Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 641 - 650 af 2253

    NYT: Fremgang i kulturerhvervene efter COVID-19

    Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning 2023

    8. oktober 2025, Bruttoværditilvæksten i kulturerhvervene steg i 2021 og 2022 med hhv. 8 og 5 pct. Bruttoværditilvæksten måler værdien af den produktion, der skabes, fratrukket forbruget af varer og tjenester anvendt i produktionen. Kulturerhverv dækker bl.a. over medier, musik, idræt og visuel kunst. Bruttoværditilvæksten var med 73 mia. kr. i 2020-priser højere i 2021 end i 2019, hvor den var på 71 mia. kr. I 2020, hvor økonomien var påvirket af COVID-19, lå bruttoværditilvæksten på 68 mia. kr. Produktionen faldt i 2020 til 130 mia., men nåede i 2021 tilbage til niveauet i 2019 på 140 mia. kr. Fuldtidsbeskæftigelsen faldt en smule fra 104.000 årsværk i 2019 til 103.000 årsværk i 2020, men steg i de to efterfølgende år med 5 pct. årligt og var i 2022 på 114.000 årsværk. Kulturerhvervenes eksport er steget jævnt i perioden under og efter COVID-19 med en gennemsnitlig årlig stigning på 8 pct. fra 2017 til 2022. Stigningen drives hovedsageligt af en stigning inden for erhvervsgrupperne , Reklame, samt , Radio og TV, . De to grupper stod i 2022 tilsammen for 60 pct. af eksporten inden for de kulturelle erhverv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio2, Foreløbige tal for kulturelle erhverv i 2023, De foreløbige tal for 2023 viser et lille fald i kulturerhvervenes produktion fra 2022 til 2023 fra 151 mia. kr. i 2020-priser til 150 mia. Bruttoværditilvæksten steg til gengæld fortsat fra 77 mia. i 2022 til 80 mia. i 2023. Fuldtidsbeskæftigelsen var med 114.000 årsværk i 2023 på samme niveau som i 2022. Eksporten fortsatte stigningen og var i 2023 på 19 mia., hvilket svarer til en stigning på 6 pct. i forhold til 2022. Stigningen i eksporten er i 2023 fortsat drevet af vækst i branchen , Reklame, , men også i brancherne , Computerspil,, Litteratur og bøger, og , Film og serier, ., Også fremgang i kreative erhverv efter COVID-19, Bruttoværditilvæksten i de kreative erhverv steg både under og umiddelbart efter COVID-19. Kreative erhverv dækker over bl.a. industrielt design, forlag og udgivelse, og teater og scenekunst. I 2020 steg bruttoværditilvæksten med 3 pct. og i 2021 med 12 pct. Fra 2019 til 2021 steg bruttoværditilvæksten fra 95 mia. til 109 mia. kr. i 2020-priser, for derefter at falde igen i 2022 til 104 mia. kr. Udviklingen drives bl.a. af brancherne , Interiørdesign, og , Computerspil, , som begge oplevede en betydelig stigning i bruttoværditilvæksten i 2021 og et efterfølgende fald i 2022. Produktionen i de kreative erhverv faldt fra 193 mia. kr. i 2019 til 190 mia. i 2020, men steg efterfølgende med 13 pct. til 215 mia. i 2021 og igen til 217 mia. i 2022. Fuldtidsbeskæftigelsen faldt fra 155.000 årsværk i 2019 til 149.000 årsværk i 2020. I 2021 og 2022 steg fuldtidsbeskæftigelsen igen, og i 2022 var den på 161.000 årsværk. Eksporten steg gennem COVID-19 fra 64 mia. kr. i 2019 til 71 mia. i 2021 og 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio3, Foreløbige tal for kreative erhverv i 2023, De foreløbige tal for 2023 viser hhv. et lille fald i produktionen og fuldtidsbeskæftigelsen, en uændret bruttoværditilvækst og en relativt stor stigning i eksporten fra 71 mia. kr. i 2022 til 75 mia. i 2023., Andre erhverv understøtter kulturelle og kreative erhverv, Andre erhverv understøttede i 2022 kulturelle og kreative erhverv med en produktion for 104 mia. kr. i 2020-priser. Disse følgeerhverv havde en bruttoværditilvækst på 49 mia. kr. og en fuldtidsbeskæftigelse på 63.000 årsværk. Indirekte effekter er den aktivitet, der sker i andre erhverv fordi kulturelle og kreative erhvervs aktiviteter afhænger af den, fx levering af strøm til belysning af en teaterforestilling. De indirekte effekter finder især sted som produktion uden for handelsbrancherne. I 2022 udgjorde den ikke-handelsmæssige produktion 60 pct. af den indirekte effekt af produktionen i de kreative og kulturelle erhverv. De indirekte effekter af produktionen faldt med 8 pct. fra 2019 til 2020 parallelt med faldet i de kulturelle og kreative erhverv. Ligesom de direkte effekter steg de indirekte effekter igen efterfølgende. De foreløbige tal for 2023 viser dog igen et fald i aktiviteten i følgeerhvervene til et niveau svarende til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio1, Særlige forhold ved denne udgivelse, Med denne udgivelse offentliggøres de endelige tal for 2021 og 2022. De endelige tal erstatter de foreløbige tal for 2021 og 2022, der blev udgivet i december 2024. For hovedtallene for de kulturelle og kreative erhvervs samlede direkte effekter er der kun små forskelle på mellem -6 og +4 pct. på de foreløbige og endelige tal. Forskellene skyldes bedre datakilder for det endelige nationalregnskab, samt en mere finkornet inddeling i nationalregnskabsbrancher, som gør det muligt mere præcist at estimere de kulturelle og kreative erhvervsgruppers nøgletal. Tallene for 2023 er foreløbige og erstattes ved næste udgivelse af endelige tal., Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning 2023, 8. oktober 2025 - Nr. 293, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. september 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Statistikken kobler produktionen i udvalgte 6-cifrede branchekoder fra , Dansk Branchekode (DB07), , der relaterer sig til de kulturelle og kreative erhverv til produktionen i , nationalregnskabets 117 branchegruppering, . Dermed kan der anvendes en input-output model baseret på 117 grupperingen til at beskrive de direkte effekter i kulturelle og kreative erhverv, samt de deraf afledte indirekte effekter i andre brancher. Sammenkoblingen af de statistiske kilder sker ved at udnytte både teoretiske og empiriske nøgler mellem de forskellige brancheklassifikationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54776

    Nyt

    NYT: Borgere har i gennemsnit 2,4 km til nærmeste læge

    Lægebesøg mv. 2024

    26. februar 2026, I Danmark har borgerne i gennemsnit ca. 2,4 km til nærmeste praktiserende læge. Dette dækker over kommunale forskelle, hvor der generelt er kortest til den praktiserende læge i hovedstadskommunerne (Frederiksberg 0,5 km, København 0,6 km samt Gentofte, Brøndby og Tårnby 0,8 km), mens der i landkommuner er længst (Langeland 8,7 km, Læsø og Morsø 5,3 km samt Thisted 5,1 km). Afstand til nærmeste praktiserende læge opgøres som geografisk afstand målt i kilometer via vejnettet. Den praktiserende læge, der er tættest på en persons bopæl, er ikke nødvendigvis den praktiserende læge, pågældende konsulterer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sundaf01, Afstand til nærmeste praktiserende læge inden for kommunegrupper, Der er variation i, hvor langt der i gennemsnit er til lægen på tværs af de fem kommunegrupper, og der er samtidig også variation inden for de fem kommunegrupper. I Hovedstadskommunerne har borgerne i gennemsnit 1 km til praktiserende læge, i storbykommuner ca. 1,7 km, i provinsbykommuner ca. 2,9 km, i oplandskommuner ca. 3,1 km og i landkommuner ca. 3,7 km. , Blandt borgere bosat i en landkommune, er det borgere i Langeland Kommune, der har længst til den nærmest praktiserende læge (8,7 km), mens borgere i Sønderborg Kommune har kortest (2,2 km). Blandt borgere bosat i en hovedstadskommune har borgere i Herlev Kommune længst til lægen (2,0 km), mens borgere i Frederiksberg Kommune har kortest til lægen (0,5 km). , Danmarks Statistik opdeler de danske kommuner i fem grupper på baggrund af bl.a. jobtilgængelighed og antallet af indbyggere i den største by i kommunen. De fem grupper er hovedstadskommuner, storbykommuner, oplandskommuner, provinskommuner og landkommuner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sundaf01, Personer med længst til nærmeste læge benytter lægen mindst, Der er en tendens til, at personer, der har langt til nærmeste praktiserende læge, går mindre til lægen end personer, der har kort til nærmeste praktiserende læge. Personer, der er 70 år og ældre med under 0,5 km til nærmeste læge, gik til lægen 13 gange i løbet af 2024. Personer, der er 70 år eller ældre med over 4 km til nærmeste læge, gik til lægen 11 gange i løbet af 2024. De 60-69-årige med under 0,5 km til nærmeste læge gik til lægen 9 gange i 2024. De 60-69-årige med over 4 km til lægen gik til lægen 8 gang i 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sundaf02, Lægebesøg mv. 2024, 26. februar 2026 - Nr. 42, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Camilla Østerballe Nielsen, , , tlf. 20 28 52 49, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/57098

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation