Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2421 - 2430 af 3803

    NYT: 412.000 boliger opvarmes med naturgas

    Boligopgørelsen 1. januar 2022

    8. april 2022, To ud af tre af Danmarks 2.780.000 beboede boliger har fjernvarme som registreret opvarmningskilde, mens hver syvende bolig er opvarmet med centralvarme med naturgas. Disse 412.000 boliger opvarmet af naturgas er koncentreret i Nord- og Østsjælland, hvor 27 pct. af alle boliger opvarmet med naturgas ligger. I de to landsdele opvarmes mere end hver tredje beboede bolig med naturgas. Den største andel beboede boliger med naturgas findes i Dragør Kommune efterfulgt af Allerød og Egedal Kommuner med hhv. 69, 61 og 55 pct. I modsatte ende af spektret er der 27 kommuner, hvor ingen eller meget få beboede boliger er registreret med naturgas som opvarmningskilde. To tredjedele af de kommuner ligger i Jylland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bol102, Mindskning af antal boliger opvarmet af naturgas, Antallet af registrerede beboede boliger opvarmet med naturgas faldt for første gang i 2020. Dette fald fortsatte i 2021. I begge tilfælde er der tale om beskedne fald på 1.100 boliger i 2020 og 4.800 i 2021. Til trods for dette fald er der stadigvæk 17.600 flere beboede boliger opvarmet med naturgas 1. januar 2022 end i 2010., Flest skift fra centralvarme med olie, Knap 7.000 boliger, der blev opvarmet med naturgas 1. januar 2021, fik registreret en ny varmekilde i løbet af 2021.Knap halvdelen (47 pct.) skiftede til varmepumpe og den anden halvdelen (47 pct.) til fjernvarme. I samme periode havde lige under 1.600 boliger ændret til naturgas som varmekilde, og to tredjedele af disse boliger havde tidligere olie som opvarmning. Den største ændring i 2021, med lidt flere end 14.000 boliger, var blandt boliger opvarmet med centralvarme med olie. Seks ud af ti af disse boliger var i starten af 2022 overgået til opvarmning med varmepumpe., Kilde: Særkørsel baseret på boligopgørelsen, Boligopgørelsen 1. januar 2022, 8. april 2022 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Boligopgørelsen, Kontakt, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Opgørelsen over boligbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken vedrørende opvarmning viser registreret opvarmningskilde i BBR for beboede boliger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Boligopgørelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/37829

    Nyt

    NYT: Indvandring fortsat påvirket af COVID-19

    Ind- og udvandringer (år) 2021

    11. februar 2022, COVID-19 satte i 2021 sit præg på antal udenlandske statsborgere, der indvandrede til Danmark. Selvom antallet steg med 19 pct. i forhold til 2020, var antallet stadigvæk lavt i forhold til tidligere år. Man skal tilbage til 2013, for at finde et lavere antal udenlandske statsborgere, der indvandrede til Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indvan, og , www.statistikbanken.dk/udvan, Fortsat fald i udenlandske statsborgere, der udvandrer fra Danmark, Antal udenlandske statsborgere, der udvandrede fra Danmark i 2021, fortsatte sit fald fra årene før. I 2021 var antallet 23 pct. lavere end i 2020 og 38 pct. lavere end i 2019, som var det seneste år før COVID-19. Faldet i antallet af udvandringer skal alt andet lige ses i sammenhæng med nedlukningen i Danmark og resten af verden. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1aar, Flest rumænske statsborgere indvandrede, I 2021 indvandrede 6.826 rumænske statsborgere til Danmark. Det var klart det største antal fra et enkelt land. Herefter følger antallet af statsborgere fra Polen (4.837), Tyskland (4.168), Italien (3.292) og Spanien (2.514)., Stigende gennemsnitsalder for personer, der indvandrede til Danmark, Gennem de seneste 20 år er gennemsnitsalderen for personer, der indvandrede til Danmark steget. Blandt udenlandske statsborgere var gennemsnitsalderen for mænd i 1991 på 26,4 år, i 2021 var den 29,7 år. Stigningen var lidt mindre for kvindelige udenlandske statsborgere, der for 2o år siden havde en gennemsnitsalder på 24,8 år mod 27,5 år i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1aar, Ind- og udvandringer (år) 2021, 11. februar 2022 - Nr. 44, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ind- og udvandringer (år), Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Vi har ændret i opgørelsesmetoden for ind- og udvandringer fra 1. kvt. 2016. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/38263

    Nyt

    NYT: Nye flygtninge udgør op til 0,4 pct. af befolkningen

    Opholdsgrundlag for indvandrede 2015

    1. april 2016, I 2015 indvandrede 10.317 personer med opholdstilladelse til asyl. Ser man bort fra de mindste ø-kommuner, var Langeland, Sorø, Bornholm, Syddjurs og Assens de kommuner, som modtog den største andel flygtninge i forhold til indbyggertallet. I disse kommuner udgjorde de nytilkomne flygtninge mellem 3,1 og 3,7 af hver tusind indbygger i kommunen. I Albertslund, Brøndby, Ishøj, Høje-Taastrup og København var der få eller ingen nytilkomne flygtninge, og de udgjorde højst 0,1 af hver tusind indbygger., Tre ud af fire flygtninge er mænd, Tre ud af fire blandt de flygtninge, der indvandrede i 2015, var mænd. 45 pct. af mændene og 40 pct. af kvinderne med flygtningebaggrund var mellem 18 og 29 år. Af de 5.500 personer, der indvandrede med opholdstilladelse til familiesammenføring til flygtning, var knap to tredjedele kvinder. Halvdelen af de kvinder, der var familiesammenført til en flygtning, var over 17 år, mens der var meget få voksne mænd, der blev familiesammenført til flygtning. 56 pct. af flygtningene var syriske statsborgere, og 27 pct. havde et statsborgerskab fra Eritrea., Hver syvende indvandrer med tilladelse til asyl, I 2015 indvandrede 69.400 personer, som ikke havde et dansk eller nordisk statsborgerskab. Det er en stigning på 17 pct. i forhold til året før, og stigningen skyldes hovedsageligt stigningen i indvandrede med tilladelse til asyl og familiesammenføring. Hver syvende indvandrer var flygtning, og lige så mange havde en opholdstilladelse til familiesammenføring. , Opholdstilladelse - en samlet betegnelse, I denne offentliggørelse anvendes ordet , opholdstilladelse, som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelser og EU/EØS-registreringsbevis., Opholdsgrundlag for indvandrede 2015, 1. april 2016 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Opholdsgrundlag for indvandrede, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen og Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23026

    Nyt

    NYT: 83 pct. af bachelorer går direkte videre til kandidat

    Overgang fra bachelor til kandidat 2016

    4. september 2017, Af de 19.500 universitetsstuderende, der i skoleåret 2015/2016 fuldførte en bacheloruddannelse, var 16.250 i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. Det svarer til en andel på 83 pct. Ser man på den tilsvarende gruppe af studerende fra skoleåret 2010/2011, var 11.000 ud af de 13.600 fuldførte i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2011. Det svarer til en andel på 81 pct. De enkelte universiteter har oplevet forskellige udviklinger over de sidste fem år. Den største stigning ses hos CBS, hvor andelen af dem, der læser videre direkte efter deres bachelorgrad, er steget med 9 pct. I den anden ende er IT-Universitetet, som har oplevet et fald på 11 pct. i andelen af studerende, der starter på en kandidat umiddelbart efter fuldført bacheloruddannelse., Ens tendenser blandt kønnene, Andelen af dem, der starter på en kandidatuddannelse umiddelbart efter bacheloruddannelsen er fuldført, er meget ens blandt mænd og kvinder. For 2015/2016 årgangen, var 84 pct. af de mandlige bachelordimittender i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. Det tilsvarende tal var 83 pct. for de kvindelige bachelordimittender, . Andelen af studerende, der starter på en kandidatuddannelse på det samme universitet, som de fuldførte deres bacheloruddannelse på, var 91 pct. for både mænd og kvinder., 9 pct. skifter universitet efter bachelor, 9 pct. af de studerende vælger at starte på deres kandidatuddannelse på et andet universitet end der, hvor de fuldførte deres bacheloruddannelse. På dette område er der store forskelle blandt de enkelte universiteter. 98 pct. af de bachelordimittender fra DTU og CBS, som er gået i gang med en kandidat umiddelbart efter, læser videre på hhv. DTU og CBS. Derimod er andelen kun 72 pct. hos bachelordimittenderne fra Roskilde Universitet., Medicinstuderende læser direkte videre, Ser man på de tre uddannelser med flest bachelordimittender i skoleåret 2015/2016, er bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi den største. Her var 85 pct. af de fuldførte studerende i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. , Medicinuddannelsen havde næst flest bachelordimittender, hvoraf hele 99 pct. var i gang med en kandidat 1. oktober 2016. , Bacheloruddannelsen i jura havde tredje flest dimittender, og af dem var 93 pct. i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016, Over halvdelen fuldfører på normeret tid, Af de 19.500 studerende, som fuldførte en bacheloruddannelse i skoleåret 2015/2016, havde 10.100 færdiggjort uddannelsen på normeret tid. Af dem var 84 pct. i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. , 7.900 studerende havde brugt op til et år mere end den normerede tid, og af dem var også 84 pct. i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. De resterende 1.500 studerende havde brugt mere end et år udover den normerede tid, og af dem var 74 pct. startet på en kandidatuddannelse 1. oktober 2016., Overgang fra bachelor til kandidat 2016, 4. september 2017 - Nr. 344, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Overgang fra bachelor til kandidat, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Skoleåret er perioden 1. oktober til 30. september året efter., De brugte forkortelser for uddannelsesinstitutionerne refererer til Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Handelshøjskolen i København (CBS) samt Roskilde Universitet (RUC)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/24238

    Nyt

    NYT: Vi ser lyst på fremtiden

    Livskvalitetsindikatorer 2015

    15. september 2016, Danskerne er i det store og hele rigtig godt tilfredse med deres liv, og de har en stærk tro på fremtiden. På en skala mellem 0 og 10 scorer den voksne danske befolkning i gennemsnit 7,5 på tilfredshed her og nu, mens de fem år frem i tiden forventer en gennemsnitlig tilfredshed på 8,2., De ældre er mest tilfredse, På en måleskala fra 0 til 10, hvor 0 er "slet ikke tilfreds", og 10 er "fuldt ud tilfreds", er borgerne blevet bedt om at svare på spørgsmålet: , "Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden?"., Den voksne danske befolkning har givet spørgsmålet en samlet score 7,5. Denne score er dog ikke jævnt fordelt over alderen. Aldersgruppen på 18 til 29 år giver spørgsmålet scoren 7,4, aldersgruppen 40 til 49 år scoren 7,2 og aldersgruppen 60 til 69 år scoren 7,9. , Den danske livskvalitetsundersøgelse viser dermed det forhold, der kan genfindes i mange internationale undersøgelser - den såkaldte aldersbetingede U-kurve. Folk starter voksenlivet relativt positivt, hvorefter tilfredsheden daler en smule, efterhånden som man stifter familie og får børn. Tilfredsheden stiger igen, når man nærmer sig og passerer pensionsalderen. , Unge er mest optimistiske omkring fremtiden, Livskvalitetsundersøgelsen viser også, at de yngre mennesker ser mere positivt end den ældre del af befolkningen på fremtiden i forhold til samtiden. , Folk er blevet bedt om at svare på spørgsmålet: , "Alt i alt hvor tilfreds forventer du at være med dit liv om fem år?", . Her giver aldersgruppen på 18 til 29 år spørgsmålet scoren 8,6, aldersgruppen 40 til 49 år scoren 8,3 og aldersgruppen 60 til 69 år scoren 7,9. , Tilfredshedens stiger i takt med indkomsten, Inddrager man folks disponible indkomst i spørgsmålet: , "Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden?",, kan man konstatere, at tilfredsheden stiger jævnt med stigende indkomst. Borgere med en årlig disponibel indkomst på under 100.000 kr. har i denne undersøgelse en score på 7,3, mens personer med en disponibel indkomst på over 600.000 kr. opnår en score på 8,2., Ses der på fremtidsperspektivet: , "Alt i alt hvor tilfreds forventer du at være med dit liv om 5 år?", viser undersøgelsen, at borgere med en disponibel indkomst på under 100.000 kr. er den gruppe, der forventer at forbedre deres situation relativt mest fra nu og til fremtiden - fra en score på 7,3 til en score på 8,3, svarende til 1 procentpoint eller 11 pct. En af forklaringerne er, at der i gruppen er relativt mange unge mennesker., Tilfredshed med livet efter disponibel indkomst,  , For tiden, Forventning om 5 år,  , score, I alt, 7,5, 8,2, 0-99.999 kr., 7,3, 8,3, 100.000-199.999 kr., 7,5, 8,1, 200.000-299.999 kr., 7,7, 8,3, 300.000-399.999 kr., 7,8, 8,4, 400.000-499.999 kr., 7,9, 8,5, 500.000-599.999 kr., 8,0, 8,7, 600.000 kr. og derover, 8,2, 8,8, Interviewundersøgelse i 38 kommuner, Danmarks Statistik har i efteråret 2015 og vinteren 2016 foretaget en livskvalitetsundersøgelse, primært i 38 kommuner, hvor 42.500 personer har svaret på spørgsmål om deres liv og levevilkår. Undersøgelsen er herefter blevet opregnet, så den repræsenterer hele Danmarks voksne befolkning - dvs. 4,5 mio. personer på 18 år og derover. , Undersøgelsen er den første af sin art i Danmark., Se flere detaljerede resultater, På , www.dst.dk/livskvalitet, findes en grafisk præsentation af nogle af hovedresultaterne fra undersøgelsen. Her kan man sammenligne forskellige aspekter af livskvalitet i 38 kommuner og se gennemsnit for hele landet., Livskvalitetsindikatorer 2015, 15. september 2016 - Nr. 391, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Livskvalitetsindikatorer, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Livskvalitetsundersøgelsen bygger på skemainterview af voksne danskere. Resultaterne bliver sammenholdt med anden fakta om for eksempel danskernes indkomst, helbred, uddannelse og arbejde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Livskvalitetsindikatorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/26448

    Nyt

    NYT: Fortsat flest medlemskaber i fodboldklubber

    Idræt og fritid 2014

    28. april 2015, Med i alt 615.000 medlemskaber i 2014 er fodbold fortsat den største sportsgren i den organiserede idræt. Medlemmerne er fordelt med 335.000 i Dansk Boldspil-Union (DBU), 256.000 i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og 24.000 i Dansk Firmaidræt. Det er knap 1 pct. flere medlemskaber end året før. Til sammenligning er gymnastik den andenstørste sportsgren med 505.000 medlemmer, dernæst kommer svømning med 374.000 medlemskaber (antallet er eksklusive Dansk Firmaidræt) og på en fjerdeplads ligger badminton med 218.000 medlemmer i 2014. Bemærk, at samme person kan have flere medlemskaber., Lidt færre medlemmer, Trods lidt flere medlemmer i DGI, faldt det samlede medlemstal i de tre store idrætsorganisationer i 2014. Antallet af medlemskaber var i alt 3.815.000 i 2014. Det er 1 pct. færre medlemsskaber end i 2013. , Meget idræt foregår uden for klubberne, Senest i 2012 blev der gennemført en undersøgelse af danskernes kulturvaner, hvor der blev spurgt til udøvelse af idrætsaktiviteter, uanset medlemskab af en klub. Fitness var med 28 pct. af befolkningen over 14 år den type idræt, som flest havde dyrket regelmæssigt inden for det seneste år., Samme undersøgelse omfatter også idrætsaktiviteter blandt børn (7-14 år). Den mest populære idrætsaktivitet var fodbold, hvor 41 pct. af børnene svarede, at de har spillet fodbold regelmæssigt inden for det seneste år., Idræt og fritid 2014, 28. april 2015 - Nr. 204, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Idræt og fritid, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra organisationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19307

    Nyt

    NYT: Lille stigning i afbrud på erhvervsuddannelser

    Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper 2021/2022

    8. marts 2023, Af de 41.100 elever, der begyndte på en erhvervsuddannelse i 2017, havde 38 pct. af dem afbrudt deres uddannelse efter fem år. Af de 41.600 elever, der startede i 2016, havde 37 pct. afbrudt deres uddannelse efter fem år. Der er derfor tale om en lille stigning. Afbrudstallene var dog endnu højere i 2014 og 2015, hvor 40 pct. havde afbrudt deres uddannelse efter fem år., Kilde:, www.statistikbanken.dk/genmf10, I 2021 afbrød flere elever efter et år, Af de elever, der startede på en erhvervsuddannelse i 2021, var 16 pct. afbrudt efter ét år. Det er en stigning sammenlignet med 2020, hvor 14 pct. af eleverne afbrød efter ét år. Med 16 pct. er afbrudstallet tilbage på niveauet fra 2014 og 2015, hvor andelen af afbrudte efter ét år lå på sit højeste. , Mænd er mindre tilbøjelige til at afbryde erhvervsuddannelser, Blandt de mænd, der startede på en erhvervsuddannelse i 2017, havde 37 pct. afbrudt efter fem år. Blandt kvinder, der begyndte på en erhvervsuddannelse i 2017, var 39 pct. afbrudt efter fem år. Her adskiller erhvervsuddannelserne sig fra den generelle tendens i uddannelsesverdenen, hvor mænd relativt oftere end kvinder afbryder deres uddannelser. På tværs af alle uddannelsesområder, havde 23 pct. af de mænd, der påbegyndte en uddannelse i 2017 afbrudt efter fem år, for kvinderne var dette tal 20 pct., Kilde:, www.statistikbanken.dk/genmf10, Unge elever afbryder i højere grad, Af de 29.100 elever som var under 25 år, da de begyndte på en erhvervsuddannelse i 2017, havde 40 pct. af dem afbrudt uddannelsen efter fem år, mens 51 pct. havde fuldført og 9 pct. stadig var i gang. , Af de 12.000 elever, der var fyldt 25 år, da de begyndte i 2017, var det kun 32 pct. af dem, der havde afbrudt uddannelsen efter fem år. Samtidig havde 64 pct. fuldført, og 4 pct. var fortsat i gang. De ældre elever afbryder altså sjældnere og fuldfører oftere., Kilde:, www.statistikbanken.dk/genmf10, Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper 2021/2022, 8. marts 2023 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Tallene stammer fra overgangsregistret, som er en bearbejdet version af Elevregistret. Overgangsregistret ser på uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser. Uddannelsesskift inden for en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. Uddannelsesstatus opgøres i gruppen efter et og fem år i forhold til studiestart i gruppen. Opgøres frafaldet over en længere periode, vil andelen af studerende, der gennemfører eller falder fra derfor ændre sig. I forbindelse med den årlige opdatering af tallene vil der erfaringsmæssigt ske ændringer i tallene tilbage i tiden. Fx kan studerende som har afbrudt en uddannelsesgruppe skifte status fra afbrudt til igangværende, når der indberettes nye tal næste år. Særligt de seneste år må derfor betragtes som foreløbige., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overgangsregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/45608

    Nyt

    NYT: Højt niveau for højskoleophold

    Kursister ved voksen- og efteruddannelse 2021/2022

    24. februar 2023, Antallet af personer, der vælger at tage et højskoleophold, er i markant fremgang efter COVID-19-nedlukningerne. I skoleåret 2021/22 blev der afholdt 49.500 højskoleophold, hvilket er en fremgang på 12 pct. i forhold til året før, hvor der var 44.400 højskoleophold. I 2019/20 var antallet af højskoleophold særligt lavt med kun 38.900 ophold. De seneste to år ses der en stigning på 27 pct. I 2012 var der 41.100 ophold. Det er en samlet fremgang på 20 pct. på ti år., Kilde:, www.statistikbanken.dk/veuhoj11 , og , veuhoj21, De korte højskoleophold er mest populære, Hovedparten af dem, der vælger at tage på højskole, vælger et af de korte ophold. Hele 78 pct. af de 49.500 ophold på højskolerne er af kortere varighed. Et kort ophold er under tolv uger. Langt de fleste er under to ugers varighed. Opgøres de samlede ophold som årselever, er der flere årselever på de lange ophold, idet der er 5.800 årselever på de lange ophold og 1.100 årselever på de korte ophold. I 2021/22 var der i gennemsnit 35 korte ophold eller to lange ophold til én årselev., Det er især den ældre del af befolkningen der tager på højskoleophold, Samlet set er næsten halvdelen af højskoleopholdene optaget af folk, der er fyldt 60 år. Der er dog meget stor forskel på, om det er et kort eller langt ophold folk vælger. Det skyldes, at den ældre del af befolkningen i høj grad vælger de korte ophold, mens de yngre vælger de lange højskoleophold. På korte ophold udgør de 60+ årige 62 pct. af kursisterne. Inddrages dem i 50'erne udgør de tilsammen 74 pct. Til sammenligning udgør de 20-24 årige 76 pct. af kursisterne på de lange højskoleophold, og 94 pct. af alle kursisterne på de lange højskoleophold er under 30 år. , Kilde:, www.statistikbanken.dk/veuhoj11 , og , veuhoj21, Især kvinder tager på højskole, Det er især kvinder, der vælger at tage på højskole. Det gælder uanset, om det er på de kortere eller længere ophold. På de korte ophold udgør kvinderne 72 pct. af deltagerne og mændene 28 pct. På de lange højskoleophold er 62 pct. kvinder og 38 pct. mænd. , Kilde:, www.statistikbanken.dk/veuhoj11 , og , veuhoj21, Kursister ved voksen- og efteruddannelse 2021/2022, 24. februar 2023 - Nr. 62, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Kilder og metode, Kursistregister. Kursusaktiviteten målt som årselever opgøres ved at sammenlægge kursusomfanget til hele årsværk, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46005

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation