Gå til sidens indhold

Halvdelen af industrien mangler efterspørgsel

Erhvervstillid
Indikatortal 103,3
juni 2025
Ændring +0,3 point
maj - juni

Konjunkturbarometer for erhvervene juni 2025

I juni meldte 51 pct. af virksomhederne i industrien, at de kunne øge produktionen, hvis der var mere efterspørgsel. Det er en stigning fra 46 pct. i sidste måned, og den højeste andel siden statistikken startede i 1990. Manglen på efterspørgsel har længe været den mest udbredte begrænsning, og de seneste to måneder har den taget et yderligere spring, mens færre virksomheder oplever mangel på arbejdskraft og materialer. Da manglen på materialer toppede i april 2022, oplevede 65 pct. af virksomhederne det som en begrænsning mod 13 pct. i juni i år. Manglen på arbejdskraft toppede også i april 2022 med en andel på 43 pct., mens den andel nu er faldet til 9 pct.

Udvalgte produktionsbegrænsninger for industrien.Kilde: www.statistikbanken.dk/kbi3

Erhvervstilliden stagnerer

Erhvervstillidsindikatoren, der sammenvejer forventningerne i industrien, bygge og anlæg, detailhandel og serviceerhverv, er steget marginalt i juni til 103,3 fra 103,0 i maj. For de fire underliggende tillidsindikatorer stiger industrien fra 96,3 til 98,4, bygge og anlæg stiger fra 100,0 til 101,8, og detailhandel falder fra 101,9 til 95,3, mens serviceerhverv stiger fra 106,1 til 106,9. Den samlede erhvervstillid er således båret af løftede forventninger i tre af de fire erhverv, som udligner faldet i detailhandlen. Indikatorværdien er fortsat over det historiske gennemsnit, defineret ved værdien 100.

Erhvervstillidsindikator i Danmark. Juni 2025Kilde: www.statistikbanken.dk/etillid og Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf)Tillidsindikatorer for erhvervene i Danmark. Juni 2025Kilde: www.statistikbanken.dk/etillid og Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf)

Tillidsindikatorer og udvalgte forventninger

Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk)

2024

2025

 

Juni.

Jan.

Feb.

Mar.

Apr.

Maj.

Juni

Tillid

Erhvervstillidsindikator

107,8

103,7

106,9

105,1

104,1

103,0

103,3

Industri

Tillidsindikator

107,4

105,3

107,3

107,2

103,6

96,3

98,4

 

Produktionsforventning

17

15

17

16

15

14

20

 

Beskæftigelsesforventning

14

9

12

15

-1

-7

5

Bygge og anlæg

Tillidsindikator

99,6

102,6

101,4

101,1

100,1

100,0

101,8

 

Omsætningsforventning (sk)

-3

3

0

0

-2

-1

2

 

Beskæftigelsesforventning (sk)

-3

1

0

-1

-3

-2

2

Serviceerhverv

Tillidsindikator

109,8

104,4

107,0

105,2

104,3

106,1

106,9

 

Omsætningsforventning

11

7

14

13

11

11

10

 

Beskæftigelsesforventning

6

4

7

10

4

7

4

Detailhandel

Tillidsindikator

98,6

94,5

102,5

98,6

102,4

101,9

95,3

 

Omsætningsforventning

11

1

16

13

15

16

6

 

Beskæftigelsesforventning

3

-6

7

0

5

5

-5

Anm.: Tillidsindikatorerne er sammenvejede indikatorer med middelværdien 100, mens forventningerne udtrykker nettotallet, der angiver andelen af positive svar i procent fratrukket andelen af negative svar.
Kilde: www.statistikbanken.dk/2459

Find flere konjunkturbarometertal

www.statistikbanken.dk/2459 findes mere detaljerede tal for konjunkturbarometrenes underbrancher. Temasiden Et overblik over dansk økonomi giver desuden et aktuelt billede af tilstanden i dansk økonomi for en række udvalgte indikatorer.

Erhvervstillid
Indikatortal 103,3
juni 2025
Ændring +0,3 point
maj - juni

Nyt fra Danmarks Statistik

23. juni 2025 - Nr. 189

Hent som PDF
Næste udgivelse: 25. juli 2025

Kontakt

Kilder og metode

Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation