Delmål 17.12: Fjern handelsbarrierer for de mindst udviklede lande
Der skal implementeres rettidig toldfri og kvotefri markedsadgang for alle de mindst udviklede lande, i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens beslutninger, bl.a. ved at sikre at regler vedrørende præferenceoprindelsesland, gældende for import fra de mindst udviklede lande, er gennemsigtige og enkle, og bidrager til at give lettere markedsadgang.
Indikatorer
17.12.1: Udviklingslandes gennemsnitstariffer
Vægtede gennemsnitstariffer, som udviklingslande, de mindst udviklede lande og små østater under udvikling, står overfor
Forklaring
Indikatoren viser gennemsnitstariffer for lande med MFN-status (mestbegunstigelsesstatus). MFN-tariffer er den grundlæggende, ikke-diskriminerende anvendte told på import fra WTO-partnere, der ikke er omfattet af en særlig (præferentiel) toldsats. I praksis er MFN-tariffer højere end de særlige præferentielle toldsats og typisk den standardsats, der anvendes. FN’s hjemmeside om verdensmålsdata viser, at den gennemsnitlige MFN-tarif ved eksport af landbrugsprodukter til Danmark udgjorde 21,5 pct. i 2023. Tallene er opdelt på 6 varegrupper. Ingen opdeling på landegrupper eller lande.
Datakilde: International Trade Centre (ITC), United Nations Conference on Trade and Development (UNCTAD) and World Trade Organisation (WTO).