Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2441 - 2450 af 3983

    Kraftigt fald i spiritusulykker i december

    På 10 år er antallet af spiritusulykker i december-trafikken faldet med 46 pct. , 20. december 2019 kl. 7:30 ,  , Det sker sjældnere og sjældnere, at trafikanter kommer til skade i spiritusulykker i julemåneden. I 2008 fandt der 56 spiritusulykker sted i december måned, et tal der i 2010 var faldet til 23 spiritusulykker, og siden 2012 har ligget på et lavt niveau i historisk perspektiv på mellem 21 og 37 ulykker årligt. , I 2018 skete der i alt 327 spiritusulykker, hvor en eller flere personer kom til skade, heraf 30 i december måned. Dermed udgjorde spiritusulykker i december 8 pct. af årets spiritusulykker. , ”Faldet i spiritusulykker i december-trafikken er en del af en større tendens, hvor antallet af ulykker generelt er faldet markant over en årrække især frem til 2010,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen., ”Tallet vi kigger på, er forholdsvist lille, og kan svinge fra år til år. Men trenden over en længere periode har været nedadgående og ser nu ud til at have stabiliseret sig på et lavere niveau sammenlignet med de tidligere år, som statistikken dækker.”  , Tallene i denne artikel dækker kun spiritusulykker med personskade, , hvor politiet er blevet tilkaldt, . Spiritusulykker, der alene kommer til skadestuernes eller forsikringsselskabernes kendskab indgår ikke i datagrundlaget., Antal spiritusulykker med tilskadekomne i hhv. december måned og hele året. 2008-2018, Anm: Bemærk at der er forskel på de to kurvers y-akse, Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/uheld4, December er ikke højtid for spiritusulykker, December er højtid for julefrokoster, men ikke for spiritusulykker. Således ligger december faktisk i midten af spektret, hvad angår antallet af spiritusulykker. Dette gælder både i 2018 og gennemsnitligt over en 10-årig periode. , I 2018 var maj den mest udsatte måned med 39 spiritusulykker efterfulgt af juni med 37 spiritusulykker. Dette svarer til, at hhv. 11 og 10 pct. af årets spiritusulykker skete i disse måneder., "Disse tendenser ser nogenlunde ens ud, når man betragter et gennemsnit målt over 10 år," forklarer fuldmægtig Henning Christiansen. , Antal spiritusulykker med personskade. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD4, Hver fjerde spiritusulykke i december sker på en lørdag, Lørdag er den dag i december måned, hvor der i gennemsnit sker flest spiritusulykker i trafikken., Over de seneste ti år er 24 pct. af alle december måneds spiritusuheld med personskade faldet på en lørdag. Herefter følger søndag, hvor 20 pct. af alle spiritusulykker i december har fundet sted de seneste 10 år, efterfulgt af fredag med 15 pct. af månedens spiritusulykker., ”Tendensen er – måske ikke så overraskende – at flest spiritusulykker finder sted i weekenddagene lørdag og søndag. Denne tendens går i øvrigt igen i alle årets måneder, ” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen. , ”Men det er interessant at bemærke, at der på fredage i december faktisk gennemsnitligt sker en smule færre spiritusulykker, end der gør på fredage i årets andre måneder, hvor fredagen generelt står for 18 pct. af alle spiritusulykker.” , Spiritusulykker i december måned, gennemsnitstal. 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD4, Relativt mange bilister ender i spiritusulykker i december måned, De fleste af spiritusulykkerne i december måned sker, når spritbilister kører galt. Førere af personbiler er involveret i 77 pct. af alle spiritusulykker i december måned de seneste 10 år – og det er en relativ høj andel taget i betragtning, at bilister gennemsnitligt har været involveret i 67 pct. af alle spiritusulykker de seneste 10 år., ”I faktiske tal, så sker der færre spiritusulykker i december måned, end der fx gør i oktober og maj, forklarer fuldmægtig Henning Christiansen. , ”Men i december måned, så udgør bilister involveret i en spiritusulykke en større andel end de fleste andre måneder. Samme trend gør sig gældende for trafikuheld, hvor spiritus ikke er involveret. Kun i januar og februar står bilerne for en ligeså høj andel som i december.” , Personbilers gennemsnitlige andel af alle spiritusulykker. Gennemsnitstal 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD4, Fakta: Der sker færre spiritusulykker i Danmark, Der sker langt færre spiritusulykker i dag, end der gjorde for bare 10 år siden. Således er antallet af spiritusulykker faldet fra 824 i 2008 til 327 i 2018, svarende til et fald på 60 pct. Faldet er udpræget sket frem til 2014. , Bilister er involveret i 67 pct. af alle spiritusulykker med personskade de seneste 10 år. , Herefter følger knallerter som har været involveret i 28 pct. af alle spiritusulykker. , Fodgængere har været involveret i 14 pct. af alle spiritusulykker og cyklister i 8 pct. , Spiritusulykker fører oftere til kraniebrud, piskesmæld og hjernerystelse end trafikuheld, hvor spiritus ikke er involveret., Kilde: Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-12-19-kraftigt-fald-i-spiritusulykker-i-december

    Bag tallene

    Svage grupper tabes i den digitale udvikling

    Den digitale kommunikation mellem borgerne og det offentlige er i fremgang. Men ikke alle grupper i samfundet får fordele af udviklingen – måske snarere tværtimod., 16. august 2012 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Indberetningen til SKAT, bestilling af nyt sundhedskort, indmeldelsen af barnet i daginstitution. En stor del af kommunikationen med det offentlige foregår i dag digitalt, og det er helt efter planen. Den offentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015 har nemlig som mål, at 80 pct. af borgernes kommunikation med det offentlige skal foregå digitalt i 2015. På nogle områder vil der som følge heraf endda blive indført obligatorisk digital selvbetjening. , Og danskerne er godt på vej. 65 pct. af de 16 – 89-årige har sendt oplysninger til det offentlige digitalt, og 81 pct. har et NemID, som er en forudsætning for den digitale kommunikation. , Umuligt for nogle at møde digitale krav , Men nogle grupper i samfundet ligger betydeligt lavere end gennemsnittet. Det gælder blandt andre de ældre. , Kun 41 pct. af de 65 – 74-årige og 16 pct. af de ældre over 75 år har indsendt oplysninger til det offentlige digitalt. , Tallene viser, at også uddannelsesniveau har en betydning. Kun hver anden uden videre uddannelse har sendt oplysninger digitalt, mens det gælder ni ud af ti med en lang videregående uddannelse. , De personer, som står uden for, kommer ikke til at få fordelene af den digitale udvikling. Tværtimod risikerer de at blive hægtet af dele af samfundet og få ekstra udgifter. Det mener professor på institut for it-ledelse på CBS, Niels Bjørn-Andersen, som desuden peger på, at også mange indvandrere og funktionelle analfabeter bliver hægtet af i den digitale udvikling. , ”Konsekvenserne for de grupper er, at de måske ikke får søgt om tilskud, som de skal have, de får ikke søgt om, at barnet kommer ind på en daginstitution osv. Man risikerer ikke at kunne finde de oplysninger, der skal til, og det offentlige bliver ved med at punke én for noget, man ikke kan levere,” siger han., Læs mere i , Statistisk Tiårsoversigt 2012

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-08-16-svage-grupper-tabes-digitalt

    Bag tallene

    Danske seniorer i top tre for gode leveår

    Danske seniorer kan måske ikke se frem til så langt et liv som mange andre europæere, men til gengæld kan de glæde sig over, at en større del af deres alderdom er sygdomsfri., 28. september 2012 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Video: Forskningsleder på Statens Institut For Folkesundhed Knud Juel giver sit bud på, hvordan danske seniorer kan få endnu flere gode leveår., Det er en kendt sag, at danskernes middellevetid ikke er videre imponerende set i et europæisk perspektiv. Men ser vi på helbredet i de sidste år af vores liv, er historien anderledes positiv. De danske seniorer ligger nemlig i top tre i EU, når det kommer til den tid, de har med gode leveår - det vil sige restende leveår uden sygdom. , Tal fra Eurostat viser, at en dansk kvinde på 65 år i gennemsnit kan forvente at leve 19,7 år endnu, mens den gennemsnitlige europæiske kvinde på 65 år har 21,0 år tilbage at leve i. Men den gode nyhed for de danske kvinder er, at de kan forvente 12,8 år efter de 65, inden de bliver ramt af alvorlig sygdom. Den gennemsnitlige europæiske kvinde kan kun forvente 8,8 år endnu med godt helbred, når hun er fyldt 65 år. Altså lever de danske kvinder kortere tid end gennemsnittet, men en større del af deres liv er uden sygdom. , Det samme gælder de danske mænd på 65 år, som med en gennemsnitlig restlevetid på 17,0 år ligger lige under EU-gennemsnittet på 17,4 år. De kan til gengæld forvente at leve 11,8 år endnu uden sygdom, mens den gennemsnitlige europæiske mand på 65 år kun kan forvente 8,7 år endnu, inden han bliver ramt af sygdom. , Af de øvrige EU-lande er det kun i Sverige, at kvinderne har flere år uden sygdom. For mændenes vedkommende har de flere raske år i Sverige og på Malta. Af de lande uden for EU, som vi normalt sammenligner os med, ligger Island og Norge højere end Danmark. , Danmarks naturlige leje , At Danmark kan bryste sig af at være med i top tre i EU, ser forskningsleder på Statens Institut For Folkesundhed Knud Juel kun som helt naturligt. , ”Det er der, Danmarks plads er. Vi skal ligge i toppen. Det har vi også gjort med middellevealderen tilbage i tiden. Det er en ”fejl”, at vi på det punkt midlertidigt er faldet ned under middel, det er ikke et naturligt leje for os,” siger han. , Knud Juel mener, der er flere forskellige faktorer, der er med til at løfte Danmark op i top tre, når vi ser på seniorernes sundhed. , ”Jeg tror da, at det danske samfund er relativt godt og sundt. Vores behandlende sundhedsvæsen og socialvæsen fungerer udmærket, og vi slipper fra arbejdsmarkedet i tide uden for mange skavanker. Det er alt sammen medvirkende til, at vi ligger pænt,” siger han. , Ingen grund til at være tilfredse , Men selv om Knud Juel glæder sig over, at vi ligger så pænt i statistikken over raske år, som det er tilfældet, så mener han ikke, at vi kan læne os tilbage og være tilfredse – i stedet bør vi gå efter at komme til at ligge nummer et. Han er dog overbevist om, at det bliver noget nær umuligt at lægge adskillige år til både seniorernes levealder og raske år og dermed nå op på siden af vores skandinaviske naboer. , ”Det handler mest om, at vi i Danmark ikke har mod til at gøre noget rent politisk. Vi sætter det frie valg meget højt, det kan godt karambolere lidt med målet om høj levealder,” mener han. , I videoen herover forklarer Knud Juel mere dybdegående, hvad det er, der spiller ind på vores sundhed og levealder. , Kilde: , Eurostat, Research: Karen Tina Larsen, Video: Henrik Alexandersen

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-09-28-seniorers-helbred

    Bag tallene

    Vi bruger en milliard på natur- og forlystelsesparker

    En milliard kroner. Så mange penge bruger vi danskere årligt på at besøge Natur- og forlystelsesparker. Folk i hovedstaden bruger flere penge på den slags end alle andre, til gengæld holder de sig væk i industriferien., 16. maj 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Der dufter af vafler, og hvinene kan høres i miles omkreds, når man passerer forbi Tivoli i København. Sommeren står for døren, og for mange danskere er det blandt andet lig med et besøg i Zoologisk Have, Tivoli eller en af de mange andre natur- eller forlystelsesparker i Danmark. Samlet set bruger vi danskere næsten en milliard kroner hvert år på billetter til parkerne. Det viser Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik., Opdelt på husstande svarer det til, at hver husstand i Danmark i gennemsnit bruger 360 kr. på entre og forlystelser i natur- og forlystelsesparker. Dertil kommer de penge, vi bruger på mad, souvenirs og lignende, mens vi er i parkerne., Fakta:, Artiklen bygger på et specialudtræk fra Forbrugsundersøgelsen 2008-2010, der er en stikprøveundersøgelse, som omfatter 2.484 private husstande fordelt over hele landet. Udtrækket fordeler forbruget ud på måneder, hvilket er med til at forøge undersøgelsens usikkerhed., En gennemsnitlig dansk husstand består af 2,1 person. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn., På,  Danmarks Statistiks emneside om forbrug , findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug., Sjællænderne bruger færrest penge, Der er imidlertid stor forskel på, hvor flittigt man besøger parkerne, alt efter hvor i landet man bor. Dem, der oftest indløser billet, er beboerne i Region Hovedstaden. Her bruger en husstand i gennemsnit 540 kr. årligt på at få adgang til karruseller, tigere og lignende oplevelser., I den anden ende af spekteret ligger Region Sjælland, hvor en gennemsnitlig husstand bruger mindre end 150 kr. årligt på den slags fornøjelser. En syddansk husstand bruger 264 kr., mens de i både Midtjylland og Nordjylland bruger 336 kr., Hovedstadens indbyggere bliver væk i juli, Fælles for husstandene i alle fem regioner er det, at alle bruger væsentligt flere penge på at komme i Tivoli og andre forlystelsesparker, end de gør på at komme i Zoo og andre naturparker. Dem, der bruger den største andel på entre til dyre- og naturoplevelser i forhold til det samlede forbrug, er folk i Region Hovedstaden.  , På trods af at det er husstandene i Region Hovedstaden, der i løbet af året bruger flest penge på natur- og forlystelsesparker, så er det formentligt ikke dem, du møder, hvis du vælger at besøge en af landets parker i industriferien.  I juli bruger en gennemsnits husstand i hovedstaden nemlig stort set ingen penge på den slags fornøjelser. Derimod vil nordjyderne nok være godt repræsenteret. En nordjysk husstand lægger nemlig størstedelen af deres forbrug på den konto i juli.     

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-05-16-forlystelser

    Bag tallene

    KORT: Andelen af grundskoleelever i fri- og privatskoler stiger i næsten alle kommuner

    Godt 90.600 elever gik 1. oktober 2016 i 0. til 7. klasse på fri- eller privatskole, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til 16,7 procent af samtlige grundskoleelever på disse klassetrin. På landsplan er andelen dermed samlet set steget 4 procentpoint siden 2007., 12. april 2017 kl. 14:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, I fire af landets 98 kommuner er andelen af elever i 0. til 7. klassetrin, som går på fri- eller privatskole, faldet fra 2007 til 2016. Det drejer sig om Frederiksberg, Dragør, Fanø og Struer. På Læsø er andelen stadig 0 procent, mens den er steget i de resterende 93 kommuner., Flere forældre fravælger at sende deres børn i folkeskole. , DST har adspurgt forældrene, hvad der ligger bag deres valg af skole, ., Stevns Kommune har oplevet den største stigning med 16,6 procentpoint, hvilket betyder, at 27,2 procent af grundskoleeleverne fra 0. til 7. klassetrin går på fri- eller privatskole pr. 1. oktober 2016., Til gengæld er Samsø Kommune det sted i landet, hvor fri- og privatskoleeleverne fra 0. til 7. klasse udgør den største andel med 36,7 procent, viser tal fra , Statistikbanken, . Det er 11 procentpoint højere end i 2007., I fem af landets kommuner – udover Samsø Kommune - er denne andel over 30 procent pr. 1. oktober 2016: Morsø, Bornholm, Faaborg-Midtfyn, Nyborg og Gribskov., Se tallene for din kommune, Hvis du har spørgsmål til tal om uddannelsesaktivitet på grundskoleniveau, kan du kontakte Lene Riberholdt på hverdage via telefonnr.: 39 17 31 85.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-04-12-Kort-Andelen-af-grundskoleelever-i-fri-og-privatskoler-stiger

    Bag tallene

    Det er blevet billigere at tage bilen og dyrere at køre med bus og tog (rettet)

    For en række udgifter forbundet med persontransport har forbrugerprisindekset udviklet sig i forskellige retninger de seneste fire år. Samtidig er befordringsfradraget blevet sænket fra 2017., 6. april 2017 kl. 9:28 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  22, . november 2018, kl. 16:00: Søjletitel i den første i figur i teksten var forkert. Figuren er opdateret med den rigtige titel og brødteksten er rettet til, så den passer med figuren.,  ,  , Ændrede omkostninger for persontransport, I løbet af de seneste fire år, fra februar 2013 til februar 2017, er prisen for at købe en bil faldet 3,1 procent, brændstofpriserne er faldet 14,1 procent, og , drift, af personlige transportmidler er , overordnet , blevet 1,8 procent billigere. Samtidigt er det blevet 7,8 procent dyrere at transportere sig med tog, mens prisen for transport med bus er steget 2,6 procent., Til sammenligning var det overordnede , forbrugerprisindeks, , der angiver prisudviklingen i samfundet, 2,1 procent højere i februar 2017 sammenlignet med fire år tidligere i februar 2013., Det er altså generelt blevet billigere for de enkelte personer at tage bilen og dyrere at køre med tog eller bus i perioden., Lavere befordringsfradrag, I samme periode har de fleste pendlere med mere end 24 km mellem deres bolig og arbejdssted oplevet et fald i befordringsfradraget. I 2013 lå det almindelige befordringsfradrag på 2,13 kr. for hver km mellem 24 og 120 km pr. dag og 1,07 kr. for hver km over 120 km pr. dag. I 2017 er befordringsfradraget henholdsvis 1,93 kr. og 0,97 kr. Det svarer i begge tilfælde til et fald på lige under 9,4 procent., Længere afstande mellem bolig og arbejdssted, Sideløbende med faldende befordringsfradrag og prisudviklingen for udgifter forbundet med persontransport har danskerne ændret pendlervaner. Danmarks Statistik har tidligere undersøgt de beskæftigedes pendlermønstre i analysen , Færre og større pendlingsområder, , der viser, at de beskæftigede generelt har længere på arbejde end tidligere., For eksempel viser den nyeste opgørelse fra , Statistikbanken, , at antallet af beskæftigede, der ikke bor og arbejder inden for den samme regionsgrænse, er steget mere end 10 procent fra 2010 til 2015. I 2010 havde knap 222.000 beskæftigede bopæl i en anden af landets fem regioner, end deres arbejdssted var placeret. I 2015 var dette tal steget til lige over 245.000 beskæftigede., 28. april 2017 offentliggøres nye tal for blandt andet , pendlingsafstande, . Hvis du er interesseret i mere information om personers pendling mellem bolig og arbejdssted, kan du kontakte Kristine Mulvad Jensen på tlf.: 39 17 38 41.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-04-06-Det-er-blevet-billigere-at-tage-bilen-og-dyrere-at-koere-med-bus-og-tog

    Bag tallene

    Fakta om forholdet mellem Danmark og Ukraine

    Ukrainere i Danmark var oftest under 35 år og arbejdede typisk indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri i november 2015. Samme år var tekstilvirksomheder mest aktive blandt danske datterselskaber i Ukraine., 5. april 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 7.876 , personer med ukrainsk oprindelse , boede i Danmark i slutningen af november 2015. Ud af dem var 5.152 personer i beskæftigelse, mens 195 var arbejdsløse, og de resterende 2.529 var uden for arbejdsstyrken. , Personer uden for arbejdsstyrken er fx folkepensionister eller kontanthjælpsmodtagere. Personer med ukrainsk oprindelse uden for arbejdsstyrken var oftest under uddannelse (877) eller børn og unge, der ikke studerede (215). 1.181 personer var øvrige uden for arbejdsstyrken. Antallet af personer med ukrainsk oprindelse steg fra 5.662 i november 2008 til 7.876 i november 2015.   , Anm: Figuren inkluderer alle personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark ultimo november 2015., Af de , 5.152 beskæftigede , var næsten 60 pct. eller 3.075 personer beskæftiget indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri, mens 2.077 arbejdede i andre brancher. 268 personer var beskæftiget inden for handel, som således var den branche, hvor næst flest personer med ukrainsk oprindelse var beskæftiget i november 2015., Mange unge Ukrainere i Danmark, Både mænd og kvinder med ukrainsk oprindelse var typisk under 35 år i november 2015. 5.509 af de 7.876 med ukrainsk oprindelse i Danmark i november 2015 var mellem 20 og 34 år. Heraf var 1.160 mellem 20 og 24 år, 2.346 var mellem 25 og 29 år, og 2.003 var mellem 30 og 34 år., Beskæftigelsesfrekvensen, for personer med ukrainsk oprindelse i Danmark var højest blandt de 20 til 24-årige, hvor 72 pct. var i beskæftigelse, og lå stabilt over 70 pct. indtil den faldt for de 45 til 49-årige og frem. Dette fald skal dog sammenholdes med, at der var relativt få personer med ukrainsk oprindelse i disse grupper. , Kønsforskelle mellem brancher , Ud af de ukrainere, der arbejdede indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri var 2.181 mænd, mens 894 var kvinder. Til gengæld var flere kvinder end mænd beskæftiget indenfor sociale institutioner (211 kvinder og 10 mænd) og rejsebureauer, rengøring og anden operationel service (175 kvinder og 45 mænd). Blandt alle beskæftigede i Danmark, som har oprindelse i Ukraine, var 2.808 mænd og 2.344 kvinder. Af alle ukrainere bosat i Danmark var flest kvinder, da 4.097 var kvinder, mens 3.779 var mænd., Anm: Figuren inkluderer alle personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark ultimo november 2015., Ukrainere har lavere indkomster end danskere, Den gennemsnitlige erhvervsindkomst for personer – undtaget studerende - mellem 20 og 59 år med ukrainsk oprindelse i Danmark var 216.000 kr. i 2015. Til sammenligning var erhvervsindkomsten for personer med dansk oprindelse 339.000 kr. , Lægger man overførselsindkomster, formueindkomst og andre indkomster oveni, var ukrainernes gennemsnitlige indkomst 241.000 kr., mens danskernes var 396.000 kr. Det betyder, at erhvervsindkomstens andel af den samlede indkomst for personer med ukrainsk oprindelse i Danmark udgjorde 89 pct., mens danskernes erhvervsindkomst stod for 86 pct. af deres samlede indkomst. , Den gennemsnitlige indkomst for andre lande kan ses i , dette regneark, . Danmarks Statistik har desuden tidligere udgivet indkomsterne for , personer med forskellige statsborgerskaber, ., Særligt dansk tekstilindustri er aktiv i Ukraine, Danske virksomheder bortset fra landbruget havde , 111 datterselskaber i Ukraine,  i 2015. Samme år beskæftigede disse virksomheder 8.904 personer. Flest arbejdede i tekstil- og læderindustrien (2.776), føde-, drikke- og tobaksvareindustrien (1.688) og i møbelindustrien (968). Antallet af ansatte i danskejede datterselskaber i Ukraine har ligget stabilt mellem 7.900 og 9.000 siden 2010., Ansatte i danske datterselskaber i Ukraine. 2015, I alt, 8.904, Tekstil- og læderindustri, 2.776, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 1.688, Møbel og anden industri mv., 968, Handel, 954, It- og informationstjenester, 788, Metalindustri, 522, Transport, 482, Øvrige brancher, 726, Anm: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Den danske , vareeksport til Ukraine , udgjorde 1,7 mia. kr. i 2016, mens importen til sammenligning udgjorde 0,8 mia. kr. samme år.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-04-04-Ukrainere-i-Danmark

    Bag tallene

    Bliv klogere på 15-årige

    I Danmark anno 2018 er det mest almindelige navn for en 15-årige pige Emma, og blandt drengene er det Frederik. I den nye Danmark i Tal kan du bl.a. læse om, hvem de 15-årige er, hvor meget de streamer musik, og hvor mange af dem, der har en voldsdom., 11. april 2017 kl. 7:30 - Opdateret 25. april 2018 kl. 8:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I 2003 blev der født 67.000 børn i Danmark, som alle i løbet af 2018 fylder 15 år. Dem sætter Danmarks Statistiks publikation , Danmark i Tal 2018 , fokus på. , I 2003 blev der født lidt flere drenge end piger, og de mest almindelige navne til nyfødte den gang var Emma og Frederik. De drenge, der fylder 15 år i 2018, kan regne med at blive 79 år gamle, mens piger af samme årgang kan forvente at leve 83 år.,  , Uddannelse og kriminalitet, Blandt de 15-årige går stort set alle i skole, men der er væsentlige forskelle på, hvordan årgang 2003 er tilknyttet skolevæsnet. Ud af de 15-årige, der går i skole, går 65 pct. i folkeskole. Privatskolerne står for at uddanne 18 pct., mens efterskolerne tager sig af 17 pct., Nogle få af de 15-årige fra 2003 risikerer også allerede at have været i berøring med retsvæsnet. For eksempel fik fem 15-årige fra årgang 2001 en dom til frihedsstraf for alvorlig vold i 2016. Heraf var en af de dømte piger, mens de resterende fire så var drenge.,    ,  , For fuld musik, Ud af hele årgangen er det næsten alle, der lytter til musik, og 94 pct. streamer musik fra nettet. Når det kommer til streaming af film og tv-programmer, gør 59 pct. det., Blandt pigerne fra årgang 2002 er det 7 pct., der går i musikskole. De 15-årige drenge spiller også musik, men de er lidt mindre aktive i musikskolerne, hvor det kun er 5 pct. af dem, der slår instrumenter an.,  , Du kan læse mere om de 15-årige i , Danmark i Tal 2018, , hvor der desuden også er tal om alt fra danskernes sundhed, indkomst og løn til turisme, industri og betalingsbalancen.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-04-07-bliv-klogere-paa-15-aarige

    Bag tallene

    25 procent færre taxaer og 41 procent flere busser (rettet)

    Overordnet set bruger danskerne vejene lige så meget i dag, som de gjorde for 10 år siden, men især udenfor Region Hovedstaden er antallet af taxaer faldet. I stedet er der kommet flere busser., 18. juli 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 19. juli 2018, kl. 09:25: Titlen i den første i figur i teksten var forkert. Figuren er opdateret med den rigtige titel.,  ,  , På landsplan er antallet af taxaer (personbiler til hyrevognskørsel) faldet med mere end 25 procent fra 2007 til 2018. I faktiske tal var der 5.591 taxaer i Danmark i 2007, mens tallet er 4.156 i 2018. Udviklingen i antallet af taxaer svinger meget fra region til region, men det er en markant nedadgående tendens, der præger det overordnede billede., Bestanden af personbiler til hyrevognskørsel pr 1. januar, Enhed: antal, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Region Hovedstaden, 2.341, 2.324, 2.365, 2.296, 2.246, 2.175, 2.091, 2.104, 2.269, 2.107, 2.210, 2.254, Region Sjælland, 822, 799, 799, 767, 725, 678, 601, 601, 613, 530, 465, 398, Region Syddanmark, 938, 947, 928, 928, 878, 850, 799, 760, 736, 674, 619, 587, Region Midtjylland, 894, 911, 913, 936, 914, 899, 854, 816, 848, 703, 636, 595, Region Nordjylland, 531, 521, 522, 514, 479, 453, 412, 394, 410, 363, 346, 317, Uoplyst, 65, 98, 116, 92, 74, 58, 38, 14, 7, 7, 7, 5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, Færre taxaer udenfor Region Hovedstaden, Fra 2007 til 2018 er antallet af taxaer faldet markant i alle regioner med undtagelse af Region Hovedstaden. Region Sjælland har med en tilbagegang på mere end 50 procent fra 2007 til 2018 oplevet det største fald blandt regionerne. I Region Nordjylland er der sket et fald på over 40 procent, i Region Syddanmark er faldet cirka 37 procent og i Region Midtjylland er tilbagegangen på cirka 33 procent. I Region Hovedstaden er der et mindre fald på knap 4 procent., Flere busser til rutekørsel, Antallet af taxaer i Danmark er faldet, men det modsatte gør sig gældende for busser til rutekørsel. Fra 2007 til 2018 er antallet i Danmark steget. I 2018 var antallet af busser til rutekørsel i Danmark steget med cirka 41 procent i forhold til 2007. I hele Danmark var der 5.194 busser til rutekørsel i 2007, mens tallet er 7.320 i 2018., Bestanden af busser til rutekørsel i Danmark pr. 1. januar, Enhed: antal, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Hele landet, 5.194, 5.256, 5.467, 5.637, 5.873, 5.972, 5.977, 6.177, 6.506, 6.796, 7.099, 7.320, Er du interesseret i transport i Danmark, kan du for eksempel læse mere her:, Færre pendler fra Skåne til Region Hovedstaden, Flere jyske familier køber ekstra bil, Data er leveret af Karina Moric Ingemann, og har du spørgsmål, kan du kontakte hende på , kam@dst.dk, eller 39 17 30 32.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-07-18-25-procent-faerre-taxaer-og-41-procent-flere-busser

    Bag tallene

    Ferietid er indbrudstid

    Sommerferien er højsæson for indbrud. I 2017 blev der anmeldt over 600 indbrud i gennemsnit pr. uge i uge 27-29, der alle falder i juli måned. I alle ugerne mellem påske og efterårsferien var der til sammenligning i gennemsnit lidt over 450 indbrud pr. uge., 29. juni 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Antallet af anmeldte indbrud i beboelse er højere i sommerferien end i ugerne op til og umiddelbart efter, viser tal fra Danmarks Statistik. I 2017 blev 671 indbrud i beboelse anmeldt i uge 28 – midt i juli måned. Også i uge 27 (620 indbrud) og 29 (594 indbrud) var antallet af indbrud relativt højt i forhold til resten af sommerhalvåret, hvor der i gennemsnit var 459 indbrud per uge fra påske til efterårsferien., Også i andre ferier stiger antallet af indbrud., ”Tendensen med stigende indbrud i sommerferien går igen i en række andre skoleferier, så både vinterferie, påsken og efterårsferien ligesom sommerferien slår ud som toppe i statistikken over indbrud,” siger chefkonsulent, Lisbeth Lavrsen fra Danmarks Statistik., Antallet af indbrud i 2017 var dog højest i ugerne i november og december og toppede i uge 48 med 862. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, ; , statistikbanken.dk/straf10, Antallet af sommerindbrud falder, Antallet af indbrud har været relativt høj i sommerugerne i alle årene siden 2012. Men antallet af anmeldte indbrud i beboelse i uge 27-29 er faldet stødt fra 2.868 i 2012 til 1.885 i 2017. Det er et fald på 34 pct. Faldet i antallet af sommerindbrud følger et generelt fald i indbrud i løbet af hele året. I 2017 blev der anmeldt 29.147 indbrud mod 43.480 i 2012., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, ; , statistikbanken.dk/straf10, Relativt flest indbrud i Nordsjælland, På landsplan blev der begået 5,1 indbrud per 1.000 indbygger i 2017, men i flere kommuner nord for København var antallet noget højere. Gentofte Kommune toppede med 12,9 indbrud per 1.000 indbygger, viser statistikken over indbrud i beboelse i 2017. Efter Gentofte fulgte Rudersdal (12,1), Hørsholm (10,6), Helsingør (10,5) og Allerød (10,1) kommuner, der som de eneste havde mere end 10 indbrud per 1.000 beboer. , Brønderslev Kommune var den kommune uden for Region Hovedstaden med relativt flest indbrud i 2017. Her blev der begået 9,2 indbrud per 1.000 indbygger., I den anden ende af skalaen blev der ikke anmeldt et eneste indbrud i ø-kommunerne Fanø, Læsø og Samsø i 2017. Udover disse kommuner var indbrudsraten per 1.000 indbygger lavest i Bornholm (0,3), Lemvig (0,9) og Struer (1,5) kommuner., Anmeldte indbrud i beboelse per 1.000 indbygger. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/STRAF22, og , Statistikbanken.dk/FOLK1A, Artiklen er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Lisbeth Lavrsen, 39 17 31 03, , lil@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-06-29-ferietid-er-indbrudstid

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation