Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 2691 - 2700 af 3997

      Statistikdokumentation: Industriens produktion og ordreindgang (basisår 2005, 2000-)

      Denne statistik er ophørt. En kvalitetsdeklaration i et gammelt format er tilgængelig som en pdf-fil: , Industriens produktion og ordreindgang (basisår 2005, 2000-), .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/industriens-produktion-og-ordreindgang--basisaar-2005--2000--

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Supplerende regnskabsstatistik for rederier

      Denne statistik er ophørt. En kvalitetsdeklaration i et gammelt format er tilgængelig som en pdf-fil: , Supplerende regnskabsstatistik for rederier, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/supplerende-regnskabsstatistik-for-rederier

      Statistikdokumentation

      Andelen af kvindelige kandidater højere end nogensinde

      To tredjedele af kandidaterne er dog fortsat mænd. Kandidaterne har i højere grad end befolkningen en lang uddannelse., 3. juni 2019 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, 34,3 pct. af kandidaterne til folketingsvalget den 5. juni 2019 er kvinder. Det er en højere andel end nogensinde før. I 2011 var 33,2 pct. af kandidaterne kvinder, hvilket indtil dette års valg var den højeste andel., 309 kvinder stiller op til folketingsvalget. I alt er der 900 kandidater til de 175 danske mandater. Dertil kommer fire mandater, som er på valgt i Grønland og Færøerne., ”Kvinderne har altid været i undertal blandt kandidaterne. Også blandt folketingsmedlemmerne er der flere mænd end kvinder. Ved valget i 2015 var 37,1 pct. af de valgte kvinder,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik med henvisning til , Statistikbanken, . , Kilde: Danmarks Statistik; , http://dst.dk/valg/Valg1684447/other/Kandidatstatistik2019.pdf, Hver tredje folketingskandidat har en lang videregående uddannelser , Personer, der har gennemført en lang videregående uddannelse, er overrepræsenterede blandt de opstillede til folketingsvalget i 2019 i forhold til den samlede befolkning. , Således havde over en tredjedel af kandidaterne til folketinget en lang videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse i 2018. I hele befolkningen var andelen godt 10 pct. , Omvendt er andelene med grundskole eller en erhvervsuddannelse i befolkningen over 18 år væsentligt højere end andelen blandt folketingskandidaterne., Kilde: Danmarks Statistik; , http://dst.dk/valg/Valg1684447/other/Kandidatstatistik2019.pdf, ; , www.statistikbanken.dk/HFUDD20, og , https://www.statistikbanken.dk/HFUDD10, ., Anm.: Adgangsgivende uddannelsesforløb er lagt ind under erhvervsfaglige uddannelser, mens ph.d. er lagt sammen med lang videregående uddannelse. , Kandidaterne er oftere 40-59 år end befolkningen, 11,0 pct. af kandidaterne er under 30 år, mens det gælder for 19,9 pct. af befolkningen over 18 år. Også den ældre befolkning er underrepræsenteret blandt kandidaterne. 2,8 pct. af kandidaterne er fyldt 70 år, men det gælder for 17,6 pct. af befolkningen. Til gengæld er over halvdelen af kandidaterne 40-59 år., 100 flere kandidater end ved sidste valg, 900 kandidater stiller op til dette folketingsvalg. Det er 101 flere end ved seneste valg, hvor 799 kandidater var på valg., Specielt antallet af ny-opstillede kandidater er steget. 556 af kandidaterne stillede ikke op til folketinget i 2015, hvilket svarer til 61,8 pct. af kandidaterne. I 2015 var der 467 nye kandidater på valg., ”De mange kandidater – og mange ny-opstillede kandidater - hænger i nogen grad sammen med, at tre nye partier er på valg ved dette folketingsvalg. Til sammen stiller partierne Nye Borgerlige, Klaus Riskær Petersen og Stram Kurs med 100 kandidater,” siger Dorthe Larsen., Folketingsvalget bliver afholdt den 5. juni. Du kan følge valgresultatet på , dst.dk/valg, , efterhånden som stemmerne bliver talt op. I løbet af natten til torsdag 6. juni bliver partiernes stemmetal offentliggjort, og i løbet af torsdagen bliver de personlige stemmer offentliggjort. , Du kan læse mere om kandidaterne i , denne tabel, , som er tilgængelig på , dst.dk/valg, ., De kan læse andre valgrelaterede historier på , www.dst.dk/fv19, . , Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, . ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-06-03-Kandidater-til-folketinget

      Bag tallene

      Næsten hver tiende voksne i Danmark kan ikke stemme

      Andelen af indbyggere i Danmark, som ikke kan stemme ved folketingsvalgene, er stigende. Mere end 9 pct. af befolkningen er således udenlandske statsborgere, som ikke har stemmeret i Danmark. I København og nogle kommuner vest for hovedstaden er andelen over 15 pct., 6. marts 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Stadigt flere personer i Danmark kan ikke stemme ved folketingsvalgene, da de ikke er danske statsborgere. 1. januar 2019 var der således 434.000 udenlandske statsborgere på mindst 18 år i Danmark, som ikke har stemmeret. Det svarer til 9,4 pct. af den voksne danske befolkning. I 1980 var andelen 1,8 pct., ”Andelen af befolkningen, der ikke kan stemme, fordi de er udenlandske statsborgere, er altså mangedoblet i løbet af de seneste 40 år, så dem uden stemmeret nu er flere, end de voksne der bor i Aarhus og Odense til sammen,” siger afdelingsleder, Dorthe Larsen., ”Nogle udenlandske statsborgere rejser hurtigt ud igen, men i gennemsnit har de udenlandske statsborgere været i Danmark i over 10 år, viser vores statistik,” tilføjer Dorthe Larsen., Ud over de udenlandske statsborgere kan danske statsborgere også være uden stemmeret, hvis de er umyndiggjorte. , Ifølge Justitsministeriet drejer det sig om ca. 1.900 personer, . Disse personer er ikke med i denne opgørelse., Udenlandske statsborgere som andel af befolkningen. 18+ år. 1. jan., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/folk2, Andelen uden stemmeret er størst i nærheden af København, Andelen af udenlandske statsborgere er størst i Ishøj Kommune, hvor 23 pct. af den voksne befolkning var udenlandske statsborgere 1. januar 2019. Derefter fulgte Københavns og Høje-Taastrup kommuner, hvor 18 pct. af de voksne var udenlandske statsborgere. 16 af de 18 kommuner, hvor mere end 10 pct. af de voksne var udenlandske statsborgere, ligger i Region Hovedstaden. De to resterende kommuner er Horsens og Aabenraa. , Andelen af beboerne, som er udenlandske statsborgere, er lavest i Kalundborg, Sorø, Odsherred, Morsø, Jammerbugt og Rebild kommuner, hvor under 5 pct. af beboerne ikke havde dansk statsborgerskab i begyndelsen af 2019., ”Generelt er andelen af udenlandske statsborger klart størst i hovedstadskommunerne, mens den er lavest i land- og oplandskommuner,” siger afdelingsleder Dorthe Larsen med henvisning til , Danmarks Statistiks kommunetyper, ., Udenlandske statsborgere som andel af befolkningen. , 18+ år., 1. jan. 2019, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/folk1d, Langt de fleste uden stemmeret er fra Europa eller Asien, 45 pct. af de udenlandske statsborgere over 18 år i Danmark er fra et andet EU-land, 19 pct. er fra et andet europæisk land, og 24 pct. er fra Asien. Til sammen udgør udenlandske statsborgere fra Europa og Asien dermed 88 pct. af udenlandske statsborgere, der ikke kan stemme i Danmark.  , Polske statsborgere er den største gruppe (33.500 personer) efterfulgt af rumænske (25.700 personer) og tyrkiske (24.400 personer)., Udenlandske statsborgere fordelt på lande og verdensdele. , 18+ år.,  1. jan. 2019, Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/folk2, Der er forskel på, hvem der har stemmeret til folketingsvalget, kommunal- og regionsrådsvalg og EU-Parlamentsvalg. Læs mere om stemmeretten til de forskellige valg på , Social og Indenrigsministeriets hjemmeside, ., Artiklen er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, som kan kontaktes på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-03-06-uden-stemmeret

      Bag tallene

      Elcykler vinder frem på det danske cykelmarked

      Både danske virksomheders egen produktion og salg af elcykler og importen af elcykler er i vækst., 10. maj 2019 kl. 8:00 - Opdateret 25. marts 2021 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Danske cykelforhandlere importerer flere og flere elcykler til landet og slog med 69.000 importerede elcykler i 2020 det hidtidige rekordår 2019, hvor rundt regnet 63.000 elcykler krydsede landets grænser. Dette svarer til en stigning på 10 pct. på et år., Importen af elcykler har været kraftigt stigende over en årrække og er næsten fordoblet siden 2015, hvor der blev importeret knap 36.000 elcykler til Danmark. , Cyklerne med elmotor på klappen er trods de store stigninger stadig langt fra at være på niveau med de konventionelle cykler med ’rugbrødsmotor’, hvoraf der blev importeret 351.000 i 2020. Dette er 29 pct. færre end i 2015, hvor Danmark importerede rundt regnet 497.000 konventionelle cykler., Dansk import og eksport af elcykler. 2013-2020, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KN8Y, Ikke alle elcykler, som importeres til landet, bliver inden for landets grænser. 16.000 elcykler blev i 2020 eksporteret ud af Danmark med Sverige som det vigtigste aftagerland (36 pct.). Næst flest elcykler blev eksporteret til Storbritannien (20 pct.) og tredje flest til Tyskland (19 pct.)., Den danske eksport af elcykler er steget med 54 pct. fra 2019-2020. For fem år siden var eksporten af elcykler markant mindre med en eksport på knap 1.000 elcykler. Selvom eksporten af elcykler er stigende er importen markant større end eksporten alle år, som statistikken dækker. , Stigende salg af danske elcykler, Danske cykelproducenter producerer og sælger selv flere og flere elcykler i ind- og udland. På et år er den danske industris salg af egne fremstillede elcykler steget med 41 pct. fra knap 3.400 i 2019 til 4.700 i 2020., Kigger man fem år tilbage i tid, så blev der produceret og solgt rundt regnet 1.300 elcykler fra danske virksomheder. Dermed er produktion og salg af danske elcykler mere end tredoblet på fem år. , Af de konventionelle cykler med ’rugbrødsmotor’ blev der i 2020 produceret og solgt knap 1.600 cykler. Dermed sælges der nu tre gange så mange dansk producerede elcykler i forhold til dansk producerede konventionelle cykler.  , Produktion og salg af elcykler fra danske virksomheder. 2013-2020 , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/VARER1,  (varekoder: 8711601000, 8712003000 og 8712007000), Produktionen af konventionelle cykler i Danmark har været kraftigt nedadgående over en længere periode. Tendensen tog især fart i midten af nullerne og eskalerede i 2010, hvor den danske produktion af konventionelle cykler faldt fra et niveau på over 45.000 cykler til et niveau omkring 2.000 cykler i årene derefter., Danske virksomheders produktion og salg af konventionelle cykler 1995-2020, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/VARER1,  (varekoder: 8711601000, 8712003000 og 8712007000), For spørgsmål vedrørende produktion af elcykler, kontakt afdelingsleder Heidi Sørensen , HSN@dst.dk, For spørgsmål vedrørende import og eksport, kontakt afdelingsleder Pia Nielsen , pin@dst.dk, Om denne opgørelse, Der findes ikke et samlet tal for salg af cykler og elcykler til forbrugere i Danmark, derfor bruger denne artikel tal for , udenrigshandelen , og , danske virksomheders  salg , af egne varer til at tegne et billede af udviklingen., Statistikken om virksomheders salg af egne varer er baseret på ca. 3000 indberetningspligtige virksomheder med 10 eller flere ansatte. Der knytter sig statistisk usikkerhed til arbejdet med varekoder på detaljerede niveauer såsom data for salg af cykler og elcykler. Læs mere om statistikkens præcision og pålidelighed i , statistikdokumentationen, ., I udenrigshandel med varer knytter der sig også usikkerhed omkring varekodeangivelsen på det mest detaljerede niveau. I handelen med lande uden for EU er statistikken baseret på angivelser til toldvæsenet, og det dækker med få undtagelser alle ind- og udførsler af varer. I handelen med EU-landene indberetter de største virksomheder direkte til Danmarks Statistik, hvis de har EU-eksport over 5,0 mio. kr. eller EU-import over 6,7 mio. kr. De mindre virksomheders EU-handel estimeres, og det medfører også usikkerhed. Læs mere om statistikkens præcision og pålidelighed i , statistikdokumentationen,  , Læs også Danmarks Statistiks andre artikler om trafik og cyklister her:, Især midaldrende og ældre mennesker kommer til skade på deres elcykel, Cyklen er oftere involveret når ældre kommer til skade i trafikken, Faldet i personskader i forbindelse med færdselsuheld er gået i stå siden 2014, Ofte stillede spørgsmål – Cykler

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-05-10-elcykler-vinder-frem-paa-det-danske-cykelmarked

      Bag tallene

      Hver tredje dansker laver frivilligt arbejde

      Det frivillige idrætsarbejde står stærktest i Region Syddanmark og Midtjylland, mens frivilligt socialt arbejde trives bedst i Hovedstaden og Nordjylland. , 29. juli 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, Hver 3. voksne dansker over 16 år har på landsplan de sidste tre måneder givet deres arbejdskraft gratis væk som frivillige i en idrætsforening, til sociale indsatser, til kulturområdet – eller andre områder i det mangfoldige danske foreningsliv., Men de frivillige indsatsområder lever ikke lige godt i alle landets egne, og der er store regionale forskelle på, hvilke områder danskerne lægger deres frivillige timer i. , Bedst lever idrætsfrivilligheden i Region Syddanmark og Midtjylland, hvor området tager hele 36 og 31 pct. af de voksne frivillige medarbejdere mod et landsgennemsnit på 27 pct. Region Hovedstaden ligger i bund på idrætsfrivillighed. Her går 18 pct. af de frivillige kræfter til området. , Til gængæld fylder det sociale område, fx lektiehjælp til udsatte børn og indsats i ghettoområder, relativt mest i Region Hovedstaden og Nordjylland med beslag på hhv. 17 og 15 pct. af de frivillige kræfter mod 13 pct. på landsplan. Mindst fylder det sociale område i Region Sjælland med 9 pct. , Udvalgte frivillighedsområders andel af regionens samlede frivillige arbejde, 1. kvartal 2019, Kilde: Særkørsel på baggrund af , Kulturvaneundersøgelsen1. kv. 2019, Anm: Tallene kan ikke sammenlægges til 100 pct., da figuren kun dækker udvalgte frivillighedsområder , Et andet område, hvor der er regionale forskelle på den frivillige indsats, er kulturområdet, som fx dækker over frivillighed på biblioteker og kulturinstitutioner., Denne post fylder relativt mest i Region Syddanmark og Hovedstadens frivillige regnskab, hvor det står for 14 og 13 pct. af de frivillige kræfter, mens kulturområdet fylder mindst i Region Nordjylland og Midtjylland med 8 pct. , Lang de fleste frivillige (79 pct.) arbejder på et enkelt indsatsområde, mens 15 pct. er aktive på to områder. Hver tyvende frivillige udøver frivilligt arbejde på flere end to indsatsområder. , Mænd er idrætsfrivillige og kvinder hjælper socialt udsatte, Overordnet set, så laver mænd og kvinder lige meget frivilligt arbejde. Der er dog forskelle på, i hvilke slags foreninger, de ligger deres kræfter. , 33 pct. af de voksne mænd, som havde været frivillige i månederne op til 1. kvartal 2019, havde således været det på idrætsområdet. Her lagde 22 pct. af kvinderne deres frivillige indsats. , Kvinderne involverer sig til gengæld i højere grad i socialt arbejde og på skole- og institutionsområdet, hvor hhv. 16 og 12 pct. af de frivillige kvinder lagde deres indsats. , For mændenes vedkommende var det 9 pct. der lagde deres frivillige kræfter på socialområdet og 7 pct., som involverede sig på skole- og institutionsområdet.  , Mænd og kvinders arbejde på udvalgte frivillighedsområder, 1. kvartal 2019, Kilde: Særkørsel på baggrund af , Kulturvaneundersøgelsen, Anm: Tallene kan ikke sammenlægges til 100 pct., da figuren kun dækker udvalgte frivillighedsområder.,   , Sådan ser den mest og mindst frivillige dansker ud, den mest frivillige dansker, • , Er 65-74 år gammel – 41 pct. frivillige, • Har en lang videregående uddannelse eller Ph.d. – 38 pct. frivillige, • Kommer fra et tyndt befolket område – 35 pct. frivillige, • Kommer fra Syddanmark eller Midtjylland – 36 og 35 pct. frivillige, Den mindst frivillige dansker, • Er de 25-34 årige og 16-24-årige og med hhv. 28 og 29 pct. frivillige, • Kommer fra Region Hovedstaden – 29 pct. frivillige, • Har en grundskoleuddannelse, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse med 31 pct. frivillige, • Kommer fra et tætbefolket område – 31 pct. frivillige,  , Kilde:  , Kulturvaneundersøgelsen 1. kv. 2019,  , Fakta Sådan spørger Danmarks Statistik til frivillighed, • I Kulturvaneundersøgelsen bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen spurgt om deres kultur- og fritidsvaner.  Svarpersonerne er 16 år og opefter. , • Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvorvidt de har lavet frivilligt arbejde inden de seneste tre måneder samt på hvilke områder, de har arbejdet frivilligt. , • Svarpersonerne kan vælge mellem 11 frivilligområder, som b. la. dækker idræt, fritid, bolig, kultur og såkaldt idebaseret forening m.fl. , • Kulturvaneundersøgelsen gennemføres i samarbejde med Kulturministeriet, Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema,  , Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til chefkonsulent Agnes Tassy, tlf: 3917 3144, mail: , ATA@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-07-08-hver-tredje-dansker-laver-frivilligt-arbejde

      Bag tallene

      Indvandrere og efterkommere i flertal på 13 gymnasier

      Andelen af eleverne på gymnasierne, der er af anden oprindelse end dansk er steget fra 8,1 pct. 2006 til 11,3 pct. i 2016. På gymnasierne med størst andel af elever af anden oprindelse end dansk er andelen af disse elever steget mere end landsgennemsnittet i samme periode., 5. januar 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Kilde: , Danmarks Statistik, 11,3 procent af de i alt 150.000 elever på gymnasierne per 1. oktober 2016 var af anden oprindelse end dansk. Det er en stigning i forhold til samme tidspunkt i 2006, hvor 8,1 pct. var af anden oprindelse end dansk., Størstedelen af eleverne med anden oprindelse end dansk var i 2016 efterkommere af indvandrere. Således var 7,9 pct. af gymnasieeleverne efterkommere af indvandrere i 2016, mens 3,4 pct. var indvandrere. I 2006 var andelen af elever, som var efterkommere af indvandrere lavere (4,0 pct.), mens andelen, der var indvandrere, var lidt højere (4,2 pct.), Eleverne af anden oprindelse end dansk kan opdeles i vestlig- og ikke-vestlig oprindelse. I 2016 var 9,7 pct. af eleverne i gymnasiet af ikke-vestlig oprindelse, mens 1,6 pct. var af vestlig oprindelse. I 2006 var 6,4 pct. af ikke-vestlig oprindelse, og 1,2 pct. var af vestlig oprindelse., Indvandrere og efterkommere ikke ligeligt fordelt, Eleverne af anden oprindelse end dansk fordeler sig ikke ligeligt mellem gymnasierne. På 13 af landets i alt 290 gymnasier var mere end halvdelen af eleverne af anden oprindelse end dansk i 2016., Størst andel elever af anden oprindelse end dansk var der på Høje Taastrup Private Gymnasium (94,4 pct.), Københavns Private Gymnasium (82,6 pct.) og Akademisk Studenterkursus (80,3 pct.). På disse tre skoler var langt størstedelen af eleverne af ikke-vestlig oprindelse., Det samme gælder for 13 andre skoler på top 20 over skoler med stor andel elever af anden oprindelse end dansk. Sankt Petri Skole, Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig og Copenhagen International School havde derimod en stor overvægt af elever med vestlig oprindelse, mens Prins Henriks Skole, Lycee Francais De Copenhague havde lige mange elever af anden oprindelse end dansk af vestlig- og ikke-vestlig oprindelse., Elevsammensætning efter oprindelse. 2016, Gymnasium, Elever af, anden oprindelse end dansk, (pct. af alle elever), Elever af, ikke-vestlig oprindelse , (pct. af alle elever), Elever af, vestlig oprindelse , (pct. af alle elever), Høje Taastrup Private Gymnasium, 94,4, 93,5, 0,0, Københavns Private Gymnasium, 82,6, 81,0, 1,6, Akademisk Studenterkursus, 80,3, 77,6, 1,8, NEXT - Sydkysten gymnasium (stx), 77,7, 76,6, 1,1, Aarhus Private Gymnasium, 76,9, 76,9, 0,0, Sankt Petri skole - Gymnasium, 75,9, 6,9, 69,0, Langkaer Gymnasium , 65,1, 62,0, 3,0, Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig, 64,4, 1,7, 61,6, HF & VUC København Syd, Hvidovre, 60,3, 56,0, 3,3, Copenhagen International School, 53,2, 12,7, 38,0, NEXT - Sydkysten Gymnasium (hhx), 53,0, 50,9, 2,2, Københavns åbne Gymnasium, 50,6, 48,4, 2,2, TEC Frederiksberg, 50,4, 47,7, 2,7, Hvidovre Gymnasium & HF, 49,6, 46,7, 2,9, Høje-Taastrup Gymnasium, 45,4, 43,1, 2,2, NEXT - Albertslund Gymnasium , 42,5, 39,6, 3,0, Gentofte Studenterkursus, 39,6, 36,3, 3,3, Frederiksberg Gymnasium, 37,4, 34,2, 3,2, NEXT - Sydkysten Gymnasium (htx), 36,7, 29,9, 6,8, Herlev Gymnasium og HF, 34,7, 33,7, 1,0, Prins Henriks Skole, Lycee Francais De Copenhague, 34,4, 18,8, 15,6, Anm.: Vestlig- og ikke-vestlig oprindelse summer ikke til anden oprindelse end dansk, da nogle indvandrere og efterkommere har uoplyst oprindelse. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , elevregisteret, ., Udvikling på skoler med mange indvandrere og efterkommere, I 2006 havde kun tre gymnasier mere end 50 pct. elever af anden oprindelse end dansk blandt sine elever. Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig (56,7 pct.) havde flest elever af ikke-dansk oprindelse efterfulgt af Akademisk Studenterkursus (52,4 pct.) og NEXT – Baltorp Gymnasium (52,4 pct.)., Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig og Akademisk Studenterkursus havde også en relativt høj andel af anden oprindelse end dansk blandt sine elever i 2016, mens elever af anden oprindelse end dansk udgjorde en væsentlig lavere del af elever i 2016 end i 2006 på NEXT – Baltorp Gymnasium., Blandt de 20 skoler med relativt flest elever af anden oprindelse end dansk i 2006 var andelen af eleverne, der var af anden oprindelse end dansk, større i 2016 på 10 skoler og mindre på seks skoler, mens tre skoler var lukket eller lagt sammen med andre., Anm.: På TietgenSkolen (KVU NON), NEXT Uddannelse København, Taastrup og Metropolitanskolen var andelen af elever af anden oprindelse end dansk mellem 25 og 30 pct. i 2006. Ingen af skolerne optræder i registeret for 2016., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , elevregisteret, ., Stigningen i andelen af elever med anden oprindelse end dansk var klart størst på Langkaer Gymnasium (35,3 procentpoint), NEXT - Sydkysten Gymnasium (stx) (34,3 procentpoint) og Akademisk Studenterkursus (27,8 procentpoint)., På International Business College og NEXT – Baltorp Gymnasium faldt andelen af anden oprindelse end dansk mest., Ser man i stedet på elevsammensætningen på de 20 skoler med flest af anden oprindelse end dansk blandt eleverne i henholdsvis 2006 og 2016, viser det sig, at andelen af elever af anden oprindelse end dansk er steget fra 33,0 pct. på de 20 skoler med flest elever af anden etnisk oprindelse end dansk i 2006 til 52,5 pct. på de 20 skoler, hvor andelen af elever af anden etnisk oprindelse end dansk var størst i 2016., Størst andel indvandrere og efterkommere på studenterkursus, Andelen af elever af anden oprindelse end dansk varierer også mellem typerne af gymnasiale uddannelser. Mens andelen på de tekniske gymnasier (htx) og det almene gymnasium (stx) stort set var det samme som gennemsnittet på alle gymnasierne på 11,3 pct. i 2016, var der relativt flere af anden oprindelse end dansk blandt eleverne på studenterkursus og internationale gymnasier, hvor næsten 40 pct. af eleverne var af anden oprindelse end dansk i 2016., På studenterkurserne var eleverne typisk af ikke-vestlig oprindelse, mens der på de internationale gymnasier var nogenlunde lige mange af vestlig- og ikke-vestlig oprindelse. , Kilde: , Danmarks Statistik, Kontakt om tallene: , Fuldmægtig, Lene Riberholdt, 39 17 31 85, , lri@dst.dk, Om tallene i denne artikel, Skolerne i denne artikel er på afdelinger af uddannelsesinstitutioner, da uddannelsesinstitutionerne ofte består af flere afdelinger på forskellige adresser - nogle gange i forskellige byer. Afdelingerne er derimod skoler på enkelte adresser. Afdelingerne bliver desuden i nogen grad flyttet rundt mellem uddannelsesinstitutionerne., I , statistikbanken tabeller for elevtal, er skolerne inddelt efter uddannelsesinstitutioner, hvorfor nogle af skolerne i denne artikel ikke kan genfindes i statistikbanken.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-01-05-indvandrere-og-efterkommere-i-flertal-paa-13-gymnasier

      Bag tallene

      Danske ældre er de mest digitale i EU

      Danske ældre er de seneste 10 år blevet markant mere digitale og bruger internettet mere end deres jævnaldrende i EU’s øvrige 28 medlemslande. De danske ældre er dog ikke uden digitale udfordringer. , 24. april 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Den digitale udvikling blandt danske ældre mellem 65 og 74 år har de seneste 10 år taget fart. Fra 2009-2018 er andelen af danske ældre, som aldrig har brugt internettet faldet fra 44 til 6 pct., mens andelen, der har brugt internettet inden for de seneste tre måneder er steget fra 52 til 92 pct. , Internetbrug er dermed mere udbredt blandt danske ældre end blandt ældre i EU’s øvrige medlemslande, hvor kun 56 pct. af de ældre generelt har brugt internettet inden for de seneste tre måneder. Ud over Danmark er Nederlandene, Sverige, Luxembourg og Storbritannien også at finde i den digitale top fem for ældre, som jævnligt bruger internettet. I alle fem lande er andelen på over 80 pct. , Denne opgørelse dækker kun ældre mellem 65 og 74 år, da der for denne aldersgruppe findes sammenlignelige tal på tværs af EU. Tal for danskere over 74 år, og deres brug af internet, kan findes i , IT-anvendelse i Befolkningen , og i bunden af denne artikel. , 65-74 åriges brug af internettet i 2018. EU-28, Kilde: Danmarks Statistik & Eurostat, , database on digital economy and society, Hver sekstende ældre har aldrig brugt internettet, I 2009 havde 44 pct. af de danske ældre aldrig brugt internettet, en andel som i 2018 var faldet til 6 pct.  I den danske befolkning som helhed havde 4 pct. aldrig brugt internettet i 2018. De 6 pct. ældre, som aldrig har brugt internettet, er den laveste andel i EU, hvor 37 pct. af de ældre i gennemsnit aldrig har brugt internettet. , På denne parameter indtager Nederlandene, Sverige, Luxembourg og Storbritannien igen den digitale top fem, mens befolkningerne i Grækenland og Bulgarien er at finde blandt de mindst digitale.   , 65-74 åriges brug af internettet i 2018. EU-28, Kilde: Danmarks Statistik & Eurostat, , database on digital economy and society, Danske ældre er bedst til e-mail og netbank og næstbedst til informationssøgning, Kigger man på, hvilke formål ældre anvender internettet til, så ligger de danske ældre også i top eller nær toppen af EU. Anvendelsen af netbank, internettelefoni og e-mail er mere udbredt blandt danske ældre, end i resten af EU, mens de danske ældre indtager en andenplads, når det kommer til at finde informationer om varer og services samt om at søge helbredsinformation på internettet. , Ældre fra Nederlandene er en smule bedre end de danske til at søge information om varer og produkter, søge helbredsinformation og til at sælge varer og services på internettet., 65-74 åriges internetanvendelse, udvalgte lande EU28 , Kilde: Danmarks Statistik & Eurostat, , database on digital economy and society, De ældste er de mindst digitale, Ældre i aldersgruppen 75-89 år er den befolkningsgruppe i Danmark, som bruger internettet mindst. I denne gruppe har 23 pct. aldrig været på internettet, hvilket er en markant højere andel end befolkningsgennemsnittet på 4 pct. De 75-89 årige har dog også gjort digitale fremskridt de senere år, og fra 2010-2018 er andelen af denne gruppe, som aldrig har været på internettet, faldet fra 66 pct. til 23 pct. De 23 pct. ældre, som aldrig har brugt internettet, svarer til ca. 100.000 personer, Personer der aldrig har været på internettet , Kilde: Danmarks Statistik, , IT-anvendelse i Befolkningen 2018,  , Selvom de ældre i højere grad bruger internettet i dag, så er de stadig den gruppe, som har sværest ved at bruge det. , En undersøgelse fra Danmarks Statistik , viste i 2017, at 29 pct. af de 65-89 årige nogle gange har brug for andres hjælp, når der skal kommunikeres digitalt med det offentlige. Dette var tilfældet for 13 pct. af befolkningen som helhed. , I samme undersøgelse svarede 27 pct. af de ældre, at de ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ følte sig rustet til at bruge internettet med egne it-færdigheder, hvilket kun var tilfældet for 13 pct. af befolkningen som helhed. Bemærk at aldersgruppen i 2017-undersøgelsen er anderledes sammensat end aldersopgørelsen i denne artikel., Her kan du finde andre artikler og undersøgelser fra Danmarks Statistiks om ældre og IT: , Ældre handler på nettet som aldrig før , Ældre og IT-sikkerhed samt brug af smartphones , Ældres brug af digital selvbetjening og kontakt med det offentlige, Samt publikationerne IT-anvendelse i befolkningen , 2016 , og , 2017, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent ved Danmarks Statistik Agnes Tassy på tlf.: 3917 3144 eller , ata@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-04-23-danske-aeldre-er-de-mest-digitale-i-eu

      Bag tallene

      Hver niende danske mand dyrker Tour de France-sporten landevejscykling (opdateret)

      Den typiske landevejs-cyklist er mand, mellem 50-69 år og fra Syd- eller Vestjylland. Sporten er mindre populær blandt kvinder og unge mennesker. , 23. juli 2018 kl. 15:00 - Opdateret 5. juli 2019 kl. 15:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Artiklen er opdateret med nyere tal for idrætsorganisationernes medlemstal.,  , Landevejscykling er en populær aktivitet blandt danskere. Således svarer 8 pct. af voksne danskere i spørgeskemaundersøgelsen , ’Danskernes motions- og idrætsvaner, ,’  at de inden for de sidste 12 måneder regelmæssigt har dyrket landevejscykling. , Dermed indtager sporten sammen med gymnastik 6. pladsen på listen over de hyppigst udøvede idrætsaktiviteter blandt voksne danskere. Undersøgelsen , ’Danskernes motions- og idrætsvaner,  foretages hver fjerde år, og fandt sidste gang sted i 2016. Undersøgelsen indeholder de nyest tilgængelige tal om danskernes motions- og idrætsvaner., Top 10 idrætsaktiviteter blandt voksne danskere. 2016, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/idrvan01, og , Idrættens Analyseinstitut, . Undersøgelsen gennemføres hver fjerde år og spørger: Hvilke former for sport/motion har du dyrket regelmæssigt inden for de seneste 12 måneder?, Ifølge undersøgelsen er der en del flere mænd, end der er kvinder, som regelmæssigt trækker i cykeltøjet og rammer de danske landeveje. 11 pct. af de danske mænd dyrker landevejscykling regelmæssigt, mod 5 pct. af kvinderne. , Interessen for at bruge fritiden på et cykelsæde og taktikker for reduktion af vindmodstand stiger desuden med alderen, helt op til folk runder de 69 år, hvorefter interessen falder igen. , Således er sporten mest populær blandt de 50-69 årige, hvor 10 pct. dyrker sporten, skarpt forfulgt af de 30-49 årige, hvor 8 pct. gør det. Mindst populær er landevejscykling blandt de 16-19 årige, hvor 4 pct. svarer, at de dyrker sporten, efterfulgt af de 20-29 årige, hvor 5 pct. har dyrket landevejscykling inden for de seneste 12 måneder.  , Voksne danskere som dyrker landevejscykling fordelt på køn og alder. 2016,  Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/idrvan01, og Idrættens Analyseinstitut, POPULÆR SPORT I VEST- OG SYDJYLLAND, En anden indikation på hvor populær landevejscyklingen er, kan ses af antallet af medlemmer i idrættens organisationer. , Idrætsorganisationer for cykling har mest vind i sejlene i landsdelen Vestjylland, hvor der er 13 medlemmer af cykel-idrætsorganisationer pr. 1.000 indbygger. Vestjyderne bliver skarpt forfulgt af sønderjyderne, hvor knap 11 pr. 1.000 indbygger dyrker organiseret cykelsport i landsdelen. , Den enkelstående kommune, som har flest cykel-entusiaster pr. indbygger er sønderjyske Fredericia, hvor 25 borgere for hver tusind dyrker organiseret cykelsport. Af de Vestjyske kommuner ligger Herning i top med 17 medlemmer pr. 1.000 indbygger. , Medlemmer af cyklist-idrætsorganisationer pr. 1.000 indbygger. 2018, Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRAKT01, Anm: Private cykelklubber indgår ikke i statistikken.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-07-18-hver-niende-danske-mand-dyrker-tour-de-france-sporten-landevejscykling

      Bag tallene

      FAKTA: Der er kommet flere studerende per kollegiebeboer

      Efter Regeringens udmelding om at løse behovet for studieboliger ved at tillade kommuner at se bort fra lokalplaner i forbindelse med etablering af containerboliger eller barakker, har Danmarks Statistik set på tallene., 26. januar 2017 kl. 9:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Regeringen foreslår en ændring af den gældende planlov. På den måde vil kommuner i fremtiden kunne etablere containerboliger og barakker til studerende. Nu viser tal fra Danmarks Statistik, at særligt landets fire største byer har fået flere studerende på videregående uddannelser de seneste seks år. I samme periode har antallet af beboere på kollegier udviklet sig i mindre grad., Bemærk, at kommunerne København og Frederiksberg er lagt sammen., For de fire områder var antallet af studerende i alderen 18 til 29 år på videregående uddannelser 106.040 i 2010, mens det i 2016 var 146.857 studerende, hvilket er en stigning på 38 pct., I samme periode er udviklingen for antallet af personer fra 18 til 29 år, der bor på kollegier gået langsommere, når man ser på de fire områder. I 2010 var antallet 19.036, og i 2016 var det steget til 20.947, hvilket er en udvikling på plus 10 pct., I 2010 var der altså 18 personer mellem 18-29 år, som boede på et kollegium, for hver gang der var 100 studerende på en videregående uddannelse i samme aldersgruppe. Seks år senere er tallet faldet til 14,3 personer., Se tallene for de studerende og beboere på kollegier for alle landets kommuner her.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-01-26-fakta-der-er-kommet-flere-studerende-per-kollegiebeboer

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation