Søgeresultat

NYARB

Navn, NYARB , Beskrivende navn, Ny arbejdsstilling , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-1995, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen "ny arbejdsstilling" (NYARB_KODE) bestemmer befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet ud fra internationale retningslinier for arbejdsmarkedsstatistik anbefalet af International Labour Organisation (ILO). Tællingsenheden i statistikken er personen. I det følgende relaterer årstalsangivelserne sig til referencetidspunktet for tilknytningen til arbejdsmar-kedet ultimo november året før. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik pr. 1.1.2009 benævnes, i denne sammenhæng, så-ledes den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik 2008, fordi tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november 2008., Variablen til opgørelse af den primære arbejdsmarkedstilknytning kaldes ARBSTIL i perioden 1980-1993, NYARB i perioden 1994-1995 og SOCSTIL i perioden 1996-2008. Variablen ændrer navn fra ARBSTIL til NYARB, fordi der indføres en mere detal-jeret underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken i 1994. I 1996 ændrer variablen navn til SOCSTIL, fordi underopde-lingen af lønmodtagerne ændres., Variablen muliggør en opdeling af befolkningens primære status i tre overordnede kategorier (når variablen NOVPRIO=1 (novemberprioritering)): , 1. Beskæftigede (ARBSTIL/NYARB=11-37, SOCSTIL=115-135) , 2. Arbejdsløse (ARBSTIL,/NYARB=40, SOCSTIL=200) , 3. Personer uden for arbejdsstyrken (ARBSTIL=50-90, NYARB/SOCSTIL=310-400), Overordnet er disse tre grupper opgjort efter samme metode i perioden 1980-2001, 2002-2007 og 2008 og frem. Imellem 2001 og 2002 er der et databrud i statistikken, der i alt betyder, at beskæftigelsen falder med ca. 17.500. Databruddet betyder især, at antallet af selvstændige bliver mindre. I 2008 er der et databrud i statistikken fordi statistikken overgår til at anvende eIndkomst som datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen. Det betyder, at vurderingen af, hvornår lønmodtagerjobbet rent faktisk er ak-tivt, bliver væsentligt mere sikker. Antallet af lønmodtagere (og dermed også antallet af beskæftigede og arbejdsstyrken) falder som følge af overgangen til eIndkomst. Hvis der sammenlignes med udviklingen i det kvartalsvise arbejdstidsregnskab fra 4. kvt. 2007 til 4. kvt. 2008, betyder overgangen til eIndkomst at beskæftigelsen falder med 60.000-70.000 alene som følge af over-gangen til eIndkomst. I 2008 overgår statistikken ligeledes til at anvende statistikken for personer uden ordinær beskæftigelse som det primære datagrundlag for personer uden for arbejdsstyrken., De beskæftigede kan underopdeles i henholdsvis: , 1. Selvstændige (ARBSTIL/NYARB=11-15, SOCSTIL=115-118) , 2. Medarbejdende ægtefæller (ARBSTIL/NYARB=20, SOCSTIL=120) , 3. Lønmodtagere (ARBSTIL/NYARB=31-37, SOCSTIL=130-135) , Lønmodtagerne kan underopdeles i forskellige grupper over tid. Fra og med 1996 kan lønmodtagerne opdeles efter færdighedsniveau på baggrund af deres arbejdsfunktion (variablen DISCO), der er den danske variant af den internationale klassifikation ISCO. I perioden 1980-1995 kan lønmodtagerne opdeles på baggrund af deres fagkode, hvor den overordnede opdeling angiver, om personen er funktionær eller arbejder. , Før 2008 betød valideringsarbejdet i lønstatistikken kombineret med ændringer i dannelsen af arbejdsfunktionen i arbejdsklassifikationsmodulet over tid, at antallet af indberetninger i den private sektor kunne svinge fra år til år. Derfor tilrådes det at anvende informationen om socioøkonomisk status for lønmodtagere med forsigtighed. Analyser af udviklingen i antallet af lønmodtagere på et bestemt færdighedsniveau bør således altid ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse. , Gruppen uden for arbejdsstyrken kan overordnet opdeles i fire kategorier i perioden fra 1994-2008. Følgende koder bliver hen-ført til de fire kategorier: , 1. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL =316-323,327,333-335) , 2. Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=315,324-325), 3. Pensionister: (NYARB/SOCSTIL=328,329,331) , 4. Andre uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=310,326,330,332,400) , Før 1994 er der begrænsede muligheder for at underopdele personer uden for arbejdsstyrken. Her er kun pensionister, uddannelsessøgende og efterlønsmodtagere udskilt i de fleste år. , Detaljeret beskrivelse, Variablen "ny arbejdsstilling" (NYARB_KODE) angiver befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november. Tællingsenheden i statistikken er personen. Den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes ved først at identificere de forskellige bruttobestande (tilknytninger til arbejdsmarkedet), den enkelte person indgår i ultimo november. Hvis en person indgår i mere end en bruttobestand, bestemmes den primære tilknytning til arbejdsmarkedet ud fra et sæt prioriteringsregler. Prioriteringsreglerne er fastlagt, således at de i videst muligt omfang følger ILO-retningslinierne. ILO-retningslinierne foreskriver, at beskæftigelse skal vægtes højere end ledighed. Prioriteringsrækkefølgen er kun ændret en smule over årene og fremgår af Statistiske Efterretninger (serien Arbejdsmarked), der udkommer årligt. I det følgende relaterer årstalsangivelserne sig til referencetidspunktet for tilknytningen til arbejdsmarkedet ultimo november. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik pr. 1.1.2009 benævnes således, i denne sammenhæng, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik 2008, fordi tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november 2008., Variablen "ny arbejdsstilling" har ændret navn i tællingsperioden. I perioden 1980-1993 hedder variablen ARBSTIL, i perioden 1994-1995 hedder variablen NYARB og i perioden fra 1996 og frem hedder variablen SOCSTIL. Ændringerne i navngivningen skyldes ikke databrud i statistikken, men derimod ændringer i variablens detaljeringsgrad. I 1994 blev der således indført en mere detaljeret underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken, mens der i 1996 blev indført en anden underopdeling af lønmodtagergruppen. , Overordnet deler variablen "ny arbejdsstilling" befolkningen op i tre hovedgrupper, henholdsvis: , 1. Beskæftigede (ARBSTIL/NYARB=11-37, SOCSTIL=115-135) , 2. Arbejdsløse (ARBSTIL,/NYARB=40, SOCSTIL=200) , 3. Personer uden for arbejdsstyrken (ARBSTIL=50-90, NYARB/SOCSTIL=310-400), Beskæftigede og arbejdsløse udgør arbejdsstyrken. Den øvrige del af befolkningen er uden for arbejdsstyrken., Befolkningen er henført til en af de tre hovedgrupper efter samme metode i perioden 1980-2001. I 2002 er der et databrud i statistikken, der bevirker, at beskæftigelsen falder med ca. 17.500 som følge af databruddet. Databruddet var nødvendigt, fordi forandringer på arbejdsmarkedet samt nye datakilder gjorde det hensigtsmæssigt at foretage ændringer i statistikken. , De fire væsentligste ændringer i 2002 er: , 1. Der bliver strammet op på kravene til aktivitet (målt ved overskud/underskud) for at tælle med som selvstændig, 2. For lønmodtagere i den offentlige sektor bliver lønstatistikken introduceret som supplerende kilde til opgørelse af arbejdsmarkedstilknytning ultimo november. , 3. Efterlønsmodtagere der samtidig er beskæftigede bliver klassificeret som beskæftigede. , 4. En person, der ikke med sikkerhed er lønmodtager på referencetidspunktet, bliver ikke længere opgjort som lønmodtager i tilfælde, hvor personen ikke er fuldt arbejdsløs og samtidig er aktiveret i en foranstaltning uden løn. , Databruddet i 2002 påvirker den relative størrelse af de tre grupper og betyder, at; , - antallet af selvstændige falder med ca. 10.000, hvor nogle af de selvstændige i stedet bliver klassificeret som lønmodtager. , - antallet af lønmodtagere falder med ca. 7.500, hvor det især er beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service, der falder. , I 2004 er der et mindre databrud i statistikken, der berører de selvstændige. I RAS-statistikken består de selvstændige af fire undergrupper, henholdsvis: , - arbejdsgivere , - momsbetalere , - arbejdsløshedsforsikrede selvstændige , - øvrige selvstændige , Fra 2004 anvendes der oplysninger fra erhvervsregistret til at identificere selvstændige, der er lønsumsafgiftspligtige, men ikke momspligtige. Det bevirker, at antallet af momsbetalere stiger, mens antallet af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige falder næsten tilsvarende. Databruddet berører derfor ikke antallet af selvstændige, men fordelingen af selvstændige på momsbetalere, arbejdsløshedsforsikrede selvstændige og øvrige selvstændige. Anvendelsen af erhvervsregistret til at identificere og brancheplacere lønsumsafgiftspligtige selvstændige, der ikke er momspligtige, øger kvaliteten af brancheplaceringen væsentligt. Det ses tydeligt i nogle - ikke momspligtige - brancher. Eksempelvis øges antallet af selvstændige fodplejere markant. , I 2008 er der et større brud i statistikken som følge af, at statistikken overgår til at anvende eIndkomst som datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen. Det hidtidige datagrundlag har været det centrale oplysningsseddelregister. Det centrale oplysningsseddelregister var dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. På oplysningssedlen kunne arbejdsgiveren angive, at lønmodtageren var beskæftiget hele året, eller hvis dette ikke var tilfældet angive fra- og til-datoer for ansættelsesforholdets varighed. Danmarks Statistik er dog af den formodning, at helårsmarkeringen nok er blevet brugt i for mange tilfælde. EIndkomstregistret baserer sig på månedlige indberetninger fra arbejdsgiveren. Det betyder, at oplysningen om, hvornår et ansættelsesforhold rent faktisk er gældende, har fået en større grad af sikkerhed. Dette påvirker niveauet for beskæftigelsen i nedadgående retning. Hvis der sammenlignes med udviklingen i det kvartalsvise arbejdstidsregnskab fra 4. kvt. 2007 til 4. kvt. 2008, betyder overgangen til eIndkomst at beskæftigelsen falder med 60.000-70.000 alene som følge af over-gangen til eIndkomst. I 2008 er der anvendt en årsversion af eIndkomstregistret, der er dannet af SKAT ved en summation af de månedlige indberetninger for året. Ved de fremtidige offentliggørelser vil den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik blive direkte baseret på de månedlige indberetninger til eIndkomst., Til opgørelsen af personer uden for arbejdsstyrken blev der før 2008 anvendt oplysninger fra mange forskellige statistikregistre. En del af disse statistikregistre blev efterfølgende samlet i statistikken om personer uden ordinær beskæftigelse. Inden for rammerne af dette statistiksystem foregår der en tværgående databehandling, hvilket betyder, at kvaliteten af disse oplysninger er bedre end hidtil., Tidligere har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der kunne blive klassificeret som lønmodtagere. Dette krav var indført, fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret, og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag er kravet til årslønnen reduceret. Fra 2008 skal en lønmodtager blot som minimum have en løn, der svarer til fire timers beskæftigelse til garantiløn i løbet af året for at kunne blive klassificeret som lønmodtager ultimo november., Personer der har en årsløn der svarer til fire timers beskæftigelse bliver fra 2008 opgjort som beskæftigede ultimo november, såfremt de er beskæftigede ifølge periodeangivelserne i eIndkomstregistret, eller såfremt der er indbetalt ATP i året, der svarer til maksimum beløbet for den givne ATP-sats. Når en person har flere job som lønmodtager ultimo november, er der foretaget en prioritering mellem jobbene ud fra enten årlige oplysninger (fra SKAT's årlige eIndkomstregister) eller de månedlige oplysninger fra det månedlige eIndkomstregister., Ændringerne i datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen bevirker, at beskæftigelsesniveauet for lønmodtagere bliver lavere. Strukturelt ses påvirkningen af databruddet især for de yngre aldersgrupper, dvs. de 18-29-årige, som har faldende beskæftigelsesfrekvenser. Personer i denne aldersgruppe har ofte job, der ligger drypvis hen over året. Netop denne gruppe må antages at have været særligt udsat for tendensen til, at arbejdsgiveren har indberettet, at personen var ansat hele året, selvom det ikke nødvendigvis var tilfældet. For de helt unge aldersgrupper er der derimod en stigning i beskæftigelsesfrekvenserne. Årsagen hertil er, at kravet om en summeret løn på minimum ca. 10.000 kr. ikke længere er gældende. Herudover falder beskæfti-gelsen i vikarbranchen markant. Dette kan ligeledes forklares med, at de månedlige indberetninger giver et øget kvalitet m.h.t. periodiseringen af de enkelte ansættelsesforhold., De beskæftigede kan underopdeles i grupperne: , 1. Selvstændige (ARBSTIL/NYARB=11-15, SOCSTIL=115-118) , 2. Medarbejdende ægtefæller (ARBSTIL/NYARB=20, SOCSTIL=120) , 3. Lønmodtagere (ARBSTIL/NYARB=31-37, SOCSTIL=130-135), Yderligere information om selvstændige , Fra 1999 indhentes der oplysninger fra a-kassen ASE, der anvendes til en bedre brancheplacering af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige. , Fra 2008 udgår gruppen af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige af statistikken. Antallet af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige var i forvejen beskedent. I 2007 var der således kun 2.897 arbejdsløshedsforsikrede selvstændige. Analyser viste, at de arbejdsløshedsforsikrede selvstændige i mange tilfælde var tidligere momsbetalere, der ikke længere var selvstændige. Det var derfor mere retvisende at lade dem udgå af statistikken., Yderligere information om lønmodtagere , Beskæftigelsesopgørelsen for lønmodtagere baserer sig i perioden 1980 til 2007 på de oplysninger om ansættelsesperioder, som arbejdsgiverne angiver på oplysningssedlen. Disse oplysninger anvendes ikke til administrative formål af SKAT, og derfor er kvaliteten ikke altid den bedste. Det har især betydning for de befolkningsgrupper, der ikke udgør den egentlige kernearbejdsstyrke, fx yngre og ældre personer som ofte har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Fra 2008 overgår statistikken til at anvende de månedlige eIndkomst indberetninger som datagrundlag og dermed øges kvaliteten af oplysningerne om ansættelsesperioderne., Underopdeling af lønmodtagere , Underopdelingen af lønmodtagerne ændres i 1996. Før 1996 er lønmodtagerne underopdelt på baggrund af deres fagkode i grupperne: funktionærer, faglærte og ikke-faglærte arbejdere. Fra 1996 bliver lønmodtagergruppen opdelt efter deres arbejdsfunktion (variablen DISCO) i grupperne: topledere, lønmodtagere på højeste niveau, lønmodtagere på mellemniveau, lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere. Denne opdeling følger den internationale klassifikation ISCO. , Arbejdsfunktion for lønmodtagere 1996- , Indtil 2003 blev oplysninger om arbejdsfunktionen for lønmodtagere udelukkende hentet fra arbejdsklassifikationsmodulet. I arbejdsklassifikationsmodulet relaterer arbejdsfunktionen sig til det vigtigste job i årets løb. Arbejdsklassifikationsmodulet anvender i første omgang DISCO-koden i lønstatistikken. Når der ikke findes en indberettet DISCO-kode i lønstatistikken bestemmes DISCO-koden ofte ved hjælp af andre oplysninger i arbejdsklassifikationsmodulet. Over tid sker der ændringer i måden, dette gøres på. Fra 2001 ophører arbejdsklassifikationsmodulet med at anvende oplysningerne fra CPR-registret om arbejdsstilling. Endvidere bliver oplysningen om a-kassemedlemskab i stadigt mindre omfang anvendt som grundlag for kodningen af arbejdsfunktion fra 2003 og frem. Samlet betyder disse ændringer, at antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse af arbejdsfunktionen stiger frem til 2007. , Fra 2003 sker der, i RAS, en direkte kobling mellem DISCO-koden i lønstatistikkens slutregister til beskæftigelsen ultimo november. Tidligere var DISCO-koden, der kom fra arbejdsklassifikationsmodulet udelukkende relateret til lønmodtagerens vigtigste job i årets løb. Dermed kunne der være uoverensstemmelse mellem arbejdsfunktionen og beskæftigelsen i november. , Fra 2008 anvendes lønstatistikkens inddata i stedet for lønstatistikkens slutregister. Valideringsarbejdet i lønstatistikken betyder i praksis bl.a., at en del indberetninger kasseres. I mange tilfælde har disse indberetninger dog gyldige disco-koder og kan derfor anvendes i beskæftigelsesstatistikken. Overgangen til at anvende lønstatistikkens inddata betyder, at antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse (dvs. med uoplyst arbejdsfunktion) falder markant., Før 2008 betød valideringsarbejdet i lønstatistikken kombineret med ændringer i dannelsen af arbejdsfunktionen i arbejdsklassifikationsmodulet over tid, at antallet af indberetninger i den private sektor kunne svinge fra år til år. Derfor tilrådes det at anvende informationen om socioøkonomisk status for lønmodtagere med forsigtighed. Analyser af udviklingen i antallet af lønmodta-gere på et bestemt færdighedsniveau bør således altid ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse. , Underopdeling af personer uden for arbejdsstyrken , Kategorien "personer uden for arbejdsstyrken" er opdelt i følgende underkategorier i perioden nov. 1980-1989: , 1. Efterlønsmodtagere , 2. Pensionister , 3. Børn og unge , 4. Uddannelsessøgende , 5. Øvrige uden for arbejdsstyrken , Hvis der sammenholdes med uddannelsesstatistikken vil der være nogle forskelle fordi oplysningen om, hvilke personer der er i gang med en uddannelse/er uddannelsessøgende er ændret i uddannelsesstatistikken siden offentliggørelsestidspunktet for RAS. Derfor vil der være nogle uddannelsessøgende, der ikke er registreret som værende i gang med en uddannelse ifølge de ændrede og mere aktuelle oplysninger i uddannelsesstatistikken. , I perioden 1990-1993 er kategorierne 3-5 (børn og unge, uddannelsessøgende og øvrige uden for arbejdsstyrken) samlet i én kategori, der hedder "øvrige uden for arbejdsstyrken". , Fra 1994 og frem sker der en yderligere underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken. Ændringen skyldes øgede brugerbehov for mere detaljerede oplysninger om personer uden for arbejdsstyrken, bl.a. foranlediget af den aktive arbejdsmarkedspolitik. Overordnet kan grupper uden for arbejdsstyrken aggregeres til følgende fire grupper i hele perioden: , 1. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL =316-323,327,333-335) , 2. Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=315,324-325), 3. Pensionister: (NYARB/SOCSTIL=328,329,331) , 4. Andre uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=310,326,330,332,400) , Den detaljerede underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken er ikke publiceret af Danmarks Statistik for 1994 og 1995. , Personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken kan opdeles i følgende undergrupper: , 1. Beskæftigelse uden løn , 2. Uddannelsesforanstaltninger/ fra 2007 vejledning og opkvalificering , 3. Uoplyst aktivering (udgår i 2000), 4. Særlig/anden aktivering (udgår i 2007), 5. Integrationsuddannelse (tilkommer i 2001), 6. Arbejdsmarkedsorlov , 7. Barselsdagpenge , 8. Sygedagpenge , 9. Revalidering , 10. Modtagere af ledighedsydelse (tilkommer i 2003), 11. Aktivering ifølge kontanthjælpsstatistikken (tilkommer i 2003 og udgår i 2008), 12. Delvist ledige (tilkommer i 2008), Undergruppe 1-6 er dannet på baggrund af samkøring af oplysninger fra statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og består af personer uden for arbejdsstyrken (både forsikrede og ikke-forsikrede), der er i en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning eller på arbejdsmarkedsorlov ultimo november. Kategoriseringen af de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger følger generelt kategoriseringen i statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. I øvrigt henvises til excel-arket socstil_foranst.xls, der indeholder en oversigt over, hvilke foranstaltninger der indgår i de seks grupper. Indtil 2001 var det et krav at personen skulle komme fra en tilstand som ledig eller fra en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning uden løn for at blive klassificeret i kategori 6. Fra 2002 er det ikke længere et krav., Undergrupperne 7-8 er dannet på baggrund af samkøring af oplysninger fra sygedagpengeudbetalingsregistret. Indtil 2001 var det et krav at personen skulle komme fra en tilstand som ledig eller fra en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning uden løn for at blive klassificeret i kategori 7-8. Fra 2002 er det ikke længere et krav., Undergruppe 9 består af personer, der modtager en revalideringsydelse i november. Revalideringsydelse kan være en almindelig revalideringsydelse, revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedsrevalidering eller forrevalidering. , Undergruppe 10 består af modtagere af ledighedsydelse i november. Det blev allerede muligt at modtage ledighedsydelse i 2000, men gruppen er først indført i statistikken fra 2003. , Undergruppe 11 består af personer, der er aktiverede ifølge kontanthjælpstatistikken. Personerne indgår ikke i statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger på referencetidspunktet ultimo november. Statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og kontanthjælpsstatistikken er ikke harmoniserede, hvilket betyder, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem, hvorledes en given person optræder i de to statistikker. Gruppe 11 er indført fra 2003. , Grupperingen af undergrupperne 9-11 følger grupperingen i statistikken "Hjælp efter lov om aktiv socialpolitik". , Fra 2008 er oplysninger for undergrupperne 1-11 udelukkende baseret på statistikken om personer uden ordinær beskæftigelse., Undergruppe 12 består af personer, der er delvist ledige i referenceugen ifølge statistikken for personer uden ordinær beskæftigelse., Personer i tilbagetrækning fra arbejdsstyrken kan opdeles i følgende undergrupper; , 1. Modtagere af efterløn , 2. Modtagere af overgangsydelse (udgår i 2007) , 3. Modtagere af flexydelse (tilkommer i 2008), Indtil 2002 blev modtagere af efterløn og overgangsydelse klassificeret som værende uden for arbejdsstyrken, uanset om de arbejdede ved siden af. Årsagen hertil var, at antallet af beskæftigede ellers ville blive for højt grundet de lidt usikre dateringer af ansættelsesperioderne. Fra 2002 anvendes der oplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsens RAM-register, der muliggør en mere nøjagtig vurdering af, om personen er beskæftiget. Derfor vil efterlønsmodtagere der arbejder ved siden af blive opgjort som beskæftigede fra 2002 og frem., Før 1997 anvendtes oplysninger fra arbejdsklassifikationsmodulet til at afgrænse personer, der modtager efterløn eller overgangsydelse. Fra 1997 og frem anvendes oplysninger fra statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, hvilket betyder, at der sker mere præcis bestemmelse af tilbagetrækning fra arbejdsstyrken på referencetidspunktet. , Kilden til gruppen der modtagere flexydelse er statistikken om personer uden ordinær beskæftigelse., Gruppen af pensionister kan opdeles i følgende undergrupper: , 1. Alderspensionister , 2. Førtidspensionister , 3. Modtagere af tjenestemandspension/modtagere af anden pension , Alders- og førtidspensionister består af personer, der modtager folke- hhv. førtidspension (inkl. pensioner fra ATP). Aldersgrænsen mellem førtids- og alderspension går indtil 2004 ved 67 år. Pr. 1. juli 2004 nedsættes pensionsalderen til 65 år for personer der fylder 65 år efter denne dato. Derfor kan 65-årige både være førtids- og alderspensionister i 2004. I 2005 gælder det samme for 66-årige. Fra 2007 er alle fra 65 år opgjort som alderspensionister givet at de ikke er i beskæftigelse. , Modtagere af anden pension/tjenestemandspension består fra og med 2004 af personer, som ifølge indkomststatistikregistret modtog tjenestemandspension, pensionsudbetalinger fra pensionskasse, pengeinstitut, forsikringsselskab, privat pensionsord-ning inkl. arbejdsgiveradministrerede, pension fra udlandet og pension fra en tidligere arbejdsgiver i årets løb. Indtil 2003 bestod gruppen kun af modtagere af tjenestemandspension. Det betyder, at antallet stiger fra 2003 til 2004., Gruppen "andre uden for arbejdsstyrken" kan opdeles i følgende undergrupper; , 1. Kontanthjælpsmodtagere, 2. Modtagere af introduktionsydelse (tilkommer i 2001), 3. Børn og unge , 4. Personer under uddannelse , 5. Øvrige uden for arbejdsstyrken , Før 2008 er datakilden til (ikke arbejdsmarkedsparate) kontanthjælpsmodtagere og modtagere af introduktionsydelse kontanthjælpsstatistikregistret. Fra 2008 bliver datakilden statikken om personer uden ordinær beskæftigelse. Børn og unge er dannet på baggrund af alderen ultimo november. Personer under uddannelse består af personer, der er i gang med en ordinær uddannelse ifølge uddannelsesstatistikregistret. Gruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" er en restgruppe, som det ikke er muligt at finde arbejdsmarkedsrelevante informationer om., Den sekundære og tertiære/ikke-novemberrelaterede tilknytning til arbejdsmarkedet, De beskæftigedes eventuelle sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet som lønmodtager kan identificeres via NOVPRIO=2 (novemberpriotering) og SOCSTIL=139. Job som lønmodtager, der ikke relaterer sig til ultimo november, eller som er det tertiæ-re job ultimo november har NOVPRIO=3 eller NOVPRIO=9 (novemberprioritering) og SOCSTIL=138., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november året før., Populationen i RAS er befolkningen med bopæl i Danmark den 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet på sidste arbejdsdag i november måned året før. , Værdisæt, NYARB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/nyarb

RES88: Årstakster i børnepasning

område og foranstaltningsart
2007-2025 (Kr.)

https://www.statistikbanken.dk/RES88

Statistikbanktabel

UFORM

Navn, UFORM , Beskrivende navn, Beskriver måden som uddannelsen tages på. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, På nogle uddannelsesområder findes der varianter af uddannelsesprogrammerne, som også har en selvstændig interesse. Det er fx muligt at gennemføre en erhvervsuddannelse på forskellige måder. Her tænkes fx på mesterlære, voksenlærling, gymnasieadgangsvej mv. Variablen uddannelsesform angiver, hvilken måde uddannelsen er taget på. , Nogle uddannelser foregår på engelsk. Det fremgår også af uformen. , Detaljeret beskrivelse, Eksempler på Uddannelsesformer:, 21 = Lærlinge uddannelse, 41 = EUD praktikvej, 42 = EUD skolevej, 25 = Engelsksprogede udbud, Bilag, Tabel, Populationer:, Personer i elevregistret, Personer i Danmarks Statistiks elevregister, Værdisæt, U061000.TXT_UFORM - Beskriver måden som uddannelsen tages på., Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uden nærmere angivelse, 1, Team Danmark, 10, Matematisk-fysisk linie, 11, Matematisk-musisk linie, 12, Matematisk-naturfaglig linie, 13, Matematisk-samfundsfaglig linie, 14, Matematisk-sproglig fælleslinie, 15, Klassisksproglig linie, 16, Musiksproglig linie, 17, Nysproglig linie, 18, Samfundssproglig linie, 19, Sproglig forsøgslinie, 2, Grundkursus i musik, 20, Sproglig linie, 21, Lærlinge, 22, 2 årigt hhx kursus, 25, Engelsksprogede udbud, 26, Erhvervskandidatuddannelse, 27, Engelsk erhvervskandidatuddannelse, 3, BRUGES IKKE, 30, Handelseksamen, 31, EFG, 4, Specialundervisning, 40, Mesterlære, 41, EUD praktikvej, 42, EUD skolevej, 43, Skolepraktik, 44, Voksenerhvervsuddannelse, 45, Gymnasial adgangsvej, 46, Opskoling og merit, 47, EUX praktikvej, 48, EUX skolevej, 49, EUX skolepraktik, 5, Landbrug HF, 50, Gymnasial adgangsvej praktikvej, 51, Gymnasiel adgangsvej skolevej, 55, EUD 20/20 ordning, 56, EUD10, 6, Søfart HF, 60, Maritim uddannelse uden merit, 61, Maritim uddannelse med 6 mdrs. merit, 62, Maritim uddannelse med 12 mdrs. merit, 63, Maritim uddannelse med 18 mdrs. merit, 65, Maritim uddannelse med 30 mdrs. merit, 7, Grundkursus i billedkunst, 8, Matematisk forsøgslinie, 80, Ph.d. 5+3 ordning, 81, Ph.d. 4+4 ordning, 82, Ph.d. 3+5 ordning, 9, Matematisk linie, 90, Åbent uddannelsesforløb

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-2/uform

QEFTLON

Navn, QEFTLON , Beskrivende navn, Efterløn, overgangsydelse og(fra2008 flexydelse) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalt efterløn til personer i alderen 60 år til folkepensionsalderen 64 (66) år, og fra 2008 inkl. udbetalt flexydelse., Endvidere indgår overgangsydelse til personer i alderen 50-59 år (55-59 år) ( i årene 1996 til 2006)., Variablen eksisterer fra 1980. , Detaljeret beskrivelse, QEFTLON indgår i variablen QPENSIALT, Hvor, QPENSIALT: Alle pensionsindkomster, QEFTLON=EFTLOEN+OVERG +(2008FLEXYDELSE), Hvor, EFTLOEN: Efterløn, OVERG:Overgangsydelse, For yderligere information se variablene EFTLOEN og OVERG se under emnet "Højkvalitetsdokumentation"., For personer født 1. januar 1954 eller senere hæves efterlønsalderen gradvis., Fødselstidspunkt Efterlønsalder, 1. halvår 1954 60½, 2. halvår 1954 61, 1. halvår 1955 61½, 2. halvår 1955 62, 1. halvår 1956 62½, 1.juli 1956 - 31. dec. 1958 63, Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, QEFTLON har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qeftlon

GF_INKLEJER_1

Navn, GF_INKLEJER_1 , Beskrivende navn, Antal beskæftigede inkl. ejer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: 01-01-2000, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver antal beskæftigede, inkl. ejer, i firmaet ultimo november. , Detaljeret beskrivelse, "Defineres på samme måde som variablen GF_ansatte_1. Dog lægges der henholdsvis 1 elle 2 ansatte til denne variabel for firmaer med bestemte juridiske ejerformer. Til enkeltmandsvirksomheder lægges 1 beskæftiget til, mens der til interresentskaber lægges 2 beskæftigede til. Endelig justeres antallet af beskæftigede i partsrederier afhængigt af ejerkredsen samt i visse kommanditselvskaber., For 1999 er kun virksomheder dækket af Regnskabsstatstistikken inkluderet, og der er derfor betydeligt databrud mellem disse data og de følgende år., Denne variabel er udgået i forbindelse med oprettelsen af serviceregistret for Generel Firmastatistik i 2017. Herefter er de gamle variable i stedet fortsat som standardversioner. Se ny variabel GF_INKLEJER. , Værdisæt, GF_INKLEJER_1 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-inklejer-1

HONNY

Navn, HONNY , Beskrivende navn, Honoraraflønning, arbejdsmarkedsbidragspligtig , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Vederlag udbetalt for arbejde, der hverken kan anses for at være lønmodtagerjob eller ydelse udført af selvstændig virksomhed, Variablen eksisterer fra 1994 , Detaljeret beskrivelse, HONNY indgår i variablen NETOVSKUD, , indgår ike i variablen NETOVSKUD_13, Hvor, NETOVSKUD: Nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, før kapitalindtægter og udgifter, Frynsegoder til lønmodtagere (fribil hovedaktionærer) indberettet i samme felt på oplysningssedlen/ e-indkomst er ikke inkluderet i HONNY, men indgår i den skattepligtige løn (variablen LOENSKPL), Fra 2012:, Vederlag for udnyttelse af ophavsret, patenter, mønstre, varemærker og lignende samt vederlag for reklamemæssig brug af en person - såkaldte immaterielle rettigheder. Ydes et vederlag for en immateriel rettighed som en naturalieydelse, der ikke er nævnt i AM-bidragslovens § 2, stk. 2, skal værdien af naturaliet indberettes i felt 38., Før 2012 ligger disse beløb i variablen RESUINK/RESUINK_13, Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, HONNY har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/honny

DANSK_2_SP

Navn, DANSK_2_SP , Beskrivende navn, Undervisning i dansk som andetsprog , Gyldighed, Gyldig fra: 05-09-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen fortæller om eleven modtager undervisning i dansk som andetsprog. , Detaljeret beskrivelse, Undervisning i dansk som andetsprog tæller ikke som specialundervisning., Skolen sætter en markering på elever, der modtager undervisning i dansk som andet sprog. Dette gælder uanset i hvilken form eleven modtager denne undervisning, herunder også hvis undervisningen modtages som en integreret dimension i den normale undervisning., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle grundskoleelever, der er tilknyttet en skole pr. 1. oktober i det gældende år., Alle de grundskoleelever, som findes i det integrerede elevregister. Beskrivelse: Populationen indeholder alle grundskoleelever, der i et givet skoleår var indskrevet i grundskolen (bemærk at registrene er opgjort pr. skoleår - fx er grundskoleregistret "UDG2012" gældende for skoleåret 2011/2012 osv.). , Værdisæt, D400600.TXT_GRUNDSKOLE_DANSK_2_SP - Undervisning i dansk som andetsprog, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Modtager ikke undervisning i dansk som 2. sprog, 1, Modtager undervisning i dansk som 2. sprog

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/grundskole/dansk-2-sp

Analyser: Hvordan har priserne på andelslejligheder udviklet sig?

Der har indtil nu ikke eksisteret nogen officiel prisstatistik for handlede andelslejligheder i Danmark. Det betyder blandt andet, at det har været svært at sammenligne prisudviklingen for andelslejligheder med prisudviklingen for ejerboliger., I denne analyse præsenterer Danmarks Statistik for første gang tal for prisudviklingen for handlede andelslejligheder, der kan sammenlignes med prisudviklingen for ejerboliger., Analysen dækker perioden fra 1. kvartal 2014 til 2. kvartal 2017 og beskriver også den metode, der ligger bag beregningen af tallene. , Analysens hovedkonklusioner:, Prisudviklingen for andelslejligheder på landsplan var fra 1. kvartal 2014 til 2. kvartal 2017 lavere end prisudviklingen for ejerlejligheder, men nogenlunde på linje med prisudviklingen for enfamiliehuse., Den større prisstigning på ejerlejligheder end på andelslejligheder kan for eksempel skyl­des, at der er maksimalpris på andelslejligheder, og at der er en vis forsinkelse i prisdannel­sen på andelslejligheder., Andelslejlighederne blev i 2017 solgt til priser tættere på maksimalprisen, end de gjorde i 2014., Hent som pdf, Hvordan har priserne på andelslejligheder udviklet sig?, Kolofon, Hvordan har priserne på andelslejligheder udviklet sig?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 29. januar 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/29821-hvordan-har-priserne-paa-andelslejligheder-udviklet-sig

Analyse

Indberetning via IDEP

Via indberetningssystemet IDEP kan man både indtaste oplysninger manuelt og uploade filer med data fra virksomhedens interne systemer., Find information om de specifikke statistikker, der anvender IDEP, via links nedenfor, eller start indberetning med MitID Erhverv her: , Start IDEP, Bemærk, at , EU-salg uden moms, (DK VIES) p.t. ikke kan indberettes til Skattestyrelsen via IDEP. , Indberet EU-salg uden moms via Skattestyrelsens hjemmeside, . Indberetning via IDEP skal ske i , HELE KRONER, ., Følgende statistikker kan indberettes via IDEP:, Fravær , Intrastat, Industriens salg af varer, Lønstatistik , Udenrigshandel med tjenester – kvartal, Udenrigshandel med tjenester – månedlig, Udenrigshandel med økologiske varer, Vejledning til IDEP, Dataimport fra fil, I denne vejledning kan du læse om, hvordan du importerer data fra en fil i IDEP. Vejledningen beskriver også, hvordan du tjekker, om filen indeholder fejl, der blokerer for indsendelse af data. Vejledningen beskriver desuden, hvordan du tjekker, om importen resulterer i advarsler, som ikke blokerer for indsendelse, men kan indikere, at data muligvis indeholder afvigelser fra det forventede., Du skal have MitID Erhverv for at indberette via IDEP. Læs mere om MitID Erhverv her: , www.dst.dk/mitid, ., Bemærk:, Vejledningen er generisk, og den omhandler derfor flere forskellige statistikker., Importér data fra fil (for én periode og ét CVR-/SE-nummer), Multi import: Importér data fra fil (for flere perioder og/eller CVR-/SE-numre), 1. Importér data fra fil (for én periode og ét CVR-/SE-nummer), Gå til , Indberetning til statistik, , og vælg statistik., Klik på , Start indberetning, , og log på med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomhed kan også indberette med deres private MitID til erhvervsindberetning., Indberetning til , Lønstatistik, og , Fravær, kræver særlige rettigheder. Læs mere om rettighederne til , Lønstatistik,  eller , Fravær, . , Klik på , [+] Dan en indberetning , på startsiden af IDEP., 1. Vælg indberetning:, Vælg den statistik, du vil indberette for., 2. Vælg indberetningstype:, Vælg 'Dataimport fra fil'., 3. Vælg periode:, Vælg den periode, du vil indberette for., Bemærk:, På , Lønstatistik, vælger du periode på den efterfølgende side., Klik på , Fortsæt, ., Ved indberetning til , Industriens salg af varer, skal du desuden vælge produktionstype:, 4. Vælg produktionstype:, Vælg de produktionstyper, du har haft i den pågældende periode., Klik på , Fortsæt, ., Herefter komme du til en side, hvor du skal vælge, hvilket importformat (dvs. hvilken type fil), du vil bruge. Derefter skal du finde filen på din computer og uploade den. , 1., Vælg hvilket , importformat, , du vil bruge. Dette afhænger af, hvilken type fil, du vil bruge til at indberette med., 2., Vælg , Gennemse..., for at vælge filen, du vil uploade., 3., Vælg , Upload, og derefter , Fortsæt, for at importere filen., På , Lønstatistik, og , Fravær, skal du også vælge , Statistisk periode, ., Visse importformater kræver desuden, at du vælger , Arknavn, på det ark, du vil uploade., Lønstatistik, Fravær, Nu importeres filen til IDEP., 1., Er data korrekte, vil der stå , Kan godkendes, i kolonnen , Status, ., 2. , Hvis der står , Advarsel, i kolonnen , Status, , betyder det, at data afviger fra det forventede og derfor bør tjekkes. Indberetning kan stadig indsendes, hvis indholdet er korrekt., 3. , Hvis der står , Fejl, i kolonnen , Status, , betyder det, at der enten mangler obligatoriske data eller at data ikke passer med det forventede (fx bogstaver i et tal-felt). Indberetningen kan ikke indsendes, før fejlene er rettet., Læs mere om fejl, og hvordan du retter disse i vejledningen , Fejl i data ved filimport, ., Klik på knappen , Se alle indberetninger, for at vende tilbage til listen over indberetninger og indsende indberetningen., På listen over indberetninger kan du nu trykke , Send, for at fortsætte til resumé af indberetningen før endelig indberetning., Ved indberetning til , Industriens salg af varer, skal du trykke på , Fortsæt, , hvorefter du kommer til en oversigt over , Samlet omsætning, . Derefter kan du indsende indberetningen., I resuméet af indberetningen kan du tjekke, at der indberettes for den korrekte periode, samlet værdi, mv. Hvis alt ser fint ud, klik da på , Send indberetningen, ., Ved indberetning til , Industriens salg af varer, skal du først udfylde , Samlet omsætning, og dernæst klikke på , GODKEND OG FORTSÆT, for at komme til resumé af indberetningen., Bemærk: , Danmarks Statistik har først modtaget din indberetning, når der er markeret med et flueben i kolonnen , Indberetning sendt, på listen over indberetninger., Kvittering på indberetning sendes til den e-mailadresse, der er tilknyttet dit MitID/MitID Erhverv., 2. Multi import: Importér data fra fil (for flere perioder og/eller CVR-/SE-numre), Gå til , Indberetning til statistik, , og vælg statistik., Klik på , Start indberetning, , og log på med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomhed kan også indberette med deres private MitID til erhvervsindberetning., Indberetning til , Lønstatistik, og , Fravær, kræver særlige rettigheder. Læs mere om rettighederne til , Lønstatistik,  eller , Fravær, ., Klik på , [+] Dan en indberetning , på startsiden af IDEP., 1. Vælg indberetning:, Klik på knappen , Multi import, ., Du kommer nu til en side, hvor du skal vælge hvilket importformat (dvs. hvilken type fil), du vil bruge. Herefter finder du filen på din computer og uploader den., 1., Vælg hvilket , importformat, , du vil bruge. Dette afhænger af, hvilken statistik du skal indberette for og hvilken type fil, du vil bruge til at indberette med., 2., Vælg , Gennemse..., for at vælge filen, du vil uploade., 3., Vælg , Upload, og derefter , Fortsæt, for at importere filen., Visse importformater kræver også, at du vælger , Arknavn, på det ark, du vil uploade og/eller , Statistisk periode, ., Nu importeres filen til IDEP., 1., Er data korrekt, vil der stå , Kan godkendes, i kolonnen , Status, ., 2. , Hvis der står , Advarsel, i kolonnen , Status, , betyder det, at data afviger fra det forventede og derfor bør tjekkes. Indberetning kan stadig indsendes, hvis indholdet er korrekt., 3. , Hvis der står , Fejl, i kolonnen , Status, , betyder det, at der enten mangler obligatoriske data eller at data ikke passer med det forventede (fx bogstaver i et tal-felt). Indberetningen kan ikke indsendes, før fejlene er rettet., Læs mere om fejl, og hvordan du retter disse i vejledningen , Fejl i data ved filimport, ., Klik på knappen , Se alle indberetninger, for at vende tilbage til listen over indberetninger og indsende indberetningen., På listen over indberetninger kan du nu trykke , Send, for at fortsætte til resumé af indberetningen før endelig indberetning., I resuméet af indberetningen kan du tjekke, at der indberettes for den korrekte periode, samlet værdi, mv. Hvis alt ser fint ud, klik da på , Send indberetningen, ., Bemærk: , Danmarks Statistik har først modtaget din indberetning, når der er markeret med et flueben i kolonnen , Indberetning sendt, på listen over indberetninger., Kvittering på indberetning sendes til den e-mailadresse, der er tilknyttet dit MitID/MitID Erhverv., Fejl i data ved filimport, I denne vejledning kan du læse om, hvordan du finder og retter fejl ved data-import fra fil i IDEP. Fejl varierer fra statistik til statistik, men fremgangsmåden for at håndtere fejl er den samme på tværs af statistikker., Sådan finder og retter du fejl i data ved data-import fra fil, Vælg statistik, Gå til , Indberetning til statistik, , og vælg statistik., Klik på , Start indberetning, , og log på med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomhed kan også indberette med deres private MitID til erhvervsindberetning., Indberetning til , Lønstatistik, og , Fravær, kræver særlige rettigheder. Læs mere om rettighederne til , Lønstatistik,  eller , Fravær, ., Indtast stamdata, Første gang I logger ind, skal stamdata indtastes., Alle gule felter skal udfyldes ud for den rette , Indberetningstype, (navn på statistik). , Felterne kan være forudfyldt med oplysninger fra Danmarks Statistik. Disse oplysninger kan rettes, eller der kan tilføjes nye., OBS, : Firmanavn kan ikke ændres., Afslut ved at klikke på , Gem, ., Dan en indberetning, Klik på , [+] Dan en indberetning , på startsiden af IDEP., Vælg den statistik og periode, du ønsker at indberette for, og vælg , Dataimport fra fil, . Klik derefter på , Fortsæt, ., Når filen er importeret, kommer du til siden , Baggrundsjob, . Her kan man se, om filen kan godkendes, eller om der er advarsler eller fejl., I dette tilfælde har indberetningen en fejl under , Status, . Klik på , Fejl, for at få et overblik over, hvilke fejl der er fundet i filen., Du kommer nu til , Vis importlog, . Klik på + tegnet for at folde oversigten over fejl ud., Klik på et specifikt linjenummer for at komme direkte til post(er) med fejl., På den enkelte post vil felter med fejl være markeret med rød eller orange. Hvis feltet er gult skal det udfyldes., Ret oplysninger, der er forkerte og/eller tilføj oplysninger, der mangler., Når oplysningerne er korrekte, klik da på , Gem - og gå til næste, , hvis du har flere poster, der skal rettes. Når alle poster er rettet, klik da på , Gem - og se gemte poster, . , Klik nu på , GODKEND OG FORTSÆT, eller , FORTSÆT > Samlet omsætning, (kun for , Industriens salg af varer, ). , Endeligt skal du huske at klikke på , Send indberetningen, . , Bemærk!, Danmarks Statistik har først modtaget din indberetning, når der er markeret med flueben i kolonnen , Indberetning sendt, på listen over indberetninger., Nul-indberetning, Her kan du læse om, hvornår og hvordan man laver en nul-indberetning i IDEP., Intrastat Import / Eksport:, Nul-indberetning vælges, hvis virksomheden ikke har haft varehandel med andre partnerlande i den valgte periode., Udenrigshandel med tjenester:, Nul-indberetning vælges, hvis virksomheden ikke har haft tjenestehandel med andre partnerlande i den valgte periode., Industriens salg af varer:, Nul-indberetning vælges, hvis virksomheden ikke har solgt varer eller tjenester i kvartalet. Anvendes normalt kun under ekstraordinære forhold (fx af firmaer under udvikling eller afvikling)., Fravær:, Nul-indberetning vælges, hvis der intet fravær har været i perioden., Bemærk:,  Nul-indberetninger foretages altid på tro og love., Sådan foretager du en nul-indberetning, Gå til , Indberetning til statistik, , og vælg den statistik, du skal indberette til., Klik på , Start indberetning, , og log på med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhvervsindberetning., Indberetning til , Lønstatistik, og , Fravær, kræver særlige rettigheder. Læs mere om rettighederne til , Lønstatistik,  eller , Fravær, ., Første gang du logger ind, skal du indtaste kontaktoplysninger., Alle gule felter (kontaktperson og e-mailadresse) skal udfyldes ud for hver statistik., Felterne kan være forudfyldt med oplysninger fra Danmarks Statistik. Disse oplysninger kan rettes, eller der kan tilføjes nye., OBS, : Firmanavn kan ikke ændres., Afslut ved at klikke på , Gem, ., Vælg den statistik, du vil foretage en nul-indberetning til., Der kan foretages nul-indberetning på tro og love til følgende statistikker:, Intrastat Import, Intrastat Eksport, Udenrigshandel med tjenester, Industriens salg af varer, Fravær., Når du har valgt statistik, kan du vælge nul-indberetning under , Vælg indberetningstype, : , Intrastat Import → , Nul Intrastat Import i perioden, Intrastat Eksport → , Nul Intrastat Eksport i perioden, Udenrigshandel med tjenester → , Nul udenrigshandel med tjenester i perioden, Industriens salg af varer → , Nul salg af varer og tjenester i kvartalet, Fravær → , Nul-indberetning, ., . , Vælg periode (Statistisk periode) for din nul-indberetning., Klik på , Fortsæt, ., HUSK, at afslutte og indsende din nul-indberetning ved at klikke på , Send indberetningen, ., OBS: Tekster og trin i nul-indberetningen kan variere lidt afhængig af, hvilken statistik du indberetter til., Bemærk:, Danmarks Statistik har først modtaget din indberetning, når der er markeret med flueben i kolonnen , Indberetning sendt, på listen over indberetninger., Tredjepartsindberetning , I denne vejledning kan du læse om, hvordan du kan oprette adgang til tredjepart i IDEP, og hvordan tredjepart kan indberette på vegne af en anden virksomhed. , Vær opmærksom på, at tredjepart også benævnes "oplysningsgiver" i IDEP., Vejledningen gælder for både , Udenrigshandel med tjenester, , , Industriens salg af varer, , Intrastat import, , Intrastat eksport , og , Udenrigshandel med økologiske varer., Det er vigtigt, at både den oplysningspligtige (den indberetningspligtige virksomhed) og oplysningsgiveren (den som skal foretage indberetningen) har , MitID Erhverv, . Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhvervsindberetning. , Læs mere om MitID Erhverv, ., For at oprette en tredjepart på Lønstatistik og Fravær skal du desuden først have en særlig , Virk-rettighed, . Vær opmærksom på, at tredjeparten OGSÅ skal have den særlige Virk-rettighed for at kunne indberette. Læs om, hvordan man får Virk-rettighederne her: , Få særlige Virk-rettigheder til at indberette til Danmarks Statistik, ., Nedenfor kan du finde vejledning til følgende:, Hvis du vil give tredjepart adgang til at indberette på jeres vegne, Hvis du skal indberette på vegne af anden virksomhed, 1. Hvis du vil give tredjepart adgang til at indberette på jeres vegne, Vælg statistik, Gå til , Indberetning til statistik, , og vælg statistik., Klik på , Start indberetning, , og log på med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhvervsindberetning., Indtast stamdata, Første gang du logger ind, skal stamdata indtastes., Alle gule felter skal udfyldes ud for den rette , Indberetningstype, (navn på statistik). , Felterne kan være forudfyldt med oplysninger fra Danmarks Statistik. Disse oplysninger kan rettes, eller der kan tilføjes nye., OBS, : Firmanavn kan ikke ændres., Afslut ved at klikke på: , Gem, ., Opret tredjepart, Markér , Indstillinger, i den blå menulinje øverst i skærmbilledet., Vælg , Oplysningsgivere, ., Klik på , Ny oplysningsgiver, ., Indtast oplysningsgivers CVR-nummer i søgefeltet, og klik på , Søg CVR-nr., for at fremsøge virksomheden., Klik på , Tilføj, ., Markér de statistikker, som du ønsker, oplysningsgiver skal indberette på jeres vegne., Udfyld kontaktoplysninger, og afslut ved at klikke på , Gem, ., Herefter vil oplysningsgiver have adgang til at indberette på jeres vegne., OBS:, Lønstatistik, og , Fravær, kræver begge særlige Virk-rettigheder hos både den pligtige virksomhed og oplysningsgiveren. Uden disse rettigheder er det ikke muligt at oprette oplysningsgiver eller indberette for disse to statistikker. , Læs om, hvordan du får Virk-rettigheder, ., 2. Hvis du skal indberette på vegne af anden virksomhed, Start IDEP, Gå til , Indberetning via IDEP, , og klik på: , START IDEP, ., Log på med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhvervsindberetning., Indtast kontaktoplysninger, Første gang, du logger ind, skal du indtaste jeres kontaktoplysninger ved aktive statistikker og klikke på , Gem, ., OBS, : Firmanavn kan ikke ændres., Klik på , Luk, , hvis der ikke er felter at udfylde., Herefter kommer du til startsiden., Vælg CVR-nummer, Vælg , Indstillinger, /, Vælg aktivt CVR-nr., i menulinjen øverst i skærmbilledet., I venstre side af billedet kan du se de CVR-numre, du har adgang til., Klik på det CVR-nummer, som du ønsker at foretage indberetning for., Du vil nu komme til startsiden og kan starte indberetningen., OBS:, Lønstatistik, og , Fravær, kræver begge særlige Virk-rettigheder hos både den pligtige virksomhed og oplysningsgiveren. Uden disse rettigheder er det ikke muligt at oprette oplysningsgiver eller indberette for disse to statistikker. , Læs om, hvordan du får Virk-rettigheder, .,  , Bemærk, : Du kan altid se, hvilket CVR-nummer der er aktivt ved at kigge i øverste, højre hjørne til venstre for , Log ud, -knappen, Opret egne varekoder, Her kan du læse, hvordan du opretter en liste med varekoder, du ofte anvender. Dermed slipper du for at indtaste eller søge koder frem, hver gang du indberetter., Hvis du skal indberette til , Intrastat, , kan du gemme en vareskabelon med flere oplysninger, som fx varemodtagers momsnummer, transaktionsart, vare- og landekode, mv. Se vejledningen: , Opret egne vareskabeloner til fremtidig brug, ., Du finder følgende emner i vejledningen:, Opret egne varekoder, Gem varekode fra vareposten, Anvend egne varekoder, 1. Opret egne varekoder, I menuen på startsiden vælger du , Funktioner, og dernæst , Egne varekoder, ., Indtast stamdata, Vælg , Rediger, og dernæst , Opret, i menulinjen., Du kan også trykke , F4, for at oprette egen varekode., Opret tredjepart, 1. Udfyld feltet , Egne varekoder, med ønsket navn. Feltet kan være forudfyldt. I så fald kan du ændre navnet eller beholde det., 2. Udfyld feltet , Varekode, med den ønskede ottecifrede varekode., 3. Når du begynder at udfylde feltet , Varekode, , vil der fremkomme en liste med forslag til varekoder til højre i skærmbilledet. Klik på den ønskede varekode i listen for at tilføje til , Egne varekoder, ., 4. Det er også muligt at søge efter varekoden ved hjælp af søgeord ved at klikke på kikkertikonet., Feltet , Varebeskrivelse, vil som udgangspunkt indeholde den officielle beskrivelse af varekoden, men det er muligt at slette beskrivelsen og tilføje sin egen., Når der er indtastet en kode, vil der til højre for feltet , Varekode, vises, hvilken supplerende enhed der skal benyttes. I viste eksempel er supplerende enhed ”1000 stk.” til koden for rugeæg. , Klik på , Gem, for at gemme varekoden., Hvis der kun vises en bindestreg ud for feltet , Varekode, , vil varekoden kræve vægtangivelse., Varekoden findes nu på listen over , Egne varekoder, ., For at tilføje ny varekode klikker du igen på , Opret, eller , F4, ., Klik på varekodens navn i kolonnen , Egne varekoder, , hvis du ønsker at redigere koden., Markér i den lille boks til venstre for varekodens navn, og vælg , Slet, , hvis du ønsker at slette koden., 2. Gem varekode fra vareposten, Vælg statistik, Du kan også gemme egne varekoder, når du står i en varepost. Når du har indtastet varekoden, klikker du på , Gem som egen varekode, ., Indtast stamdata, Udfyld feltet , Egne varekoder, med ønsket navn., Feltet , Varebeskrivelse, vil som udgangspunkt indeholde den officielle beskrivelse af varekoden, men det er muligt at slette beskrivelsen og tilføje sin egen., Klik på , Gem og gå tilbage til posten, for at gemme varekoden og vende tilbage til din indberetning., Opret tredjepart, Varekoden vil nu være gemt under det navn, du har indtastet., 3. Anvend egne varekoder, Vælg statistik, Når du har åbnet en varepost, finder du den ønskede varekode ved at skrive navnet eller benytte rullemenuen ved feltet , Egne varekoder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning, Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist

https://www.dst.dk/da/Indberet/vejledning-til-digital-indberetning/indberetning-via-idep

NYT: Stadig færre personer er offentligt forsørgede

Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (kvt.) 3. kvt. 2023

Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (kvt.) 3. kvt. 2023, Fra andet til tredje kvartal faldt antallet af offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere med 4.000 til 752.800. Samtidig er antallet af SU-modtagere faldet med 100 til 287.000 i tredje kvartal. Som følge af COVID-19 steg antallet af offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere fra tredje kvartal 2019 til tredje kvartal 2020 med 63.900, svarende til en stigning på 9 pct. Siden 2020 har dette antal været støt faldende. Samtlige tal i denne NYT er omregnet til fuldtidsmodtagere og sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auk01, Højere niveau end før COVID-19, Det bemærkes, at de 752.800, offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere i tredje kvartal i år , fortsat er 41.300 flere end i tredje kvartal 2019, hvilket primært skyldes flere på førtidspension, seniorpension, tidlig pension og sygedagpenge. , Flere ledige, I tredje kvartal steg antallet af ledige ekskl. aktiverede, de såkaldt nettoledige, med 1.500 til 73.200. Stigningen fordeler sig på 1.900 flere dagpengemodtagere og 300 færre kontanthjælpsmodtagere., Færre i vejledning og opkvalificering, I tredje kvartal faldt antallet af personer i vejledning og opkvalificering med 1.000 til 16.000 i tredje kvartal., Flere på førtidspension, seniorpension og tidlig pension, I tredje kvartal steg antallet af personer på førtidspension med 1.500 til 234.500. Samtidig steg antallet af personer på seniorpension med 1.300 til 26.300, mens antallet af personer på tidlig pension (den såkaldte Arne-pension) steg med 500 til 11.800 i tredje kvartal., Færre på efterløn og sygedagpenge, I tredje kvartal faldt antallet af efterlønsmodtagere med 3.200 til 30.900. Samtidig faldt antallet af sygedagpengemodtagere mv. med 2.400 til 76.700 i tredje kvartal., Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, sæsonkorrigeret,  , 2022, 2023,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , fuldtidsmodtagere, I alt uden SU-modtagere, 748, 401, 752, 658, 757, 709, 756, 769, 752, 797, Nettoledige i alt , 66, 056, 66, 907, 69, 611, 71, 698, 73, 224, Ledige dagpengemodtagere, 54, 423, 55, 725, 59, 251, 61, 993, 63, 852, Ledige kontanthjælpsmodtagere, 11, 632, 11, 182, 10, 360, 9, 705, 9, 372, Feriedagpenge, 1, 914, 4, 812, 1, 911, 1, 572, 839, Vejledning og opkvalificering i alt, 18, 890, 18, 646, 18, 866, 17, 004, 16, 010, Vejledning og opkvalificering (d), 4, 014, 3, 811, 3, 868, 3, 240, 3, 290, Vejledning og opkvalificering (k), 14, 328, 14, 270, 14, 348, 13, 088, 12, 047, Jobrettet uddannelse (d) , 548, 566, 650, 676, 673, Støttet beskæftigelse i alt, 114, 858, 115, 362, 117, 284, 117, 816, 118, 196, Virksomhedspraktik(d), 1, 406, 1, 394, 1, 536, 1, 738, 1, 914, Virksomhedspraktik(k), 9, 102, 9, 038, 9, 187, 8, 892, 8, 973, Nytteindsats (k), 319, 425, 473, 479, 460, Ansættelse med løntilskud (d), 957, 783, 825, 884, 906, Ansættelse med løntilskud (k), 1, 219, 1, 183, 1, 326, 1, 468, 1, 358, Jobrotation (d), 122, 210, 229, 180, 74, Jobrotation (k), 34, 60, 64, 64, 27, Fleksjob, 2, 84, 579, 85, 328, 86, 386, 87, 094, 87, 612, Skånejob, 2, 4, 540, 4, 531, 4, 499, 4, 628, 4, 650, Voksenlærlinge, 12, 579, 12, 409, 12, 759, 12, 389, 12, 220, Barselsdagpenge, 3, i alt, 52, 888, 51, 891, 52, 622, 50, 861, 50, 827, Tidlig tilbagetrækning i alt, 304, 435, 305, 725, 308, 154, 305, 459, 305, 339, Førtidspension, 227, 205, 228, 339, 231, 202, 233, 017, 234, 496, Seniorpension, 20, 209, 21, 801, 23, 613, 24, 978, 26, 305, Tidlig pension, 8, 226, 9, 531, 10, 694, 11, 291, 11, 829, Efterløn, 45, 955, 43, 468, 40, 319, 34, 142, 30, 927, Fleksydelse, 2, 841, 2, 586, 2, 327, 2, 030, 1, 783, Øvrige ydelsesmodtagere i alt, 190, 361, 189, 314, 189, 262, 192, 359, 188, 363, Kontanthjælpsmodtagere, 4, 57, 742, 57, 103, 56, 096, 55, 284, 54, 752, Tilbud til udlændinge, 5, 7, 022, 6, 768, 6, 606, 6, 487, 6, 537, Revalideringsydelse, 289, 274, 262, 251, 247, Ledighedsydelse, 12, 391, 13, 014, 13, 524, 13, 679, 13, 659, Sygedagpenge mv., 6, 74, 559, 74, 008, 74, 838, 79, 090, 76, 723, Ressourceforløb, 18, 053, 17, 291, 16, 616, 15, 977, 15, 525, Jobafklaringsforløb, 20, 304, 20, 857, 21, 321, 21, 592, 20, 920, SU-modtagere, 296, 238, 291, 100, 288, 759, 287, 120, 286, 975, Anm.: Nogle af de ovenstående ordninger kan ikke sæsonkorrigeres selvstændigt, på grund af manglende sæson i serierne. Når dette er tilfældet, er det i stedet de faktiske/ikke-sæsonkorrigerede antal, der indgår i tabellen. Det gælder eksempelvis de relativt korte tidsserier for seniorpension og tidlig pension. Betegnelserne (d) og (k) dækker over hhv. dagpenge- og kontanthjælpsberettigede personer, der kan indgå i bruttoledigheden, hvis de skønnes jobparate. , 1, De store udsving i det sæsonkorrigerede antal af feriedagpengemodtagere skyldes det ændrede feriemønster, fra og med 2021, som følger af den ændrede ferielov. , 2, Beregningen af antal fuldtidsmodtagere er for fleks- og skånejob udelukkende baseret på det antal dage i kvartalet, de har arbejdet, idet det antages, at disse personer hver dag arbejder alle de timer, det er muligt for dem. , 3, For 3. kvt. 2023 vurderes det faktiske antal indberettede barselsdagpengemodtagere undervurderet med 5 pct., hvorfor det faktiske antal er blevet opregnet med 5 pct. inden sæsonkorrektion. , 4, Kontanthjælpsmodtagere inkluderet her, er personer på kontanthjælp, der hverken er i aktivering eller ledige. , 5, Tilbud til udlændinge inkluderet her, er personer i selvforsørgelses-/hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, der hverken er i aktivering eller ledige. , 6, For at afbøde effekterne af COVID-19-krisen har man ad flere omgange lempet for adgangen til sygedagpenge, hvilket resulterede i rekordmange sygedagpengemodtagere i 1. kvt. 2022. Disse lovgivningsmæssige ændringer har medført større udsving i det sæsonkorrigerede antal af sygedagpengemodtagere. 'Mv.' står i denne sammenhæng for kortere sygdomsperioder, hvor man fortsat kan modtage almindelige dagpenge frem for sygedagpenge. For 3. kvt. 2023 vurderes det faktiske antal indberettede sygedagpengemodtagere undervurderet med 1 pct., hvorfor det faktiske antal er blevet opregnet med 1 pct. inden sæsonkorrektion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auks01, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. december 2023 - Nr. 433, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Statistik­dokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46645

Nyt