Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2481 - 2490 af 3998

    Stigende antal virksomheder har svært ved at rekruttere it-specialister

    Antallet af virksomheder, der har vanskeligt ved at rekruttere it-specialister, vokser. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik., 25. januar 2018 kl. 13:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Andelen af virksomheder, der havde vanskeligt ved at rekruttere it-specialister, er steget fra 51 til 61 procent på bare ét år., Det viser publikationen , It-anvendelse i virksomheder 2017, , som Danmarks Statistik offentliggjorde torsdag morgen., ”Særligt virksomheder i informations- og kommunikationsbranchen har vanskeligt ved at rekruttere it-specialister,” forklarer specialkonsulent Gitte Frej Knudsen, der er forfatter til rapporten., Blandt virksomheder i denne branche er der 73 procent, der havde vanskeligt ved at rekruttere it-specialister. Til sammenligning var andelen 64 pct. året før., Danske virksomheder er EU’s mest digitaliserede, Rapporten viser, at andelen af danske virksomheder, der har en høj eller meget høj digitaliseringsgrad ligger på 42 procent, hvilket er EU’s højeste niveau., Den høje grad af digitalisering skyldes, at danske virksomheder i højere grad gør brug af basisteknologier, end andre europæiske lande gør., Ser man i stedet på brugen af avancerede teknologier som for eksempel Big Data, så er Danmark ikke med helt så langt fremme som andre lande, vi typisk sammenligner os med., Ifølge nyeste tal analyserer 12 procent af danske virksomheder Big Data, mens 19 procent af virksomhederne i Nederlandene analyserer Big Data. , Sammenhæng mellem high tech og ansattes uddannelsesniveau, It-anvendelse i virksomheder 2017, viser endvidere, at der blandt danske virksomheder, er en sammenhæng i mellem brugen af avancerede teknologier og de ansattes uddannelsesniveau., I virksomheder, der anvender avancerede teknologier, har 25 procent af medarbejderne en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Til sammenligning er andelen 13 procent blandt virksomheder, der ikke anvender avancerede teknologier., Denne forskel skyldes bl.a., at de store virksomheder mest anvender de avancerede teknologier, og generelt har de store virksomheder flere højtuddannede ansatte., Større andel af ansatte med tekniske uddannelser i high tech virksomheder, 20 pct. af de ansatte i virksomheder med avancerede teknologier havde en teknisk uddannelse – dette dækker både over ansatte med erhvervsfaglig – og mellemlang/lang videregående uddannelse. Til sammenligning havde 11 pct. af de ansatte en teknisk uddannelse i virksomheder uden avancerede teknologier., Hvis du ønsker, at vide mere om virksomhedernes anvendelse af it, kan du læse , publikationen, , der også beskriver undersøgelsens afgrænsning og metode. Eventuelle spørgsmål kan rettes til specialkonsulent Gitte Frej Knudsen via , gfk@dst.dk, eller tlf.: 39 17 31 19. ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-01-25-Stigende-antal-virksomheder-har-svaert-ved-at-rekruttere-it-specialister

    Bag tallene

    Mere end hver tredje beboer i almene boliger er under 30 år gammel

    Børn og unge voksne under 30 år udgør en stor andel af beboerne i de danske almene boliger. Der er flest almene boliger i Region Hovedstaden, og der er generelt tale om etageboliger., 17. november 2021 kl. 14:00 , Af , Presse, I 2021 bor der omtrent en mio. personer i boliger ejet af almene boligselskaber rundt omkring i landet. , Generelt er der lidt flere kvinder end mænd, der bor i almene boliger, og der er især to aldersgrupper, der fylder i forhold til antal beboere, når man ser bort fra hjemmeboende børn: De unge i aldersgruppen 18 til 29 år udgør 18 procent af alle beboerne i de almene boliger, mens dem, der er 70 år eller derover, følger tæt efter med 17 procent. , ”Vi kan se, at der sker et ganske markant fald i antallet beboere, når vi sammenligner aldersgruppen 18 til 29 år med gruppen 30 til 39 år. Det kan skyldes, at de yngre beboere flytter fra de almene boliger, når de begynder at få højere indkomster,” siger specialkonsulent Annika Klintefelt, der er statistikansvarlig på området., ”Vi kan desuden se, at der bor relativt mange kvinder i gruppen 70 år og derover i de almene boliger, hvilket blandt andet kan skyldes, at kvinderne lever længere end mændene,” tilføjer hun., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL201, Fordelingen af almene boliger følger befolkningen, Mere end en tredjedel af de almene boliger i Danmark ligger i Region Hovedstaden. Region Syddanmark og Midtjylland har hver omtrent en femtedel, og Region Sjælland og Nordjylland har omkring en tiendedel., Forskellene på tværs af regionerne afspejler dog befolkningsandelene ret tæt., ”Når cirka en tredjedel af de almene boliger i Danmark ligger i Region Hovedstaden, så passer det meget godt med, at det også er cirka en tredjedel af befolkningen, der bor netop der. Sådan er det også i de andre regioner”., ”Det er dog Region Hovedstaden, hvor andelen af de almene boliger er højst i forhold til befolkningsandelen,” siger Annika Klintefelt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, og , FOLK1A, De fleste almene boliger er etageboliger, Almene boliger kan antage mange former, og på tværs af landet er der blandt andet almene boliger i form af fx parcel- og rækkehuse. Langt størstedelen af landets almene boliger er dog etageboliger. I 2021 udgjorde etageboliger lige omkring 70 procent af de almene boliger., ”En fjerdedel af de almene boliger i Danmark er række-, kæde- eller dobbelthuse, men etageboliger er den klart mest almindelige form for almene bolig,” siger Annika Klintefelt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, Op mod halvdelen af de almene boliger er mere end 50 år gamle, Almene boliger i Danmark er generelt opført før årtusindeskiftet. Blot lidt over en tiendedel af de almene boliger er opført fra 2000 og frem. Omtrent samme andel er fra perioden før 1950., ”Fordelt på årtier er der fleste almene boliger, der blev bygget i 70’erne,” fortæller specialkonsulent Annika Klinteflet og fortsætter:, ”Langt de fleste almene boliger har en del år på bagen, og næsten 44 procent af de almene boliger er opført i perioden op til 1970”., *Anm: Bemærk, at de 0,7 procent kun dækker over året 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, Data til denne artikel er leveret af specialkonsulent Annika Klintefelt, og hvis du har spørgsmål til tallene, er du velkommen til at kontakte hende på AKF@dst.dk eller 3917 3678.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-11-17-almene-boliger

    Bag tallene

    Alkoholrelaterede kontakter med sygehuse og skadestuer på det laveste niveau i ti år

    Siden 2012 er antallet af besøg på sygehuse og skadestue med relation til alkohol faldet, så både antallet af personer og besøg i 2018 var det laveste i ti år. Mænd og personer på mindst 50 år er overrepræsenteret i statistikken., 13. december 2019 kl. 11:37 , Af , Magnus Nørtoft, En ny opgørelse fra Danmarks Statistik, der dækker alle somatiske kontakter med sundhedsvæsenet, viser, at der i 2018 var 12.999 personer på sygehuset eller skadestuen med en diagnose for alkoholproblemer. Det er det laveste antal siden 2009, hvor opgørelsen går tilbage til. Også antallet af kontakter er med 28.453 det laveste i perioden. . Besøg på psykiatriske afdelinger er ikke med i denne opgørelse., Antallet af personer med en diagnose for alkoholproblemer på sygehus og skadestue er faldet næsten hver år siden 2008, mens antallet af kontakter er faldet siden 2012., ”Vi ved ikke, hvad årsagen er, men man kan postulere en sammenhæng med, at salget af alkohol har været faldende i en lang periode,” siger Anne Vinkel Hansen, Ph.d.-stipendiat ved Danmarks Statistik med henvisning til , statistikken for salg af alkohol og tobak, ., Kilde: Særkørsel på landspatientregisteret., Anm.: Kontakter kan både være sygehusindlæggelser, ambulante behandlinger og skadestuebesøg. Se mere i faktaboksen nederst., Især mænd og ældre har alkoholrelaterede kontakter, Over to tredjedele (68 pct.) af personerne med alkoholrelaterede sygehusindlæggelser eller skadestuebesøg er mænd. , Fordelt på alder er de ældre aldersgrupper overrepræsenteret i statistikken. Over en tredjedel (38 pct.) af dem med alkoholrelaterede sygehusindlæggelser eller skadestuebesøg var i 2018 mindst 60 år. Til sammenligning udgjorde denne del af befolkningen 25 pct. af danskerne i 2018., ”Generelt er ældre overrepræsenteret i statistikkerne over kontakter med sundhedsvæsenet. I forhold til alkoholrelaterede kontakter skyldes de mange ældre i statikken, at disse kan blive ramt af konsekvenserne af et højt alkoholforbrug gennem mange år,” siger Anne Vinkel Hansen., Kilde: Særkørsel på landspatientregisteret., Anm.: Kontakter kan både være sygehusindlæggelser, ambulante behandlinger og skadestuebesøg. Se mere i faktaboksen nederst.,  , Unge voksne skiller sig ud i statistikken, De 15-24-årige er oftere end de andre aldersgrupper under 40 år indlagt med alkoholrelaterede problemer. 1.659 personer i denne aldersgruppe var i 2018 indlagt på sygehuset eller besøgte skadestue i relation til alkohol. Som andel af alle i aldersgruppen svarer det til 0,2 pct. af de 15-24-årige. , De unge skiller sig ud fra andre aldersgrupper ved i overvejende grad at være i kontakt med sygehus og skadestue på grund af alkoholforgiftning - akut alkoholintoksikation., ”De unges kontakter er primært ting, der sker efter heftig druk fx i forbindelse med fester. Det er hos de ældre aldersgrupper, vi ser tilfældene af langvarigt alkoholmisbrug,” forklarer Anne Vinkel Hansen. , De unge adskiller sig også ved at have færre kontakter i gennemsnit per person. Blandt de unge er antallet af kontakter og personer med kontakt næsten de samme, mens fx 50-54-årige i gennemsnit har omkring 2,5 kontakter med relation til alkohol., Kilde: Særkørsel på landspatientregisteret., Anm.: Kontakter kan både være sygehusindlæggelser, ambulante behandlinger og skadestuebesøg. Se mere i faktaboksen nederst., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Anne Vinkel Hansen, Ph.d.-stipendiat, 39 17 30 83, , aih@dst.dk, ., Generelle spørgsmål til sundhedsstatistikken kan med fordel stilles til Susanne Brondbjerg, fuldmægtig, 39 17 35 46, , snb@dst.dk, ., om tallene i artiklen, Artiklen bygger på en særkørsel på landspatientregisteret. Alkoholrelaterede kontakter dækker over somatiske kontakter i landspatientregisterets kategori: ”Diagnose for alkoholproblemer (ICD-10-koden F10)”. Kontakter er både sygehusindlæggelser, ambulante sygehusbesøg og skadestuebesøg. Længerevarende ambulante forløb tæller som én kontakt. Dato for kontakten er indlæggelsesdatoen., Definitionerne i artiklen adskiller sig fra definitionerne i , Danmarks Statistiks sundhedsstatistik, . Denne artiklen er derfor ikke sammenlignelig med tabellerne i , Statistikbanken, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-12-13-alkoholrelaterede-kontakter-med-sygehuse-og-skadestuer-paa-det-laveste-niveau-i-ti-aar

    Bag tallene

    Færre førtidspensionister: Stor forskel mellem kommunerne (Rettet 9. november 2017)

    Andelen af 18-64-årige personer på førtidspension er faldet i 85 af landets 98 kommuner siden 2008. Kommunerne med de største fald i andelen på førtidspension ligger typisk i Region Hovedstaden, mens kommuner, hvor andelen er steget ligger i Jylland samt Bornholm., 9. november 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 9. november 2017 kl. 9.55: Der har desværre været fejl i tallet for førtidspensionister og andelen på førtidspension i hele landet. Det er nu rettet og markeret med rødt., På landsplan modtog , 206.200, personer eller , 5,9, pct. af alle personer mellem 18 og 64 år en form for førtidspension i januar 2017. Det er , 30.400, færre end i januar 2008, hvor , 6,9, pct. af de 18-64-årige var førtidspensionister. Det viser , tal fra Danmarks Statistik, ., På , kommunalt niveau er der dog forskel i udviklingen, . Andelen af 18-64-årige personer på førtidspension er faldet i 85 kommuner og steget i 13. Af de ti kommuner med størst fald i andel af borgere på førtidspension ligger kun Svendborg og Odsherred kommuner uden for Region Hovedstaden., I Brøndby Kommune er andelen af de 18-64-årige på førtidspension faldet mest (2,7 procentpoint) fra 9,9 pct. i januar 2008 til 7,2 pct. i januar 2017. Derefter følger København med et fald på 2,3 procentpoint til 2,7 pct. i 2017 og Halsnæs, hvor andelen på førtidspension er faldet med 1,9 procentpoint til 6,7 pct. i 2017., Kommunerne Læsø (2,0 procentpoint), Frederikshavn (1,6 procentpoint) og Bornholm (0,7 procentpoint) havde den største stigning i andelen af indbyggere mellem 18 og 64 år på førtidspension fra januar 2008 til januar 2017., Kilde: Danmarks Statistiks , pensionsstatistik, og , befolkningsstatistik, Andelen af 18-64-årige på førtidspension i januar 2017 var størst i Lolland (14,1 pct.), Langeland (12,3 pct.) og Nyborg (10,8 pct.) kommuner. Også i Bornholm, Odsherred, Guldborgsund og Morsø kommuner modtog mere end 10 pct. af de 18-64-årige førtidspension i januar 2017., Til sammenligning modtog den mindste andel af de 18-64-årige førtidspension i Gentofte (2,5 pct.), Dragør (2,6 pct.) og Københavns (2,7 pct.) kommuner i 2017. Rebild Kommune havde med 4,5 pct. den laveste andel førtidspensionister blandt de 18-64-årige vest for Storebælt., Kilde: Danmarks Statistiks , pensionsstatistik, og , befolkningsstatistik, Nye førtidspensioner, Faldet i andelen af personer på førtidspension afspejler et fald i antallet af nytildelte førtidspensioner, som , Ankestyrelsen, opgør sammen med overgang fra førtidspension til folkepension., På landsplan faldt antallet af nytildelte førtidspensioner fra 14.621 i 2012 til 5.743 i 2013. Det store fald i nytildelte førtidspensioner skyldes blandt andet førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013. Reformen betyder, at hvis man er under 40 år, kan man som udgangspunkt ikke få tildelt førtidspension, og der skal før tildeling være et jobafklarings- eller ressourceforløb., Opdelt på alder er faldet i nytildelte førtidspensioner da også relativt størst blandt de 18-39-årige, hvor antallet af nytildelte førtidspensioner er faldet med 59 pct. fra 2012 til 2016. Nedgangen i nytildelte førtidspensioner til personer over 40 år er i samme periode noget mindre, nemlig 39 pct., Anm. : Det store fald i nytildelte førtidspensioner skyldes blandt andet førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013. Reformen betyder, at hvis man er under 40 år, kan man som udgangspunkt ikke få tildelt førtidspension, og der skal før tildeling være et jobafklarings- eller ressourceforløb., Kilde: , Ankestyrelsen

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-09-faerre-foertidspensionister-stor-forskel-mellem-kommunerne

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation