Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Flere virksomheder bruger videomøder

Stadig flere virksomheder vælger at skifte transporten ud med fladskærm og videolink, når der skal holdes møder. I 2011 anvendte 18 pct. af alle virksomheder videomøder mod 14 pct. i 2010.

Danske virksomheders brug af it 2011

30. november 2011 kl. 0:00

Flere virksomheder bruger videomøder

Stadig flere virksomheder vælger at skifte transporten ud med fladskærm og videolink, når der skal holdes møder. I 2011 anvendte 18 pct. af alle virksomheder videomøder mod 14 pct. i 2010. Det er især inden for information og kommunikation og i virksomheder med over 100 ansatte, videomøder er populære.

Det er én ud af mange konklusioner i publikationen Danske virksomheders brug af it 2011, som Danmarks Statistik offentliggør i dag.

Her kan du også læse, at:

  • 47 pct. af virksomhederne har en it-sikkerhedspolitik som gennemgås regelmæssig - en stigning fra 43 pct. i 2010.
  • 45 pct. af virksomhederne har reduceret energiforbrug fra it-udstyr mod 40 pct. i 2010. 43 pct. har desuden reduceret energiforbrug i øvrige aktiviteter ved hjælp af it. I 2010 var det 37 pct.
  • Der har været en pæn stigning i andelen af virksomheder, der har indført nyt it-udstyr de seneste to år fra 59 pct. i 2010 til 68 pct. i 2011. Det gælder især de mindre virksomheder med 10-49 ansatte. 
  • Hver tredje ansat i danske virksomheder er udstyret med bærbar pc, mobiltelefon eller lignende med 3G eller hurtigere forbindelse.
  • 84 pct. af virksomhederne har prøvet at indsende oplysninger i webformularer til myndighederne i 2010. Det er en mærkbar stigning fra 71 pct. i 2009.

For yderligere oplysninger kontakt Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, mail mlu@dst.dk.

Ansvarlig for siden

Helle Harbo Holm