Flere modtog handicapydelser i 2023 end i 2018
Handicap og udsatte voksne 2023
I fjerde kvartal 2023 modtog 84.900 personer en eller flere udvalgte ydelser målrettet handicap og udsatte voksne efter lov om social service (serviceloven), hvilket udgør en stigning på 13 pct. i forhold til de 75.400 personer, der modtog ydelser i fjerde kvartal 2018. I fjerde kvartal 2022 modtog 84.000 personer ydelser. Stigningen er med andre ord hovedsageligt opstået tidligere i perioden.
Kilde: www.statistikbanken.dk/hand07Ny ydelsestype giver flere modtagere
Tilsammen modtog de 84.900 personer 117.900 ydelser, hvilket svarer til et gennemsnit på ca. 1,4 ydelse pr. modtager, hvilket også var gennemsnittet i 2018. Selvom antallet af personer, der modtager ydelser er steget, er der således ikke sket en ændring mellem 2018 og 2023 i, hvor mange ydelser den enkelte person modtager i gennemsnit.
Når der ses nærmere på hvilke ydelser, der primært driver stigningen, ses det, at socialpædagogisk støtte i eget hjem har den største procentvise stigning fra fjerde kvartal 2018 til fjerde kvartal 2023 på 8,4 pct. Individuel socialpædagogisk støtte blev først indberetningspligtig pr. 1. juli 2020, og bidrager derfor markant til stigningen fra 2018 til 2023.
Modtagere af botilbud fordelt på alder
Aldersgruppen 20-29 år udgjorde med 4.600 personer 55 pct. af alle modtagere af midlertidige botilbud i 2023.
Aldersfordelingen blandt modtagere af længerevarende botilbud og modtagere af socialpædagoisk støtte i botilbudslignende tilbud er forholdsvis jævn, hvis man ser bort fra de yngste (under 20 år) og ældste (+70 år) aldersgrupper. De yngste og ældste aldersgrupper, under 20 år og over 70 år, har generelt færrest modtagere af botibudsydelser.
Kilde: www.statistikbanken.dk/hand02Nyt fra Danmarks Statistik
20. september 2024 - Nr. 271
Hent som PDF
Næste udgivelse: 2. juni 2025
Kontakt
- Vibeke Nordrum, tlf. 39 17 31 06
- Klaus Birch Lundgaard, tlf. 39 17 34 13
Kilder og metode
Statistikken offentliggøres som led i udarbejdelse af en række indikatorer på området for handicap og udsatte (voksne). Der er adgang til indikatorerne fra emnesiden www.dst.dk/handicap.