Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Hurtigere adgang til tal

23. november 2000 kl. 0:00

Pressen, specialister og fagfolk får nu hurtigere og lettere adgang til de detaljerede tal om samfundet i Statistiske Efterretninger. Det er slut med at vente på posten, når fx udførlige tal om danske virksomheders brug af IT eller forbrugsundersøgelsen bliver offentliggjort. I stedet kan man straks, når Statistiske Efterretninger offentliggøres, finde dem på Danmarks Statistiks hjemmeside:www.dst.dk/efterretninger.

Fordelen ved adgangen via Internettet er dels, at man kan se den Statistiske Efterretning præcis, når den bliver offentliggjort, dels at man får adgang til et arkiv, hvor det er muligt at se tidligere udgaver af efterretningerne. Samtidig vil et abonnement på netversionen blive 25 pct. billigere end abonnement på papirversionen.

Den nye abonnementsform træder i kraft 1. januar 2001, men allerede fra i dag og året ud vil alle gratis kunne gå ind på hjemmeside:www.dst.dk/efterretninger og finde Statistiske Efterretninger. Arkivet er ikke helt udbygget endnu, men man vil kunne se alle nye offentliggørelser.

Statistiske Efterretninger blev første gang publiceret i 1909 og er dermed en af Danmarks Statistiks ældste publikationer. Nyt fra Danmarks Statistik offentliggør kortfattet nøgletal fra de nyeste tællinger, og Statistiske Efterretninger offentliggør detaljerede tal først og fremmest målrettet fagfolk og eksperter. 

Henvendelse:
Vil du vide mere?
Presse
39 17 30 70
E-post: presse@dst.dk

Ansvarlig for siden

Presse