Gå til sidens indhold

2002 blev et stort campingår

Rigtig mange danskere valgte i 2002 at finde teltet og campingvognen frem til sommeren, faktisk 5 pct. flere end året før. Det kan man læse sig til i den seneste udgave af Statistisk Årbog. Sidste år udkom Statistisk Årbog i november, men fremover vil hele Danmarks quizleksikon udkomme et halvt år tidligere.

20. juni 2003 kl. 0:00

Turister fra ind- og udland havde tilsammen mere end 11 millioner overnatninger på campingpladser rundt om i det danske ferieland, og det er 2 pct. flere end i 2001.

Blandt de mange øvrige statistiske nyheder om danskerne og Danmark, findes også oplysninger om, at beskæftigelsen faldt med 14.000 personer i 2002, at hver tiende danske familie har mere end en bil, økologisk mælk udgør 10 pct. af den samlede mælkeproduktion, 8 pct. af befolkningen er enten indvandrer eller efterkommer, og at mænd i gennemsnit tjente 8.000 kr. mere om måneden i 2001 end kvinder.

Statistisk Årbog 2003 er på 600 sider og koster 300 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på www.dst.dk/boghandel. Desuden er bogen gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside i såvel dansk udgave (www.dst.dk/aarbog) som i engelsk udgave (www.dst.dk/yearbook).

Vil du vide mere?
Ring til Ulla Agerskov på   39 17 39 39 eller send en e-post til uag@dst.dk.

Kontakt

Presse