Relevans
Kontaktinfo
Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk StatistikMartin Brandstrup
23 80 57 50
Hent som PDF
Statistikken bruges som talgrundlag for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold: de økonomiske ministeriers brug af nationalregnskabet i planlægnings-, analyse-, prognose- og modeløjemed; brancheorganisationer o.l.'s lignende anvendelser; den almene interesse i viden om økonomiens struktur og udvikling.
Nationalregnskabet evaluerer løbende feedback fra brugere. Dette gøres gennem det rådgivende udvalg for Økonomisk Statistik, brugere der tager direkte kontakt til Nationalregnskabet og gennem internationale fora.
Brugerbehov
Vigtige brugere er de økonomiske ministerier, interesseorganisationer, pressen, den finansielle sektor, større virksomheder, studerende og forskere. Nationalregnskabet anvendes som grundlag for analyse og vurdering af de økonomiske konjunkturer, struktur og langsigtede udvikling.
Brugertilfredshed
Der foretages ikke egentlige brugertilfredshedsundersøgelser for nationalregnskabet, men Danmarks Statistik har flere fora, hvor centrale brugere af nationalregnskabet og tilgrænsende statistikker har mulighed for at deltage, fx:
Rådgivende udvalg for økonomisk statistik
Rådgivende udvalg for økonomisk statistik har følgende overordnende opgaver:
- drøfte og evaluere de opnåede resultater og den planlagte udvikling i den økonomiske statistik
- drøfte brugernes brug af den økonomiske statistik og deres behov for ny statistik
- drøfte kvalitet, dokumentation og formidling af den økonomiske statistik
Læs mere på siden om Rådgivende udvalg for Økonomisk Statistik, hvor kommissoriet og medlemslisten er tilgængelig.
Fuldstændighed af data
Nationalregnskabet lever op til følgende forordninger:
- Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 549/2013 af 21.maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (ESA2010) (EUT L 174 26.06.2013, s. 1).
- Kommissionens beslutning af 17. december 2002 om yderligere præcisering af Bilag A til Rådets forordning (EF) Nr. 2223/96 for så vidt angår principperne for måling af priser og mængder i nationalregnskabet.