Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Unge og ældre bor til leje

Boligopgørelsen 1. januar 2018

Over halvdelen af befolkningen (57 pct.) bor i en ejerbolig, mens 42 pct. bor til leje. Hovedparten af alle børn bor i ejerbolig, og andelen stiger med børnenes alder indtil det 13. år. Når de unge flytter hjemmefra bor de oftest til leje. Blandt de 23-årige er det kun hver femte, der bor i en ejerbolig. Herefter stiger andelen støt, og ved 34-årsalderen er andelene, der bor til leje og i ejerbolig præcis lige store. Ejerbolig er den mest almindelige boligform helt frem til 82-års alderen, hvor kurverne igen krydser hinanden.

Andel personer i ejer- og lejebolig fordelt efter alder. 1. januar 2018

Store regionale forskelle

Der er store regionale forskelle på, hvorvidt man bor til leje eller ej. I Region Hovedstaden bor 55 procent af befolkningen til leje, mens andelen i resten af landet er 37 procent.

Andel personer i ejer- og lejebolig fordelt efter bopælsregion. 1. januar 2018

Enlige bor oftest til leje

Tre ud af fire personer der bor med sin ægtefælle bor i en ejerbolig. Det modsatte gælder for enlige kvinder, hvor kun 24 pct. bor i en ejerbolig. Enlige mænd bor i lidt større grad (34 pct.) end enlige kvinder i en ejerbolig. Øvrige par, der består af samlevende, samboende og par i registreret partnerskab, har en lige stor andel i ejer som i lejebolig.

Andel personer i ejer- og lejebolig fordelt efter familietype. 1. januar 2018

Nyt fra Danmarks Statistik

25. maj 2018 - Nr. 204

Hent som PDF
Næste udgivelse: 24. maj 2019

Kontakt

Kilder og metode

BBR, som er et vigtigt input til Boligopgørelsen, har ændret struktur. Det har ikke været muligt at danne 2017-tal ud fra de nye BBR-indberetninger. Derfor kan der ikke skelnes mellem ny metode/nye indberetninger og den underliggende udvikling i boligbestanden mellem 2017 og 2018. Antallet af personer der ikke kan matches til en bolig er steget med 5.000 personer. Til dels fordi der er en uoverensstemmelse i adres­ser mellem CPR og BBR. Oplysninger omkring boliger stammer fra BBR, hvor det er boligejerens ansvar at sørge for at oplysningerne bliver opdateret. Mangler i rapporteringen til BBR skyldes uvidenhed, forsømmelighed, glemsomhed eller andet. Det er for eksempel usikkert i hvor stort omfang, borgeren melder ændrede antal værelser eller udskiftning af varmekilde. Andelsboliger er i denne opgørelse opgjort som lejeboliger.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation


Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

  • Fraflyttede efterladte tomme boliger
    område, værelser, anvendelse og opholdstid i boligen
  • Boliger
    område, beboertype, anvendelse, udlejningsforhold, ejerforhold og opførelsesår
  • Boliger
    område, beboertype, anvendelse, opførelsesår, opvarmningsforhold, toiletforhold, badeforhold og køkkenforhold
  • Boliger
    område, beboertype, anvendelse, antal værelser, boligstørrelse i kvm. og husstandsstørrelse
  • Boliger
    område, beboertype, anvendelse, udlejningsforhold, husstandstype og antal hjemmeboende børn
  • Boliger
    område, beboertype, anvendelse, opvarmningsforhold, toiletforhold, badeforhold, husstandstype og antal hjemmeboende børn
  • Boliger
    område, enhed og anvendelse
  • Beboede boliger
    udlejningsforhold
Vis flere » « Minimer

Seneste nyt om Boligforhold