Delmål 12.c: Fjern skævheder i markedet, der spilder ressourcer
Ineffektive fossile brændstof-subsidier, der tilskynder unødvendigt forbrug, skal rationaliseres ved at fjerne markedsforvridninger, i overensstemmelse med nationale forhold, herunder ved omlægning af beskatningsregler og udfasning af skadelige subsidier, hvor de eksisterer, for at afspejle deres miljøpåvirkninger, under fuld hensyntagen til de særlige behov og vilkår, der gør sig gældende for udviklingslande, og minimere eventuelle negative virkninger på deres udvikling på en måde, der beskytter de fattige og de berørte samfund.
Indikatorer
12.c.1: Subsider til fossile brændstoffer
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forklaring
Indikatoren følger FN’s definition og opgør subsidier til fossile brændsler som andel af BNP. Det er primært gratis tildeling af CO₂‑kvoter under EU ETS, som indgår i indikatoren. Værdien af disse er beregnet ud fra CO₂‑emissionsskatten, mængden af tildelte gratiskvoter og virksomhedernes samlede kvotekøbsbehov. CO₂‑emissionsskatten afspejler statens indtægt ved salg af kvoter. Kvotekøbsbehovet er opgjort som forskellen mellem virksomhedernes kvoteomfattede emissioner og deres samlede gratiskvoter. Det forudsættes, at ubrugte gratiskvoter anvendes af andre virksomheder, før der opstår behov for køb af kvoter fra staten. Mængden af gratiskvoter er faldende over tid i takt med skærpede klimamål. Dermed stiger den økonomiske værdi af de tildelte gratiskvoter, da udbuddet indskrænkes.
Kilde: FN’s hjemmeside om verdensmålsdata.