Gå til sidens indhold
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.

Beskæftigede med lange uddannelser tjener mere i byerne end på landet

Lønmodtagere, der bor i de større pendlingsområder med mange jobs, tjener mere end lønmodtagere med lignende uddannelser, der bor i de mindre pendlingsområder med færre jobs, og forskellen er vokset siden 1980.

29. juli 2019 kl. 8:00

Det er særligt blandt lønmodtagere med lange videregående uddannelser, at forskellen mellem de tætbefolkede og tyndtbefolkede pendlingsområder er blevet større over årene, viser ny analyse fra Danmarks Statistik, som udkommer i dag: Særligt højtuddannede har højere løn i byerne end på landet.

”Det viser, at gevinsten ved at bo i byerne er blevet større for de langvarigt uddannede, sådan som man også ser i større lande ” siger Niels Ploug, afdelingsdirektør for Personstatistik i Danmarks Statistik.

Analysen viser også, at der siden 1980 er sket en koncentration af personer med lange uddannelser i de tætbefolkede områder, mens specielt faglærte i stigende grad bor i mere tyndtbefolkede områder.

Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte forfatteren, Kasper Marc Rose Nielsen på 39 17 33 13 eller kmn@dst.dk.