Gå til sidens indhold

Data Science Lab

Data Science Lab er et supplement til Danmarks Statistiks eksisterende mikrodataordninger og muliggør projekter, som ikke kan gennemføres inden for de almindelige rammer.

Data Science Lab er Danmarks Statistiks laboratorium for afprøvning af nye avancerede metoder og nye datakilder.

Vi hjælper forskere og analytikere med at udnytte det fulde potentiale i danske registerdata - kombineret med moderne metoder som machine learning og AI eller nye datakilder - i et sikkert og fortroligt miljø.

Hvad er Data Science Lab?

Data Science Lab er etableret for at styrke anvendelsen af:

  • Nye avancerede metoder (fx machine learning og AI)
  • Nye datakilder (fx tekst, billeder og geolokationer)

Vi fungerer som et supplement til Danmarks Statistiks eksisterende mikrodataordninger og muliggør analyser, som ellers ikke kan gennemføres inden for de almindelige rammer.

Vi samarbejder med både danske og internationale forskere og analytikere.

Hvad kan vi tilbyde?

Som samarbejdspartner i Data Science Lab får I adgang til et unikt miljø, hvor data, metode og sikkerhed går hånd i hånd.

Unikt og sikkert datamiljø

  • Sikker adgang til danske registerdata
  • Opkobling til HPC-anlæg (fx AI-supercomputeren Gefion)
  • Mulighed for at bruge nye datakilder (fx tekst, billeder, geodata)

Avancerede metoder

  • Mulighed for at udvikle og træne ML- og AI-modeller på mikrodata
  • Analyse af store og komplekse datasæt

Faglig sparring

  • Tæt samarbejde med dataeksperter i Danmarks Statistik
  • Statistikfaglig rådgivning

Kort sagt: Vi gør det muligt at gennemføre projekter, som ellers ikke kan lade sig gøre.

Eksempler på projekter

Data Science Lab har siden etableringen bidraget til en række større forskningsprojekter, der demonstrerer potentialet i at kombinere registerdata med nye metoder.

Gående mennesker på gade, set oppefra

Nation-Scale Social Networks

Projektet undersøger, hvordan information om et individs sociale netværk kan bidrage til at forstå forskelle i vigtige livsudfald såsom uddannelses- og beskæftigelsesforløb, formue og kriminalitet. I projektet er der opbygget et registerbaseret netværk over relationer mellem alle individer i Danmark fra 1980 og frem. Netværket omfatter familie-, husholdnings- nabo-, skole- og arbejdsrelationer. Det åbner for helt nye analyser af sociale dynamikker og livsforløb og danner grundlag for avancerede modeller af menneskers livsbaner.

Resultater er publiceret i bl.a.:

Ældre kvinde hos lægen

Big life-course data analytics for understanding disease initiation and progression in diabetes and its complications

Projektet undersøgte, hvordan sygdomme opstår og udvikler sig gennem livet – med særligt fokus på diabetes. Ved at analysere alle sygdomme samlet giver projektet ny indsigt i overgangen fra sundhed til sygdom og de forskellige forløb, der kan føre til kroniske lidelser.

Resultater er publiceret i bl.a.:

Ældre mand og kvinde, der træner

Harnessing the power of big data to address the societal challenge of aging

Projektet bidrog til en bedre forståelse af aldringsprocessen, og hvordan man kan fremme sund aldring, ved anvendelse af danske registerdata og nye avancerede metoder.

Resultater er publiceret i bl.a.:

Har du en idé til et projekt?

Har du en idé til et projekt, vil du høre mere om mulighederne for samarbejde med Data Science Lab, eller har du brug for hjælp til at afklare, om dit projekt hører bedst hjemme hos os eller under en af vores mikrodataordninger?

Kontakt os for en uforpligtende dialog.

Kontakt

Emilie Rune Hegelund
Telefon: 20 56 47 11