til udviklingen i det seneste budget. Dvs. at 2023-estimatet er baseret på forskning og udvikling i 2021 regnskabet, med den usikkerhed der følger med. For de internationale bevillinger er det særligt EU-bevillingerne, der er usikre. Disse er baseret på forskningsmidler afsat i og uden for EU-budgettet og en estimeret hjemtagsandel for Danmark, der - især som følge af Brexit og det nye EU rammeprogram, Horizon Europe - giver en øget usikkerhed. , Nyt fra Danmarks Statistik, 26. maj 2023 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45968

Nyt

NYT: Hvert andet æg er et skrabeæg

Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2023

Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2023, I fjerde kvartal 2023 udgjorde skrabeæg halvdelen af ægproduktionen, mens 31 pct. var økologiske æg. Der blev i alt produceret 21,3 mio. kg. æg. Den totale produktion af æg faldt lidt i fjerde kvartal 2023 i forhold til fjerde kvartal 2022. Totalt blev der indvejet 71,5 mio. kg. æg i 2023, mens der i 2022 blev indvejet 76,4 mio. kg. æg, hvilket er et fald på 6,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani81, Fald i den animalske produktion, I fjerde kvartal 2023 faldt produktionen af kvæg, svin, mælk og æg, mens produktionen af slagtefjerkræ steg i Danmark. Antallet af slagtede dyr på slagterierne var i fjerde kvartal 2023 på 115.700 stk. kvæg, 3,6 mio. stk. svin og 26,3 mio. stk. fjerkræ, primært kyllinger. , I fjerde kvartal 2023 steg eksporten af smågrise med 12,0 pct. til 3,65 mio. stk., men samlet set faldt produktionen af svin i perioden med 250.000 stk. De fleste smågrise eksporteres til opfedning og efterfølgende slagtning i Tyskland og Polen. Den faldende produktion af svinekød og oksekød hænger sammen med en faldende husdyrbestand i Danmark se , Kvægbestanden falder fortsat i Danmark, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:21), og , Fald i svinebestanden, men lidt flere søer , (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:29), . , Lille reduktion i mælkeproduktionen og mindre økologisk mælk, Den samlede produktion af mælk faldt med 1,0 pct. i fjerde kvartal 2023 i forhold til fjerde kvartal 2022 - den økologiske produktion af mælk faldt med 7,6 pct. Når man ser på antal malkekøer, så var der lidt færre malkekøer pr. 31. december 2023 end på samme tidspunkt i 2022, se , Kvægbestanden falder fortsat i Danmark, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:21)., Samlet set faldt mængdeindekset for den animalske produktion i fjerde kvartal 2023 med 5,2 pct. i forhold til samme kvartal i 2022, mens indekset lå 4,4 pct. lavere end i 2015. Det er især svin, der trækker indekset for produktionen ned. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2022, 2023, Ændring, 4. kvt. 2022, , , 4. kvt., Okt. , Nov., Dec., 4. kvt., - 4. kvt. 2023, , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 100,8, 100,1, 92,5, 89,8, 95,6, -5,2, Kvæg, 46, 109,5, 109,6, 120,1, 96,0, 108,6, -0,9, Svin, 308, 96,0, 95,7, 83,7, 80,2, 86,5, -9,9, Fjerkræ, 26, 103,0, …, …, …, 108,7, 5,6, Mælk, 2, 195, 104,7, 105,1, 100,7, 104,8, 103,5, -1,1, Æg, 10, 122,7, …, …, …, 121,2, -1,2, 1, Nedenfor er kun de største salgsprodukter nævnt., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promille angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Animalsk produktion, , 2022, 2023, , Ændring, 4. kvt. 2022, , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt., , - 4. kvt. 2023, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 133,7, 43,9, 47,4, 37,8, 129,1, , -3,4, Slagtninger, 1, 119,8, 39,7, 42,1, 33,9, 115,7, , -3,4, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,9, 4,2, 5,3, 3,9, 13,4, , -3,4, Heraf kalve, 12,9, 3,8, 4,9, 3,6, 12,2, , -5,0, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7, 574,0, 2, 610,5, 2, 432,9, 2, 280,6, 7, 323,9, , -3,3, Slagtninger, 1, 4, 267,1, 1, 364,8, 1, 109,9, 1, 140,2, 3, 614,9, , -15,3, Eksport af levende svin, 3, 306,9, 1, 245,7, 1, 323,0, 1, 140,3, 3, 709,0, , 12,2, Heraf smågrise, 3, 259,5, 1, 223,4, 1, 302,6, 1, 125,2, 3, 651,3, , 12,0, , 1.000 stk., , , Fjerkræ, , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 24, 648,3, …, …, …, 26, 265,7, , 6,6, , mio. kg., , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 400,5, 468,7, 449,4, 467,6, 1, 385,9, , -1,0, Indvejet på mejerierne, 1, 381,0, 462,3, 442,9, 461,2, 1, 366,4, , -1,1, Heraf konventionel, 1, 203,1, 407,2, 389,8, 405,0, 1, 202,0, , -0,1, Heraf økologisk, 177,9, 55,1, 53,1, 56,2, 164,4, , -, 7,6, , mio. kg, , , Æg, , , , , , , , Samlet produktion, 3, 21,5, …, …, …, 21,3, , -1,2, Buræg, 1,8, …, …, …, 2,1, , 12,2, Æg fra fritgående høns, 1,5, …, …, …, 1,5, , -1,0, Skrabeæg, 9,5, …, …, …, 9,1, , -3,4, Økologiske æg, 5,7, …, …, …, 5,6, , -2,7, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,0 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , 4, Eksport af avlsvin indgår ikke i opgørelsen. Den samlede eksport er foreløbigt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. marts 2024 - Nr. 56, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47026

Nyt

NYT: Firmaernes salg steg i december

Firmaernes køb og salg december 2023

Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 453,8 mia. kr., december 2023, +3,4%, november 2023 - december 2023, Se tabel, Firmaernes køb og salg december 2023, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 3,4 pct. fra november til dember 2023, mens det , indenlandske salg, steg 0,8 pct. i samme periode. Når , firmaernes samlede salg ekskl. energi, for oktober-december sammenlignes med de foregående tre måneder, steg salget med 1,8 pct., og i samme periode steg det, indenlandske salg, 1,2 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Stor stigning inden for industri, Stigningen i december var primært båret af en markant fremgang i salget i , industribrancherne, , der steg 14,7 pct. fra november til december. Der var også stigninger i brancherne , finansiering og forsikring, (4,8 pct.), , information og kommunikation, (3,1 pct.) og , handel med biler og motorcykler, (2,2 pct.), mens , engroshandel, med et fald på 1,5 pct. havde den største nedgang., Nedgang i forhold til året før, En sammenligning af de faktiske tal for december 2023 og december 2022 viser, at , firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 4,7 pct. , Over halvdelen af faldet lå inden for , engroshande, l, hvor der var en nedgang på 13,8 pct., hvilket svarer til et fald på 15,2 mia. kr. Også hvis man sammenligner hele 2023 med 2022, var der nedgang, idet , firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 3,8 pct. fra 2022 til 2023., Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Det sæsonkorrigerede salg for november 2023 var 436,8 mia. kr. i den seneste offentliggørelse og revideres i denne offentliggørelse til 438,8 mia. kr. Det er en opjustering på 0,5 pct. De ikke-sæsonkorrigerede tal for november 2023 opjusteres ligeledes fra 454,8 mia. kr. til 457,6 mia. kr., og opjusteringerne skyldes således primært nye oplysninger om firmaernes salg., Sidste Nyt artikel om firmaernes køb og salg, Fremover offentliggøres nye tal om firmaernes køb og salg kun i statistikbanken og ikke med en månedlig Nyt-artikel. Der ændres ikke på, hvad der offentliggøres af tabeller i statistikbanken., Der vil fremover blive offentliggjort en kvartalsvis Nyt om serviceerhvervenes produktion og omsætning, som primært vil være baseret på tal fra firmaernes køb og salg., Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Ikke-sæsonkorrigeret, , 2021, 2022, 2023, , 2021, 2022, 2023, , mia. kr., Januar, 340,4, 423,4, 447,2, , 310,0, 392,1, 424,8, Februar, 343,5, 433,6, 436,2, , 304,4, 388,3, 389,6, Marts, 371,9, 443,0, 444,8, , 390,6, 472,0, 473,7, April , 366,5, 451,3, 441,1, , 357,7, 439,0, 418,3, Maj, 370,3, 463,5, 436,9, , 356,1, 456,3, 429,3, Juni, 373,2, 463,2, 440,9, , 403,6, 488,4, 470,7, Juli, 377,3, 468,1, 433,9, , 355,1, 430,4, 394,8, August, 377,5, 476,7, 433,5, , 362,8, 468,3, 426,8, September, 389,8, 478,7, 436,5, , 405,1, 503,3, 449,7, Oktober, 395,9, 460,1, 435,1, , 403,3, 464,6, 450,8, November, 410,7, 448,7, 438,8, , 430,4, 468,1, 457,6, December, 401,3, 453,6, 453,8, , 465,5, 509,5, 485,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte brancher, , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret, , Nov., 2023, , Dec., 2023, , Æn-, dring, , Juli, 2023, -Sep., 2023, Okt., 2023 , -Dec. , 2023, Æn-, dring, , Dec., 2022, , Dec., 2023, , Æn-, dring, , , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 438,8, 453,8, 3,4, 1, 304,0, 1, 327,8, 1,8, 509,5, 485,5, -4,7, I alt inkl. energi mv., 534,7, 554,9, 3,8, 1, 599,8, 1, 627,8, 1,8, 819,5, 617,2, -24,7, Heraf:, , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 11,9, 11,9, -0,3, 35,8, 35,5, -0,9, 18,4, 15,9, -13,9, Industri, 85,9, 98,5, 14,7, 253,5, 268,2, 5,8, 98,9, 96,4, -2,5, Bygge og anlæg, 31,3, 31,7, 1,1, 93,8, 96,0, 2,2, 40,2, 36,5, -9,1, Handel, 157,6, 156,7, -0,6, 469,6, 470,4, 0,2, 173,4, 158,3, -8,7, Handel med biler og, , , , , , , , , , motorcykler, 19,2, 19,6, 2,2, 55,8, 58,0, 3,9, 18,7, 19,2, 2,7, Engroshandel, 103,8, 102,1, -1,5, 309,6, 308,5, -0,4, 115,0, 99,8, -13,2, Detailhandel, 34,6, 34,9, 0,8, 104,1, 103,9, -0,2, 39,8, 39,4, -1,1, Transport, 57,8, 57,8, 0,0, 168,4, 171,5, 1,8, 60,9, 56,9, -6,6, Hoteller og restauranter, 6,6, 6,5, -0,5, 21,4, 19,6, -8,1, 6,6, 6,4, -3,3, Information og kommunikation, 19,9, 20,6, 3,1, 60,4, 61,1, 1,2, 24,5, 25,7, 4,9, Finansiering og forsikring, 9,8, 10,3, 4,8, 29,7, 30,6, 3,0, 12,0, 12,3, 2,2, Ejendomshandel og udlejning, 7,0, 7,1, 0,9, 21,6, 21,2, -1,8, 7,0, 6,7, -3,5, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 453,8 mia. kr., december 2023, +3,4%, november 2023 - december 2023, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 21. februar 2024 - Nr. 44, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47383

Nyt

NYT: Lavere driftsresultat for gartnerierne i 2023

Regnskabsstatistik for gartneri 2023

Regnskabsstatistik for gartneri 2023, Driftsresultatet for de 478 heltidsgartnerier faldt med 21,8 pct. til 0,8 mio. kr. i gennemsnit for 2023 i forhold til 2022. Det svarer til en afkastningsgrad på 5,3 pct., hvilket kan sammenlignes med 4,4 pct. for heltidslandbrug. Statistikken omfatter både økologiske og konventionelle gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord7, Gartneri en fortsat mindre del af jordbruget, Gartneriprodukter udgjorde en værdi på 4,6 mia. kr. i 2023, se , www.statistikbanken.dk/LBFI1, . , Det er samme niveau i løbende priser. som for 15 år siden i 2008, mens den samlede værdi af jordbrugets salgsprodukter i perioden er forøget med 38 pct. til 90 mia. kr. Fra 2022 til 2023 blev der 60 færre heltidsgartnerier og antallet, 478, er for første gang lavere end 500 virksomheder. Dertil kommer 311 gartnerier, der karakteriseres som deltidsgartnerier (ejer og ansatte arbejder samlet på gartneriet mindre end, hvad der svarer til en fuldtidsbeskæftiget)., Fremgang for væksthussektoren, For gartnerier med væksthuse var der et forøget bruttoudbytte på 0,5 mio. kr. i forhold til 2022. Det slog fuldt igennem på driftsresultatet, der steg fra 0,5 mio. kr. i 2022 til 1,0 mio. kr. i 2023, da omkostningerne, bl.a. til energi og løn, var på samme niveau. Væksthussektoren omfatter gartnerier med produktion af prydplanter, især potteplanter og udplantningsplanter til haver, og gartnerier med grøntsagsproduktion, især tomater, agurker og krydderurter. Gartnerier med prydplanteproduktion havde i 2023 et driftsresultat på 0,8 mio. kr., mens det var 1,5 mio. kr. for gartnerier med væksthusgrøntsager. Samlet talte sektoren 140 gartnerier., Tilbagegang for frilandssektoren, For de 338 virksomheder med gartneriproduktion på friland steg bruttoudbyttet med 8 pct. til 9,4 mio. kr. Driftsresultatet faldt derimod med 0,5 mio. kr. til 0,6 mio. kr. Faldet i resultat skyldes øgede løn- og finansieringsomkostninger. Frilandssektoren består af gartnerier specialiseret i hhv. grøntsager, frugt/bær og planteskoler. I frilandssektoren er der antalsmæssigt flest frugtplantager med 163 virksomheder. Men det var gartnerier med frilandsgrøntsager, som havde det højeste driftsresultat på 1,4 mio. kr. i gennemsnit., Resultatopgørelse, heltidsgartnerier, , Væksthus, Friland, Alle, , 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023, Antal gartnerier, 173, 163, 140, 386, 375, 338, 559, 538, 478, , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 17, 026, 18, 521, 18, 994, 8, 301, 8, 755, 9, 412, 11, 001, 11, 714, 12, 219, - Lønomkostninger, 5, 109, 5, 779, 5, 763, 2, 568, 2, 661, 2, 864, 3, 354, 3, 606, 3, 713, - Energiomkostninger, 1, 818, 2, 182, 2, 079, 183, 284, 270, 689, 859, 800, - Finansieringsomk., 394, 635, 752, 471, 384, 809, 447, 460, 792, Driftsresultat, 1, 006, 499, 1, 020, 1, 107, 1, 166, 644, 1, 076, 964, 754, , pct., Afkastningsgrad, 7,7, 6,1, 11,3, 4,9, 4,7, 4,1, 5,4, 4,9, 5,3, Soliditetsgrad, ultimo, 44,5, 42,7, 44,1, 40,9, 43,3, 43,4, 41,8, 43,2, 43,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Resultatopgørelse driftsformer, heltidsgartnerier. 2023, , Væksthus, Friland, , Prydplanter, Grøntsager, Grøntsager, Frugt og bær, Planteskole, Antal gartnerier, 94, 41, 82, 163, 68, Væksthusareal (m²), 18, 648, 21, 945, 85, 679, 1, 864, Frilandsgartneri (ha), 0,7, 0,5, 91,4, 19,9, 28,6, Arbejdsforbrug (timer), 27, 367, 32, 287, 20, 781, 8, 303, 24, 320, , , , , , , , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 19, 082, 20, 894, 17, 744, 3, 890, 13, 511, - Lønomkostninger, 5, 554, 6, 948, 4, 063, 1, 307, 5, 448, - Energiomkostninger, 2, 005, 2, 496, 641, 123, 198, - Finansieringsomk, 760, 828, 1, 942, 259, 762, Driftsresultat, 843, 1, 460, 1, 448, 374, 242, , pct., Afkastningsgrad, 10,2, 13,6, 5,5, 1,6, 3,6, Soliditetsgrad, ultimo, 46,5, 38,2, 35,5, 48,2, 48,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. oktober 2024 - Nr. 288, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2027, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49311

Nyt

NYT: Vækst i avanceret præcisionsteknologi

Præcisionslandbrug 2025

Præcisionslandbrug 2025, Landbrug med præcisionsteknologi dyrkede 81 pct. af det danske landbrugsareal i 2025, omtrent uændret fra 2024. Der var derimod vækst i de underliggende teknologier, fx steg , præcisionsstyring med brug af RTK-GPS, fra 71 pct. i 2024 til 74 pct. af arealet i 2025 og , software til planlægning af kvælstofbehov, fra 40 pct. til 44 pct. Sektionsstyring af sprøjter m.v. steg lidt fra 65 til 66 pct. af landbrugsarealet. Mindst anvendt er , afgrødesensorer, med 8 pct. og , selvkørende maskiner eller anden robotteknologi, med 4 pct. af landbrugsarealet, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Mere end 4 ud af 10 bedrifter bruger præcisionsteknologi, Når man ser på antallet af bedrifter i stedet for areal, var andelen af landbrug, hvor der anvendes præcisions-teknologi, uændret på 44 pct., men ligeledes med stigninger i de underliggende teknologier. Et flertal af alle bedrifter, 56 pct., anvender fortsat ikke præcisionsteknologi., Mindre brug af præcisionsteknologi blandt økologer, Bedrifter med økologisk drift bruger i mindre grad præcisionsteknologi end øvrige bedrifter. Hvor 44 pct. af alle bedrifter brugte præcisionsteknologi i 2025, er det 32 pct. af de økologiske bedrifter. 33 pct. af alle bedrifter brugte, præcisionsstyring med RTK-GPS, mod 26 pct. af økologerne. 31 pct. af alle bedrifter bruger sektionsstyring af sprøjter m.v., mens det kun gælder 8 pct. af de økologiske. 14 pct. af alle bedrifter brugte , foto fra satelitter eller droner, mod 8 pct. af økologerne. , Forskellene kan skyldes behov i driften. Fx bruger økologiske bedrifter ikke kunstgødning og har derfor i mindre omfang brug for gradueret tildeling. Andre årsager kan være forskelle i afgrødevalg - fx dyrker en større andel af økologer græs og anden grovfoder, hvor der kan være mindre behov for præcisionsteknologi., Kilde:, Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel, Yngre landmænd bruger hyppigst præcisionsteknologi, 60 pct. af landmænd under 40 år brugte præcisionsteknologi i 2025 mod 44 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af, at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer kan også spille ind, fx ejerskab af større bedrifter og en nyere maskinpark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Især store bedrifter anvender præcisionsteknologi, Landbrugsbedrifter, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 180 hektar mod 98 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. De største arealer findes på bedrifter, som bruger de mindre anvendte teknologier, fx selvkørende maskiner eller anden robotteknologi. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Anvendelse af præcisionsteknologi, , Bedrifter, Dyrket areal, , 2023, 2024, 2025, 2023, 2024, 2025, , Pct., Bedrifter i alt med dyrket areal , 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satellitter/droner , 10, 12, 14, 30, 33, 36, Type af fotos:, , , , , , , Fra satellitter , 8, 9, 11, 26, 28, 31, Fra droner , 2, 3, 3, 6, 7, 10, Ved ikke satellitter/droner , 1, 1, 1, 2, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satellitter/droner:, , , , , , , Gradueret gødskning , 6, 5, 7, 21, 23, 27, Gradueret planteværn , 2, 2, 3, 10, 11, 14, Udsæd/såsæd , 2, 2, 3, 11, 12, 14, Overvågning af afgrødernes tilstand , 5, 7, 8, 17, 18, 20, Udarbejde dræningsplaner , 2, 4, 5, 9, 12, 13, Andre formål , 3, 2, 2, 6, 5, 5, Traktor/mejetærsker med RTK-GPS , 27, 32, 33, 67, 71, 74, Selvkørende maskiner eller anden robotteknologi , 1, 2, 1, 3, 3, 4, Software til planlægning og dokumentation, af varieret kvælstofbehov , 13, 15, 17, 37, 40, 44, Sektionsstyring af sprøjter mv. i alt , 25, 30, 31, 57, 65, 66, Til spredning af planteværn , …, 27, 28, …, 59, 61, Til spredning af handelsgødning , …, 21, 22, …, 51, 55, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner , 2, 2, 3, 6, 7, 8, I alt med præcisionsteknologi , 40, 44, 44, 78, 81, 81, , Antal bedrifter, 1.000 ha, Bedrifter i alt med dyrket areal , 28, 753, 27, 854, 26, 715, 2, 635, 2, 617, 2, 610, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel , Nyt fra Danmarks Statistik, 29. september 2025 - Nr. 280, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52564

Nyt