Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 2561 - 2570 af 3998

      Statistikdokumentation: Købekraftpariteter

      Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Zdravka Bosanac , 61 15 16 74 , ZBO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Købekraftpariteter 2025 , Tidligere versioner , Købekraftpariteter 2024, Købekraftpariteter 2023, Købekraftpariteter 2022, Købekraftpariteter 2021, Købekraftpariteter 2020, Købekraftpariteter 2019, Købekraftpariteter 2018, Købekraftpariteter 2017, Købekraftpariteter 2016, Købekraftpariteter 2015, Købekraftpariteter 2014, Statistikken Købekraftspariteter belyser relative priser mellem lande ved brug af købekraftspariteter (Purchasing Power Parities, PPP). PPP fortæller, hvor mange valutaenheder en given mængde varer og tjenester koster i forskellige lande. Statistikken anvendes bl.a. til at omregne landes bruttonationalprodukt (BNP) til sammenlignelige tal og til analyser af udgiftsniveauer. Danmark har deltaget i arbejdet med købekraftpariteter siden 1970’erne, men statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2000 og frem. , Indhold, Købekraftspariteter (PPP) er en årlig prisniveauindikator, som udtrykker prisniveauet i et givet land på et givet tidspunkt, relativt til prisniveauet i ét eller flere lande. Det betyder, at købekraftpariteter for et bestemt land angiver, hvor mange enheder af national valuta, man har brug for i dette land for at bevare købekraften af €1 i EU. Købekraftspariteten kan beregnes for enkeltprodukter eller aggregater, som fx BNP. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der foretages flere prisundersøgelser for at stille input-data til rådighed for beregning af købekraftpariteter for privat forbrug, offentlige udgifter og investeringer. Imputerede købekraftpariteter anvendes for Non-profit institutioner rettet mod husholdningerne (NPISH), inventories og net-eksport., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, EU-Kommissionen anvender BNP per indbygger konverteret med købekraftpariteter, som grundlag for tildeling af midler fra strukturfondene til at mindske de økonomiske uligheder mellem og inden for de 27 EU-medlemslande. Yderligere, anvendes fra købekraftpariteter afledte indikatorer til en bred vifte af analytiske formål, som giver baggrundsinformation for den politiske beslutningsproces i internationale organisationer såsom Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og nationale regeringer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, I prisundersøgelsen er den vigtigste usikkerhedskilde udvalget af varer og tjenester, som ikke er lige repræsentative for alle lande, som indgår i de internationale sammenligninger. Forbruget er sammensat forskelligt i de forskellige lande, og der er derfor en potentiel konflikt mellem repræsentativitet og sammenlignelighed. For enkelte områder, som fx sundhedsområdet, er det særlig vanskeligt at skabe sammenlignelige oplysninger. Sundhedsområdet er opbygget forskelligt fra land til land, og der eksisterer ikke rene markedspriser for disse ydelser, hvilket udgør en ekstra usikkerhedskilde., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Foreløbige resultater af købekraftsundersøgelser offentliggøres et år efter referenceåret, mens de endelige resultater offentliggøres tre år efter referenceåret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestidspunkter., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Købekraftpariteter opgøres med henblik på sammenligning mellem lande i et bestemt år, og statistikken er i høj grad internationalt sammenlignelig. Sammenligninger over tiden skal fortolkes forsigtigt, da varekurven ikke nødvendigvis er konstant fra år til år. , I opgørelsen af PPP, prisniveauindeks og mængdeindeks har man indtil 2020 anvendt gennemsnittet af EU28 som baseland. Med Storbritanniens udtræden fra Den Europæiske Union (EU) anvendes fra 2020 i stedet EU27 (uden Storbritannien) som baseland. Dette har kun en mindre indvirkning på sammenligneligheden af PPP'er, prisniveauindekset og mængede indekset mellem 2019 og 2020. Resultaterne for 2024, publiceret i December 2025, er opgjort ifølge nye COICOP 2018-klassifikationen for varegrupper., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , EU pris- og mængdesammenligning, . Internationalt er tallene tilgængelige hos , OECD, , , Eurostat, og i , Nordic Statistics database, . Se mere på statistikkens , enmeside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/koebekraftpariteter

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Producentprisindeks for tjenester

      Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Nicklas Milton Elversøe , 61 15 35 98 , NEL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Producentprisindeks for tjenester 2026 , Tidligere versioner , Producentprisindeks for tjenester 2025, Producentprisindeks for tjenester 2024, Producentprisindeks for tjenester 2023, Producentprisindeks for tjenester 2021, Producentprisindeks for tjenester 2020, Producentprisindeks for tjenester 2019, Producentprisindeks for tjenester 2018, Producentprisindeks for tjenester 2017, Producentprisindeks for tjenester 2016, Producentprisindeks for tjenester 2015, Producentprisindeks for tjenester 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Methodological Guide for Developing Producer Price Indices for Services (pdf), Vægte Producentpriser for tjenester pr. 1. kvartal 2025 (pdf), Vægte Producentpriser for tjenester pr. 1. kvartal 2026 (pdf), Statistikken belyser prisudviklingen på tjenester i første omsætningsled, dvs. producenternes salgspriser til andre producenter (business to business), ekskl. moms. Statistikken er udarbejdet siden 2006 og anvendes bl.a. til kontraktregulering i erhvervslivet og anvendes i Danmarks nationalregnskab til beregning af faste priser. , Indhold, Producentprisindeks for tjenester er en kvartalsvis opgørelse af prisudviklingen på danskfremstillede tjenester i første omsætningsled (business to business), dvs. typisk salg fra producent til erhvervsdrivende, til hjemmemarkedet og eksport. Statistikken indeholder en række tjenesteprisindeks fordelt efter brancher, fx prisindeks for transporttjenester, konsulentydelser og rengøring mv., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles kvartalsvist ca. 2.300 priser fra udvalgte virksomheder i Danmark til beregning af indeks. Priserne indsamles via en digital indberetningsblanket. Priserne valideres automatisk i forbindelse med indsamlingen og usædvanligt store prisudviklinger bliver efterfølgende kontrolleret manuelt. Prisindeksene opgøres i et hierarkisk system, hvor der først beregnes prisindeks for de mest detaljerede brancher, såkaldte basisindeks. Disse basisindeks beregnes på baggrund af en række basispriser, som geometriske Jevons gennemsnit. Efterfølgende sammenvejes de detaljerede basisindeks til aggregerede prisindeks, såkaldte delindeks. Her beregnes indeksene som aritmetiske Laspeyres gennemsnit., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Producentprisindeks for tjenester, fungerer som deflator, økonomisk nøgletal og konjunkturindikator, der anvendes i forbindelse med vurdering af den samfundsøkonomiske udvikling. De primære brugere af statistikken er det danske nationalregnskab, som anvender indekset som deflator i deres fastprisberegninger. Derudover anvendes det af offentlige og private beslutningstagere til bl.a. kontraktregulering., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De priser, som dækkes af dataindsamlingen til indekset dækker ca. 70 procent af den samlede omsætning inden for de udvalgte tjenester. Vægtgrundlaget dækker ligeledes hoveddelen af al handel i første omsætningsled inden for statistikkens afgrænsning, og der er konstant monitorering af kvaliteten i stikprøven. Stikprøven udtrækkes ikke simpelt tilfældigt, hvorfor der ikke gives et mål for stikprøveusikkerheden., Der offentliggøres kun endelige tal., Generelt vurderes Producentprisindeks for tjenester ikke at have en øget usikkerhed som følge af COVID-19, idet dataindsamlingen og dermed bortfaldet har været stort set uændret som følge af krisen. Men en enkelt branche har været ramt, som du kan læse mere om under "Anden usikkerhed"., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvist, ca. 1,5 måned efter referenceperiodens afslutning, så vidt muligt den 15. i måneden, eller den første arbejdsdag herefter. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Producentprisindeks for tjenester for udvalgte brancher kan findes som tidsserier fra 2006 til i dag. Statistikken følger internationale standarder og kan derfor sammenlignes med lignende statistikker fra andre europæiske lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Producentprisindeks for tjenester, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/producentprisindeks-for-tjenester

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Forskning og udvikling i erhvervslivet

      Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , David Boysen Jensen , 61 50 73 82 , DBY@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2024 , Tidligere versioner , Forskning og udvikling i erhvervslivet 2023, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2022, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2021, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2020, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2019, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2017, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2016, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2015, Forskningsstatistik - erhvervslivet 2014, Forskningsstatistik - erhvervslivet 2013, Forskningsstatistik - erhvervslivet 2012, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Spørgeskema og vejledninger fra alle år (zip) (), Spørgeskema 2025 (pdf), Vejledning (pdf), Formålet med statistikken Forskning og udvikling (FoU) i erhvervslivet er at belyse omfanget af dansk erhvervslivs forsknings- og udviklingsarbejde og de anvendte ressourcer på området. Undersøgelsen er gennemført efter EU og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECD-lande. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af dansk erhvervslivs forsknings- og udviklingsarbejde (FoU). Der indsamles en omfattende liste af variable. Antallet varierer mellem indsamlinger for lige årstal (kun overordnede variable) og ulige årstal (overordnede variable suppleret med mere detaljerede oplysninger). Overordnede variable dækker hovedtal for FoU-udgifter og -personale samt køb af FoU-tjenester. Mere detaljerede oplysninger er fx FoU-udgifter fordelt på finansieringskilder og forskningsområder. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er en årlig spørgeskemabaseret undersøgelse, der er baseret på oplysninger indsamlet fra ca. 3.500 virksomheder. For 2024 indsamles oplysninger fra 3.416 virksomheder, der er udtrukket som en stikprøve blandt en population af ca. 22.000 virksomheder. Der gennemføres en omfattende kvalitetssikring af materialet, dels i Virk-blanketten, dvs., når respondenten indtaster de ønskede oplysninger, dels efterfølgende, hvor de indsamlede oplysninger gennemgås for usandsynlige værdier, der evt. rettes efter genkontakt til virksomhederne., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges af ministerier, brancheorganisationer, forskere, pressen, private virksomheder samt studerende. Statistikken anvendes til forskning, ministerielle publikationer og internationale sammenligninger. Statistikken indgår i beskrivelsen af vidensamfundet. Oplysninger fra statistikken benyttes som indikatorer til EU's Innovations Union Scoreboard, der er en del af Europa2020-strategien. Desuden stilles data til rådighed for forskning og analyser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på en stikprøve, så der skal tages højde for statistisk usikkerhed. Der beregnes varians for centrale variable. Den relative stikprøvefejl for virksomhedernes egne udgifter til FoU i 2024 udgør 2,6 pct., og for antal FoU årsværk er den 3,3 pct. Virksomheder kan have problemer med at adskille præcist hvor store beløb, der anvendes på FoU, og hvornår der er tale om FoU-aktiviteter, andre innovationsaktiviteter eller almindelige driftsopgaver. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres normalt senest 12 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken for forskning og udvikling 2023 blev offentliggjort 1. april 2025., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1997, men med ændringer undervejs. Statistikken er sammenlignelig fra 2007 til 2016. Der er et databrud fra 2016 til 2017 i forbindelse med præcisering af definitionerne i Frascati Manualen 2015. Fra 2017 til 2024 er statistikken sammenlignelig. EU's statistiske kontor, Eurostat, og OECD, offentliggør aggregerede data for EU- og OECD-lande. Statistikken er sammenlignelig med andre EU-landes tilsvarende opgørelser., Fra og med 2009-statistikken offentliggøres seneste år som foreløbige tal for derved at sikre, at erfaringer og oplysninger fra den seneste dataindsamling og statistikproduktion også indgår i behandlingen af datamaterialet. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under , Forskning og udvikling, . Derudover er statistikken tilgængelig gennem Eurostats database. Mikrodata kan anvendes til forskningsformål, og det er også muligt at købe mere detaljerede tabeller baseret på undersøgelsens data. Se mere på emnesiden om , Forskning, udvikling og innovation, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forskning-og-udvikling-i-erhvervslivet

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Firmaernes køb og salg

      Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Lina Pedersen , 51 68 72 80 , LIP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Firmaernes køb og salg 2024 , Tidligere versioner , Firmaernes køb og salg 2020, Firmaernes køb og salg 2019, Formålet med statistikken Firmaernes køb og salg er at belyse konjunkturudviklingen i erhvervslivet i Danmark ud fra firmaers salg. Statistikken beregnes ud fra de oplysninger om købs- og salgsmoms, som firmaerne indberetter til Skattestyrelsen. , Statistikken udarbejdes månedligt og giver et aktuelt billede af udviklingen i dansk erhvervsliv. Statistikken er udarbejdet, med forskellige opgørelsesmetoder og hyppigheder, siden moms blev indført i Danmark i 1967. I sin nuværende form er statistikken sammenlignelig fra 2011 og frem. , Indhold, Firmaernes køb og salg er en månedlig opgørelse af firmaers køb og salg af varer og tjenester opgjort i mio. kr. Køb og salg opdeles i brancher fra Dansk Branchekode 2007 (DB07). Derudover er statistikken opdelt på indenlandsk køb og salg. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data stammer fra Skattestyrelsens momsindberetninger og suppleres med oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Manglende indberetninger udfyldes med imputerede værdier, der er en modelberegnet indberetning. Imputerede indberetninger er foreløbige og fjernes, når firmaet har indberettet til Skattestyrelsen eller firmaets virksomhedsstatus i CVR-registeret er opdateret til at være inaktiv. Data fra indberetningen placeres i firmaets hovedbranche. Det betyder informationer om firmaets bi-branche, eller andre brancher, bliver regnet med under firmaets hovedbranche. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikkens brugere er ministerier, interesseorganisationer, firmaer, forskere og studerende. Anvendes til fx analyse af konjunkturudviklingen og markedsundersøgelser. Internt i Danmarks Statistik er statistikkens variable hjælpevariable i fx Nationalregnskabet og udenrigshandelsstatistik. Statistikken er med til, at Danmark kan opfylde kravet i EU-forordningen “European business statistics regulation” vedr. omsætning i brancherne for service og handel. Forordningskravet er månedlig omsætning opgjort på faglige enheder. En model omdanner de juridiske enheder til faglige enheder. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på data om moms, indberettet af firmaerne til Skattestyrelsen. Præcisionen styrkes af at alle momspligtige firmaer er med. Den svækkes af underindberetning af salg, der ikke er belagt med moms fx billetter til tog eller genbrugstøj. Pålideligheden stiger med, at firmaerne indberetter og reviderer værdierne. Det er muligt at revidere indtil tre år efter indsendelse. Værdier anses som endelige efter tre år og fastfryses i statistikken. Firmaernes salg anvendes som estimat for omsætning. Bemærk at omsætning indeholder mere end salg fx indtægt fra investeringer. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres omkring 40 dage efter referenceperiodens udløb. Statistikken indeholder en opgørelse over salg, der er momspligtigt. En opgørelse over et firmas momspligtige salg kan anvendes som estimat for firmaets omsætning, derfor anvendes statikken til konjunkturstatistik over omsætning. Publiceringstidspunktet annonceres minimum 6 måneder i forvejen og det hører til sjældenhederne, at en publicering af statistikken er forsinket. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Fra 2010 bygger statistikken på registerdata, der er momsindberetninger fra firmaerne til Skattestyrelsen. Fra 2010 er data i statistikken sammenlignelig over tid, da data omfatter alle firmaer, der indberetter moms. Statistikkens variabel “salg i alt” kan anvendes som estimat for firmaernes nettoomsætning og kan sammenlignes med nettoomsætningen i andre statistikker fx Generel Firmastatistik. Ved sammenligning skal man tage højde for forskellene fx hvilke typer af salg eller omsætning, der medregnes, om punktafgifter er inkluderet, og hvorvidt mindre firmaer er omfattet af statistikken. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken og er at finde under emnet , Firmaernes køb og salg, . Se mere på statistikken , emneside, . Frem til december 2023 blev statistikken publiceret månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/firmaernes-koeb-og-salg

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: International organisering og outsourcing

      Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling , Alina Grecu , 30 55 18 24 , AGC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, International organisering og outsourcing 2023 , Tidligere versioner , International organisering og outsourcing 2020, International organisering og outsourcing 2016, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , International_organisering_og_outsourcing (pdf), Formålet med statistikken International organisering og outsourcing er at belyse væsentlige globaliseringstendenser i form af firmaernes globale organisering og omfanget af outsourcing til udlandet i perioden 2021-2023. Statistikken er tidligere indsamlet for perioderne 2001-2006, 2009-2011, 2014-2016 samt 2018-2020. , Indhold, Statistikken har været udarbejdet med nogle års mellemrum siden 2007. Den belyser virksomhedernes engagement i globale værdikæder og international sourcing samt motiver og barrierer for international outsourcing og hvilke typer af funktioner og antal job, der er flyttet ud af Danmark som følge af ændringer i virksomhedernes internationale organisering. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik er indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer fra en population på ca. 4.000 virksomheder med 50 eller flere ansatte, omregnet til fuldtidsansatte (årsværk). De indberettede data fejlsøges maskinelt og manuelt. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Formålet med statistikken er at belyse virksomhedernes internationale sourcing og engagement i globale værdikæder. Dens primære målgrupper er ministerier, forskere og brancheorganisationer, som har behov for viden om globaliseringens betydning for dansk erhvervsliv og jobskabelse. Statistikken anvendes til forskningsprojekter og analyser, hvori globalisering og outsourcing er i fokus., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken vurderes på grund af vejledningen af respondenterne samt den omfattende fejlsøgning og genkontakt at have en høj grad af præcision for hovedvariablene., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres inden for 18 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Data fra undersøgelsen vil kunne sammenlignes med data fra de tidligere undersøgelser, som er gennemført i 2007, 2012, 2017 og 2021. Endvidere vil det være muligt at sammenligne resultaterne af undersøgelsen med tilsvarende undersøgelser i en række andre EU-lande. Data fra undersøgelsen kan endvidere sammenholdes med data fra Regnskabsstatistik og Generel Firmastatistik for de brancher og størrelsesgrupper, som den dækker., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik i serien , International organisering og outsourcing, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Outsourcing, . Data kan desuden gøres tilgængelige for forskere., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/international-organisering-og-outsourcing

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Overgangsregistret

      Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Susanne Mainz Sørensen , 20 34 51 79 , SMS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Overgangsregistret 2019 , Tidligere versioner , Overgangsregistret 2018, Overgangsregistret 2017, Overgangsregistret 2016, Overgangsregistret 2015, Overgangsregistret 2014, Formålet med overgangsregistret er at give et bedre grundlag for at belyse forløb i uddannelsessystemet end det, som umiddelbart findes i elevregistret. I overgangsregistret findes således en række enkle opgørelser over bevægelserne i uddannelsessystemet som fx antal gange der skiftes uddannelse indenfor en gruppe af uddannelser og gennemførelsestider. Datagrundlaget for overgangsregistret er elevregistret og opdateres en gang årligt., Indhold, I overgangsregistret er den centrale enhed uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser. I overgangsregistret ses der på tilgangen til et uddannelsesområde, fx erhvervsuddannelserne og de studerende følges gennem denne uddannelsesgruppe med de omvalg og institutionsskift som måtte forekomme. I overgangsregistret findes der fx opgørelser af antallet af uddannelses- og institutionsskift i uddannelsesgruppen, en uddannelsesstatus efter 1. og 5. år , brutto og nettotid i uddannelsesgruppen samt foregående og efterfølgende uddannelsesgruppe., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Datagrundlaget for overgangsregistret er elevregistret. Uddannelseskarrieren i elevregistret opdeles i uddannelsesgrupper. Den enkelte record vedrører en gruppe og indeholder oplysninger om forløbet gennem grupperne såvel som overgangene mellem grupperne. Se iøvrigt den statistiske behandling i Statistik dokumentation for elevregistret., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Registret er oplagt til at belyse forløb i uddannelsessystemet samt belyse gennemførelse og frafald i de enkelte uddannelsesgrupper. Danmarks Statistik bruger overgangsregistrets opgørelse af et og fem-års-frafald til opgørelser af frafald fra uddannelser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Pålideligheden af de uddannelsesmæssige oplysninger vurderes at være god. Uddannelsesoplysningerne i overgangsregistret stammer fra elevregistret, hvis oplysninger kommer fra institutionernes administrative registre og gennemgår en omfattende kontrol i forbindelse med de årlige dataindsamlinger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 5 måneder efter slutningen af referencetidspunktet. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Oplysningerne i overgangsregistret starter i 1973 og sammenligneligheden over tid god. Oplysninger om 0 - 7. klasse i grundskolen er dog først i registret fra skoleåret 2006-2007. Der findes ikke sammenlignlige registre i andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, Statistikbanken offentliggøre tal for overgangsregistret under emnet , Uddannelsesforløb, Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/overgangsregistret

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Producentprisindeks for byggeri af boliger

      Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Peter Fink-Jensen , 21 34 76 92 , PFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2026 , Tidligere versioner , Producentprisindeks for byggeri af boliger 2025, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2024, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2023, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2021, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2019, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2018, Producentprisindeks for byggeri af boliger belyser udviklingen i husproducenters priser på nybyggeri af fritliggende enfamiliehuse. Dette inkluderer producenternes direkte byggeomkostninger og profit, men eksklusiv omkostninger til grund, skatter og afgifter, samt yderligere omkostninger, der ikke er direkte relateret til opførelsen af boligen. Statistikken kan anvendes i forbindelse med analyser af prisudviklingen i bygge- og anlægsbranchen. Statistikken er udarbejdet siden 2019 med tal for 2015 og frem., Indhold, Producentprisindeks for byggeri af boliger er en kvartalsvis opgørelse af prisudviklingen på opførelse af boliger i Danmark i første omsætningsled, hvilket typisk vil være den pris en husholdning eller investor skal betale en entreprenør for opførelse af en bolig. Statistikken er kun gældende for fritliggende enfamiliehuse, og altså ikke for fx etagebyggeri, rækkehuse, alment boligbyggeri, sommerhuse eller erhvervsbyggeri., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles kvartalsvist 500-1200 priser fra udvalgte typehusfirmaer i Danmark. Priser og adresser suppleres med en række relevante oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) om fx husets areal og indhold. Disse forhold benyttes til at beregne prisudviklingen for nybyggede boliger., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Producentprisindeks for byggeri af boliger er en konjunkturindikator, som primært anvendes i forbindelse med analyse af den samfundsøkonomiske udvikling. Indeksene benyttes desuden ved udarbejdelsen af nationalregnskabet, og indgår i Eurostats rammemodel for erhvervslivsstatistikker. Der foretages ikke undersøgelser af brugertilfredshed, men statistikken behandles i Danmarks Statistiks ekspertudvalg for bygge- og anlægsstatistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indrapporterede prisobservationer fejlsøges både maskinelt og manuelt, og omfanget af diverse fejltyper antages derfor ikke at påvirke statistikken i betydelig grad. Det indsamlede datagrundlag stammer udelukkende fra typehusfirmaer, og statistikken antages derfor for i højere grad at være repræsentativ for typehusbyggeri end for specialbyggeri. Desuden tager den anvendte beregningsmodel ikke højde for kvaliteten af byggematerialer og håndværk i forbindelse med udførelse af byggeriet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres typisk lidt over 3 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken findes med en kontinuerlig tidsserie fra 2015 og frem. Statistikken følger internationale standarder og kan derfor sammenlignes med lignende statistikker fra andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvis i Statistikbanken som , Producentprisindeks for byggeri af boliger (PRIS90), og findes på emnesiden , Indeks for byggeri og anlæg, . Én gang årligt, i forbindelse med udgivelsen af 4. kvartal (i april) udgives en , Nyt fra Danmarks Statistik, under titlen "Producentprisindeks for byggeri", som omfatter årlig prisudvikling for nybyggeri af enfamiliehuse og årlig prisudvikling for renovering og vedligeholdelse. Statistikken indrapporteres desuden løbende til Rigsarkivet., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/producentprisindeks-for-byggeri-af-boliger

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Generel firmastatistik

      Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Julie Cathrine Krabek Sørensen , 23 66 46 60 , JCK@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Generel firmastatistik 2024 , Tidligere versioner , Generel firmastatistik 2023, Generel firmastatistik 2022, Generel firmastatistik 2021, Generel firmastatistik 2020, Generel firmastatistik 2018, Generel firmastatistik 2017, Generel firmastatistik 2016, Generel firmastatistik 2015, Generel firmastatistik 2014, Generel firmastatistik 2013, Generel firmastatistik 2012, Formålet med statistikken Generel Firmastatistik er at give en sammenhængende og konsistent beskrivelse af det danske erhvervslivs udvikling og struktur gennem økonomiske, beskæftigelses- og regnskabsmæssige oplysninger på firmaniveau., Statistikken, der første gang blev udarbejdet for 1999, afløste den hidtidige Firmastatistik, der blev udarbejdet for årene 1992-1999., Indhold, Generel firmastatistik opgør årligt reelt aktive firmaer i Danmark. Den dækker økonomiske og beskæftigelsesmæssige oplysninger om alle sektorer og brancher. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken indsamles årligt, og er baseret på interne statistikregistre i Danmarks Statistik, primært det Erhvervsstatiske Register og Regnskabsstatistikken for private byerhverv. Kilderne sammensættes og aggregeres til offentliggørelsesniveauet. Der foregår minimal datavalidering og behandling, da statistikken er baseret på fejlsøgte data fra andre statistikker og statistikregistre., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for analyser af det danske erhvervslivs udvikling og struktur., Centrale brugere er ministerier og styrelser, erhvervscentre, Eurostat, regioner, kommuner samt private virksomheder og privatpersoner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Samlet set vurderes pålideligheden af statistikken at være høj, da den centrale variabel om antallet af firmaer er baseret på de administrative registreringer. Den usikkerhed der måtte være er knyttet til statistikkens kilder, særligt regnskabsstatistikken for private byerhverv, hvor omsætningsvariablen er baseret på en stikprøve på cirka 8.000, samt momsregistreringer og skatteindberetninger fra en stor del af populationen på godt 200.000 enheder., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 18 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. Fra referenceåret 2016 udkommer statistikken årligt med foreløbige tal, hvor udgivelsen er til rådighed 10 måneder efter udgangen af referenceåret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Når statistikken afgrænses til private byerhverv, kan den sammenlignes med Danmarks Statistiks Regnskabsstatistik for private byerhverv. Derudover udgiver Eurostat hvert år en international udgave under navnet Business Statistics., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Firmaer og koncerner, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/generel-firmastatistik

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Nettoprisindeks

      Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Martin Sædholm Nielsen , 24 49 72 81 , MNE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nettoprisindeks 2026 , Tidligere versioner , Nettoprisindeks 2025, Nettoprisindeks 2024, Nettoprisindeks 2023, Nettoprisindeks 2022, Nettoprisindeks 2021, Nettoprisindeks 2020, Nettoprisindeks 2019, Nettoprisindeks 2018, Nettoprisindeks 2017, Nettoprisindeks 2016, Nettoprisindeks 2015, Nettoprisindeks 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Notat-om-forbruger-og-nettoprisindekset-i-forbindelse-med-corona-krisen (pdf), Vægtgrundlag 2026 (xlsx), Vægtgrundlag 1991 til i dag (xlsx), FPI-dokumentation - opdateret maj 2020 (pdf), Vejledning til regulering med prisindeks (pdf), Klassifikationskoder og beskrivelser (pdf) (kun på engelsk), Formålet med nettoprisindekset er at belyse prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og afgifter og tillagt evt. tilskud. Nettoprisindekset er blevet beregnet og offentliggjort selvstændigt under denne betegnelse siden februar 1980. Indekset er en videreførelse af månedsprisindekset, der frem til januar 1980 indgik i beregningen af reguleringspristallet. Sammenkædes nettoprisindekset med månedsprisindekset, kan det føres tilbage til januar 1963., Indhold, Nettoprisindekset viser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i de private husholdningers forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og tillagt evt. tilskud. Indekset dækker således også udenlandske husholdningers forbrug i Danmark, men ikke danske husholdningers forbrug i udlandet. Fra måned til måned viser indekset ændringen i omkostningerne ved at købe en fast varekurv, sammensat efter husholdningernes forbrug af varer og tjenester., Prisindeksene for april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december 2020 og januar, februar, marts, april, maj og juni 2021 er mere usikre end normalt, da bortfaldet har været markant større end normalt og nogle brancher har været helt nedlukkede grundet COVID-19. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Nettoprisindekset opgøres på baggrund af 23.000 priser, der indsamles fra 1.600 butikker, virksomheder og institutioner. Langt de fleste priser indsamles månedligt. Det indkomne datamateriale fejlsøges både manuelt og maskinelt. De forskellige varer og tjenesteydelser grupperes i første omgang i ca. 500 basisaggregater, for hvilke der beregnes basisindeks. Basisindeksene sammenvejes til delindeks, som igen aggregeres til det samlede nettoprisindeks. I nettoprisindekset anvendes der primært indirekte kvalitetskorrektion ved udskiftninger i stikprøven. Nettoprisindekset sæsonkorrigeres ikke., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Nettoprisindekset vurderes at være en troværdig statistik, hvilket understøttes af brugernes udmeldinger og vurderinger., Centrale brugere er bl.a. Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Nationalbanken samt banker og andre finansielle virksomheder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ikke foretaget nogen beregning af stikprøveusikkerheden i nettoprisindekset, da stikprøven ikke er trukket simpelt tilfældigt, men nettoprisindeksets kvalitet vurderes at være høj. I forbindelse med COVID-19 er usikkerheden større end normalt, da det har været svært at samle priser ind, og mange brancher er lukket ned., Udover den "almindelige" stikprøveusikkerhed er der en række kilder til potentiel bias (skævhed) i nettoprisindekset. Dels grundet forbrugernes substitutioner mellem varer og forretninger og dels som følge af vareudskiftninger i stikprøven., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Nettoprisindekset offentliggøres den 10. eller første hverdag herefter, i måneden efter indsamlingsmåneden. , Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Nettoprisindekset er relateret til det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP). , HICP er baseret på de faktiske forbrugerpriser, mens nettoprisindekset er baseret på de samme priser, men fratrukket indirekte skatter og afgifter, herunder moms og tillagt evt. tilskud., Fra januar 2001 er den eneste forskel mellem det nationale nettoprisindeks og HICP udover prisbegrebet dækningen af varer og tjenester, idet ejerboliger kun indgår i nettoprisindekset og ikke i HICP., Nettoprisindekset hænger sammen med forbrugerprisindekset. De to indeks dækker samme grupper varer og tjenester, og beregnes efter samme metode. Den eneste forskel mellem de to indeks er det anvendte prisbegreb, da skatter og afgifter fratrækkes priserne i nettoprisindekset, samt vægtningen., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Forbruger- og nettoprisindeks, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Nettoprisindeks, . Derudover indgår statistikken i , Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nettoprisindeks

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Implicit lønindeks

      Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Eva Borg , 24 78 53 57 , EVB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Implicit lønindeks 2025 , Tidligere versioner , Implicit lønindeks 2024, Implicit lønindeks 2023, Implicit lønindeks 2021, Implicit lønindeks 2020, Det implicitte lønindeks belyser lønudviklingen beregnet på baggrund af et summarisk løngennemsnit af alle medarbejdere inden for samme sektor og branche. Lønindeksene skiftede i efteråret 2018 navn til implicitte lønindeks, i forbindelse med offentliggørelsen af de nye standardberegnede lønindeks. I det nye indeks tages der højde for personaleforskydninger når lønudviklingen beregnes. , Det implicitte lønindeks går tilbage til 1. kvartal 2005 for den private sektor og 1. kvartal 2007 for de offentlige sektorer., Danmarks Statistik har besluttet at nedlægge det implicitte lønindeks i starten af 2026 med udgivelsen af indekset for fjerde kvartal 2025. I stedet opfordres brugerne til at benytte det standardberegnede lønindeks, som ligeledes belyser lønudviklingen for lønmodtagere. Nedlæggelsen af det implicitte lønindeks vil ikke have betydning for det standardberegnede lønindeks, der fremover vil være det eneste lønindeks fra Danmarks Statistik. De historiske serier af det implicitte lønindeks vil fortsat kunne tilgås i Statistikbanken. For at gøre omstillingen til det standardberegnede lønindeks nemmere for brugerne, er der udarbejdet en guide til, hvordan man i praksis kan skifte fra det implicitte til det standardberegnede lønindeks. Guiden er tilgængelig på Danmarks Statistiks informationsside om , indeksregulering, . , Indhold, Implicitte lønindeks er en kvartalsvis opgørelse af lønudviklingen for alle lønmodtagere i Danmark, inklusiv elever og unge under 18 år. Indeksene fordeles efter brancher, som følger Dansk Branchekode 2007 (DB07), og sektor (SBR)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles fra en stikprøve af virksomheder og organisationer samt hele den offentlige sektor, og dækker en enkelt lønperiode i den midterste måned i kvartalet. , Data valideres ved brug af faste grænser, både på individ og virksomhedsniveau. Der foretages desuden manuelle rettelser ved behov. Kun virksomheder der indgår i begge kvartaler er med i beregningerne. , I beregningen af de mest detaljerede delindeks opregnes data for sektorgruppen virksomheder og organisationer til målpopulationen og det enkelte ansættelsesforhold vægtes med de præsterede timer. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Det implicitte lønindeks er et såkaldt summarisk enhedsværdiindeks, hvor lønudviklingen er dannet på baggrund af et summarisk løngennemsnit af alle medarbejdere i samme branche. Det indebærer, at lønnen til dels afspejler ændringer i personalesammensætningen i en given branche. Private virksomheder samt ministerier mv udgør de centrale brugere. Indeksene anvendes især i forbindelse med forskellige prisregulering af kontrakter, samt reguleringsordningen i de offentlige overenskomster. Det implicitte lønindeks er det der kommer tættest på at være sammenligneligt med det europæiske LCI., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, For offentlig forvaltning og service er statistikken baseret på data for stort set alle lønmodtagere. For virksomheder og organisationer er der to faktorer der kan påvirke præcisionen, usikkerhed i forbindelse med stikprøven til statistikken, samt problemer med kompletheden i de indberettede data. , Dette er et indeks hvor den samlede løn og timer tæller i hver gruppe (fx branche). Dermed vil ændringer i personalesammensætningen have betydning for den målte lønudvikling., Der offentliggøres som udgangspunkt kun endelige tal for, men der forekommer revisioner af de sæsonkorrigerede tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Implicitte lønindeks udgives ca. 60 dage efter referencekvartalets udløb sammen med standardberegnede lønindeks. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Det implicitte lønindeks har en tidsserie startende i 1. kvartal 2005, men for enkelte sektorer eksisterer der også sammenlignelige lønindeks længere tilbage i tid. Det implicitte lønindeks beror på de samme data som det standardberegnede lønindeks, men der er væsentlige metodeforskelle, der gør, at de to lønindeks kun delvis kan bruges til sammenligning., Internationalt kan det implicitte lønindeks sammenlignes med labour cost index som indsamles og publiceres af Eurostat for alle EU-lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Implicitte lønindeks offentliggøres kvartalsvist i en samlet Nyt fra Danmarks statistik om , Løn, , sammen med Standardberegnede lønindeks. I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Implicit lønindeks, . Se mere på emnesiden om , Indkomst og løn, . , Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/implicit-loenindeks

      Statistikdokumentation
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation