Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Få kvinder når til tops i kommunerne

1. juni 2015 kl. 9:00

100 år efter kvinderne fik ret til både at stemme og blive valgt, går det stadig trægt med at få plads på rådhusene. Der sidder en kvinde i tre ud af ti byrådsstole mod fire ud af ti pladser i Folketinget.

I den kommunale top er skævheden endnu større med en kvindelig borgmester for bordenden i kun hver ottende kommune. De seneste 25 år har kvinderne dog udgjort en større andel af de valgte end de opstillede folketingskandidater.  At vejen mod parlamentarisk ligestilling er lang illustreres også af, at der gik 30 år, fra kvinderne blev valgbare ved Grundlovsrevisionen i 1915, til der for alvor begyndte at komme kvinder i Folketinget.

Det kan du læse om i bogen Kvinder og mænd i 100 år – fra lige valgret mod ligestilling, som Danmarks Statistik udgiver i dag for at markere Grundlovsjubilæet. I tekst og tal dykker bogen ned i mange aspekter af udviklingen for og mellem kønnene fra 1915 til i dag. Læs blandt andet, at:

• Da børn født uden for ægteskab i 1937 fik ret til deres fars navn og arv, udgjorde de hver tiende nyfødte. I dag fødes mere end hver anden baby uden for ægteskab.
• Gennemsnitsalderen for fødende kvinder var 31 år for 100 år siden – den samme som i dag. Til gengæld fødte kvinderne mere end fire børn hver dengang mod færre end to i dag.
• Mens kvinder tidligere i høj grad giftede sig ”opad” med bedre uddannede mænd, er billedet vendt. Kun 23 pct. af kvinderne gifter sig opad, mens 34 pct. af mændene gør det. I resten af parrene er uddannelsesniveauet ens.
• Selv om mænd har haft ret til at gå på barsel i siden 1983, tager de stadig kun 10 pct. af barselsperioden. Højtuddannede fædre tilbringer mest tid hjemme med poderne.
• Mens kvinder udgjorde 3-4 pct. af de nyudklækkede jurister og læger i 1920, er to ud af tre kandidater på disse fag i dag kvinder.
• Selv om forskellen på kvinders og mænds løn er mindsket, findes der stadig et løngab på 14 pct. for det samlede arbejdsmarked. Forskellene er højest i det private erhvervsliv og mindst i staten.

Udvalgte nedslag i ligestillingens historie kan ses i denne video, som medierne er velkomne til at bruge på deres websites. Du kan også tage temperatur på ligestillingen på temasiden dst.dk/ligestilling.

Kvinder og mænd i 100 år – fra valgret mod ligestilling kan hentes på hjemmesiden eller bestilles som trykt publikation. Du er velkommen til at kontakte Annemette Lindhardt Olsen for yderligere oplysninger på alo@dst.dk eller 39 17 30 13.