Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Nationalregnskab, Økonomisk Statistik
Michael Berg Rasmussen
39 17 37 68

mbr@dst.dk

Hent som PDF

Vand og spildevand

Opgørelserne af indvinding af grund- og overfladevand vurderes generelt at have høj dækning. Det gælder dog at informationer dambrug kan være mangelfulde, hvorfor tidsserier er kompletteret ved imputering.

Opgørelserne af udledning af spildevand vurderes at have høj dækning, idet oplysninger om udledningerne indgår i formulering af vandmiljøplanerne.

Opgørelserne af indvinding, flows, leverancer af vand til forbrugere vurderes at have høj dækning.

Branchefordelingen er behæftet med usikkerhed, især på det mest detaljerede niveau (117 brancher).

Samlet præcision

Der er ikke foretaget en kvantitativ vurdering af den samlede usikkerhed.

Opgørelserne af indvundne vandmængder, flows i vandforsyningen og udledningen af spildevand vurderes at have høj dækning med forbehold for forsinket eller fejlbehæftet indberetning fra kommuner eller andre selskaber. Åbenlyse fejl er imidlertid identificeret og korrigeret i dialog med administratorerne af databaserne.

Branchefordelingen er behæftet med usikkerhed, især på det mest detaljerede niveau (117 brancher).

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Kildedata i både JUPITER og Punktkilderapporten indeholder målefejl, som ikke alle opdages og rettes i fejlsøgningen. Det drejer sig om fx tastefejl, enhedsfejl (fx rapportering i liter fremfor m3) og om manglende indberetninger og indberetninger i forkerte felter (fx overfladevand rapporteret som grundvand). Formentlig er der en tendens til at nyeste år er lidt underrapporteret, pga. for sene indberetninger.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Opgørelserne af indvundne vandmængder, flows i vandforsyningen og udledningen af spildevand vurderes at have høj dækning med forbehold for forsinket eller fejlbehæftet indberetning. Åbenlyse fejl kan imidlertid identificeres og korrigeres i dialog med administratorerne af databaserne.

Branchefordelingen kan være behæftet med en usikkerhed, idet dækningen af de anvendte nøgler ikke er kendt. Oplysninger om refusion af vandafgifter til momspligtige virksomheder vurderes at være fuldt dækkende, idet refusionen er økonomisk relevant for de enkelte virksomheder. BBR oplysninger om visse offentlige institutioner har vist sig ikke at være fuldt dækkende, hvorfor vandforbruget er estimeret ud fra antal ansatte i de pågældende brancher. Der findes ikke en samlet undersøgelse af nyere dato vedrørende produkters indhold af vand, fordampning af vand fra processen osv. Vandforbrug i fremstillingsindustrien (Miljøprojekt nr. 259 fra 1994) suppleret med aktuelle oplysninger om vand i produkter fra visse brancher har været anvendt til at estimere det samlede tab af vand.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Vandregnskabet forbedres løbende i takt med at der findes bedre datakilder. Dataserier for fx vandindvinding eller vandforbrug kompletteres i det omfang det kan godtgøres ved enkeltvirksomheders aktivitet.