Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Flest pendlere i HT-området

Det er borgere i bl.a. Frederiksberg, Vallensbæk, Melby og Vanløse, der er blandt top-pendlerne i Danmark. Her forlader op til 92 pct. deres postnummer, når de skal på arbejde, hvorimod kun omkring hver tiende tjener pengene i deres eget postnummer

21. juni 2002 kl. 0:00

Borgerne omkring Aalborg og Århus pendler mindre end folk i HT-området, og særlig roligt er der omkring bl.a. Skagen, Thisted og Hanstholm. Her arbejder langt de fleste i deres eget postnummer.

Tallene står i Danmarks Statistik s Nøgletal på postnumre, der offentliggøres i dag. Hæftet indeholder også oplysninger om bl.a. hvor de rigeste husstande bor, hvor der er mange børn, og i hvilke områder, der er flest biler i forhold til husstande.

Virksomheder kan med Nøgletal på postnumre hurtigt og overskueligt vurdere markedsområder, fx ved at sammenholde tallene fra Danmarks Statistik med virksomhedernes oplysninger om egne kunder. Bogen koster 173 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks boghandel på www.dst.dk/boghandel.

Her pendler vi mest fra:

  • 1700 København V 92 pct.
  • 1900 Frederiksberg C 92 pct.
  • 2625 Vallensbæk 92 pct.
  • 3370 Melby 90 pct.
  • 2720 Vanløse 90 pct.
  • 1300 København K 89 pct.
  • 3070 Snekkersten 89 pct.
  • 1800 Frederiksberg C 89 pct.
  • 2760 Måløv 89 pct.
  • 2665 Vallensbæk Strand 88 pct. Her pendler vi mindst fra:

  • 6960 Hvide Sande 27 pct.
  • 3700 Rønne 24 pct.
  • 7400 Herning 23 pct.
  • 7730 Hanstholm 23 pct.
  • 8500 Grenaa 22 pct.
  • 6430 Nordborg 21 pct.
  • 7700 Thisted 20 pct.
  • 9990 Skagen 18 pct.
  • 9940 Læsø 12 pct.
  • 8305 Samsø 10 pct.
    Vil du vide mere?
    Ring til Erik Sommer på   39 17 35 82 eller send en E-post til ham på eso@dst.dk.

  • Ansvarlig for siden

    Presse