Gå til sidens indhold

Louisiana fastholder førertrøjen

Med over en halv million besøgende i 2008 konsoliderede Louisiana sin position som Danmarks ubestridt bedst besøgte museum.

1. april 2009 kl. 0:00

Louisiana fastholder førertrøjen

Med over en halv million besøgende i 2008 konsoliderede Louisiana sin position som Danmarks ubestridt bedst besøgte museum. Det nordsjællandske kunststed øgede sit besøgstal med knap en femtedel og bevarer dermed den førertrøje, som museet erobrede i fjor.

Nationalmuseet, Prinsens Palais var det næstmest besøgte museum med 373.000 besøgende.

Samlet set formåede de danske museer at holde nogenlunde fast i de besøgende med i alt 10,6 mio. gæster. Det er 0,5 pct. færre end i 2007.

Arken ved Ishøj syd for København oplevede den største fremgang på et år blandt de ti mest besøgte museer med 74 pct. flere besøgende. Det skyldes ifølge museet selv, at de holdt dele af museet lukket i 2007, og at skagensmalerne har tiltrukket mange besøgende i 2008.

Læs mere om de øvrige museer, haver og akvarier i museumsstatistikken i Nyt fra Danmarks Statistik og Statistiske Efterretninger, der begge udkommer i dag.

For yderligere oplysninger kontakt fuldmægtig Berit Taul, tlf. 39 17 38 74, bpd@dst.dk.

Kontakt

Presse
Telefon: 39 17 30 70