Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2531 - 2540 af 3998

    Statistikdokumentation: Biografer og film

    Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Cecilie Bryld Fjællegaard , 51 27 86 09 , CBF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Biografer og film 2025 , Tidligere versioner , Biografer og film 2024, Biografer og film 2023, Biografer og film 2022, Biografer og film 2021, Biografer og film 2020, Biografer og film 2019, Biografer og film 2018, Biografer og film 2017, Biografer og film 2016, Biografer og film 2015, Biografer og film 2014, Biografer og film 2012, Formålet med denne statistik er at belyse kapaciteten og aktiviteten i danske biografer. Statistikken anvendes bl.a. af Det Danske Filminstitut til monitorering af biografstrukturen. Statistikkens hovedtal for biografaktiviteten er sammenlignelige siden 1980, mens detaljeret statistik for biograffilm er tilgængelig fra 2007 og frem. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af aktiviteten i de danske biografer, herunder antal solgte biografbilletter fordelt efter filmenes nationalitet, antal foreviste film og entréindtægter. Statistikken opgør også biografkapaciteten, i forhold til antal biografer, sale og siddepladser. Der findes desuden en søgemaskine, med oplysninger om billetsalget, for lidt over 13.000 film., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysninger om solgte billetter, entréindtægt mv. er siden 2014 hentet via FAFID, som samler oplysninger fra biografernes elektroniske billetsystemer. Der korrigeres for fribilletter og billetindtægter inklusiv moms. Biografbilletter med en pris på under 1 kr. ekskluderes., Antal solgte billetter, billetindtægter og foreviste film er summeret på relevante grupper., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugerne er Det Danske Filminstitut, pressen og diverse interesseorganisationer. Der er ikke lavet undersøgelse af brugertilfredsheden. Statistikken bliver brugt til analyser på området. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken omfatter alle de biografer, der indgår i data fra FAFID, hvilket vurderes at omfatte over 99 pct. af alle solgte biografbilletter. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 4 måneder efter årets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Undersøgelsen er i sin nuværende form blevet udarbejdet siden 1984. For en række af opgørelserne er det muligt at sammenligne med tal fra 1976. Omlægningen af statistikken i 2014 gør, at det er ikke muligt at sammenligne opgørelser om spilleuger fra før 2014. Antal solgte billetter per 1.000 indbyggere blev afsluttet i 2016. , Organisationen Media Salles offentliggør tilskuertal for de fleste europæiske lande samt en række lande uden for Europa. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Biografer og film, . Derudover indgår tallene i Statistisk Årbog frem til 2017, i Statistisk Tiårsoversigt indtil 2024 samt i publikationen , Kultur, . Se mere på statistikkens , emneside, , hvor der desuden findes en søgefacilitet, blandt lidt over 13.000 film fra 1976 og frem, der viser det samlede antal solgte biografbilletter pr. film., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/biografer-og-film

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Lægedækning

    Kontaktinfo, Social og Sundhed , 61 50 23 80 , Hent statistikdokumentation som pdf, Lægedækning 2023 , Tidligere versioner , Formålet med statistikken Lægedækning er at belyse geografiske forskelle i lægedækning i Danmark. Statistikken anvendes til at sammenligne forskellige kommunegruppers lægedækning og få et indblik i, hvilke geografiske områder som viser tegn på lægemangel. Statistikken er nyudviklet og dækker perioden fra 2015 og frem. Statistikken er sammenlignelig i hele perioden., Indhold, Lægedækning er en årlig statusopgørelse af lægedækning opgjort i antal borgere pr. lægekapacitet. En lægekapacitet er en administrativ enhed, som anvendes til at regulere udbuddet af almen medicinske ydelser under sygesikringen. Ifølge overenskomsten om almen praksis skal en kapacitet kunne varetage ca. 1.600 tilmeldte gruppe 1-sikrede personer. Statistikken opdeles på kommunegrupper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra Sundhedsdatastyrelsens opgørelse af nøgletal for almen praksis og befolkningsstatistikken. Det indsamlede data gennemgår ikke yderligere datavalidering. Når data er indsamlet, bliver det sammenkoblet, hvorefter antal borgere pr. lægekapacitet beregnes for hver kommune til det endelige resultat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner, analytikere og andre interesserede som grundlag for belysning og uddybende analyser af geografiske forskelle i lægedækning i Danmark., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er et godt mål for lægedækning i landets kommuner, da optællingen af lægekapaciteter må forventes at være komplet, idet den bruges til at regulere udbuddet af almen medicinske ydelser under sygesikringen. Befolkningsstatistikken har endvidere kun en mindre usikkerhed som følge af manglende registrering af illegale indvandrere og forsinket registrering af udvandrede. Det forventes ikke, at statistikken vil blive revideret., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres inden for 5 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er nyudviklet og dækker perioden fra 2015 og frem. Statistikken er sammenlignelig i hele perioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tal for Lægedækning under emnet , Lægebesøg, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/laegedaekning

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Højskolekursister

    Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Anne-Sofie Dam Bjørkman , 20 37 54 60 , ASD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Højskolekursister 2025 , Tidligere versioner , Højskolekursister 2024, Højskolekursister 2023, Højskolekursister 2022, Højskolekursister 2021, Højskolekursister 2020, Højskolekursister 2019, Statistikken Højskolekursister belyser højskolekursisters baggrund med hensyn til alder, køn, herkomst, uddannelsesbaggrund, indkomst, bopæl fordelt efter kursuslængder og højskoletype. Statistikken belyser kursisterne, som kan findes i statistikken Voksen- og efteruddannelse – Højskolekurser, som giver en samlet beskrivelse af befolkningens deltagelse i kurser på højskoler og frie fagskoler., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af højskolekursisternes baggrund. I tillæg til at belyse kursisternes alder, køn, herkomst, uddannelsesbaggrund, indkomst og bopæl opgøres kursisterne både i antal og omregnet til årselever. Kursisterne fordeles efter længden af kurserne, hvor der skelnes mellem korte-, mellemlange og lange kurser. Statistikken opgøres både for skoleår og kalenderår og for forskellige typer af højskoler. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på samkøring af flere af Danmarks Statistiks statistikregistre. Kursisterne identificeres fra kursistregisteret, som årligt indsamler data fra højskolernes administrative systemer og manuel indberetning. Herfra hentes oplysninger om højskoleopholdets længde og højskolens type. Fra befolkningsstatistikregisteret hentes kursisternes alder, køn, bopæl, herkomst og familieforhold. Fra registeret over højest fuldførte uddannelse fås oplysninger om uddannelse, og fra Indkomststatistikregisteret trækkes indkomst. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Højskolerne debatteres ofte i medierne, men der er begrænset viden om kursisternes baggrund. Statistikken belyser højskoleområdet med fokus på kursisternes baggrund som supplement til den eksisterende højskolestatistik, der fokuserer på højskolernes kursusaktivitet. Statistikken er relevant for underbyggelsen af uddannelses- og kulturpolitiske debatter og kan anvendes af enkeltpersoner, journalister, myndigheder og interesseorganisationer samt leverandørerne af de statistiske grunddata. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Antallet af kursister opgøres ved en totaltælling baseret på højskolernes indberetning. De primære usikkerhedskilder er fejl i højskolernes indberetninger samt eksistensen af eventuelle højskoler, som Danmarks Statistik ikke er bekendt med. Ved samkøring af kursistregisteret med de øvrige baggrundsregistre, er der for nogle kursister ufuldstændige registeroplysninger. Disse er i tabellerne kategoriseret som uoplyste. Især for udenlandske kursister mangler oplysninger, og for disse vil andelen uoplyst være højere, især for de mellemlange og lange kurser. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens offentliggørelse sker omkring 10 måneder efter afslutning af referenceperioden. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken over højskolekursister bygger på Danmarks Statistiks opgørelser over aktiviteten på højskoler. Der er også statistik over aktiviteten på højskoler i Sverige og Norge. Der er statistik over aktiviteter på højskoler tilbage til 1901, men denne statistik over højskolekursisternes baggrund er sammenlignelig fra 2016 og frem., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Højskoler, . Se mere på statistikkens , emneside, . Der er ikke knyttet en fast Nyt fra Danmarks Statistik til statistikken. Forskere kan få adgang til mikrodata fra kursistregistret efter aftale med Danmarks Statistik. Statistikkens anonymiserede grunddata stilles til rådighed for serviceopgaver mod betaling. , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/hoejskolekursister

    Statistikdokumentation

    Over 300.000 danske statsborgere kan stemme til EP-valget i Danmark for første gang

    Når valgstederne åbner den 9. juni kan 332.753 danske statsborgere for første gang stemme til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark. , 22. maj 2024 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Der var desværre en fejl i overskriften til det sidste afsnit. Ordet 'nordsjællændere' er fjernet. Derudover er der i teksten justeret i første afsnit fra 'danske statsborgere' til 'personer i alt'. , Om få uger får 332.753 danske statsborgere for første gang mulighed for at sætte deres kryds til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Størstedelen er under 25 år og er bosat i landets største byer. , ”De fleste førstegangsvælgere til Europa-Parlamentsvalget i juni er personer, som har været under 18 år ved det seneste valg, men nu får mulighed for at afgive deres stemme. Det er typisk unge, som er koncentreret i landets større studiebyer. I København og Aarhus Kommune skal 62.723 personer stemme for første gang,” siger Annemette Lindhardt, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. , Af de 332.753 førstegangsvælgere er der 317.470, som var under 18 år ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019, mens der er 15.283, som var over 18 år ved valget i 2019, men først er blevet danske statsborgere efter., I alt har 4.291.232 danske statsborgere mulighed for at afgive deres stemme ved Europa-Parlamentsvalget i Danmark i 2024 mod 4.237.550 , personer i alt, i 2019., Stemmeprocenten til Europa-Parlamentsvalg er steget 18 procentpoint siden 1979, Andelen af stemmeberettigede, som vælger at afgive deres stemme til Europa-Parlamentsvalgene, er steget 18 procentpoint siden valget i 1979, hvor 48 pct. var en tur i stemmeboksen eller udfyldte en brevstemme. Ved seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 benyttede 66 pct. muligheden. Det er på niveau med stemmeprocenten ved den seneste folkeafstemning om at afskaffe Danmarks EU-forbehold på forsvarsområdet i 2022, hvor 66 pct. af de stemmeberettigede afgav deres stemme. , Flere og flere brevstemmer, Udviklingen i antallet af vælgere, som brevstemmer, stiger for hvert Europa-Parlamentsvalg – helt på linje med udviklingen ved andre valg. Ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 valgte 8 pct. at stemme før selve valgdagen, hvilket er en stigning fra 2014, hvor 6 pct. afgav deres stemme før valgdatoen. I 1979 benyttede 3 pct. brevstemmemuligheden., Mange vestjyder stemmer personligt, Når vi skal stemme til et Europa-Parlamentsvalg, så er der mulighed for at stemme på partiernes spidskandidater i hele landet - modsat til et folketingsvalg. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2019 stemte 78 pct. i Holstebro Kommune på en person frem for et parti eller en liste. Det var den højeste personlige stemmeprocent i en kommune ved det valg. Dernæst fulgte Lemvig, Morsø og Bornholm Kommuner med 76 pct. hver. I den anden ende af skalaen ligger Rødovre Kommune med 57 pct. I Hvidovre, København og Glostrup Kommuner stemte 58 pct. på en person frem for et parti eller en liste. , Faktaboks: , Vælgertallene i artiklen vedrørende 2024-valget er beregnede vælgertal på baggrund af befolkningen i Danmark den 1. april 2024.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-05-22-over-300000-danske-statsborgere-kan-stemme

    Bag tallene

    Stort fald i antal dieselbiler der ikke lever op til miljøzonekravene

    Antallet af dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekrav, er faldet med en tredjedel på et år. Det er især i de store byer, hvor miljøzonerne ligger, at der har været markante fald., 6. februar 2025 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I oktober 2023 blev miljøzonekrav i kommunerne København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg udvidet til også at gælde dieselpersonbiler. Miljøzonerne betyder, at der et maksimum på, hvor mange kvælstoffer din bil må udlede. Knap et år efter udvidelsen af kravene var antallet af dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, faldet med 34 pct. Så mens der på landsplan kørte 63.000 personbiler, der ikke levede op til kravene, rundt på diesel i august 2023, kørte der 41.300 i september 2024. Faldet er del af en generel nedadgående udvikling i antallet af dieselbiler uanset udledning., ”Antallet af dieselbiler har været faldende siden midten af 2020, men især nedgangen i dem med høj kvælstofudledning har taget fart siden udvidelsen af miljøzonerne til personbiler i København, Odense, Aarhus og Aalborg,” siger Søren Dalbro, konsulent i Danmarks Statistik., Udviklingen i antallet af dieselbiler, august 2023-september 2024, Kilde: Særkørsel, Faldet i antallet af disse dieselbiler skal ses i lyset af, at antallet af biler på de danske veje har været stigende. Især elbiler har gjort deres indtog i den danske bilpark. I perioden august 2023 til september i 2024 er antallet af personbiler steget med 34.700 til knap 2,9 mio. Bag denne udvikling gemmer sig fald i antallet af benzin- og dieselbiler på henholdsvis 46.800 og 68.200 og en stigning i antallet af elbiler og pluginhybrider på henholdsvis 139.600 og 10.000., Bestanden af biler opdelt på drivmiddel, , august 2023-september 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil54, Om Euronorm, miljøzoner og miljøzonekrav, Alle benzin- og dieselbiler er typegodkendt efter Euronorm 1-6. Euronormen er fastsat af EU og angiver, hvor mange skadelige stoffer bilen må udlede. Reglerne bliver løbende skærpet, hvorfor der er flere Euronormer (fra 1-6 i øjeblikket)., Pr. 1. oktober 2023 skal private dieselbiler have monteret et partikelfilter eller være minimum Euronorm 5 for at køre i de største danske byer: København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg. Har man en bil af Euronorm 4 eller derunder, kan man eftermontere et partikelfilter, så man kan køre i miljøzonerne. Det ændrer dog ikke ved Euronormen., Dieselbiler af Euronorm 5 og 6 har ikke nødvendigvis et partikelfilter, men de er bygget til ikke at udlede flere kvælstoffer (NOx) end fastsat af EU., Kilde: FDM, Faldet er størst i de store byer, Faldet i antal dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, kan især ses i de store byer, hvor disse biler ikke må køre på vejene. I kommunerne København og Frederiksberg er antallet faldet med henholdsvis 71 og 72 pct., mens faldet i Odense, Aarhus og Aalborg er henholdsvis 61, 52 og 48 pct. , Generelt er antallet af dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, faldet i alle landets kommuner. Faldet er mindst i Jylland, på Bornholm og på Lolland, og kommunen med den mindste tilbagegang på 19 pct. er Fanø Kommune., ”Det giver god mening, at faldet er størst i de kommuner, hvor man ikke længere må køre i sin bil i byen. Men vi ser altså et fald i alle kommuner. Også i de kommuner, der ligger langt fra byer med miljøzoner,” siger Søren Dalbro., Faldet i antallet af dieselbiler med Euronorm 1-4 og uden partikelfilter, august 2023-september 2024, Kilde: Særkørsel, Lidt over halvdelen af alle dieselbiler hører hjemme i Region Midtjylland og Syddanmark. , De fleste dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, er fra 2007, Langt hovedparten af de 41.300 dieselbiler, der i september 2024 var euronorm 1-4 og ikke havde et partikelfilter, er registreret første gang i 2001-2010. Heraf er næsten 15.000 af bilerne registreret i 2007 eller 2008., ”Fra d. 1. januar 2011 blev Euronorm 5 indført for dieselbiler, og biler registreret herefter lever derfor i høj grad op til miljøzonekravene,” forklarer Søren Dalbro., Lidt over 300 dieselbiler uden partikelfilter og med Euronorm 4 eller derunder er registreret siden 2011. De er sandsynligvis importeret som brugte. Der findes stadig 1.870 dieselbiler fra før 1994 og uden partikelfilter i landet., Indregistreringsår for dieselbiler med Euronorm 1-4 og uden partikelfilter, Kilde: Særkørsel, Dieselbiler er den mindst populære biltype blandt nyanskaffede biler, I alt havde 2,1 mio. familier mindst én bil d. 30. juni 2024. Af disse familier anskaffede 110.700 sig en nyregistreret bil i perioden fra august 2023 til september 2024. 23.200 af disse havde i forvejen en dieselbil, men kun 1.100 af dem valgte en dieselbil igen. Det svarer til, at lige knap 5 pct. af familier med en dieselbil købte en ny dieselbil, mens 65 pct. fik en elbil og 25 pct. en benzinbil., Til sammenligning anskaffede 82 pct. af de familier med elbil, der fik en ny bil, sig en ny elbil. For familierne med benzinbil, der anskaffede sig en ny bil, valgte 44 pct. en ny benzinbil og 50 pct. en elbil. Blandt dem med en pluginhybrid, der anskaffede sig en ny bil, valgte 70 pct. en elbil, 19 pct. en fossil bil og 11 pct. en pluginhybrid., Ud over de familier, der havde bil i forvejen ved anskaffelsen af den nye bil, var der 12.700 familier uden bil i forvejen, der anskaffede sig en ny bil fra august 2023 til september 2024. 51 pct. af disse familier anskaffede sig en benzinbil, mens 44 pct. anskaffede sig en elbil., Dieselbilen var klart det mindst populære valg blandt alle bilkøbende familier, uanset hvilken type bil man havde i forvejen. Elbilen var mest populær og valgt af 56 pct. af de købende familier, mens 37 pct. valgte en benzinbil.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-02-06-faerre-dieselbiler-miljoezonekrav

    Bag tallene

    Mere end hver tredje beboer i almene boliger er under 30 år gammel

    Børn og unge voksne under 30 år udgør en stor andel af beboerne i de danske almene boliger. Der er flest almene boliger i Region Hovedstaden, og der er generelt tale om etageboliger., 17. november 2021 kl. 14:00 , Af , Presse, I 2021 bor der omtrent en mio. personer i boliger ejet af almene boligselskaber rundt omkring i landet. , Generelt er der lidt flere kvinder end mænd, der bor i almene boliger, og der er især to aldersgrupper, der fylder i forhold til antal beboere, når man ser bort fra hjemmeboende børn: De unge i aldersgruppen 18 til 29 år udgør 18 procent af alle beboerne i de almene boliger, mens dem, der er 70 år eller derover, følger tæt efter med 17 procent. , ”Vi kan se, at der sker et ganske markant fald i antallet beboere, når vi sammenligner aldersgruppen 18 til 29 år med gruppen 30 til 39 år. Det kan skyldes, at de yngre beboere flytter fra de almene boliger, når de begynder at få højere indkomster,” siger specialkonsulent Annika Klintefelt, der er statistikansvarlig på området., ”Vi kan desuden se, at der bor relativt mange kvinder i gruppen 70 år og derover i de almene boliger, hvilket blandt andet kan skyldes, at kvinderne lever længere end mændene,” tilføjer hun., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL201, Fordelingen af almene boliger følger befolkningen, Mere end en tredjedel af de almene boliger i Danmark ligger i Region Hovedstaden. Region Syddanmark og Midtjylland har hver omtrent en femtedel, og Region Sjælland og Nordjylland har omkring en tiendedel., Forskellene på tværs af regionerne afspejler dog befolkningsandelene ret tæt., ”Når cirka en tredjedel af de almene boliger i Danmark ligger i Region Hovedstaden, så passer det meget godt med, at det også er cirka en tredjedel af befolkningen, der bor netop der. Sådan er det også i de andre regioner”., ”Det er dog Region Hovedstaden, hvor andelen af de almene boliger er højst i forhold til befolkningsandelen,” siger Annika Klintefelt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, og , FOLK1A, De fleste almene boliger er etageboliger, Almene boliger kan antage mange former, og på tværs af landet er der blandt andet almene boliger i form af fx parcel- og rækkehuse. Langt størstedelen af landets almene boliger er dog etageboliger. I 2021 udgjorde etageboliger lige omkring 70 procent af de almene boliger., ”En fjerdedel af de almene boliger i Danmark er række-, kæde- eller dobbelthuse, men etageboliger er den klart mest almindelige form for almene bolig,” siger Annika Klintefelt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, Op mod halvdelen af de almene boliger er mere end 50 år gamle, Almene boliger i Danmark er generelt opført før årtusindeskiftet. Blot lidt over en tiendedel af de almene boliger er opført fra 2000 og frem. Omtrent samme andel er fra perioden før 1950., ”Fordelt på årtier er der fleste almene boliger, der blev bygget i 70’erne,” fortæller specialkonsulent Annika Klinteflet og fortsætter:, ”Langt de fleste almene boliger har en del år på bagen, og næsten 44 procent af de almene boliger er opført i perioden op til 1970”., *Anm: Bemærk, at de 0,7 procent kun dækker over året 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, Data til denne artikel er leveret af specialkonsulent Annika Klintefelt, og hvis du har spørgsmål til tallene, er du velkommen til at kontakte hende på AKF@dst.dk eller 3917 3678.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-11-17-almene-boliger

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation