Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Få overblik over statistikken

9. februar 2000 kl. 0:00

Hvor store prisstigninger har Danmark sammenlignet med resten af Europa? Hvor mange blev dræbt ved et færdselsuheld i 1998? Hvor stort er Ugandas bruttonationalprodukt?

Danmarks Statistik, Eurostat og andre landes statistikinstitutioner gemmer på uanede mængder af tal og oplysninger. På to kurser arrangeret af Danmarks Statistiks Bibliotek og Information og Dansk Bibliotekscenter a/s kan du få overblik over henholdsvis den danske og udenlandske statistik. Her kan du blandt andet få svar på, hvordan du finder frem til tallene, hvad der gemmer sig bag dem, og om de er til at stole på.

Det første kursus er et grundkursus i at finde statistiske informationer, som finder sted den 7. juni. Kurset indeholder en indføring i beskrivende statistik om Danmark, Danmarks Statistiks publikationer og servicemuligheder samt andre danske statistikproducenters materiale. Desuden bliver Danmarks Statistikbank og andre danske Internet sites med statistiske oplysninger afprøvet.

Det andet kursus finder sted den 16. august og er et videregående kursus i statistiske informationer. Kurset koncentrerer sig om udenlandsk statistik og giver en introduktion til statistik produceret af såvel lande som internationale organisationer - EU, FN og OECD. Trykte publikationer, databanker fra for eksempel EU's statistiske kontor Eurostat samt Internet sites fra nationale statistikbureauer og internationale organisationer bliver demonstreret og afprøvet.

Kurserne bliver varetaget af undervisere fra Danmarks Statistiks Bibliotek og Information. De afholdes på Dansk Bibliotekscenter a/s, der også står for kursusadministrationen. Fristen for tilmelding hos Dansk BiblioteksCenter a/s til det første kursus den 28. april og den 15. juni til det andet kursus.

Henvendelse:
Vil du vide mere?
Presse
39 17 30 70
E-post: presse@dst.dk

Ansvarlig for siden

Presse