Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1041 - 1050 af 3810

    NYT: Stadigt flere tager videregående uddannelser

    18-45 åriges status på uddannelse 2023/2024

    26. maj 2025, Andelen af de 25-45 årige, der har gennemført en videregående uddannelse efter skolegang i Danmark, var 53 pct. i 2024. Dette er en stigning på 12 procentpoint fra 2014, hvor 41 pct. af de 25-45 årige havde taget en videregående uddannelse. I samme tidsrum har andelen, som er i gang med eller har afbrudt deres videregående uddannelse ligget stabilt på omtrent 3 pct. og 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv1, Høj uddannelsesniveau nord for København, Der er store kommunale forskelle i forhold til, hvor de 25-45 årige med en gennemført videregående uddannelse har gået i grundskole. Gentofte kommune har den højeste andel, idet 74 pct. af deres elever har gennemført en videregående uddannelse. Herefter kommer Rudersdal med 72 pct. og Lyngby-Taarbæk med 68 pct. Lolland, Morsø og Brøndby har de laveste andele, hvor 39 pct. af eleverne har taget en videregående uddannelse. I de nævnte kommuner, hvor en stor andel af deres elever har gennemført en videregående uddannelse, er det primært de lange videregående uddannelser, der er valgt. Omvendt udgør de mellemlange videregående uddannelser den primære andel i de nævnte kommuner med den laveste andel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv5, Forældres uddannelse har indflydelse på børns valg af uddannelse, Den geografiske forskel skal blandt andet forklares med forældres baggrund. Jo højere uddannelsesbaggrund forældrene har, jo større er sandsynligheden for, at deres børn vælger at tage en videregående uddannelse. I 2024 havde 27 pct. af de 25-45 årige, hvis forældre havde grundskolen som højeste uddannelsesniveau, taget en videregående uddannelse. Til sammenligning var det 78 pct., der havde gennemført en videregående uddannelse blandt dem, hvor forældrene havde taget en lang videregående uddannelse. Andelen af de 25-45 årige med en videregående uddannelse er generelt steget uanset forældrenes uddannelsesbaggrund., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv2, Især kvinder vælger videregående uddannelser, Blandt de kvinder, der var mellem 25 og 45 år i 2024, havde 61 pct. af dem fuldført en videregående uddannelse. Til sammenligning havde 46 pct. af mændene i samme aldersgruppe taget en videregående uddannelse, hvilket er en forskel på næsten 16 procentpoint. Forskellen mellem kvinder og mænd øges langsomt. I 2014 var forskellen 13 procentpoint, idet 48 pct. af kvinderne havde taget en videregående uddannelse, mens det samme gjaldt for 35 pct. af mændene. Forskellen skyldes blandt andet at mændene i højere grad vælger en erhvervsfaglig uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv1, 18-45 åriges status på uddannelse 2023/2024, 26. maj 2025 - Nr. 148, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. april 2026, Alle udgivelser i serien: 18-45 åriges status på uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53141

    Nyt

    NYT: Rekordmange fagforeningsmedlemmer i 2024

    Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2024

    19. maj 2025, I løbet af 2024 steg antallet af medlemmer af lønmodtagerorganisationerne med tilknytning til arbejdsmarkedet med 21.900 til 1.960.900 pr. 31. december 2024. Stigningen kan ses i lyset af, at det samlede antal lønmodtagere er steget med 33.600 i løbet af 2024. Det samlede medlemstal er steget hvert år siden 2013, og medlemsantallet i 2024 er det højeste siden statistikkens start i 2007., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Flere medlemmer hos AC og Uden for hovedorganisationerne, I 2024 havde Akademikernes Centralorganisation (AC) en stigning på 10.500 medlemmer, svarende til en stigning på 3,2 pct., mens antallet af medlemmer Uden for hovedorganisationerne steg med 15.900, svarende til en stigning på 3,6 pct. Samtidig har der i 2024 været et fald i antallet af medlemmer hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) på 3.400, svarende til et fald på 0,3 pct., og et fald i antallet af medlemmer hos Lederne på 1.100, svarende til et fald på 0,9 pct. Hvis man ser på udviklingen siden 2007, er antallet af medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet i FH faldet med 291.100. I samme periode, er antallet af medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet i AC, Lederne og Uden for hovedorganisationerne steget med hhv. 163.900, 37.500 og 205.200., Fortsat størst andel af kvinder hos FH og størst andel af mænd hos Lederne, I 2024 var 50,8 pct. af fagforeningsmedlemmerne med tilknytning til arbejdsmarkedet kvinder, hvilket er stort set uændret i forhold til 2023, hvor andelen udgjorde 50,7 pct. I 2024 var andelen af kvinder størst hos FH med 55,1 pct. Dernæst fulgte AC med 51,6 pct., mens kvinders andel Uden for hovedorganisationerne var 44,7 pct. Den laveste andel af kvinder fandtes fortsat blandt medlemmerne hos Ledernes Hovedorganisation med 32,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Lønmodtagerorganisationernes medlemstal fordelt på hovedorganisationer. 31. december,  , 2023, 2024,  , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, Medlemmer i alt, 954, 535, 984, 457, 1, 938, 992, 965, 028, 995, 897, 1, 960, 925, FH, 471, 965, 582, 735, 1, 054, 700, 471, 654, 579, 620, 1, 051, 274, AC, 163, 217, 168, 365, 331, 582, 165, 667, 176, 442, 342, 109, Ledernes Hovedorganisation, 77, 429, 37, 390, 114, 819, 76, 601, 37, 153, 113, 754, Uden for hovedorganisationerne, 241, 924, 195, 967, 437, 891, 251, 106, 202, 682, 453, 788, Anm.: Se , De enkelte fagforeningers tilhørsforhold til hovedorganisationer pr. 31.12. 202, 4. Det bemærkes, at 2023-medlemstallet for FH er blevet opjusteret med 6.672 siden sidste års offentliggørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed3, Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2024, 19. maj 2025 - Nr. 140, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Lønmodtagerorganisationernes medlemstal, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter hovedorganisationerne og fagforbund uden for hovedorganisationerne. Indberetningen er frivillig. Statistikken omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51272

    Nyt

    NYT: Halvdelen af danske virksomheder er innovative

    Innovation i erhvervslivet 2024

    12. december 2025, Samlet set har 48 pct. af de danske virksomheder introduceret nye produkter eller forretningsprocesser i perioden 2022-2024. Procesinnovation er gennemført i 41 pct. af virksomhederne, mens 25 pct. af virksomhederne har gennemført produktinnovation. Sammenlignet med seneste innovationsundersøgelse er det en mindre fremgang i andelen af innovative virksomheder fra 46 pct. i 2022. Fremgangen er udtryk for at flere virksomheder end tidligere enten indfører nye produkter eller nye processer. Fra 2020 til 2024 er andelen af virksomheder, der er både produkt- og procesinnovative faldet fra 20 til 18 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/INN22, Store udgifter til køb af eksterne rettigheder i 2024, Innovationsundersøgelsen viser, at erhvervslivets samlede udgifter til innovation lå på 45,4 mia. kr. i 2024 (løbende priser). Det er væsentligt over niveauet i de tidligere år, hvilket skyldes, at en række virksomheder havde markante udgifter til køb af eksterne rettigheder. Erhvervslivets samlede udgifter til denne post udgjorde 29,9 mia. kr. i 2024. , For de øvrige udgiftsposter er niveauerne mere stabile. Driftsudgifter (, Løn og sociale udgifter, samt , Øvrige driftsudgifter, ) til innovation var på 11,5 mia. kr. i 2024, hvilket er på niveau med innovationsundersøgelsen fra 2022. Derudover blev der foretaget innovationsrelaterede køb for 4,0 mia. kr., hvilket er et fald på 2,1 mia. kr., siden sidste undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/INN21, Innovation i erhvervslivet 2024, 12. december 2025 - Nr. 356, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2027, Alle udgivelser i serien: Innovation i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på statistik innovation i erhvervslivet. Mere information om statistikområdet på, www.dst.dk/fui, og i statistikdokumentationerne for, Erhvervslivet, . Undersøgelsen er basseret på en stikprøve, og derfor er der en vis usikkerhed i opgørelsen. Se , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Innovation i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47935

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation