Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1001 - 1010 af 2449

    NYT: Industriens produktion steg i januar

    Industriens produktion og omsætning januar 2026

    Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +3,8 % , december 2025 til januar 2026, Se tabel, 6. marts 2026, Ændret 06. marts 2026 kl. 14:55, Der er desværre fundet fejl i afsnittet, hvor omsætningen omtales. I den oprindelige NYT var der indsat tal for ikke-sæsonkorrigede data i stedet for sæsonkorrigede data. Rettelser er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I januar 2026 steg industriens produktion med 3,8 pct., men set over perioden november-januar faldt produktionen med 2,2 pct. i forhold til de foregående tre måneder. Ses der bort fra , medicinalindustrien, steg produktionen i januar med 2,2 pct. og med 0,3 pct. i perioden november-januar sammenlignet med de foregående tre måneder. Alle tal i denne opgørelse, der omfatter danske industrivirksomheders produktion både i og uden for Danmark, er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling. Med offentliggørelsen af januar 2026 er Danmarks Statistik overgået til at beregne industriens produktion og omsætning efter , Dansk Branchekode 2025, (DB25), hvilket er uddybet sidst i artiklen sammen med andre metodiske justeringer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop21, Kraftig stigende produktion i tekstil-, beklædnings- og læderindustri, elektronikindustri og medicinalindustri, I januar havde branchegrupperingen , tekstil-, beklædnings- og læderindustri, en stigning i produktionen på 13,0 pct. Branchegrupperingens sammensætning gør dog, at det ikke er unormalt med store udsving på månedsbasis, og set over perioden november-januar faldt produktionen i branchegrupperingen med 2,2 pct. i forhold til den foregående periode. Dertil skal det nævnes, at branchegrupperingen har en lav vægt på 2,9 pct. i det samlede indeks. , Elektronikindustri, havde en stigning i produktionen på 10,7 pct. i januar. Stigningen kommer dog efter et fald i december og set over november-januar er produktionen i branchegrupperingen faldet 5,2 pct. i forhold til den foregående periode. Indeksets vigtigste branchegruppering , medicinalindustrien, havde i januar en stigning i produktionen på 6,9 pct., og med en vægt i det samlede indeks på 20,0 pct. bidrog denne branchegruppering mest til den samlede stigning. Produktionen svinger en del i , medicinalindustrien,, og set over november-januar faldt produktionen med 6,6 pct. i forhold til den foregående periode. Ud over de nævnte branchegrupperinger var der stigende produktion i yderligere fem branchegrupperinger i januar. , Tre branchegrupperinger med faldende produktion i januar, I januar havde branchegrupperingerne , gummi-, glas-, plast- og betonindustri, fremstilling af elektrisk udstyr og transportmiddelindustri, faldende produktion på henholdsvis 3,7 pct., 4,9 pct. og 8,1. pct. , Faldende omsætning i januar, Industriens samlede omsætning faldt , 2,4, pct. fra december til januar, og samlet lå omsætningen i november-januar , 1,7, pct. under omsætningen i den foregående periode. I januar faldt omsætningen , 2,1, pct. på eksportmarkedet og , 3,4, pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres producerede varer, eller lægger dem på lager. Produktionen beregnes ved at korrigere månedsomsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. De offentliggjorte tal for omsætning er målt i løbende priser og er korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Januar 2026,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , Nov. -, jan., Jan.,  , Nov. -, jan., Jan.,  , Nov. -, jan., Jan.,  , Nov. -, jan., Jan.,  , Nov. -, jan., Jan.,  ,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 6,6, 3,0, -3,6, 1,8, -22,3, 16,7, -4,1, 4,0, -2,2, 3,8, Omsætning, 2, I alt, 6,9, -10,0, 0,1, -0,9, -20,5, 6,8, -4,8, 0,4, -1,7, -2,4,  , Eksport, 6,7, -11,3, -1,0, 0,9, -26,6, 11,4, -5,1, 1,4, -2,5, -2,1,  , Hjemme, 8,0, -3,8, 1,4, -3,0, 3,0, -4,4, -2,2, -6,0, 1,2, -3,4,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 29,4,  , 24,4,  , 4,8,  , 40,9,  , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop21, og , www.statistikbanken.dk/ipoo21, Øvrige indikatorer for eksport, På , emnesiden Import og eksport af varer og tjenester, findes bl.a. statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. Statistikken på , emnesiden Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange danske virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en stor del af eksportomsætningen, der indgår i , Industriens produktion og omsætning, , produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for december bliver offentliggjort d. 11. marts 2026, . , Desuden har Danmarks Statistik temasiden: , Et overblik over dansk økonomi, , som bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Fra denne offentliggørelse følges , Dansk Branchekode 2025, (, DB25, ),, som virksomhederne overgik til i 2025. Det betyder, at de eksisterende tabeller i statistikbanken, der er fordelt på DB07, nu er afsluttet og erstattet af nye tabeller, som indeholder en tilbageregning på DB25 til januar 2021, . , Danmarks Statistik er dog forpligtet til at levere data på , NACE rev. 2, (som svarer til DB07) til Eurostat frem til 2028, så brugere, der har brug for opgørelse efter , NACE rev. 2, (DB07), kan frem til det tidspunkt, hente data der., Inden for industrien betyder overgangen kun mindre skift af virksomhedernes brancher og strukturelle ændringer i industriens brancher. Men i forbindelse med DB25 er begrebet , fabriksløs fremstilling, (FGP=Factoryless Goods Production) udvidet så en større del af virksomhedernes omsætning nu anses for at være omsætning fra salg af egen-producerede varer, der nu også indgår i , Industriens produktions og omsætning., Brugere kan læse mere om FGP i , Bilag 2 Outsourcing, i , Dansk Branchekode 2025, . Udover at en større andel af omsætningen nu anses for at være egen produktion, betyder ændringen også, at en række virksomheder er flyttet fra engroshandel til industri. Ændringen har desuden givet mindre ændringer til de vægte, der benyttes til at lave det samlede produktionsindeks for industrien. , Samtidigt med offentliggørelsen af statistikken efter DB25 har Danmarks Statistik valgt at skifte det prisindeks, der benyttes til at beregne produktionen i , medicinalindustrien, . I stedet for at benytte producentprisindekset for denne branchegruppering er det besluttet fremover at benytte det prisindeks, som beregnes og bruges i Nationalregnskabet. Prisindekset for , medicinalindustri,, der anvendes i nationalregnskab, afspejler i højere grad end producentprisindekset de løbende ændringer i omsætning og priser, der skyldes kraftig vækst i salget af nye produkter på omsrådet. Ved at benytte samme prisindekses i beregningen af , medicinalindustriens, produktion er der større konsistens med opgørelserne i det kvartalsvise nationalregnskab., Endelig er sæsonkorrektionsmodellen, der benyttes, blevet gennemgået og opdateret, hvilket også kan give anledning til mindre forskelle mellem opgørelsen på henholdsvis DB07 og DB25., Nedenfor ses udviklingen i det samlede produktionsindeks for industrien efter henholdsvis DB07 og DB25 for årene 2021-2025. Det ses, at produktionsindekset opgjort efter DB25 generelt er lavere end opgjort efter DB07 i perioden fra slutningen af 2022 til midten af 2024, hvor det derefter er højere i hele 2025. Forskellene skyldes de forhold, der er beskrevet ovenfor., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, og , www.statistikbanken.dk/ipop21, Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Januar 2026,  , Vægte, 1, 2025, 2026, Aug.-Okt./, Nov.-Jan., Dec./, Jan.,  , Vægte, 1, Aug., Sept., Okt., Nov., Dec., Jan.,  ,  ,  ,  , indeks 2021 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 139,0, 150,7, 144,8, 138,8, 140,5, 145,8, -2,2, 3,8, Fødevare-, drikkevare- og tobaksindustri, 11,8, 102,9, 103,5, 103,2, 101,6, 99,4, 99,7, -2,9, 0,3, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, 2,9, 94,7, 101,3, 99,5, 90,8, 93,1, 105,2, -2,2, 13,0, Træ- og papirindustri samt trykning, 4,1, 90,4, 91,3, 91,9, 92,6, 85,9, 90,9, -1,5, 5,8, Mineralolie- og kemisk industri, 5,4, 108,1, 107,4, 112,6, 83,6, 108,0, 109,1, -8,4, 1,0, Medicinalindustri, 20,0, 233,7, 284,1, 254,6, 228,1, 238,6, 255,0, -6,6, 6,9, Gummi-, plast-, glas og betonindustri, 6,3, 77,3, 78,5, 76,0, 76,3, 75,7, 72,9, -3,0, -3,7, Metal- og metalvareindustri, 7,5, 94,7, 93,8, 104,5, 89,1, 100,5, 103,9, 0,2, 3,4, Elektronikindustri, 5,9, 100,5, 108,8, 108,7, 108,0, 91,9, 101,7, -5,2, 10,7, Fremstilling af elektrisk udstyr, 2,6, 120,8, 117,7, 119,7, 114,9, 118,8, 113,0, -3,2, -4,9, Maskinindustri, 15,2, 108,1, 106,4, 103,1, 108,2, 107,1, 107,1, 1,5, 0,0, Transportmiddelindustri, 1,5, 127,6, 139,6, 127,2, 125,0, 143,8, 132,1, 1,6, -8,1, Møbelindustri og anden industri, 16,8, 168,8, 175,0, 174,0, 184,9, 177,0, 183,1, 5,3, 3,4,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Investeringsgodeindustri, 29,4, 110,8, 112,4, 114,4, 121,1, 117,6, 121,1, 6,6, 3,0, Mellemproduktindustri, 24,4, 94,9, 95,9, 95,9, 87,4, 93,7, 95,4, -3,6, 1,8, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 4,8, 110,3, 114,2, 113,1, 91,0, 79,1, 92,3, -22,3, 16,7, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 40,9, 188,6, 214,9, 199,3, 187,7, 191,3, 199,0, -4,1, 4,0,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Industri (undtagen medicinalindustri), 80,0, 115,2, 117,3, 117,3, 116,5, 116,0, 118,5, 0,3, 2,2, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop21, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +3,8 % , december 2025 til januar 2026, Se tabel, Industriens produktion og omsætning januar 2026, 6. marts 2026 - Nr. 51, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. april 2026, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51636

    Nyt

    NYT: Danskerne sparede mindre op i andet kvartal

    Sektorregnskaber 2. kvt. 2021

    30. september 2021, Opsparingsandelen i de danske husholdninger mv. endte på 6,3 pct. af disponibel indkomst i årets andet kvartal, når der ikke korrigeres for ændringer i husholdningernes pensionskassereserver. Opsparingen er dermed næsten tilbage på niveauet før coronakrisen. Opsparingen i andet kvartal var langt fra lige så høj som i første kvartal, hvor danskerne sparede 11,2 pct. af deres rådighedsbeløb op. I første kvartal påvirkede adfærdsændringer som følge af COVID-19-pandemien og nedlukninger af dele af økonomien privatforbruget betydeligt samtidig med, at statslige støtteordninger som især lønkompensation holdt hånden under beskæftigelsen og husholdningernes indkomst. Opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 er mere usikker end normalt, idet kildedata er behæftet med større usikkerhed end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Læs mere under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Vækst i privatforbrug og indkomst, Privatforbruget voksede med 5,9 pct. i andet kvartal. Den høje vækst skal ses i lyset af et meget lavt niveau i første kvartal, hvor privatforbruget tydeligt var præget af de COVID-19-relaterede nedlukninger af restaurationer og kultur- og fritidsaktiviteter mv. Væksten i husholdningernes disponible indkomst var med en vækst på 1,9 pct. mindre end forbrugsvæksten, og opsparingen faldt derfor i forhold til første kvartal, hvor opsparingen som følge af det lave forbrug var rekordhøj. Væksten i husholdningernes indkomst i andet kvartal var hovedsageligt drevet af en fremgang i lønindkomsten, som kan forklares af en fremgang i antallet af danskere, der var i beskæftigelse. Udviklingen i husholdningernes disponible indkomst fra tredje kvartal 2020 til andet kvartal 2021 skal ses i lyset af den ekstraordinære beskatning af de indefrosne feriepenge, der kom til udbetaling i fjerde kvartal 2020 og i første og andet kvartal 2021, hvilket reducerede det opgjorte rådighedsbeløb i de tre kvartaler med hhv. 20,4, 8,4 og 3,9 mia. kr. Selve udbetalingerne af de indefrosne feriepenge indgår ikke i den disponible indkomst i samme periode som beskatningen, idet feriepenge i nationalregnskabet tilgår husholdningerne på optjeningstidspunktet. I nationalregnskabet skal udbetalingerne af de indefrosne feriepenge derfor opfattes som midler, der flyttes fra en båndlagt opsparing til en konto, hvorfra der frit kan disponeres. I figuren herunder er vist et skøn for, hvordan indkomst og opsparing ville have udviklet sig uden de nævnte ekstraordinære skattebetalinger. Uden den ekstraordinære beskatning ville indkomsten være steget med 0,7 pct. i andet kvartal. Skønnet illustrerer i højere grad den underliggende udvikling i indkomsten og det historisk høje niveau for danskernes opsparing under coronakrisen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, og supplerende beregninger, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2020*, 2021*,  ,  , 2018, 2019*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 135,3, 1138,7,  , 282,8, 283,1, 293,4, 279,3, 295,3, 302,1, 2, Forbrugsudgift, 1, 079,9, 1070,7,  , 266,5, 254,7, 274,3, 275,2, 262,3, 283,0, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 58,5, 72,6,  , 17,9, 18,2, 18,2, 18,4, 18,5, 20,4, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 113,9, 140,6,  , 34,2, 46,6, 37,3, 22,4, 51,5, 39,5,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,5, -0,2,  , -2,2, 0,7, 3,1, -5,0, 5,0, 1,8, 6, Forbrugsudgift, 1,2, -1,3,  , -2,0, -4,9, 7,0, 1,0, -4,6, 5,9,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 4,9, 6,0,  , 5,8, 10,0, 6,5, 1,5, 11,2, 6,3, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 9,5, 11,6,  , 11,4, 15,5, 12,0, 7,5, 16,4, 12,3, Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). *Foreløbige tal. Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Danskernes finansielle formue stiger fortsat, På trods af, at danskerne sparede mindre op, blev deres finansielle formue (netto) styrket i andet kvartal 2021 med 476 mia. kr. i forhold til første kvartal 2021. Dermed fortsætter den positive udvikling i formuen siden faldet i første kvartal 2020, hvor coronakrisen ramte aktiemarkederne og dansk økonomi. Det var især kursgevinster på danskernes beholdninger af aktier og pensionsformuer, som bidrog med 444 mia. kr. Danskernes aktiver steg sammenlagt med 462 mia. kr. og deres gæld faldt med 15 mia. kr. Danskernes finansielle formue endte på 6.924 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2021. Det svarer til ca. 1,2 mio. kr. pr. dansker., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 2. kvt. 2021 revideret, og , Nationalregnskab 2020 september-version, . Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed ved opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 28. september i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 202, 1, . , De offentlige finanser er ekstraordinært blevet revideret for 2020, hvad angår kapitaloverførsler og andre produktionssubsidier. Den ekstraordinære revision er en følge af de specielle forhold, som har gjort sig gældende i relation til coronakrisen. En følge af den ekstraordinære revision er, at underskuddet på de offentlige finanser for 2020 er nedjusteret siden juni-versionen, som udkom 3. juni 2021, så underskuddet nu udgør 4,3 mia. kr. Det er en forbedring på 9,7 mia. kr. Heraf relaterer 7,3 mia. kr. sig til den ekstraordinære revision, mens de resterende 2,4 mia. kr. kan tilskrives ordinære revisioner. Uden den ekstraordinære revision ville underskuddet altså have været opgjort til 11,6 mia. kr. Revisionen påvirker flere dele af nationalregnskabet herunder det sektorfordelte nationalregnskab samt input-outputtabellerne, der offentliggøres d. 30. september. BNP er ikke påvirket af den ekstraordinære revision. Revisionen er yderligere beskrevet på , Ekstraordinær revision af statistikken for offentlige finanser for 2020 (pdf), ., COVID-19-støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under , nationalregnskab, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel juli 2021, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 2. kvt. 2021, . Læs Nationalbankens omtale af deres seneste offentliggørelse under , Nyeste tal, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorregnskaber 2. kvt. 2021, 30. september 2021 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Sektorregnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskaberne for dansk økonomi består af nationalregnskabets samlede kontoplan for husholdningerne mv. (husholdningssektoren inkl. nonprofitorganisationer rettet mod husholdningerne), selskabs- og finanssektoren, den offentlige sektor og en samlet sektor for resten af verden, som dansk økonomi er involveret i. Sektorregnskaberne viser således den økonomiske aktivitet i de indenlandske sektorer men også interaktionerne i mellem dem og udlandet. Sektorregnskaberne består af ikke-finansielle og finansielle konti og viser den økonomiske værdiskabelse, indkomst, omfordeling, forbrug, opsparing, formue og investeringer mv. i et samlet kontosystem. Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/34654

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation